Vladimir

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vladimir
Владимир
tr. Vladimir
Flag Byvåben
Flag of Vladimir.png
Vladimir city.png
Vladimir Dormition Cathedral IMG 9889 1725.jpg
Marie himmelfartskatedralen i Vladimir
Overblik
Land: Rusland Rusland
Borgmester: Sergej Sacharow
Føderationsdistrikt: Centrale
Oblast: Vladimir
Grundlagt: 990
eller: 1108[1]
Postnr.: 600000–600038
Demografi
Indbyggertal: 347.930[2](2013)
 - Areal: 124,59 km²
 - Befolkningstæthed: 2792 pr. km²
Tidszone: UTC +4
Højde m.o.h.: 150 m
Hjemmeside: www.vladimir-city.ru
Oversigtskort

Koordinater: 56°8′0″N 40°25′0″E / 56.13333°N 40.41667°Ø / 56.13333; 40.41667

Vladimir eller Vladimir ved Kljazma[3] (russisk: Владимир) er en by og det administrative center for Vladimir oblast, i den Europæiske del af Rusland. Byen ligger ved Kljazmafloden, omkring 170 km nordøst for Moskva. Byen ligger ved Moskva-Nizhny Novgorod-jernbanen og M7 motorvejen, også kaldet Volga motorvejen. Indbyggertal: 347.930(2013)[2].

Vladimir var en af ​​de middelalderlige hovedstæder i Rusland, med markante bygninger fra 1100-tallet. To af byens russiske ortodokse katedraler, et kloster og tilhørende bygninger er blevet udpeget som en del af de hvide monumenter i Vladimir og Suzdal, der er på UNESCOs Verdensarvliste. Ved byen ligger Semjazino Lufthavnen. Under Den Kolde Krig lå Dubrinskui flyve base ved Vladimir.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Byen ligger på grænsen mellem to naturområder: mod nord, græssteppe landsskabet Vladimirskoje Opole, mod syd, skov og sumplavlandet Mesjtjorskaja nizmennost. Den ældste del af byen ligger på den høje venstre bred af floden Kljazma på stejle flodenskrænter, adskilt af dybe slugter.

Kljazma løb gennem bykernen er 2,5 km langt. I bykerne er flodbledden 130 m bred. Indefpr kommunen er der omkring 60 floder og vandløb, de mest kendte er Rpen (russisk: Рпень) og Lybed (russisk: Лыбедь), som i 1400-tallet dannede byens nordgrænse.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Vladimir har, i følge Köppens klimaklassifikation (Dfb), et fugtigt kontinentalklima med lange, kolde vintre og korte, varme somre.

Vejr for Vladimir
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks -6,3 °C -6,5 °C 0,9 °C 10,4 °C 18,4 °C 20,8 °C 25,2 °C 22,4 °C 16,1 °C 7,7 °C 0,8 °C -4,5 °C 8,8 °C
Gennemsnitstemperatur -7,2 °C -8,4 °C -2,3 °C 5,9 °C 13,2 °C 16,1 °C 20,1 °C 17,6 °C 12,1 °C 5,2 °C -0,5 °C -6,2 °C 5,5 °C
Gennemsnitlig min -9,6 °C -11,4 °C -5,5 °C 1,5 °C 8,1 °C 11,4 °C 14,9 °C 12,8 °C 8,1 °C 2,7 °C -1,9 °C -8,3 °C 1,9 °C
Gennemsnitlig nedbør 40 mm 30 mm 29 mm 33 mm 45 mm 78 mm 63 mm 62 mm 52 mm 61 mm 48 mm 44 mm 585 mm
Kilde: www.weatheronline.co.uk

Historie[redigér | redigér wikikode]

Området, hvor byen Vladimir ligger, har været beboet af mennesker i omkring 25.000 år[4]. De udviklede successive kulturer, som er blevet afsløret af arkæologiske, sproglige og DNA-beviser.

Traditionelt har Vladimirs grundlæggelsesår været anerkendt som 1108, da den første omtale af Vladimir i Nestorkrøniken angiver dette år. Denne opfattelse tilskriver grundlæggelsen af ​​byen og dens navn Vladimir Monomakh, der arvede området som en del Rostov-Suzdal fyrstendømmet i 1093. Eftersom byen blev etableret længe efter byen Vladimir i Volhynien (nu: Vladimir-Volynskij), blev byen i begyndelsen kaldt Vladimir ved Kljazma.

Kontrovers om grundlæggelsesåret[redigér | redigér wikikode]

I 1958 blev 850-årsdagen for byens grundlæggelse fejret, mange monumenter fra festlighederne pryder byen.

I 1990'erne opstod en opfattelse af at byen er ældre end dette. Historikere nyfortolkede visse passager i Hypatiankrøniken, en afskrift af Nestorkrøniken. Hypatiankrøniken nævner, at området blev besøgt af Vladimir den Store af Kiev, grundlæggeren af den russiske ortodoksi, i 990, hvilket underbygger at byen skulle være grundlagt dette år. Imidlertid bestrider tilhængerne af den oprindelige tolkning af Nestorkrøniken nytolkningen. De anfører bl.a. at indbyggerne nabobyen Suzdal, der blev nævnt i 1024, omtaler Vladimir som en "ung by" i 1100-tallet, og behandlede fyrsterne derfra med med arrogance.

Guldalderen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Fyrstendømmet Vladimir-Suzdal
Sankt Demetriuskatedralen er berømt for sit mesterligt skulpterede ydre, der repræsenterer den bibelske historie om kong David.

Byens betydning voksede efter 1150'erne. Med den oprindelige rolle som en defensiv forpost for Rostov-Suzdal fyrstendømmet havde Vladimir ringe politisk eller militær indflydelse i Vladimir Monomakhs (1113-1125) og hans søn Jurij Dolgorukijs (1149-1151 og 1155-1157) regeringstid.

Under Dolgorukij søn Andrej Bogoljubskij (1157-1175), blev byen centrum for fyrstendømmet Vladimir-Suzdal, som oplevede en guldalder frem til den mongolske invasion af Rusland i 1237. I periode voksede Vladimir hurtigt og byen blev velstående. Andrej tog initiativ til bygningen af byens Gyldne Port og Marie himmelfartskatedralen. I 1164 forsøgte Andrej at etablere et nyt metropolitanat i Vladimir, adskilt fra Kijev. Det blev imidlertid afvist af Patriarken af Konstantinopel.[5]

Snesevis af russiske, tyske og georgiske murere arbejdede på Vladimirs hvide stenkatedraler, klostre, tårne ​​og paladser. I modsætning til alle andre bygninger i Nordeuropa, var deres ydre kunstfærdigt udskåret med høje stenskulpturer. Kun tre af disse bygningsværker står tilbage i dag: Marie himmelfartskatedralen, Sankt Demetriuskatedralen, og den Gyldne Port. De er blandt de hvide monumenter i Vladimir og Suzdal, der i 1992 kom på UNESCOs Verdensarvliste, efter kriterierne I, II og IV.[6]

Under Andrejs regeringstid blev et kongepaladset i Bogoljubovo, 10 km nordøst for Vladimir, bygget, samt den verdensberømte Pokrovkirke ved Nerl, der nu betragtes som en af ​​juvelerne i den gamle russiske arkitektur. Andrej blev myrdet på hans palads i Bogoljubovo i 1175.

Tilbagegang[redigér | redigér wikikode]

Prinsesseklostrets hovedkirke blev bygget af Ivan III som erstatning for en gammel, faldefærdig kirke, hvor Vladimir-Suzdals fyrster var blevet begravet

Vladimir blev belejret den 4. februar 1238 af Den Gyldne Horde under Batu Khan og allerede den 7. februar var forsvarerne nedkæmpet. En stor brand ødelagde toogtredive kalkstensbygningerne på den første dag alene, mens storfyrstefamilien omkom i en kirke, hvor de havde søgt tilflugt fra flammerne. Storefyrsten Jurij Vsevolodovitj flygtede fra byen, men blev dræbt ved slaget ved Sit den følgende måned.

Efter mongolernes hærgen genvandt Vladimir aldrig sin tidligere betydning. Den vigtigste Rusprins (normalt Prinsen af ​​Moskva, men undertiden Tver eller et andet fyrstendømme) fik titlen Storfyrste af Vladimir, men titlen var blevet en hædrendetitel, uden reel betydning. Fra 1299 til 1325 var byen hjemsted for det Metropolitten over Kiev og Hele Rus, indtil metropolitten Peter af Kiev i 1321 flyttede sædet til Moskva .

Storfyrsterne af Vladimir blev oprindeligt kronet i Marie himmelfartskatedralen, men da Moskva i 1300-tallet afløste Vladimir som sæde for storfyrsterne, blev de i stedet kronet i Marie himmelfartskatedralen i Kreml. (Moskvakatedralen blev tegnet af den italienske arkitekt Aristotele Fioravanti som en tilnærmelsesvis kopi af katedralen i Vladimir.)

Efter fremvæksten af ​​Moskva, fortsatte storfyrsterne af Moskva med at bygge nye kirker i Vladimir. Bemærkelsesværdige eksempler Bebudelseskirken i Snovitsy (ca. 1501), tre km nord-vest for byen, og den kirken i Knjagininskij nonnekloster (ca. 1505), med kalkmalerier fra 1648.

Storfyrste Alexander Nevskij var begravet i den gamle Fødselskirke i Vladimir indtil 1703, hvor Peter den Store fik resterne genbegravet i Alexander Nevskij klosteret i Sankt Petersborg. Fødselskirken (bygget 1191-1196) kollapsede flere år senere, efter håndværkere forsøgte at isætte flere vinduer for at få mere lys i kirkerummet.

Administrativ og kommunal status[redigér | redigér wikikode]

Vladimir er administrativt center i Vladimir oblast. Vladimir er, sammen med sytten landlige lokaliteter, registreret som en by af føderalbetydning, "Vladimir byokrug", en administrativ enhed med status svarende til rajonerne i Vladimir oblast.

Vladimir kommune[redigér | redigér wikikode]

Vladimir kommune (Vladimir byokrug) består af Vladimir by med 347.930 indbyggere(2013) samt landsbyer med i alt 2.599 indbyggere(2013). Det samlede indbyggertal i kommunen er 350.529(2013)[2] og et areal på 308,0775 km2[34] [35]

Bydele[redigér | redigér wikikode]

Vladimir by er indelet i tre bydele.

Bydel Indbyggere
2013
Areal
ha
Beskrivelse
Oktiabrskij 110.665[2] 16.560 Den historiske bykerne, områder nord for den historiske bykerne, boligområder i den nordvestlige og vestlige del af byen, samt forstæder, bl.a. Kommunar, Zakljazminskij, Lunjovo, Sjepelevo.
Leninskij 122.501[2] 10.280 Vest og syd-vest for den historiske bykerne, inkluderer kvartererne Jurevets, Energetik, Mostostroj, Spasskoje, Nemtsovo, Mosino, Oborino, Piganovo.
Frunzenskij 114.764[2] 4.160 Den østlige del af Vladimir med kvarteret Orgtrud og et skovområde.
I alt 347.930[2] 31.000

Befolkningsudvikling[redigér | redigér wikikode]

Udvikling af Befolkningstallet i Vladimir fra 1897 til 2013
år 1897 1939 1959 1970 1979 1989 2002 2010 2013
befolkning 28.479 66.797 153.865 234.087 296.371 349.702 315.954 345.373 347.930[2]

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Vladimir er en del af Den gyldnering af gamle russiske byer og en betydelig turistdestination. De fire vigtigste monumenter, der står på UNESCOsVerdensarvliste, er:

  • Den fem-kuplede Marie himmelfartskatedralen (russisk: Успенский собор, tr. Uspenskij sobor) blev bygget som gravkirke til storfyrsterne og dedikeret til den hellige ikon Theotokos (dansk: ~ Gudsmoder fra Vladimir). Ikonen bragtes til Vladimir af Andrej Bogoljubskij. Katedralen blev bygget i 1158-1160, udvidet i 1185-1189. I 1408 blev katedralen udsmykket med freskoer af Andrej Rubljov, der afbilleder Dommedag. I modsætning til i de fleste andre freskoer om dommedag, der indeholder både de frelste og de fordømte, fremstiller Rubljovs fresko kun de frelste.
  • Sankt Demetriuskatedralen (russisk: Дмитриевский собор, tr. Dmitrijevskij sobor) blev bygget i 1194-1197 som et privat kapel i gården af Vsevolod den stores palads og indviet til hans skytshelgen, Sankt Demetrius. Katedralen blev bygget i samarbejde mellem russiske, byzantinske og georgiske mestre, bl.a. Frederik Barbarossas murere, og stenhuggere fra dronning Tamar af Georgien.
  • Den Gyldne Port (russisk: Золотые ворота, tr. Zolotyje vorota), oprindeligt et tårn over byens vigtigste byport, blev bygget i 1158 til 1164. Porten fik sin nuværende form ved en rekonstruktion i slutningen af ​​det 1700-tallet.
  • Forbønskirken ved Nerl (russisk: Церковь Покрова на Нерли, tr. Tserkov Pokrova na Nerli) fra 1165 ligger 13 km nordøst for byen ved klostret Bogoljubovo (russisk: Боголюбово). Kirken er ifølge legenden bygget af Andrej Bogoljubskij til minde om hans søn Izjaslav.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Vladimir er venskabsby med:[7]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. www.vladimir-russia.info: Vladimir, Russia (Engelsk)
  2. 2,0 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 2,6 2,7 www.gks.ru: Folketælling 2013
  3. Vladimir-on-Klyazma at the Brockhaus and Efron Encyclopedic Dictionary.
  4. Der Spiegel-online: Todeskampf der Flachköpfe Om Sughir udgravningerne ved Vladimir (Tysk)
  5. Janet Martin, Medieval Russia: 980-1584 (Cambridge: Cambridge UP, 1995), s. 100.
  6. UNESCO's beskrivelse af Hvide monumenter i Vladimir og Suzdal (Engelsk)
  7. www.vladimir-city.ru: Sister cities of Vladimir (Engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Russisk geografi Stub
Denne artikel om russisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi