Vrangforestilling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. apr. 2014, 00:03 af 62.199.183.3 (diskussion) 62.199.183.3 (diskussion) (Tilføjet fremmedord)

En vrangforestilling (græsk:παράνοια paranoia af παρὰ, parà, "ved siden af" & νοῦς, noûs, "forstand") er en idé eller forestilling, som for personen fremtræder fuldt virkelig, men som ikke objektivt er forankret i realiteterne.

Vrangforestillinger er sindssygelige og kan optræde ved mange former for sindssygdom, men især ved (paranoid) skizofreni.

Eksempler:

  • Selvhenførende forestillinger: Man bliver overvåget eller udspioneret. Andre gør tegn til hinanden, bag ens ryg. Der hentydes til én i TV eller aviser. Begivenheder er bevidst tilrettelagte, for at sende et skjult budskab. Personer er ikke dem, de giver sig ud for at være.
  • Storhedsforestillinger: At være kejser, Jesus, statsminister, Gud, psykiater. Eller negativ storhed f.eks. at være Satan eller årsag til alle ulykker.
  • Kropslige vrangforestillinger: Legemsdele er udskiftet med proteser, der er indopereret en chip, hjernen er forsvundet eller blevet byttet ud eller gensplejset.
  • Bizarre vrangforestillinger (fuldstændig umulige og kulturelt uacceptable overbevisninger): Mit hjerte er blevet ombyttet med en sten som driver blodet frem. Jeg er født på en fremmed stjerne. Jeg er 3001 år gammel. Jeg er mor til alle mennesker i denne by og de blev født samtidig.


Patienter med vrangforestillinger er ofte på én gang både meget ambivalente (tvivlrådige) over for deres forestillinger og meget utilbøjelige til at opgive disse, selv når man forklarer dem det umulige eller usandsynlige i deres oplevelser.