Vietnams historie
| Artiklen indgår i serien om Vietnams historie |
| Perioder |
| Vietnamesiske stater |
Vietnams historie har i lange perioder været præget af naboskabet til Kina i nord. I omkring 1000 år hørte det nordlige Vietnam til Kina, men fra 938 blev landet selvstændigt og ekspanderede senere sydover på bekostning af Champariget. I 1800-tallet blev landet koloniseret af Frankrig og under 2. verdenskrig blev landet besat af Japan. Efter denne krig havde kolonimagten ikke resurser til at genoprette styret, og tabte den militære kamp mod befrielsesstyrkerne. Dette førte til deling af landet, noget som igen førte til Vietnamkrigen med store menneskelige og materielle tab for landet. Krigen blev afsluttet 30. april 1975 ved at Nordvietnam indtog den sydlige del. Efter forsøg med planøkonomi i 1970- og 1980'erne, blev økonomien reformeret i markedsøkonomisk retning.
Indholdsfortegnelse |
Den ældste historie [redigér]
De fleste vietnamesiske historikere betragter Dong Son-civilisationen fra bronzealderen som starten på Vietnams historie. Civilisationen dækkede store dele af Sydøstasien. Der er bl.a. fundet spor efter denne i oldtidsbyen Co Lao, ikke langt fra dagens Hanoi. Dong Son-kulturen er også knyttet til Tibeto-Burman-kulturen, Dai-kulturen i Yunnan og Laos, Mon-Khmer-kulturen og til Krukkesletten i Laos. Der er fundet tilsvarende genstande i Cambodja langs Mekong-floden, og disse fund er dateret tilbage til fjerde århundrede før Kristus.
Ifølge kinesisk historieskrivning er det den kinesiske general Zhao Tuo under Qin-dynastiet, der dannede kongedømmet Nanyue i det nordlige af dagens Vietnam.
I denne tidsperiode skal mange af stammerne som levede syd for Chang Jiang-floden have omtalt sig som Yue (Việt på vietnamesisk). Mange af disse stammer skulle sprogligt være beslægtet med det nordlige Kina, mens Lạc Việt-stammen skulle have sproglige rødder sydover. Văn Lang-kulturen udspringer angiveligt fra de lokale indfødte, som bosatte sig langs Den røde flod, frem for at have opstået som følge af immigration nordfra, som den kinesiske historieskrivning antyder.
Under kinesisk styre 111 f.kr – 938 e.kr [redigér]
I 111 f.Kr. besatte kinesiske styrker området og indtok Nanyue. Området blev delt ind i fire administrative enheder. Til trods for den strenge kinesiske militære tilstedeværelse, klarede nogen vietnamesiske klaner at opretholde enkelte selvstændige områder i højlandet. Der var stadige oprør mod det kinesiske styre og enkelte af disse varede i flere år.
Blandt disse oprørsstater var Champa som under den lokale føjdalfyrste Kiu-lin, gjorde oprør mod den kinesiske kejser og løsrev sig fra det kinesiske styre allerede i 192 og forblev selvstændig helt frem til omkring 1700.
Det nordlige Vietnam, omtrent ned til dagens Hue blev styret af kinesiske dynastier.
Udover i 900-tallet bliver Kina politisk og militært svækket med forskellige herskere, og Vietnam havde forskellige herskere under det kinesiske Tang-dynasti. I 938 blev der sendt tropper og en støtteflåde sydover for at knække den enerådige vietnamesiske hersker Giao Châu. Ved slaget ved Bach Dang floden helt nord i landet ved dagens Ha Long i 938 blev den kinesiske flåde slået ved hjælp af list og lokal kendskab. Giao Châu udråbte sig selv til kong Ngô efter denne sejr, som indledede periode med vietnamesisk uafhængighed som skulle vise sig at blive ganske urolig. Han indførte et centralistisk styre ud fra den tidligere hovedstad Co Loa hvor han byggede citadellet Cổ Loa Thành, beliggende omtrent 20 km vest for dagens Hanoi.
Selvstændighed 938-1009 [redigér]
Kong Ngô døde imidlertid efter ganske kort tid og dette førte til en langvarig magtkamp for tronen. Denne udviklede sig til landets første borgerkrig. Oprøret af de såkaldte tolv klanledere (Loạn Thập Nhị Sứ Quân) varede fra 945 til 967 da klanen ledet af Đinh Bộ Lĩnh slog de andre klaner og som samlede landet.
Dinh skabte så Đinh-dynastiet og udråbte sig selv til den første kejser (Tiên Hoàng) af Đại Cồ Việt, som betyder Store Viet landet, med hovedstad i Hoa Lư, dagens Ninh Bình. Imidlertid godkendte det kinesiske Song-dynasti ham kun som prins af Jiaozhi (Giao Chỉ Quận Vương). Kejser Đinh indførte en streng straffelovgivning for at undgå nyt kaos og prøvede at skabe alliancer ved at uddele dronningtitler til fem kvinder fra de fem vigtigste familier.
I 979 blev kejser Đinh Bộ Lĩnh og hans kronprins myrdet og kun den seks år gamle søn Đinh Toàn er igen til at påberåbe sig tronen. Denne situation prøver det kinesiske Song-dynasti at udnytte og invaderede landet. Dette førte til en national mobilisering og kommandanten Lê Hoan slog de kinesiske styrker ved hjælp af list og dygtighed. Lê Hoan blev da den nye hersker og startede senere den militære aktion mod Champa længere syd.
Da kejser Lê Hoàn døde i 1005 medførte dette intriger og kampe blandt hans sønner for tronen. Sejrherren i denne magtkamp blev Lê Long Đĩnh, som også blev den mest berygtede tyran i vietnamesisk historie. Hans sadistiske straffeudøvelse kun for sin egen underholdnings skyld og hans seksuelle udskejelser førte til en kort styre, han blev dræbt allerede da han var 24 år i 1009 og han blev senere så syg at han kun kunne ligge ned da han blev stillet for retten.
Forskellige dynastier 1009-1527 [redigér]
Lý-dynastiet 1009-1225 [redigér]
Efter Lê Long Đĩnh død i 1009, blev lederen for de militære styrker Lý Thái Tổ (i sin samtid blev han omtalt som Lý Công Uẩn) udpeget til at tage over tronen, og grundlagde så Ly-dynastiet. Han var vokset op i et tempel, og var en veluddannet hersker. Dette var en unormal vej til tronen, men hans styre blev indledningen til en god periode i landets historie,. Som en højere officer som befandt sig i hovedstaden, havde han haft mange muligheder til at gribe magten efter kejser Lê Hoàns død, men havde afstået fra dette ud fra pligtfølelse. Han blev på en måde valgt til monark af hoffet, som kom enstemmig frem til dette efter en vis debat.
Ly Thai To ændrede landets navn til Đại Việt ("Store Viet") og flyttede hovedstaden til dagens Hanoi, men kaldte byen Thăng Long ("Stigende drage"). Videre gik han over til en mere offensiv forsvarstænkning og styrkede økonomien for gennem dette også trygge landet. Senere konger i Ly-dynastiet videreførte Lys offensive tanker, blandt andet gennem udbygning af dige-system for at beskytte ris-produktionen, grundlæggelse af det adelige universitet Quốc Tử Giám, treårige optag ad dygtige medarbejdere, gerne fra lavere sociale klasser, til den offentlige administration, så at dygtighed frem for familietilknytning blev afgørende, indføring af et forbedret skattesystem, forbedret behandling af fanger. Kvinderne havde en vigtig rolle i samfundsordenen i Ly-dynastiet, blandt andet lå skatteindkrævningen hos såkaldte "retskvinner". Ly-dynastiet fremmede og Buddhismen i landet, men opretholdt det religiøst pluralistiske samfund hvor Buddhismen, Konfucianismen og Taoismen levede ved siden af hinanden. I løbet af Ly-dynastiet godkendte det kinesiske Song-dynasti Đại Việt-monarken som kongen af Giao Chỉ (Giao Chỉ Quận Vương).
Ly-dynastiet havde to større krige med Song-dynastiets Kina. Den vigtigste foregik inde i Kina i 1075 for at komme et kinesisk angreb i forkøbet, og de ødelagde de kinesiske angrebsstyrker. Året efter gik Kina til angreb inde i Đại Việt og de mødtes til et større slag ca. 40 km fra hovedstaden. Det var imidlertid klart for begge parter at et sådant slag ville ingen af partene vinde, og de blev enige om våbenhvile og de kinesiske styrker trak sig ud.
I løbet af Ly-dynastiet ekspanderede også riget sydover på bekostning af kongeriget Champa.
Trần-dynastiet 1225-1400 [redigér]
Mod slutningen af Ly-dynastiet, tvang den mægtige medarbejder Trần Thủ Độ kong Lý Huệ Tông til at gå i buddhistisk kloster og udråbte derefter kongens syv år gamle datter til dronning. Trần Thủ Độ arrangerede så ægteskab mellem hende og hans otte år gamle nevø Trần Cảnh og fik tronen overført til sin nevø. Dette blev indledningen til Tran-dynastiet. Trần Thủ Độ forfulgte hensynsløst medlemmerne af det tidligere dynasti, og nogle prinser flygtede til Korea, og er så senere blevet omtalt som Vietnams første politiske flygtninge i eksil.
Til trods for Trần Thủ Độs hensynsløshed, viste de fleste Trần-herskere at styre ud fra de samme tanker som under Ly-dynastiet. Af det som blev opnået under dette styre, var blandt andet system for folketællinger ned på landsbyniveau, fuldføring af 30-binds historieværket om Đại Việt (Đại Việt Sử Ký) af Lê Văn Hưu og udviklingen af skriftsproget Nôm, som er et skriftsprog for det vietnamesiske sprog. Tran-dynastiet udviklede også et system for uddannelse af nye konger; senere som en konge blev gammel, overførte han styret til kronprinsen, men beholdt positionen som Thái Thượng Hoàng ("højere majestætisk kejser") og i denne position optrådte som mentor for den nye kejser.
I årene 1257, 1284 og i 1288 blev landet invaderet af den mongolske hær under Kublai-khan som på dette tidspunkt havde etableret Yuan-dynastiet i Kina, men disse angreb blev slået tilbage. Også her vandt vietnameserne over en stærkere modstander ved at undgå store slag i åbent tærren og brugte list og lokalkundskab for at få kampene ind på sine præmisser.
I denne periode ekspanderede vietnameserne også sydover på bekostning af kongeriget Champa. Gennem politiske ægteskab fik de også to provinser omkring dagens Huế fra kongeriget i syd.
Hồ-dynastiet 1400-1407 [redigér]
Hồ-dynastiet eksisterede i kun syv år og havde de to kejsere Hồ Quý Ly i 1400 og hans næst ældste søn Hồ Hán Thương, som styrede fra 1400 til 1407. Hồ Quý Ly var en højere tjenestemand ved hoffet, og han tvang den sidste Tran-hersker til at gå af og tog selv magten. Han ændrede landets navn til Đại Ngu og flyttede hovedstaden til Tây Đô ("Den vestlige hovedstad"), dagens Thanh Hóa. Thăng Long (Hanoi) blev omdøbt til Đông Đô ("Den østlige hovedstad").
I eftertiden har dette dynasti fået ansvaret for at skabe intern strid og så at tabe landet til en ny kinesisk okkupation af Ming-dynastiet. Men i løbet af denne relative korte periode blev der gennemført en række ambitiøse reformer, som styrkelse af matematik i uddannelsen, åben kritik af konfusiansk filosofi, indføring af papirpenge, opførelse af store krigsskibe og artilleri og en landreform. Hồ Quý Ly gik af allerede året efter magtovertagelsen, men fortsatte som rådgiver og mentor for sin søn Hồ Hán Thương som Trần-kongerne havde gjort.
Ny kinesisk okkupation 1407-1428 [redigér]
I 1407 besatte kinesiske styrker under Ming-dynastiet igen Vietnam, officielt for at genindsætte Tran-dynastiet. Kineserne tog både Hồ Quý Ly og Hồ Hán Thương til fange. Kineserne annekterede landet og lagde det ind under den kinesiske kejsertrone da de hævdede at der ikke fandtes nogen Tran-arving til tronen. Men næsten umiddelbart startede Tran-tilhængere en militær modstandskamp. Denne havde indledningsvis fremgang, men interne stridigheder førte til et større nederlag i 1413.
Under ledelse af den rige Lê Lợis ledelse blev der organiseret en ny modstandskamp med udgangspunkt i hans områder lidt syd i landet, og efter en række indledende nederlag kunne de rykke nordover og indtage Đông Quan, dagens Hanoi, hvor kineserne havde sin hovedbase og administrationcenter. Den kinesiske kejser sendte forstærkninger sydover, men disse blev stoppet i et baghold og den kinesiske kommandant blev dræbt. De kinesiske styrker i landet overgav sig i 1428.
Lê-dynastiet 1428-1527 [redigér]
Lê Lợi tog magten og besteg tronen efter sejren mod kineserne, og indledede så Le-dynastiet. Lê Lợi tog navnet Đại Việt tilbage for landet og flyttede hovedstaden tilbage til Thăng Long (Hanoi).
Le-dynastiet gennemførte en ny landreform for at revitalisere landbruget efter krigen og den kinesiske okkupation. I modsætning til de tidligere Ly- og Tran-konger, som var mere influeret af buddhistisk tænkning, baserede Le-kongerne sig mere på konfusianisme. Der blev udarbejdet et omfattende lovværk, den såkaldte Hồng Đức som indeholdte stærke konfusianske elementer, men også en styrkelse af kvindernes rettigheder. Kunst og arkitektur blev i denne periode mere kinesiske inspireret end i Ly- og Tran-dynastierne. Le-dynastiet udarbejdede et nationalt kortværk og bad Ngô Sĩ Liên fortsætte og videreføre historieværkerne om landet frem til Lê Lợi. Der blev i denne periode oprettet sygehus og tilsyn med ældre og syge og der blev organiseret distribution af mediciner til områder som var ramt af epidemier.
I 1471 invaderede Le-dynastiets styrker under ledelse af kong Lê Thánh Tôn Champa og indtog hovedstaden Vijaya, og som afsluttede Champas periode som et magtcentrum i regionen, selv om mindre dele af kongedømmet overlevede frem til 1700-tallet. Det militære nederlag førte til at Cham-folket blev spredt over hele Sydøstasien og området som nu er det centrale Vietnam blev koloniseret af vietnamesere uden særlig modstand. Med fortsat eksisterer Cham-gruppen som en vigtig national minoritet i dagens Vietnam. Byen Huế blev anlagt i 1600 nær hvor hvor Champas hovedstad Indrapura en gang lå.
I 1479 rykkede kong Lê Thánh Tôn ind i Laos og indtog hovedstaden Luang Phrabang.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
