Vilhelm Fredrik Palmblad

Vilhelm Fredrik Palmblad.

Vilhelm Fredrik Palmblad (18. december 1788 - 2 september 1852) var en svensk forfatter og lærd.

Palmblad blev Student 1806, Docent i svensk Historie 1822, Prof. i Græsk 1835. I sit Rusaar traf P. Atterbom, der stiftede det litt. Selskab Musis amici, hvori P. optoges og blev et virksomt Medlem. Ved hans Virksomhed udvidedes Selskabets Planer, cg 1809 antog det Navnet »Auroraforbundet« i den Forvisning, at med dette skulde en ny Morgenrøde opgaa over Sveriges Litteratur. For at kunne iværksætte de litterære Tanker købte P. i Kompagni med en anden det akademiske Bogtrykkeri, og dette udgav Tidsskrifterne »Phosphorus«, »Poetisk Kalender« og »Svensk Litteraturtidning« samt talrige Skrifter, som virkede i Nya Skolans Tjeneste. P. var Nya Skolans praktiske Mand, Forlægger og Bogtrykker, Kritiker, Novellist og Videnskabsmand. Han er heldigere som Oversætter Homer, Aischylos, Sofokles o. fl.) end som original Digter, og ligesom hans kritiske Dialog »Over romanen« er betydelig mere vellykket end hans »Sv. verslära«, saaledes staar hans Novelleproduktion betydeligt over hans Poesi.

I den sv. Prosadigtnings Udvikling indtager P. en selvstændig Stilling; i »Poetisk Kalender« [1812] findes hans første Novelle »Vådelden«, som i de følgende årgange sammenkædedes med 4 andre Noveller (»Fjällhvarvet«, »Resorna«, »Slottet Stjärneborg« og »Åreskutan«), og sluttelig blev alle fem samarbejdet til Romanen »Familien Falkensvärd« [1844—45]. I denne Roman samt i de to enkelt udg. Noveller »Amala« [1817] og »Holmen i sjön Dall« raader samme romantiske Tankegang som i Ingemanns Eventyrdigtning; men det, som danner Grundlaget for P.’s Selvstændighed, er hans Stil, kortfattet, fyndig, knap og dog sprudlende af Aandfuldhed, Vid og Humør, samt hans farverige Skildringer af fjerne Landes og Tiders Forhold. Hans Noveller danner ved denne Dvælen ved overdaadige, men korrekt hist. og geogr. Fremstillinger et ejendommeligt Modstykke til Cederborghs Samfundsskildringer, og disse to Mænds forskelligartede Prosaforsøg indeholder 19. Aarh.’s første Spire til sv. Prosafortælling. I »Sv. Litteraturtidning« skrev P. til sidst næsten hele Indholdet, og hverken Trusel om Censur ell. Paabud fra højere Steder formaaede at mildne hans Iver for Nya Skolans Ideer. Som Kritiker er han besindig, men skarp; dog ikke altid dyb eller vidtskuende. Af Interesse er hans lille vittige »Törnrosens bok« (1840], som er rettet mod Almqvists »Det går an« og giver en for Datiden i enkelte Henseender temmelig retledende Karakteristik af dennes Produktion.

En Tid lang gled P. bort fra den litterære Kritik og fra Forfatterproduktion, dog skrev han endnu en Roman »Aurora Königsmark og hennes släkt« [1846—49], og Geografien blev hans egl. Fag. Allerede 1826 udkom første bind af hans store »Handbok i physiska och politiska, aldre och nyare geografien« [5 bind, 1826—37], desuden skrev han geogr. og hist. Bøger til Skolebrug, ligesom han ogsaa forfattede adskillige Afhandlinger ang. græsk Sprog og Litt. Mod Slutningen af sit Liv optog P. atter sin Stilling som Smagsvejleder, en Tid var han Redaktør af »Tiden« [1847—51] og »Läsning för bildning och nöje« [1846—48], men han trættedes, idet navnlig Redaktionen af det konservative Dagblad voldte ham mange Bekymringer, men deltog dog til sin Død i Redaktionen af »Svenska tidningen«. P. maatte dele Skæbne med Skolens andre Repræsentanter. Ivrig og begejstret virkede han i sin Ungdom, men blev med Aarene uforstaaende overfor ny Rørelser og blev til sidst lige saa konservativ som de Smagsrelninger, han havde bekæmpet som ung. Hans Skrift mod Almqvist er interessant, thi her kæmper han saa at sige sin sidste Kamp for at forstaa sin Samtids unge Kræfter. Hvad P. skrev derefter, tæller ikke med, når talen er om svensk åndsudvikling.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.