Vitale Candiano

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vitale Candiano
Født 900-tallet Rediger på Wikidata
Død 1018 Rediger på Wikidata
Venedig, Italien Rediger på Wikidata
Far Pietro 3. Candiano Rediger på Wikidata
Søskende Pietro 4. Candiano Rediger på Wikidata
Barn Maria Candiano Rediger på Wikidata
Familie Vitale Candiano (nevø) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Politiker Rediger på Wikidata
Arbejdssted Venedig Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Vitale Candiano (ca. 966–1017)[1] var den 24. doge i Venedig.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Han var formentlig den 4. søn af den 22 doge, Pietro 4. Candiano. Han blev valgt af folkeforsamlingen i september 978. Dette skete efter at han havde måttet flygte til Sachsen på grund af oprøret mod hans far. Hans forgænger Pietro 1. Orseolo havde forladt Venedig for at blive munk. Vitale abdicerede frivilligt efter at have været doge i 14 måneder.

Forhold til det vestlige kejserrige[redigér | rediger kildetekst]

Til tider var forholdet mellem Venedig og det tysk-romerske kejserdømme stormfuldt, for i 976 gjorde indbyggerne i Venedig oprør og dræbte dogen Pietro 4. Candiano. Uanset at han var en despotisk leder fik han støtte fra den tysk-romerske kejser og gennem sit andet ægteskab var han i familie med både Otto 2.'s familie og kongen af Italien.

Abdikation[redigér | rediger kildetekst]

14 måneder efter at være blevet valgt til doge, abdikerede Vitale Candiano af helbredsårsager. Han trak sig tilbage til klosteret Sant'Ilario og levede som munk. I 1017 døde han i klosteret og blev begravet der.

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Dandolo, Andrea, et al. 1938. Chronica per extensum descripta (= Rerum italicarum scriptores 12.1). Bologna: Zanichelli, p. 500.

Eksterne kilder[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Foregående: Doge 978-979 Efterfølgende:
Pietro 1. Orseolo Tribuno Memmo