Viggo Pedersen (maler)
Der er flere personer med dette navn, se Viggo Pedersen.
| Viggo Pedersen | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Viggo Christian Frederik Vilhelm Pedersen  11. marts 1854 København, Danmark |
| Død |
19. april 1926 (72 år) Roskilde, Danmark |
| Gravsted |
Hillerød Kirkegård |
| Far |
Vilhelm Pedersen |
| Mor |
Adolphine Marie Pedersen |
| Søskende |
Thorolf Pedersen |
| Børn |
Stefan Viggo Pedersen, Christen Jul |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Det Kongelige Danske Kunstakademi (1871-1878) |
| Elev af |
C.V. Nielsen, P.C. Skovgaard, Janus la Cour |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler |
| Elever |
Johannes Kragh, Mogens Ballin, Marie Sandholt |
| Genre |
Portrætmaleri, landskabsmaleri |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Den Sødringske Opmuntringspræmie (1877) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Viggo Christian Frederik Vilhelm Pedersen (født 11. marts 1854 i København, død 19. april 1926 i Roskilde) var en dansk maler, der primært gjorde sig bemærket som landskabsmaler.
Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]
Viggo Pedersen lærte at tegne af faderen Thomas Vilhelm Pedersen og blev herefter optaget på C.V. Nielsens Tegneskole og gik på Kunstakademiet i København fra september 1871 til foråret 1878.
Har var på udlandsrejser i Tyskland (1873), i Paris (1881) og rejste derfra til Schweiz (hvor Joakim Skovgaard stødte til ham) og Italien, som han besøgte flere gange siden tillige med rejser til Holland og Tyskland.
Biografi[redigér | rediger kildetekst]
Samtidig med at han var elev af Kunstakademiet, malede han under P.C. Skovgaard, senere under Janus la Cour, og af disse kunstnere viste de landskabsbilleder, han fra 1875 udstillede, stærk påvirkning. Flere af hans første arbejder blev købt af Kunstforeningen, og i 1877 fik han Den Sødringske Opmuntringspræmie for Uden for et Bryggers. I foråret 1881 rejste han til Paris og modtog der meget stærke indtryk af den moderne franske landskabskunst; de viste sig tydeligst i det bredt og livfuldt malede og i høj grad virkningsfulde Opkørt Vej under gamle Træer, der 1882 erhvervedes af Nationalgalleriet ligesom senere Solskin i Dagligstuen (1888) og det store, stemningsrige Ved Nattens Frembrud (1890), der på udstillingen var blevet hædret med årsmedaljen. Flere gange var han i Paris og Italien med understøttelse fra Akademiet; af ikke ringe betydning for ham blev hans Ophold i Sora i Campania, hvor han levede sammen med Joakim Skovgaard. I de senere år har Pedersen udført ikke få større og mindre friluftsbilleder, i hvilke figurer spille en fremtrædende rolle, således det store Isak ser Rebekka komme og Duet, samt interiører med figurer, som Mariæ Bebudelse; i det hele har han malet ikke få bibelske billeder, udmærkede ved inderlig og alvorlig følelse, en ejendommelig storhed i kompositionen og rig koloristisk virkning.
Han var medlem af Akademiets plenarforsamling (1904) og af Akademirådet 1908- 11.
Familie[redigér | rediger kildetekst]
Viggo Pedersen var søn af tegneren, premierløjtnant Thomas Vilhelm Pedersen og Adolphine Marie Pedersen og ældre broder til Thorolf Pedersen. Han blev den 21. marts 1884 gift med Elisabeth Bella Marie Borup (1860-1905), datter af sognepræst Julius Theodor Borup og Marie Rosa Caroline Trier. Efter Elisabeths død giftede han sig igen med Johanne Louise Aagaard (1881-1970), datter af vekselmægler Thor Christian Aagaard og Marie Magdalene Zeuthen.
Pedersens 3 sønner var også kunstnere, Christen Jul Viggo Pedersen var instruktør, Stefan Viggo Pedersen var maler og illustrator, og Johannes Viggo Pedersen var koncertpianist og organist, bl.a. i Grundtvigskirken i København. Datteren Ruth Sora Viggo Pedersen nåede kun at blive 16 år gammel.[1]
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Karl Madsen i: Nord. Tidskr. 1888, 97; Dagens Krønike, april 1890;
- Vilhelm Wanscher i: Da. Tidsskr., 1906, 430f;
- F. Hendriksen (red.): Kr. Zahrtmann, en Mindebog, 1919, 358, 390; samme: Lorenz Frølich, Egne Optegnelser og Breve, 1920-21; Hver 8. Dag, 23.6.1922; Borups Højskole, VIII, 1922-23, 176-80, (erindr.);
- Alfred Povlsen i: Højskolens Bibliotek, 1924,. 509-14;
- Elise Konstantin-Hansen i: Højskolens Bibliotek, 1926, 743-48;
- Marie Sandholt og Stefan Viggo Pedersen i: Samleren, 1926, 73-77;
- F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 2. udg., 1932;
- Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; Niels Th. Mortensen: V.P., 1948;
- Margaretha Rossholm: Sagan i nord. Sekelskiftekonst, Sth. 1974, 90, 94, 311;
- Hanne Honnens de Lichtenberg: Zahrtmanns Skole, 1979, 54, 56;
- Mette Thomsen: Kunsten og Folkehøjsk., 1982, 41, 46f, 52, 80;
- Bente Scavenius: Den frie Udst. i 100 år, 1991, 447.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Sigurd Müller, C. F. Bricka (red) (1898), "Pedersen, Viggo Christian Frederik Vilhelm, f. 1854, Maler", Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave), København: Gyldendalske Boghandels Forlag, vol. 12. bind, s. 643, hentet 20. marts 2018
- ^ Skrift om Stefan V Pedersen Arkiveret 7. marts 2018 hos Wayback Machine på soendersoe-kirke.dk
Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Sigurd Müller i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 12. bind, side 643, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |