Volkswagen Eurovan (T4)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Volkswagen Transporter (T4))
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Volkswagen T4" skal ikke forveksles med Volkswagen Type 4.
Volkswagen Eurovan (T4)
Volkswagen Caravelle T4 1990-1995 front.jpg
Volkswagen Caravelle GL (lang akselafstand)
Producent Volkswagen Erhvervsbiler
Moderselskab Volkswagen Aktiengesellschaft
Model Transporter
Caravelle
Multivan
California
Type Varebil
Teknik Tværliggende frontmotor,
for- eller firehjulstræk
Produktionsår 19902003
Forgænger Volkswagen Transporter (T3)
Efterfølger Volkswagen Eurovan (T5)
Motoralternativer Benzin:
1,8−2,8 liter (49−150 kW)
Diesel:
1,9−2,5 liter (44−111 kW)
Gearkassetyper Manuel og automatisk
Karrosseriformer Kassevogn
Ladvogn
Minibus
Autocamper
Typenummer 70/7D
Produktionssted Hannover, Tyskland
Længde 4789−5271 mm
Bredde 1840−1970 mm
Højde 1920−2430 mm
Akselafstand 2920−3320 mm
Konkurrenter Mercedes-Benz W638
Renault Trafic
Toyota Hiace

Volkswagen Eurovan (T4) var en serie af varebiler fra Volkswagen Erhvervsbiler bygget mellem 1990 og 2003.

Med introduktionen af T4 (type 70/7D) i august 1990 − en komplet nykonstruktion − gik en æra med hækmotor og baghjulstræk i Volkswagenwerk Hannover til ende efter 34 år. T4 var den første transportermodel fra Volkswagen, som fandtes med to forskellige længder og akselafstande. Det nye drivlinjekoncept med tværliggende frontmotor og forhjulstræk medførte frem for alt en plan lasteflade.

Undervognen havde separate hjulophæng. Forakslen var udstyret med dobbelte tværlænker med torsionsfjedre. Bagtil var bilen udstyret med bagaksel med skrålænker og skruefjedre, som muliggjorde en dyb lasteflade. Styretøjet var af tandstangstypen, på Transporter med femcylindrede motorer samt på Caravelle GL og Multivan med hydraulisk servostyring, som blev standard på samtlige versioner i 1995. De firecylindrede versioner var ved introduktionen kun udstyret med 14" undervogn. Bagakslen var frem til slutningen af 1995 udstyret med tromlebremser. Bremsesystemet var, ligesom allerede siden T2, udstyret med lastafhængig bremsekraftfordeling for at garantere en ligelig nedbremsning af alle hjul i alle belastningstilstande. Automatgear kunne kun fås til femcylindrede motorer og klimaanlæg kun i forbindelse med motorer på mindst 2,0 liter.

Ud over Transporter som varebil, som frem for alt blev benyttet af firmaer og myndigheder, blev frem for alt Multivan en succes, da den med sit praktiske kabineudstyr (klapbord, seng og enkeltsæder i anden række) tilbød meget komfort til passagererne og havde personbilslignende mål. Denne version var den eneste som blev eksporteret til USA, der med væsentligt bedre udstyr under navnet Eurovan.

T4 fandtes med to forskellige akselafstande (2920 mm og 3320 mm), hvor Multivan kun fandtes med kort akselafstand.

I modsætning til de tidligere modeller T2 og T3 med hækmotor manglede ladvognen "rummet" under ladet. Det lille aflåselige opbevaringsrum i rummet mellem motor og førerhus var i den lille udførelse også monteret på dobbeltkabineversionen af T3 og blev til T4 tilbudt af nogle tilbehørsfabrikanter til efterfølgende montering.

Det tyske Bundeswehr indkøbte T4 i 1995 som efterfølger for T3-ladvognene i ca. 5610 eksemplarer.

Udstyrsvarianter[redigér | redigér wikikode]

  • Transporter i talrige udførelser (kassevogn, kombi, ladvogn, ladvogn med dobbeltkabine, chassis osv.)
  • Syncro fra 1993. Firehjulstræk i forbindelse med femcylindrede motorer, fra 1996 også VR6-motorer. T4 Syncro blev bygget i Hannover og havde samme undervogn som de forhjulstrukne versioner, dog med mindre terrænegnethed end forgængeren.
  • Caravelle (tilnavn som "C" eller "CL" ligesom hos forgængeren bortfaldt), minibus. Udefra næsten ligesom Transpoter kombi, indvendigt dog med fuld beklædning og polstret tag, med maksimalt 10 siddepladser inkl. fører. Bagrudevisker og nakkestøtter bagi standard fra begyndelsen (på Transporter kombi først senere).
  • Caravelle GL, minibus med mere udstyr: I bilens farve lakerede kofangere, heldækkende hjulkapsler, varmedæmpende ruder, el-justerbare sidespejle og veloursæder var kun eksempler på det omfangsrige udstyr, som blev udvidet i løbet af bilens levetid.
  • Multivan, sekspersoners MPV: Adskilte sig udefra fra Transporter kombi gennem detaljer som skydedørsliste (sort i stedet for blank) og heldækkende hjulkapsler. Indvendigt med fuld beklædning og træbund med kunststofbeklædning i passagerafdelingen, bagsæde fremklappeligt som seng, foran og i midten enkeltsæder med armlæn (drejeligt forreste passagersæde), påknappelige gardiner til alle ruder, to skyderuder, belyst sminkespejl til forsædepassager, ekstra batteri og køleboks standard. De midterste enkeltsæder var frem til 1999 monteret modsat kørselsretningen (med klapbar siddeflade), og derefter drejelige. Samtidig bortfaldt den i sædet integrerede køleboks.
  • Multivan Allstar hhv. Classic. Med modelår 1993 blev Multivan-programmet udvidet med en syvpersoners version, som for den tid havde omfangsrigt udstyr: El-justerbare sidespejle og el-ruder foran, gennemgående stofbund, centrallåsesystem, varmedæmpende ruder, alufælge, kassetteradio med højttalere foran og bagi og meget mere var standardudstyr. Allstar havde udenpå sølvgrå skørter og lysegråt/lyserødt mønstret indtræk, den senere introducerede Classic havde ensfarvet lakering inkl. kofangere og sædebetræk som Caravelle GL.
  • California Coach, autocamper med opfældeligt tag eller kompakt tag.
  • California Exclusive, autocamper med fast højt tag som alkove.
  • Carthago Malibu, autocamper med opfældeligt tag eller højt tag i forskellige udførelser med kort eller lang akselafstand.
  • Kamei ClubVan, bygget af firmaet Kamei i Wolfsburg på basis af Caravelle i kun ca. 100 eksemplarer. Typisk for denne model var seks enkeltsæder, hvoraf de to sæder i tredje sæderække var elektrisk justerbare lænestole med to klapborde monteret imellem. Frem til introduktionen af Business var dette den dyreste bil i Volkswagens modelprogram, som mest blev benyttet som konferencebil. Kunne udefra kendes på frontspoiler.
  • Business som indirekte efterfølger for T3 "Carat", bil for velhavende eller forretningsrejsende som led af underdrivelse. Dyreste bil i Volkswagens modelprogram frem til introduktionen af Volkswagen Phaeton.

T4 GP (1995−2003)[redigér | redigér wikikode]

T4 fik i slutningen af 1995 en "Große Produktaufwertung" (GP), Volkswagens betegnelse for facelift. Udenpå blev den forreste del af karrosseriet forlænget med 8 cm på Multivan og Caravelle. Den hidtil rektangulære kølergrill fik på disse dyrere versioner den på daværende tidspunkt Volkswagen-typiske "Happy-Face" med kegleformede forlygter og hvide i stedet for gule blinklys. Dermed ville Volkswagen adskille Caravelle og Multivan optisk fra Transporter, som beholdte sit hidtidige design frem til produktionens slutning. Alle hjul havde nu skivebremser og alle T4-versioner fik nye kofangere, bagpå med to tågebaglygter (i Tyskland og mange andre lande af lovmæssige grunde fik kun den venstre en lygteenhed). Samtidig med det store facelift kunne T4 for første gang fås med TDI-motor, en femcylindret 2,5-litersmotor kendt fra Audi 100, i T4 dog neddroslet til 75 kW (102 hk). Med introduktionen af den længere forvogn muliggjordes for første gang monteringen af en 2,8-liters VR6-motor, den daværende topmotorisering med 103 kW (140 hk). I 1998 introduceredes en effektøget version af TDI-motoren med 111 kW (151 hk), som udefra kunne kendes på det røde "I" i TDI-skrifttrækket. Samtidig introduceredes også en neddroslet version af TDI med 65 kW (88 hk) med blåt "I". Den firecylindrede dieselmotor beholdt derimod sin indirekte indsprøjtning frem til produktionens slutning, og heller ikke den femcylindrede sugediesel blev lavet om til en SDI, men derimod neddroslet til 55 kW (75 hk) og udstyret med oxidationskatalysator. Som sidste nyhed introduceredes i år 2000 en optimeret version af VR6-motoren med 150 kW (204 hk), genkendelig på V6-skrifttrækket med rødt "6".

Motorer[redigér | redigér wikikode]

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode[1] 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår[1]
Benzinmotorer
1.8 4 8 1781 49 (67) / 4000 140 / 2200 PD 135 9/1990 − 7/1992
2.0 4 8 1968 62 (84) / 4300 159 / 2200 AAC 21,7 144 9/1990 − 6/2003
2.5 5 10 2461 81 (110) / 4500 195 / 2200 AAF / ACU / AEU / AEN 16,0[2] 161 9/1990 − 7/1996
2.5 5 10 2461 85 (115) / 4500 200 / 2200 AET / APL / AVT 17,7 164 8/1996 − 6/2003
2.8 VR61 6 12 2792 103 (140) / 4750 240 / 3200 AES 13,7 174 1/1996 − 5/2000
2.8 V61 6 24 2792 150 (204) / 6200 245 / 2500 − 5500 AMV 12,4 194 5/2000 − 6/2003
Dieselmotorer
1.9 D 4 8 1896 44 (60)2 / 4500 127 / 1700 − 2500 1X 128 9/1990 − 12/1995
1.9 TD 4 8 1896 50 (68) / 3700 140 / 2000 − 3000 ABL 28,5 132 10/1992 − 6/2003
2.4 D 5 10 2370 57 (78) / 3700 164 / 1800 − 2500 AAB 139 9/1990 − 9/1998
2.4 D 5 10 2370 55 (75) / 3700 160 / 1900 − 2900 AJA 24,7 136 4/1997 − 6/2003
2.5 TDI 5 10 2461 65 (88) / 4500 195 / 2000 − 3600 AJT / AYY 21,5 150 5/1998 − 6/2003
2.5 TDI 5 10 2461 75 (102) / 3500 250 / 1900 − 2300 ACV / AUF / AXL / AYC 18,1 157 9/1995 − 6/2003
2.5 TDI1 5 10 2461 111 (151) / 4000 295 / 1900 − 3000 AHY / AXG 12,5 181 5/1998 − 6/2003

1 Ikke for Transporter
2 For nogle eksportlande 45 kW (61 hk)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Volkswagen Caravelle/Transporter instruktionsbog, august 1990
  • Volkswagen Multivan/Caravelle/Transporter instruktionsbog, januar 1996
  • Volkswagen Multivan/Caravelle/Transporter instruktionsbog, juni 1996
  • Volkswagen Multivan/Caravelle Tekniske data, marts 2000
  • Volkswagen Multivan/Caravelle Tekniske data, maj 2001

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]