Vor Frue Kirke (København)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Vor Frue Kirke (flertydig).
Vor Frue Kirke (København)

Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke)
Generelle informationer
Opført Nuværende 1817-29
Geografi
Adresse Nørregade 8, 1165 København K
Sogn Vor Frue Sogn (Københavns Kommune)
Pastorat Vor Frue Pastorat
Provsti Vor Frue-Vesterbro Provsti
Stift Københavns Stift
Kommune Københavns Kommune
Eksterne henvisninger
Websted www.domkirken.dk

Vor Frue Kirke i København er domkirke i Københavns Stift. Det har den været siden stiftets oprettelse i 1922. Kirken er tilegnet Jomfru Maria, som især tidligere også blev kaldt Vor Frue. Der har været en kirke på stedet siden det 12. århundrede, men kirkebygningen er brændt og genopbygget flere gange. Tre gange har den været brændt helt ned til grunden og er efterfølgende erstattet af en ny bygning. Den nuværende kirke er bygget i begyndelsen af det 19. århundrede i klassicistisk stil.

De tidligere kirker[redigér | redigér wikikode]

Første kirkebygning[redigér | redigér wikikode]

Vor Frue Kirke er opført på Nørregade i hjertet af byen. Den tidligste hentydning til kirken findes i et dokument, udfærdiget af Absalon i 1185, der kvitterer for modtagelse af tiende til bygning og udsmykning af "den hellige Marias kirke". Men først i ca. 1200 var Vor Frue Kirke klar til indvielse. Det menes at være sket i martsMariæ bebudelsesdag, og denne dag i kirkeåret holdes stadig i hævd som kirkens fødselsdag. Denne kirke var opført på byens højeste punkt og bygget af kridtsten.

Den nye kirke fik status som kollegiatkirke til Roskilde Domkirke og blev udstyret med et stort præsteskab: dekan, kanniker og vikarer. Der blev også knyttet en domskole til kirken. De såkaldte domskoler blev efter reformationen overtaget af staten og omdøbt til latinskoler.

Anden kirkebygning[redigér | redigér wikikode]

Tegning efter samtidigt stik der viser hvordan Vor Frue Kirke i København så ud i 1520.
Vor Frue Kirke

I 1314 blev denne kirkebygning hærget så voldsomt af en brand, at der blev bygget en ny kirke. Denne gang blev den opført i teglsten, der var et mere moderne materiale.

Da København senere fik status som hovedstad af Erik af Pommern og voksede i størrelse, blev kirken gjort til kongens hovedkirke. Den havde været brugt af kongerne tidligere. I 1363 fandt et kongeligt bryllup mellem Valdermar Atterdags datter Margrete og den norske kong Håkon den 6. sted her. Men kongekroningerne, der begyndte i 1170, havde der hidtil været tradition for at foretage i forskellige kirker i riget, og Christoffer af Bayerns kroning i 1443 fandt f.eks. sted i Ribe Domkirke. Hans dronning, Dorothea af Brandenburg, blev efter vielsen i 1445 som den første nogensinde kronet i Vor Frue Kirke. Hun kom oven i købet til at opleve det igen fire år senere, da hun som enkedronning blev viet til kong Christian 1. i kirken i 1449 med efterfølgende kroning af dem begge.

Da Københavns Universitet blev oprettet i 1479, blev Vor Frue Kirkes dekan rektor for universitetet, kannikerne udgjorde universitetets lærerstab, og domskolen lagde som en start lokaler til til universitetet.

Tredje kirkebygning[redigér | redigér wikikode]

Under Københavns brand 20. oktober 1728 udbrændte kirken igen i en sådan grad, at den måtte erstattes af en ny bygning. Dens gotiske kirketårn knuste i sit fald ikke blot kirketaget og alt inventar, men også kisterne under kirkegulvet blev smadret. Men byggeriet gik hurtigt, og allerede i 1738 kunne man indvi den nye kirkebygning, med et kobberspir der var 120 meter højt (det nuværende tårn er kun 58,5 meter højt) og kunne ses halvvejs til Roskilde. [1] Men denne kirke fik den korteste levetid af dem alle, da en brandraket ramte spiret under englændernes bombardement i 1807 og medførte kirkens totale nedbrænding.

Den nuværende kirke[redigér | redigér wikikode]

Thorvaldsens Kristus og de Tolv Apostle

Kirken blev endnu engang nyopført. Denne gang i klassicistisk stil under ledelse af arkitekten C.F. Hansen. Det lykkedes at genanvende dele af det gamle murværk, herunder tårnet, og kirken blev indviet i 1829).

Vor Frue Kirke blev domkirke i Københavns Stift i 1922.

Udsmykning[redigér | redigér wikikode]

Thorvaldsens Kristus og de Tolv Apostle dominerer kirkens indre. Udvendigt skildrer indgangens tympanon Johannes Døberens prædiken. Centralt overfor kirkens indgang står en obelisk.

Kongelige begivenheder i kirken[redigér | redigér wikikode]

Kirkens musikliv[redigér | redigér wikikode]

Orgelspillet i domkirken varetages af domorganist Hanne Kuhlmann, 2. organist og kantor Morten Bech samt 3. organist Lindy Rosborg.

Sangen i Vor Frue Kirke varetages dels af et professionelt voksenkor, Vor Frue Kantori, dels af Københavns Drengekor.

Mange kender Vor Frue Kantori fra morgenandagterne, som transmitteres af radioens P2 Musik og på DR K mandag til fredag kl. 8.05 og lørdag kl. 8.07. Herudover synger koret ved de fleste højmesser, samt alle øvrige gudstjenester og kirkelige handlinger. Der er 16 professionelle sangere ansat i Kantoriet, der ledes af kantor og 2. organist Morten Bech. På de fleste søndage fra september til maj, er der drenge fra Københavns Drengekor (5. klasse), der under ledelse af domkantor Ebbe Munk synger til højmesserne sammen med herrerne fra Vor Frue Kantori. Både Vor Frue Kantori og Drengekoret giver desuden koncerter og medvirker ved musikgudstjenester og vespere.

I de fleste af årets måneder er der lørdage kl. 12.00 orgelmatiné med en halv times orgelmusik. I juli og august er det større koncerter af ca. en times varighed og med et internationalt tilsnit.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Peder Bundgaard: København – du har alt, forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4


Koordinater: 55° 40′ 45,6″ N, 12° 34′ 21″ Ø