Volvo 440

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Volvo 440
Volvo 440.jpg
Volvo 440 (1988−1993)
Producent Volvo Cars
NedCar
Moderselskab Volvo
Model 440
Type Lille mellemklassebil
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Produktionsår 19881996
Forgænger Volvo 340
Volvo 360
Efterfølger Volvo V40
Motoralternativer Benzin:
1,6−2,0 liter (57−90 kW)
Diesel:
1,9 liter (68 kW)
Gearkassetyper Manuel og automatisk
Karrosseriformer 5-dørs hatchback
Produktionssted Born, Holland
Længde 4345 mm
Bredde 1686 mm
Højde 1378 mm
Akselafstand 2505 mm
Vægt 993−1069 kg
Beslægtede Volvo 460
Volvo 480

Volvo 440 var hatchbackudgaven af Volvo 400-serien (440/460/480), bygget mellem sommeren 1988 og slutningen af 1996.

Bilen fandtes med benzin- og dieselmotorer med slagvolume fra 1,6 til 2,0 liter (57 kW/78 hk til 90 kW/122 hk), som var baseret på Renault-motorer og også bygget af Renault, men teknisk forfinet i Porsches udviklingscentrum i Weissach til brug for Volvo). ABS-bremser kunne tilkøbes som ekstraudstyr. Topmodellen 440 GLT havde både ABS og ASR.

440 samt 460 og 480 blev bygget på den tidligere DAF-fabrik i Born, Holland af firmaet NedCar. Mest efterspurgt var 440 med 1,8i-motoren, som ydede 66 kW/90 hk.

I efteråret 1993 gennemgik 400-serien et teknisk og optisk facelift. Det betød en forbedring af karrosseriets passive sikkerhed, frem for alt ved sidekollisioner. ABS, førerairbag samt automatisk højdejusterbare sikkerhedsseler til forsæderne med mekaniske selestrammere var fra nu af standardudstyr.

440 og 460's optik blev ændret fra et kantet design (ligesom 740/760) til et rundere design (ligesom 850). Det foregik gennem modifikation af motorhjelm, kølergrill, lygter og kofangerbeklædninger.

Fra modelår 1994 kunne 440 også fås med turbodieselmotor med intercooler og oxidationskatalysator, som ydede 66 kW/90 hk. Også denne motor kom fra Renault.

Samtlige versioner var som standardudstyr forsynet med en af Renault fremstillet femtrins manuel gearkasse. Mod merpris kunne bestemte motorversioner i stedet kombineres med en firetrins automatgearkasse, fremstillet af ZF eller en remdrevet trinløs automatgearkasse (ligesom Fiats tidssvarende system).

Fra 1993 kunne benzinversionerne omregistreres til at opfylde Euro2. Dieselmotoren opfyldt kun Euro1, men kunne dog ombygges til at kunne omregistreres til Euro2.

Bemærkelsesværdigt for 400-serien var særligt sikre køreegenskaber og en for bilklassen god passiv sikkerhed i et relativt let karrosseri. Bagakselkonstruktionen stammede i øvrigt fra konstruktionskontoret hos Lotus. Interessant er, at den første til at komme på markedet i foråret 1986 var sportscoupéen 480 og først i sommeren 1988 hatchbacken 440, hvis undervogn var fuldstændig identisk med 480. Sedanversionen 460 fulgte i starten af 1989 til den konservative købergruppe, dog ikke i alle lande. Den lave egenvægt resulterede ligeledes i et lavt brændstofforbrug, som i benzinversionerne ved blandet kørsel lå på mellem 7,5 og 9 liter pr. 100 km.

440 kunne fra fabrikken ikke fås som stationcar. Det belgiske firma ATC fremstillede et ombygningssæt af glasfiber-armeret plast til montering på bilens originale bagklap. Efter opgivelser fra ATC blev der fremstillet 200 af disse sæt, hvoraf 150 solgtes på det tyske marked og resten i Holland. Sættet kom på markedet i 1994, hvorfor alle ATC-stationcars fra før efteråret 1993 er senere ombygninger.

ATC hhv. deres forgængerfirma har fremstillet et lignende sæt til Renault 25, som gennem Renault solgtes som originalt tilbehør. Forgængerfirmaet stod ligeledes bag 480 cabriolet-prototypen.

Til sidst blev bygningen af ATC-stationcars indstillet efter klage fra Volvo.

Efterfølgeren for 440 var den i joint venture med Mitsubishi fremstillede Volvo V40.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

400-serien vurderes af det svenske forsikringsselskab Folksam som mindre sikker end middelbilen[1].

Tekniske specifikationer[2][redigér | redigér wikikode]

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Fødesystem Katalysator Motorkode Model
Benzinmotorer
1.6 1596 61 (83) / 5500 125 / 4000 Multipoint-indsprøjtning Ja B16F109 Phase II
1.7 1721 59 (80) / 5400 128 / 3300 Karburator Nej B18K102 Phase I
1.7 1721 57 (78) / 5400 127 / 3300 Karburator Ja B18K(D)102 Phase I
1.7 1721 66 (90) / 5800 131 / 3600 Karburator Nej B18KP111 Phase I
1.7 1721 64 (87) / 5700 130 / 3600 Karburator Ja B18KP(D)111 Phase I
1.7 1721 78 (106) / 5500 145 / 3900 Multipoint-indsprøjtning Nej B18EP115 Phase I
1.7 1721 75 (102) / 5600 142 / 3900 Multipoint-indsprøjtning Ja B18EP(FP)115(/230) Phase I+II
1.7 Turbo 1721 88 (120) / 5500 175 / 3300 Multipoint-indsprøjtning Ja/Nej B18FT(M)107 Phase I+II
1.8 1794 66 (90) / 6000 140 / 2500 Monopoint-indsprøjtning Ja B18U10/3200/103/203 Phase I+II
2.0 1998 75 (102) / 5500 160 / 2700 Monopoint-indsprøjtning Ja B20U117 Phase II
2.0 1998 81 (110) / 5500 165 / 3500 Multipoint-indsprøjtning Ja B20F116 Phase II
Dieselmotorer
1.9 TD 1870 66 (90) / 4500 180 / 2250 Indirekte indsprøjtning Ja D19T204 Phase II

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]