Waffen-SS

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Waffen-SS
Waffen SS' Logo
Waffen SS' Logo
Aktiv 19331945
Land Nazi-Tyskland Nazi-Tyskland
Troskab Aksemagterne
Adolf Hitler
Værn Flag Schutzstaffel.svg Schutzstaffel
Motto Meine Ehre heißt Treue
(Min ære hedder troskab)
Farver Sort, grå/grøn
Årsdage 2. marts
Slag og krige 2. verdenskrig
Opløst 1945
Ledere
Kendte
ledere
SS-Obergruppenführer, Josef Dietrich
SS-Obergruppenführer, Felix Steiner
SS-Obergruppenführer, Theodor Eicke
SS-Brigadeführer, Wilhelm Mohnke
SS-Brigadeführer, Otto Kumm
SS-Brigadeführer, Fritz Freitag
SS-Brigadeführer, Léon Degrelle
Folk fra Waffen-SS i Rusland

Waffen-SS (tysk: våben-SS) var den militære gren af nazi-organisationen Schutzstaffel (SS). Waffen-SS bestod oprindeligt af tre motoriserede infanteriregimenter, hver med ca 3 000 mand indrulleret. I løbet af krigen blev særligt de første 12 divisioner betragtet som eliteenheder:

1. SS Panzer Division Leibstandarde Adolf Hitler
2. SS Panzer Division Das Reich
3. SS Panzer Division Totenkopf
4. SS Polizei Division
5. SS Panzer-Division Wiking
6. SS Division Nord
7. SS Gebirgsjäger Division Prinz Eugen
8. SS Kavallerie Division Florian Geyer
9. SS Panzer Division Hohenstaufen
10. SS Panzer Division Frundsberg
11. SS Panzergrenadier Division Nordland
12. SS Panzer Division Hitlerjugend

De første enheder var fuldt motoriserede i modsætning til størstedelen af den regulære hær (Heer). Udover motoriseringen var de enkelte SS-grupper bedre udrustet end den tyske hær, blandt andet med flere maskingeværskytter og finskytter i de enkelte grupper.

Behovet for flere soldater viste sig imidlertid hurtigt, og kun få ansøgere kunne leve op til de høje krav, der blev stillet til SS-personel. Blandt andet var det et krav, at ansøgerne skulle være ikke-jøder og ustraffede, have et godt syn og gerne være dygtige til sport. I den første SS-division Leibstandarde Adolf Hitler var det tidligt i krigen blandt andet et krav, at ansøgerne aldrig måtte have haft huller i tænderne.

Som en konsekvens af mandskabsmangel slækkedes optagelseskravene, og der opstod ikke mindre end 38 kampdivisioner med mere end 950.000 mand. Flere af divisionerne kan betragtes som en slags tysk fremmedlegion, der bestod af et sammenrend af mandskab fra de besatte områder.

Selv en lille engelsk enhed bestående af britiske krigsfanger[1] fik plads under SS, og muslimske divisioner (f.eks. 13. Waffen-Gebirgs-Division der SS Handschar) bestående af kroatiske og bosniske frivillige blev også medlemmer af Waffen-SS. Himmler mente, at muslimer var frygtløse krigere og ville bruge SS Handschar ((Tysk): krumsabel) til at forene verdens 350 millioner muslimer i kamp mod de britiske imperialister.[2]

Før 1943 bestod Waffen-SS kun af såkaldte frivillige. Mange mindretalstyskere fra Mellem- og Østeuropa blev imidlertid indkaldt som værnepligtige til Waffen-SS uden at blive spurgt, dette skete fra starten af. Fra 1943 blev frivillighed heller ikke længere anvendt over for rigstyskere, og især de yngste værnepligtige årgange blev indkaldt direkte til Waffen-SS. Fra starten af 1945 blev delinger fra Værnemagten overflyttet i forbindelse af omgrupperinger.

Waffen-SS blev ledet af Reichsführer-SS Heinrich Himmler, og en væsentlig del af ideologien byggede på, at SS ønskede at uddanne politiske soldater. Det bevirkede, at flere Waffen-SS-enheder kæmpede mere fanatisk end de regulære tyske tropper, ofte anført i kamp af højtstående officerer, der selv gik forrest i kamplinjen. Waffen-SS talte blandt mandskabet så betydelige militærprofiler som Felix Steiner, Kurt Meyer (Panzer-Meyer), Paul Hausser og Josef Dietrich (Sepp).

Under Nürnberg-processen blev Waffen-SS erklæret for en ulovlig organisation, og Waffen-SS-veteraner blev nægtet mange af de rettigheder, andre tyske veteraner fik. Ledende officerer i Waffen-SS påberåbte sig, at de blot var soldater, og en del af de ledende officerer fik mildere straffe end medlemmer af de andre SS-enheder.

Mange tyske soldater så skævt til SS-soldaterne, og da krigen lakkede mod enden, forsøgte mange SS'ere at gemme sig blandt de almindelige soldater. De var nemme at udskille, da alle SS'ere havde deres blodtype tatoveret på indersiden af overarmen.

Folk fra de besatte lande som Danmark meldte sig til nationale Waffen-SS enheder. De blev brugt på østfronten og kæmpede sammen med landsmænd, f.eks. i Frikorps Danmark og Division Wiking.

I løbet af krigen meldte i alt 12.180 danskere sig til Waffen-SS' hvervekontorer, og lidt under 6.000 blev hvervet. Heraf omkom mellem 1.500 og 2.200.[3]

SS-grader[redigér | redigér wikikode]

'Waffen-SS divisioner[redigér | redigér wikikode]

Nedenfor en kort gennemgang af de tyske Waffen-SS divisioner som blev opstillet under 2. verdenskrig. Bemærk, at det samme nummer kan dække to forskellige divisioner og at typebetegnelsen er den sidste som enheden havde, for eksempel var 1. SS Division først en Motorisierte og senere en Panzer Grenadier Division før den blev Panzer Division.

Nummer Typebetegnelse Navn Bemærkninger
1. SS Panzer Division Leibstandarte Adolf Hitler
2. SS Panzer Division Das Reich
3. SS Panzer Division Totenkopf Opstillet af koncentrationslejrvagter
4. SS Polizei-Panzergrenadier Division - Opstillet af politifolk
5. SS Panzer Division Wiking Opstillet af danske, norske, belgiske og hollandske samt baltiske frivillige
6. SS Gebirgs Division Nord Opstillet i Norge af kadre fra Totenkopf
7. SS Freiwilligen Gebirgs Division Prinz Eugen Opkaldt efter en af de store østrigske feltherrer i Spanske Arvefølgekrig
8. SS Kavallerie Division Florian Geyer Opkaldt efter en af de store tyske feltherrer i Bondekrigene
9. SS Panzer Division Hohenstaufen Opkaldt efter en af de store tyske fyrsteslægter i sen-middelalderen, bl.a Frederik Barbarossa
10. SS Panzer Division Frundsberg Opkaldt efter en af de store tyske lejetropsførere fra 30-årskrigen
11. SS Freiwilligen Panzergrenadier Division Nordland Opstillet af kadre fra Wiking, primært nordiske ( Danske og Norske) frivillige, med Regiment 23 Norge og Regiment 24 Danmark
12. SS Panzer Division Hitlerjugend Opstillet af primært tidligere Hitler Jugendmedlemmer
13. Waffen Gebirgs Division der SS Handschar (Kroatiche nr. 1) Opstillet af primært bosniske muslimer fra Kroatien, og bar fez. Opkaldt efter den tyrkiske krumsabel
14. Waffen Grenadier Division der SS (Ukrainische nr. 1) -
15. Waffen Grenadier Division der SS (Lettische nr. 1) -
16. SS Panzergrenadier Division Reichsführer SS Opstillet af primært norske frivillige, SS uddannelsesbataljon nr. 16 (KG Kraft fra Arnhem) fra tilknyttet denne division
17. SS Panzergrenadier Division Götz von Berlichingen Opkaldt efter en af de store tyske feltherrer i Bondekrigene (manden med jernhånden )
18. SS Freiwilligen Panzergrenadier Division Horst Wessel Opkaldt efter en af nazismens martyrer
19. SS Freiwilligen Panzergrenadier Division (Lettische nr.2) -
20. Waffen Grenadier Division der SS Narwa (Estnische nr. 1) -
21. Waffen Gebirgs Division der SS Skanderberg (Albanische nr. 1) a) Opkaldt efter en albansk folkefører i kampene mod tyrkerne (George Kastrioti Skanderbeg)
22. Freiwilligen Kavallerie Division der SS Maria Theresia Opkaldt efter den østrigske kejserinde fra krigene mod Frederik den Store
23. Freiwilligen Panzergrenadier Division Nederland Opstillet af kadre fra Wiking, primært med hollandske frivillige
24. Waffen Gebirgs Division der SS Karstjäger a) + b) Opkaldt efter bjergparti i mellem Østrig, Italien og Jugoslavien
25. Waffen Grenadier Division der SS Hunyadi (Ungarische nr.1) a) Opkaldt efter en ungarsk fyrsteslægt i senmiddelalderen
26. Waffen Grenadier Division der SS Hungaria (Ungarische nr.2) a)
27. SS Freiwilligen Grenadier Division Langemarck (Flämsiche nr. 1) a) Flamsktalende belgiere
28. SS Freiwilligen Grenadier Division Walionien a) Fransktalende belgiere
29. Waffen Grenadier Division der SS RONA (Russische nr.1) a) + c) Opstille fra Kaminsk Brigaden
29. Waffen Grenadier Division der SS Italia (Italienische nr. 1) -
30. Waffen Grenadier Division der SS (Weissrussische nr.1) -
31. SS Freiwilligen Panzergrenadier Division Böhmen-Mähren a) Tjekkoslovakiet
32. SS Freiwilligen Panzergrenadier Division 30 Januar a) datoen hvor A. Hitler overtog magten i 1933
33. Waffen Kavallerie Division der SS (Ungarische nr.3) a) + d) Indgik senere i 26. SS division
33. Waffen Grenadier Division Charlemagne (Französische nr.1) Opkaldt efter Karl den Store
34. Freiwilligen Grenadier Division Landstorm Nederland a) Opstillet til forsvar af Holland af lokalforsvarsenhed
35. SS Polizei und Grenadier Division - a)
36. Waffen Grenadier Division der SS Dirlewanger a) Opstillet fra Dirlewangerbrigaden
37. SS Freiwilligen Kavallerie Division Lützow a) Opkaldt efter tysk Frikorpsfører fra Napoleonskrigene, opstillet på grundlag af 8. og 22. SS Kavalleri Division.
38. SS Grenadier Division Nibelungen a)
Noter til oversigten
a) = Divisionerne kom aldrig op på fuld krigsstyrke.
b) = Divisionen blev opløst i 1944 og divisionsnummer 23 overgik til Freiwilligen Panzergrenadier Division Nederland.
c) = Divisionen blev overflyttet til General Vlasov´s Russiske Befrielseshær. Divisionsnummer 29 overgik til Waffen Grenadier Division der SS (Italiensiche nr. 1) i april 1945.
d) = Divisionen blev udslettet i begyndelsen af 1945 i kampene omkring Budapest. Divisionsnummer 33 overgik til Waffen Grenadier Division Charlemagne (Französische nr.1)
Mange af de anførte divisioner – se note a) – blev aldrig til divisioner af divisionsstørrelse. Nogle var kun i regimentsstørrelse eller i bataljonsstørrelse, mens andre blot var sammensat af depotenheder eller omstrejfende grupper, hvorefter de fik "nummer" af divisionsstørrelse.

Kilder, referencer og slutnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. British Volunteers in the German Wehrmacht in WWII
  2. 13.Waffen-Gebirgs-Division der SS "Handschar"
  3. Christensen, Poulsen og Smith – Under hagekors og Danneborg – Danskere i Waffen SS 1940-45, Aschehoug, København, 1998, s. 493ff

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]