Volkswagen Taro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Volkswagen Taro
Produktion
Producent Volkswagen Erhvervsbiler
Koncern Volkswagen Group
Model Taro
Produktionsår 1989−1997
Produktionssted Hannover, Tyskland Tyskland (1989–1995)
Emden, Tyskland Tyskland (1995–1997)
Tahara, Japan Japan
Karrosseri og platform
Type Offroader
Karrosseriformer 2-dørs pickup
4-dørs dobbeltkabine
Teknik Langsliggende frontmotor,
bag- eller firehjulstræk
Beslægtede Toyota Hilux
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,8−2,4 liter (61−84 kW)
Diesel:
2,4 liter (58−61 kW)
Gearkasse Manuel
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2850−3085 mm
Længde 4725−4905 mm
Bredde 1650−1690 mm
Højde 1550−1585 mm
Egenvægt 1280−1700 kg
Kronologi
Forgænger Ingen
Efterfølger Volkswagen Amarok
Volkswagen Taro, her som 4×4 Xtra-Cab
Den originale Toyota Hilux, som var forbilledet for Volkswagen Taro

Volkswagen Taro (type 7A)[1] var en pickup fra Volkswagen Erhvervsbiler. Bilen var en licensbygget udgave af Toyota Hilux, bygget mellem 1989 og 1997.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Volkswagen indgik en kontrakt med Toyota om årligt at fremstille 10.000 biler under navnet Volkswagen Taro. Bilerne blev CKD-sendt til Volkswagen-fabrikken i Hannover, og den første Volkswagen Taro forlod fabrikken i april 1989.[2] I 1995 blev produktionen flyttet til Emden, hvor bilerne blev bygget sammen med Volkswagen Passat. En del af overenskomsten var, at en tredjedel af produktionen skulle have Toyota-emblem.

En anden del af kontrakten var, at Toyota skulle fremstille Hilux med Volkswagen-emblem på deres fabrik i Tahara, Japan. Grunden til at Volkswagen lod Toyota fremstille disse biler var, at Volkswagen gerne vil forsøge at indtage det europæiske entonsmarked. Volkswagen Caddy kunne kun tage 500 kg, og Volkswagen Transporter var en helt anden type bil. Fordelene var at man fik leveret en færdigbygget bil og slap for store udviklings- og produktionsomkostninger.

Teknik[redigér | rediger kildetekst]

Taro fandtes i to grundversioner: med baghjulstræk eller firehjulstræk. Den baghjulstrukne Taro havde en førerkabine med op til tre siddepladser, mens den firehjulstrukne model med forskellige opbygninger kunne fås som almindelig kort model med to siddepladser foran, som XtraCab med to rigtige siddepladser foran og to nødpladser bagi eller som dobbeltkabine med fem eller seks rigtige siddepladser (enten gennemgående foran og bagi, eller to enkeltsæder foran og et gennemgående sæde bagi). Ladfladens længde aftog med kabinens længde, hvorfor XtraCab-modellen med en længde på næsten fem meter var ca. 25 cm længere end de andre modeller.

Den tohjulstrukne model havde baghjulstræk, mens den firehjulstrukne model havde firehjulstræk med til- og frakoblingsfunktion. Sidstnævnte model havde normalt træk på baghjulene, mens forakslen gennem en fordelergearkasse kunne tilkobles efter behov. Derudover måtte forakslen tilkobles ekstra med manuelle friløbsnave ved hjulene (såkaldte friløbsnave muliggør på firehjulstrækkere kørsel med nedsat slid og brændstofforbrug, da drivlinjen til for- og baghjulene ikke løber med permanent). 4×4-modellen havde derudover en reduktion, som muliggjorde en topfart på 60 km/t i femte gear.

Nyttelasten lå på ca. et ton.

Modelspecifikationer[redigér | rediger kildetekst]

Standard XtraCab Dobbeltkabine
4×2 4×4 4×2 4×4 4×2 4×4
Længde 4725 mm 4720 mm 4905 mm 4725 mm 4720 mm
Bredde 1650 mm 1690 mm
Højde 1560 mm 1725−1745 mm 1550 mm 1730−1740 mm 1595 mm 1785 mm
Akselafstand 2850 mm 3085 mm 3095 mm 2850 mm
Sporvidde fortil 1355 mm 1420 mm 1355 mm 1430 mm 1355 mm 1420−1430 mm
Sporvidde bagtil 1370 mm 1400 mm 1370 mm 1425 mm 1370 mm 1400−1425 mm
Frihøjde1 190 mm 220 mm 190 mm 205 mm 190 mm 220 mm
Udhæng fortil 735 mm 740 mm 735 mm 725 mm 735 mm 740 mm
Udhæng bagtil 1140 mm 1130 mm 1085 mm 1075 mm 1140 mm 1130 mm
Vendediameter 11,4 m 12,8 m 12,2 m 14,0 m 11,4 m 12,8 m
1 Frihøjde angivet ved tilladt totalvægt

Tekniske data[redigér | rediger kildetekst]

1.8 2.2 2.4 2.4 D
Byggeår 1989−1994 1989−1997 1989−1991 1991−1994 1994−1997
Motordata
Motortype R4-benzinmotor R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2
Ventilstyring OHV, kæde OHC, kæde OHC, tandrem
Fødesystem Karburator Multipoint Hvirvelkammer
Trykladning
Køling Vandkøling
Motorkode 2Y 4Y 22R 2L
Boring × slaglængde 86,0 × 78,0 mm 91,0 × 86,0 mm 92,0 × 89,0 mm 92,0 × 92,0 mm
Slagvolume 1812 cm³ 2237 cm³ 2366 cm³ 2446 cm³
Kompressionsforhold 8,8:1 9,3:1 22,2:1
Maks. effekt ved omdr./min. 61 kW
(83 hk)
4800
69 kW
(94 hk)
4400
84 kW
(114 hk)
4800
61 kW
(83 hk)
4200
59 kW
(80 hk)
4200
58 kW
(79 hk)
4200
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 140 Nm
2800
179 Nm
2400
190 Nm
3600
165 Nm
2400
164 Nm
2200
163 Nm
2200−2400
Kraftoverførsel
Drivende hjul (standardudstyr) Baghjul Alle Baghjul
Drivende hjul (ekstraudstyr) Alle
Gearkasse 5-trins manuel
Præstationer
Topfart 150 km/t 140 km/t 150 km/t 145 km/t
4×4: 140 km/t
145 km/t
4×4: 130 km/t
Acceleration 0-100 km/t 23,1 sek. 22,2 sek. 21,1 sek. 24,0 sek.
4×4: 24,8 sek.

Indstilling af produktionen samt efterfølger[redigér | rediger kildetekst]

Hvor Volkswagen først fra 2010 med den egenudviklede Amarok igen betjente segmentet for potentielt terrænegnede pickup'er, fortsatte Toyota med at fremstille Hilux i fortløbende modelgenerationer efter at Taro i marts 1997[2] udgik af produktion.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Typegodkendelse for Volkswagen Taro, nr. A7149 udstedt 27. juni 1994. Kan downloades gratis hos Færdselsstyrelsen.
  2. ^ a b Bosch produktliste, viskerblade 2003/2004 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Volkswagen Taro instruktionsbog. Volkswagen AG, oktober 1989.
  • Volkswagen Taro instruktionsbog. Volkswagen AG, oktober 1992.
  • Volkswagen Taro instruktionsbog. Volkswagen AG, oktober 1994.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]