Viggo Johansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Viggo Johansen
Viggo Johansen, Glade jul, 1891
Viggo Johansen, Interiør med død svane, 1910, Randers Kunstmuseum.

Viggo Johansen (3. januar 1851 i København18. december 1935 sammesteds) var en dansk maler.

Johansen er søn af Islandsk Købmand Fred. Christoph Johansen (1804 – 1874) som konstitueret klokker ved Trinitatis Kirke i København); moren hed Camilla Olivia Petrine født Jepsen (1815 – 1892). Hans kunstneriske evner lagde sig tidlig for dagen, og efter at han havde fået nogen undervisning hos arkitekt C.V. Nielsen, og Wilhelm Marstrand havde udtalt sig anerkendende om hans tegneforsøg, kom han i 1868 ind på Kunstakademiet, som han forlod i 1875. Det følgende år udstillede han sit første billede, et portræt, og i 1877 to ejendommelige småbilleder: Et Maaltid og Nabokonens Besøg, der så at sige indeholde hans kunst in nuce (i en nøddeskal). Johansen er nemlig, skønt han har forsøgt sig med held i forskellige andre retninger, først og fremmest genremaler; han ynder de simple, usammensatte motiver, der giver ham lejlighed til at skildre mennesker i deres dagligdags omgivelser, og foretrækker i reglen det lille lærred for det store. Der foreligger en mængde sådanne småbilleder fra hans hånd, snart forestillende en enkelt figur: Ung Pige i et Køkken (1881), En Kone, der vander Blomster (1882), En Kone, der skræller Kartofler (1885), snart sovekammerscener, afteninteriører og lignende med flere figurer. Disse arbejder interesserer ved deres sunde følelse og vederhæftighed, hvortil kommer en dygtig, indtrængende karakteristik, der giver dem værd og indhold.

Viggo Johansen, Aftenpassiar, 1886

Et af de betydeligste billeder, kunstneren har malet, er Aften-passiar (1886), der indbragte ham Udstillingsmedaljen og indkøbtes af Den Kongelige Malerisamling. det rummer ikke blot fortrinlige portrætter og et livligt sammenspil mellem figurerne, men interiøret, de døde genstande, fordelingen af lyset i rummet m. m. er udførte med sjælden dygtighed. Johansen har desuden leveret værdifulde landskaber, for det meste aftenbilleder fra Skagen og Tisvilde, ligesom han i de senere år er slået ind på dyrmaleriet.

I 1884 og 85 fik kunstneren en akademisk rejseunderstøttelse og besøgte først Skagen, derefter Holland, Belgien og Paris. trods disse og gentagne ophold i udlandet har han dog så godt som udelukkende behandlet hjemlige motiver, som om han kun i fædrelandet havde fast grund under fødderne. I 1887 valgtes Johansen til medlem af Akademiet og har i flere år været en anset og dygtig lærer ved kunstskolen for kvinder. Han er gift med Martha født Møller, datter af proprietær Møller til Thirup.

Han blev Ridder af Dannebrog 1894, Dannebrogsmand 1915 og Kommandør af 2. grad 1919.

Johansen er begravet på Vestre Kirkegård.


Denne artikel bygger hovedsagelig på Biografi(er) af Carl Bruun i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, 8. bind, side 517, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.


Eksterne henvisning[redigér]