Vild Tulipan
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Vild Tulipan Tulipa sylvestris.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Vild Tulipan (Tulipa sylvestris) eller Skov-Tulipan er en flerårig, urteagtig plante, der danner løg som overvintringsorgan. Almindeligvis dannes der tre-fire, grundstillede blade. De er hele, linjeformede til lancetformede med langt udløbende spids og hel bladrand. Begge bladsider er lyst grågrønne. Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder den enlige (eller sjældnere: et par) blomst siddende endestillet på en hårløs stængel. Blomsten er regelmæssig, 3-tallig og tulipanformet med 6 gule blosterblade. Frugten er en trerummet, aflang kapsel med mange, flade frø.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af løg, jordstængler og trævlede rødder. I skygge dannes der ingen blomster, mens planten breder sig tæppeagtigt via jordstængler. Både nektar og pollen er meget værdsat af bier og andre tidligt flyvende insekter. Blomsterne holder godt som afskårne og duften er let og elegant (hvis man synes om tulipanduft).
- Størrelse
0,40 x 0,25 m (40 x 25 cm/år)
- Hjemsted
| Vild Tulipan | |||||
| L = 7 | T = 7 | K = 4 | F = 4 | R = 7 | N = 5 |
Vild Tulipan er naturligt udbredt i Middelhavsområdet med tyngdepunktet i Tyrkiet, Grækenland og på Sicilien. Senere er den spredt og naturaliseret fra dyrkning over store dele af Europa. Den findes voksende enkelte stedet i Danmark, hvor den er forvildet fra have og park. Arten foretrækker lysåbne voksesteder i krat, langs skovbryn og hække og i vinmarker, hvor jorden er leret og kalkrig. I nationalparken Paklenica, som ligger i Velebit-bjergkæden nær ved kystbyen Starigrad, Kroatien, findes arten i et karstområde sammen med bl.a. Almindelig Perlehyacint, Alpe-Dafne, Alpe-Kugleblomst, Alpe-Torskemund, Aquilegia kitaibelii (en endemisk art af Akeleje), Arenaria orbicularis (en art af Markarve), Campanula waldsteiniana (en art af Klokke), Dværg-Klokke og Nedliggende Negleurt[1]
- Note
- ↑ Franje Tuđmana: National Park Paklenica (Engelsk)
Søsterprojekter med yderligere information:
|