Vierwaldstättersøen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vierwaldstättersøen
Vierwaldstättersee.jpg
Udsigt fra Seelisberg ved Urnersee, mod Flüelen
Sted Centralschweiz
Tilløb Reuss, Sarner Aa, Engelberger Aa, Muota
Afløb Reuss
Afvandingsareal 2124 km²
Afvandingslande Schweiz
Overfladeareal 113.6 km²
Middeldybde 104 m
Maks. dybde 214 m
Vandvolumen 11,8 km³
Gennemløbstid 3,4 år
Omkreds1 143,7 km
Vandspejlskote 433 m
Tilfrosset i det 17. og 19. århundrede; Luzern-bugten og Alpnachsøen i 1929 og 1963
Øer Altstad-Insel
Sektioner/underbassiner Urnersee, Treib bassinet, Gersau bassinet, Weggis/Vitznau bassinet, Küssnachersee, Kreuztrichter bassinet, Alpnachersee, Luzern-bugten.
Byer Luzern, Küssnacht am Rigi,Brunnen
Oversigtskort
[[image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
300px|Vierwaldstättersøen ({{Kortpositioner {{{landkort}}} name}})]]
<div style="position: absolute; z-index: 2;

top: Udtryksfejl: Uventet tegnsætning-tegn: "{"%;


left: Udtryksfejl: Uventet tegnsætning-tegn: "{"%;

height: 0; width: 0; margin: 0; padding: 0; line-height: 0;">
[[Image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
5x5px|Vierwaldstättersøen]]
Vierwaldstättersøen
Vierwaldstättersøen ({{Kortpositioner {{{landkort}}}
name}})


1 En søs omkreds er ikke en veldefineret størrelse
Kort over Vierwaldstättersøen

Vierwaldstättersøen (tysk:Vierwaldstättersee; fransk: Lac des Quatre Cantons; italiensk: Lago dei Quattro Cantoni/Lago di Lucerna; rheto-romansk: Lag Lucerna; engelsk: Lake Lucerne) er en sø i Centralschweiz, omgivet af bjerge. Navnet kommer af de fire omkransende Waldstätten (Kantoner): Uri, Unterwalden, Schwyz og Luzern. Søen blev blev dannet af Reuss-gletsjeren ved slutningen af sidste istid for 12.000 år siden.

Fra Gotthardmassivet flyder Reuss-floden mod søen og fører store mængder materiale med sig, sådan at deltaet i tidens løb har flyttet sig 10 km mod nord ud i Urnersee (den østlige nord-sydgående 'arm' af Vierwaldstättersøen). I Luzerns "Gletschergarten" vises Alpernes historie, istiderne og deres gletsjere.

Vierwaldstättersøen kaldes af og til Luzernsøen eller Lucernesøen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Rütliwiese overskuende Vierwaldstättersøen skulle Schweizer Urkantonerne Uri, Unterwalden og Schwyz i begyndelsen af august 1291 have svoret den evige Troskab, Rütlischwur. Selv efter den schweiziske Reformation forblev Urschweiz katolsk: I Unterwalden havde Schweiz' Nationalhelgen Bruder Klaus sin Klause og for enden af dalen ligger klosteret Engelberg. Her uddannes også rekrutterne til Schweizergarden i Vatikanet. Pilgrimsvejen til Rom går langs søen. Også den vestligt gående Jakobsvej til Santiago de Compostela fører fra Einsiedeln mod Brunnen. Herfra fører den videre vestpå med skib mod Luzern eller over Alpnachersee mod syd til Brünigpass.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Aftenstemning ved Pilatus

På deres vej sydpå opdagede englænderne indre Schweiz' Bjergverden. Der findes stadig flere Kur- og Badsteder fra dengang, som f.eks. Weggis og Gersau. I 1871 åbnede den allerførste tandhjulsbane i Europa, Vitznau-Rigi-Bahn. En opstigning på Rigi blev beskrevet af Mark Twain som journalist, og det førte i 18-hundredtallets USA til en opblomsting af schweizerturismen.

Ved Vierwaldstättersøen blev den allerførste Schweizer Alpen-Club grundlagt, dengang som en ren britisk foreteelse. I 1889 byggedes fra Alpnachstad på Pilatus det, som stadig er den stejleste tandhjulsbane i verden. Det er muligt at køre rundt om søen, skønt ruten er langsom, snoet og går gennem tunneler. Der er regelmæssig skibstrafik mellem søens forskellige byer. Det er en populær destination for turister, både for indfødte schweizere og udlændinge, og der er mange hoteller langs bredden.


Søens vandstand bliver kontrolleret af en 'nåledam' på Reuss floden i Luzern, lidt opstrøms for Spreuerbrücke.


Luzern panorama small.jpg


Koordinater: 46° 59′ 3″ N, 8° 28′ 5″ Ø