Vitalisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Vitalisme, også kaldet udviklingsoptimisme kommer af det latinske ord ’’vitalis’’ ’livgivende’ samt af ’’vita’’ ’liv’. Den er en samtidig strømning med symbolisme. Vitalismen opstod omkring 1890’erne i slutningen af det moderne gennembrud. Det var teorien om at den menneskelige organisme ikke kunne forklares på baggrund af fysiske og kemiske lovmæssigheder, men at en ikke materiel åndelig livskraft måtte inddrages i forståelsen.


  • Religionsopgørelse
Vitalismen gør op mod den kirkelige religion. I forbindelse med dette opgør glorificerede man antikken og hyldede den græske mytologi og den nordiske mytologi. Johannes V. Jensen mente at den åndelige styrke man fandt i religionen skulle trækkes ned i jorden og udnyttes i udviklingen. Det var denne guddommelige kraft, i naturen og i skabningerne, der sammenlignedes med guderne fra mytologierne.
  • Livsdyrkelse
Hyldesten af mytologierne førte til en dyrkelse af livet og kroppen, f.eks. i forbindelse med de olympiske lege der genstartedes i 1896.
  • Det organiske kredsløb
I vitalismen troede man også på at der var en universal sammenhæng som alle individer indgår i: Man dør → bliver til ormeføde → indgår i det biologiske kredsløb.
  • Hyldest til udvikling og videnskab
Som en fortsættelse af det moderne gennembrud hylder man tidens teknologiske fremskridt.
  • Socialdarwanisme
Kultur og samfund bliver beskrevet som et stykke natur underkastet naturens lovmæssigheder baseret på Darwins udviklingsteori.

Forfattere og kunstnere[redigér | redigér wikikode]