W.C. Fields

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
W.C. Fields
Wcfields36682u.jpg
Fulde navn William Claude Dukenfield
Født 29. januar 1880(1880-01-29)
Darby, Pennsylvania, USA
Død 25. december 1946 (66 år)
Pasadena, Californien, USA
Nationalitet USA Amerikaner
Aktive år 1902–1946
Andre navn(e) Charles Bogle
Otis Criblecoblis
Mahatma Kane Jeeves
"Uncle Claude"
Kæreste(r) Bessie Poole
Carlotta Monti
Ægtefælle(r) Harriet Hughes (1900–1946; hans død)
Børn Et med Hughes, et med Poole
Beskæftigelse Komiker, skuespiller og forfatter

W.C. Fields (29. januar 188025. december 1946) er kunstnernavn for William Claude Dukenfield. W.C. Fields var en amerikansk komiker og skuespiller. Hans storhedstid var begyndelsen af tonefilmsdagene, hvor han med stort komisk talent skabte misantropiske figurer, ofte opblæste og fordrukne tøffelhelte (en af hans film hed Tøffelhelten). Han var ophavsmand til en lang række mindeværdige udtalelser, som ofte citeres.

William Claude Dukenfield var efterkommer af lorderne af Dukenfield fra Cheshire i England,[Kilde mangler] men hans far var indvandrer fra arbejderklassen og solgte grønsager fra en trækvogn; sønnen William hjalp til som barn.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Scenekarriere[redigér | redigér wikikode]

Allerede som 11-årig forlod han hjemmet og begyndte i varietéforestillinger – tilsyneladende med sin families velsignelse. Som 21-årig rejste han omkring som komisk jonglør, og med sit nummer fik han stor succes både i Nordamerika og i Europa. Nummeret var i starten af det 20. århundrede nyt og interessant, fordi han ikke nøjedes med at bruge bolde, men også inddrog cigarkasser og hatte. Han udviklede sin siden så kendte småsnak, mens han lavede nummeret. Et andet nummer, der gjorde lykke, var en pool-sketch, hvor han brugte specielle borde og køer.

I 1900 blev han gift med en korpige, Harriet "Hattie" Hughes, og de fik fire år senere sønnen Claude, mens Fields var på turne i England. Parret blev separeret i 1907, men Fields betalte trofast og frivilligt underholdsbidrag til Hattie indtil sin død.

I 1906 fik han sin debut på Broadway i et show af Florenz Ziegfeld og var efterhånden klar til filmdebuten.

Filmkarriere[redigér | redigér wikikode]

W.C. Fields fik sin filmdebut i 1915, men fortsatte på scenen med enkelte optrædener en del år endnu. Efter en stor succes på Broadway i 1923, hvor han spillede en bondefanger, fik han større roller i film, som han skrev manuskript til en del af. Hans eneste seriøse rolle var i en filmatisering af Charles Dickens' David Copperfield. Han spillede Mr. Micawber. Det glædede ham, da han gennem hele livet var begejstret for Dickens.

Med talefilmen fik han sin storhedstid, og han indspillede mange film. En helbredsmæssig dårlig periode – delvist forårsaget af hans store alkoholforbrug – satte en midlertidig stopper for filmindspilningerne. I stedet lavede han med med stor succes en række radioshows sammen med – en bugtalerdukke.

Han vendte tilbage til filmen og indspillede en håndfuld. Han døde juledag 1946 i nærvær af sin kæreste gennem femten år, Carlotta Monti.

Udvalgt filmografi[redigér | redigér wikikode]

  • Pool Sharks (1915)
  • Frihedens sønner (1924)
  • Sally fra manegen (1925)
  • Cyklonen (1926)
  • Golf-specialisten (1930)
  • En nation af krudtkarle (1932)
  • Hvis jeg fik en million (1932)
  • Tandlægen (1932)
  • Store forretninger (1933)
  • Barber med mer' (1933)
  • Øllet blev hans skæbne (1933)
  • Sam Bisbee, opfinder (1934)
  • I den gamle stil (1934)
  • Tøffelhelten (1934)
  • Lille mor (1934)
  • Missisippi (1935)
  • David Copperfield (1935)
  • Hvad er et hjem uden en fader (1935)
  • Poppy (1936)
  • Nar aldrig en ærlig mand (1939)
  • Min lille cikade (1940)
  • Bankrøvernes skræk (1940)
  • Lad tåberne tabe (1941)
  • Sensationernes dronning (1944)

W.C. Fields' humor[redigér | redigér wikikode]

Særprægede pseudonymer og figurnavne[redigér | redigér wikikode]

Fields brugte adskillige specielle navne, såvel på figurerne i de film, han indspillede, som til filmenes tekster om hans bidrag til manuskripterne.

Eksempler på pseudonymer:

  • Otis Criblecolis
  • Mahatma Kane Jeeves (dannet ud fra en replik fra en aristokrat til sin tjener: "My hat, my cane, Jeeves!" – "Min hat og min stok, Jeeves!")

Navne på figurer:

  • Larson E. Whipsnade (Larson E udtales "larceny", der betyder tyveri)
  • Egbert Sousé
  • Ambrose Wolfinger
  • The Great McGonigle

Betydning[redigér | redigér wikikode]

I sin samtid delte han vandene, idet hans humor ofte var på kanten af god moral. Men i de senere år er han blevet kult, og der er skrevet bøger om ham med fx hans mindeværdige citater. I Danmark har Fields altid haft mange fans, og i 1975 stiftede tegneserietegneren Rune T. Kidde Folkebevægelsen for W. C. Fields.

En moderne komiker som John Cleese har kaldt Fields for den største af alle komikere. I mange år er filmen Øllet blev hans skæbne blevet vist på DR nytårsaftensdag.

Hans specielle fysiognomi er nem at parodiere, og i Lucky Luke-albummet Western Circus er en lurvet og fordrukken cirkusdirektør med navnet Erasmus Mulligan tydeligvis modelleret over Fields.

Bøger om W.C. Fields[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikiquote har citater relateret til:

Se også[redigér | redigér wikikode]