Vordingborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 14. maj 2015, 09:53 af Steenth (diskussion | bidrag) Steenth (diskussion | bidrag) (tilbage igen med udregning af indbyggertal - nu også med satellitbyer)
Denne artikel handler om selve byen Vordingborg. Ordet Vordingborg bruges ofte også som en kort betegnelse for Vordingborg Kommune.
Vordingborg
Købstadsvåben Herredsvåben

Gåsetårnet i Vordingborg
Overblik
Land Danmark Danmark
Motto "Byen med Gåsetårnet"
Borgmester Knud Larsen
Region Region Sjælland
Kommune Vordingborg Kommune
Grundlagt 1100-tallet
Postnr. 4760 Vordingborg
Demografi
Vordingborg by 11.957[1] (2023)
Kommunen 45.441[1] (2023)
 - Areal 621,00 km²
Vordingborg inkl. satellitbyer 17.606
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.vordingborg.dk
Oversigtskort
Vordingborg ligger i Sjælland
Vordingborg
Vordingborg
Vordingborgs beliggenhed

Vordingborg er en by og købstad på Sydsjælland og er hovedby i Vordingborg Kommune, der hører under Region Sjælland. Byen ligger ved Masnedsund og er via en bro forbundet til Masnedø og videre over Storstrømsbroen til Falster.

Vordingborg har indenfor ringen af godser 11.957 indbyggere (2023)[1] og 17.916[1] indbyggere med satellitbyerne Nyråd, Ørslev og Stensved, der ligger hhv. 1, 3 og 5 km fra bygrænsen. Disse byer er gamle landsbyer, der har udviklet sig til satellitbyer med store villakvarterer, fordi godserne Rosenfeldt, Iselingen og Marielyst vanskeliggør en samlet byområdeudvikling i Vordingborg.

Vordingborg er en gammel færgeby med en rig historie. Ruinerne af den gamle kongeborg, som var hjemsted for tre Valdemar-konger, er byens fremmeste seværdighed. Den eneste fuldt bevarede del, Gåsetårnet, er byens vartegn. Der findes desuden en historisk-botanisk have på voldterrænet; den er skabt i 1921 af landskabsarkitekt G.N. Brandt på grundlag af den ældste danske havebog fra 1647 Horticultura Danica af Hans Raszmussøn Block. Byens kirke Vor Frue Kirke stammer fra 1388 og ligger på kirkeengen, hvorfra resterne af en voldgrav strækker sig til slotsruinen.

Vordingborg har gymnasium, handelsskole, seminarium, kaserne samt jernbanestation og er hjemby for Danmarks Borgcenter, det tidligere Sydsjællands Museum. På halvøen Oringe findes et hospital for sindslidende. Byen har tre havne, heraf to lystbådehavne og en industrihavn. Langs kysten ved Storstrømmen ligger den populære Ore Strand. Hvert år i juli afholdes byfesten Vordingborg Festuge og den prisvindende Prins Jørgens Garde er tilknyttet byen. I ulige år i august afholdes den internationale teaterfestival Waves, arrangeret af byens egnsteater Cantabile 2.

En særlig vej, Morten Olsens Allé, ved byens stadion, er opkaldt efter bysbarnet, fodboldlandsholdstræner og tidligere landsholdspiller Morten Olsen, som er opvokset i byen. Han er en af de få i Danmark, der i levende live har fået opkaldt en vej efter sig.

Gl. Vordingborg Kommune blev dannet i 1970 og lå indtil Kommunalreformen, 2007 i Storstrøms Amt. Den nuværende Vordingborg Kommune er opstået ved sammenlægning af Langebæk Kommune, Møn Kommune, Præstø Kommune og Gl. Vordingborg Kommune.

Fra den sydsjællandske købstad er der 17 km til Præstø, 28 til Stege, 29 til Næstved, godt 31 til Nykøbing Falster, 58 til Rødbyhavn og 92 km til København.

Historie

Tidlig historie

Det er usikkert, hvornår det ældste borgsted er opstået på banken, men Valdemar den Store opførte en borg på stedet i 1157. Kongen ønskede et samlingssted for sin flåde til forsvar og angreb imod venderne og havde samlet sine skibe i havnen neden for borgen, så de var klar til anvendelse. Vordingborg by opstod vist i begyndelsen af 1100-tallet, men fik først nævneværdig betydning med borgens fremkomst. Valdemar drog i krig mod venderne sammen med Biskop Absalon, og i 1169 gik den danske hær i land på Rügen og erobrede borgen Arkona. Valdemar vendte sejrrigt hjem til Vordingborg, hvor han døde på sin borg Worthing i 1182.

Den næste Valdemar i rækken, Valdemar Sejr, var ofte bosiddende på borgen og brugte den hyppigt til afholdelse af danehof. I sit dødsår 1241 stadfæstede han Jyske Lov som national gældende lov for Kongeriget Danmark. sortebrødrekloster stiftede 1253 et kloster i byen, men dets beliggenhed er uvis. Der blev afholdt adskillige rigsforsamlinger i byen: 1255, 1282, 1283 og 1284. I 1296 blev der sluttet forlig mellem Erik Menved og Hertug Valdemar af Sønderjylland, og Valdemar måtte afgive Als, Ærø og Femern til kongen. Christoffer 2. kronedes i Vordingborg i 1324 og et bryllup sattes i værk på borgen mellem hans datter Margrethe og Ludwig af Brandenburg. Kongen måtte gå i landflygtighed i 1326.

Den sidste Valdemar i rækken, Valdemar Atterdag, blev den konge der satte sit tydeligste præg på Vordingborg. Borgen og byen var sat i pant hos de holstenske grever, men kom i 1346 atter i kongens besiddelse, og borgen blev udvidet med fæstningstårne samt en ca. otte meter høj ringmur. Det gjorde den til kongerigets stærkeste forsvarsværk. Som en hån mod holstenerne og hansestæderne satte kongen en guldgås i toppen af det højeste borgtårn, idet han sammenlignede de 77 hansestæder, der havde erkæret ham krig, med skræppende gæs. Tårnet fik nu navnet Gåsetårnet. Hansestæderne svarede igen i 1361 ved at belejre byen og borgen, uden held, og efter Valdemars død i 1375 sluttede Margrete 1. i 1392 en foreløbig fred med de holstenske grever.

Spiret og den forgyldte gås på tårnet
Gåsetårnet
Udsigt over byen
Udsigt over bugten fra slotsbanken
Vordingborg Rådhus

I 1415 blev Vordingborg købstad, mens Erik af Pommern var konge. Det lykkedes ham at slutte endelig fred med Holsten i 1435 efter langvarige forhandlinger på den sydsjællandske borg. Ved to rigsforsamlinger der i 1437 og 1438 forsøgte Erik forgæves at overtale sin fætter Hertug Bogislaw til at overtage kongemagten. Kongen tog nu sine skatte samt guldgåsen fra Gåsetårnet og rejste til Gotland. Han vendte ikke tilbage til Vordingborg. Selv om Kong Hans opholdt sig en del på borgen, var det slut med den som rigets centrale kongebolig, og det begyndte at gå tilbage for byen. Kun som overfartssted til Falster bevarede Vordingborg en vis betydning; handel var der ikke meget af, borgen forfaldt og fattigdommen tog så meget til i købstaden, at Frederik 2. i 1577 helt eftergav byskatten. I et brev fra 1582 blev lensmand på Vordingborg Slot bedt om at forbedre det, da "Hus og Mure vare meget forfaldne". I et brev fra 1585 bad kongen den samme lensmand om at få de lokale kirker til at yde økonomisk hjælp for at modvirke forfaldet på Vordingborg Kirke.

1600- og 1700-tallet

Byens problemer fortsatte i 1600-tallet. I 1635 befalede Christian 4., at en tømrermester skulle begive sig til Vordingborg Slot for at udbedre tårnene på slottet, idet det frygtedes at de ville styrte sammen og ødelægge de nærmeste huse. Lige lidt hjalp det, for under Svenskekrigene i 1658 kunne den svenske konge Karl X Gustav uhindret indtage slottet og indlede fredsforhandlinger med de danske rigsråder. Da forhandlingerne ikke lykkedes, besatte svenske soldater Vordingborg Slot til 1659, selv om danske partisaner under ledelse af Svend Poulsen Gønge (med tilnavnet Gøngehøvdingen) angreb slottet. Ved freden i 1660, så stedet særdeles forfaldent ud, med mure og tårne der var ved at styrte sammen, og det blev erklæret uegnet til bolig.

Fra 1671 til 73 opførte Christian 5. et trefløjet jagtslot i italiensk barokstil til sin bror Prins Jørgen, der rev store dele af det gamle borganlæg ned. Gåsetårnet fik dog lov til at blive stående og benyttedes som fængsel. Prinsen rejste til England i 1683 og slottet kom til at stå ubeboet til det i 1700-tallet blev indrettet som rytterkaserne. I 1750 var det slut med det og efter en nedrivning blev materialerne solgt til Overskattedirektionen i 1769. En enkelt af sidefløjene fik lov til at blive stående. Det rummer Danmarks Borgcenter. Som mange danske byer blev Vordingborg ramt af en række bybrande i det 18. århundrede i 1718, 1729 (to gange) og 1781. Befolkningstallet gik kun beskedent frem fra 736 indbyggere i 1672 til 765 i 1769. Der var stagnation mange steder i de år.

1800- og 1900-tallet

Takket være industrialiseringen og byens betydning som overfartssted til Lolland-Falster blev den 19. århundrede en generel opgangsperiode for Vordingborg. I Algade kom et apotek i klassicistisk stil i begyndelsen af 1800-tallet og en ny skole stod klar i 1829. På Slotstorvet kom Det Gamle Rådhus i historicistisk stil i 1845 efter tegninger af kongelig bygningsinspektør Peter Ernst Kornerup, og i løbet af 1850'erne blev det psykiatriske hospital Oringe bygget færdigt på halvøen med samme navn. Hospitalet var tegnet af Gottlieb Bindesbøll og udvidedes senere af Niels Siegfred & Johan Henrik Nebelong i 1870. Samme år blev jernbanen Næstved-Vordingborg anlagt, og der kom en jernbanebro over Masnedsund til færgestedet på Masnedø i 1884. Der blev også anlagt en jernbane, Kalvehavebanen, fra færgestedet til Kalvehave i 1897, men den ophørte efter godt 60 år. Der kom en ny forgyldt kobbergås på Gåsetårnets top, der har siddet der lige siden.

Fra 1912 til 15 opførtes Masnedøfortet til observation og forsvar af farvandet Storstrømmen mellem Sjælland og Falster, og Vordingborg Kaserne grundlagdes i 1913. Vordingborgs tid som færgeby sluttede i 1937 med opførelsen af Storstrømsbroen, og jernbanestationen ved Masnedsund flyttede til købstaden. Sydsjælland var nu forbundet med Falster, og Vordingborgs opland voksede, også fordi al trafik til de vigtige havne i Gedser og Rødbyhavn gik gennem byen. Den 9. april 1940, Danmarks Besættelse, kom tyske tropper for at erobre Storstrømsbroen, og der blev slået alarm på Vordingborg Kaserne. Ordren lød, at Masnedøbroen skulle forsvares, men da den tyske hærchef krævede overgivelse, skete der ikke mere, og broen erobredes uden dramatik.

I 1946 flyttede Buko til Vordingborg og overtog den tomme Masnedsund Station. Det smelte- og flødeostproducerende firma blev en meget stor arbejdsplads, men da landbrugene i Østdanmark i 1950'erne og 60'erne lagde produktionen om, og køerne flyttede til Jylland, fulgte Buko med. Befolkningstallet i Vordingborg dalede i 1970'erne og 80'erne – en udvikling der først blev vendt efter år 2000.

Transport og infrastruktur

Vordingborg Station

Fra Vordingborg Station er der busforbindelser til bl.a. Stege, Præstø, Næstved, Maribo, samt to bybuslinjer.

Regionaltog fra København til Rødby stopper på Vordingborg station ligesom InterCityExpress fra København til Hamborg og EuroCity-tog fra københavn til Berlin holder på stationen.

cityring går rundt om byens centrum, og Primærrute 22 går fra Vordingborg til Kalundborg, mens Primærrute 59 går til Stege på Møn. Masnedsundbroen går fra Vordingborg til Masnedø lige syd for byen. Broen rummer både tog og biltrafik.

Erhverv

Byen rummer adskillige små og mellemstore virksomheder. TV 2-regionernes afdeling Region Sjælland, TV Øst, har hovedsæde i Vordingborg, men dækker hele regionen. Den danske producent af smelte- og flødeoste, Buko, stammer fra Vordingborg.

Vordingborg Kaserne har siden 1909 fungeret som kaserne i byen.

Uddannelse

Vordingborg Uddannelsescenter rummer Vordingborg Gymnasium og HF har almindelig studentereksamen og Zealand Business Colleges afdeling i Vordingborg, der er den tidligere Vordingborg Handelsskole. Her tilbydes forskellige ervhervsuddannelser og htx, hg og hf.

Vordingborg Seminarium uddanner lærere til folkeskolen og ligger centralt lige ved siden af stationen. Vordingborgskolen er i dag en højskole med fokus på husholdning og håndarbejde.

Kultur

En del af borgterrænet omkring slottet, hvor Vordingborg Festuge afholdes.

Vordingborg er primært kendt for ruinerne af Vordingborg Slot og Gåsetårnet. Borgen er den største arealmæssigt, der har eksisteret i Danmark. Fusionsmuseet Museum Sydøstdanmark, der består af bl.a. Køge Museum, Helligåndshuset i Næstved og Møns Museum har hovedsæde i Vordingborg, hvor Danmarks Borgcenter findes. Dette museum beskæftiger sig med Vordingborg Slot og dets plads i Danmarks historie.

Af årligt tilbagevendende kulturbegivenheder er Vordingborg Festuge nok den mest kendte. Den forløber over seks dage i uge 28, og tiltrækker over 100.000 besøgende. På festivalen spilles rock- og popmusik, og der er boder i et stort område af byen. Derudover findes Vilde Vulkaner, der er en musik- og legefestival for børn i alderen 7-14 år, og Waves festival, der afholdes hvertandet år, og er en festival for teater og kunst. Sidstnævnte arrangeres af egnsteatret Cantabile 2.

Sport

Vordingborg Idræts Forening er en fodboldklub, der spiller i Danmarksserien. De har hjemmebane på Vordingborg Stadion, der har plads til omkring 5.500 tilskuere.

Venskabsbyer

Kendte personer fra Vordingborg

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ a b c d Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vordingborg&oldid=8132148"