Vigilius Eriksen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Viilius Eriksen, Enkedronning Juliane Marie, 1776, www.smk.dk.

Vigilius Eriksen (Han har i kunsthistorien været kendt som Erichsen, men stavede sig overvejende Eriksen.) (2. september 1722 i København25. maj 1782Rungstedgård) var en dansk maler.

Han nød undervisning hos Christian 6.'s hofportrætmaler, sachseren Johan Salomon Wahl. Allerede tidlig vakte han opmærksomhed ved sine billeder. I 1755 meldte han sig til konkurs (besvarelse af en prisopgave) ved Kunstakademiet som portrætskildrer. Det var den første guldpræmie-konkurs her hjemme, medaljernes antal var tre, alle af samme værdi og en for hvert af kunstfagene: maleri, billedhuggerkunst, arkitektur. Men Akademiet nægtede, støttende sig til regulativet, at admittere Eriksen til konkursen, fordi han var portrætmaler, og henviste ham til historiemaleriet, såfremt han ville vinde medaljen. Han konkurrerede da som historiemaler, selvfølgelig uheldig. På den tid havde han allerede et stort ry som portrætskildrer og blev snart efter sin uheldige konkurs indkaldt til Rusland, hvor han opholdt sig i en række af år (1757-72), blev kejserlig hofmaler og vandt navnkundighed som en af tidens ypperste kunstnere i sit fag. Hans hovedværk var et portræt af Cathrine II til hest og i gardeuniform; han malede i øvrigt denne fyrstinde mangfoldige gange i forskellige størrelser; et billede af hende, hel figur, er endnu i Den Kongelige Malerisamling. Han skal også i Rusland have malet flere store historiske billeder. I Petersborg erhvervede han sig ikke alene ære og navnkundighed, men også nogen formue, med hvilken han i 1772 vendte tilbage til Danmark. Snart efter sin tilbagekomst til fædrelandet blev han kongelig hofportrætmaler og fik anvist bolig på paladset i Kalveboderne. Han blev nu i en del år temmelig meget sysselsat, malede flere gange enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik foruden billeder af forskellige inden- og udenlandske stormænd. I samlingen på Rosenborg findes et par arbejder af ham: brystbillede i pastel af Juliane Marie, portræt af kunstdrejeren Lorenz Spengler; en Caroline Mathilde med sin søn på skødet, sammesteds, tilskrives ligeledes Eriksen Også miniature og emaljemaleriet dyrkede han med virtuositet, i det mindste i sine yngre år, og afbildede således gentagne gange Frederik 5. i emalje til indfatning i ringe, Cathrine II osv.

Eriksen var ganske vist en for sin tid betydelig portrætmaler, men hans karnation er ikke dadelløs, hvad også enkelte kyndigere af hans samtidige antegnede. Hvad man især skattede hos ham, var den fortrinlige gengivelse af stofferne, og der fandtes endog entusiastiske beundrere af ham, som – trods hans svage karnation -- sammenlignede ham med Tizian: "Man Eriksen endog i lige Rang skal finde -- med Tizian, Urbin, ja med en Angelo". Til Akademiet, som i hans ungdom havde vraget ham, trådte han ikke i noget som helst forhold, men han havde den tilfredsstillelse at blive udnævnt til justitsråd ligesom Akademiets direktører, når de afgik. I sine sidste år synes Eriksen kun at have arbejdet lidet. I maj 1782 blev han angreben af en inflammationsfeber, som hurtig lagde ham i graven. Han døde 31. maj nævnte år. Hans enke, Ida Christine født Bassebech, overlevede ham i mange år og døde først 1809.


Denne artikel bygger hovedsagelig på Biografi(er) af F.J. Meier i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 4. bind, side 561, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.


Vigilius EriksenKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon