Wakhan-korridoren
Koordinater: 37°N 73°Ø / 37°N 73°Ø
Wakhan-korridoren (eller Vakhan-korridoren) er en lang og smal landkorridor som udgør Afghanistans østligste yderpunkt i Pamirbjergene. Den er omtrent 210 km lang og mellem 20 og 60 km bred.[2] Den er opkaldt efter Wakhan-regionen i den afghanske provins Badakhshan. Oprettelsen af korridoren, som forbinder Afghanistan med Kina i øst og skiller Tadsjikistan i nord fra Pakistan i syd, var et politisk resultat af The Great Game. Den anglo-russiske grænsekommission af 1895-1896 afgrænsede området som en bufferzone mellem Britisk Indien og det russiske Central-Asien.[2] Wakhan-korridoren var en gang en del af Silkevejen, og har været lukket for grænsetrafik i næsten 100 år på grund af politiske årsager.[2]
I dag er korridoren tyndt befolket med 10.600 wakhibønder og kirgisiske gedeavlere.[2] Korridoren er blandt Afghanistans mest fredelige områder og har i stor grad undgået krigene som har hærget landet siden 1979.[2] Det er Afghanistans vigtigste habitat for sneleoparder.[2]
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Pamirfloden som løber ud fra søen Zorkul danner korridorens nordlige grænse. Wakhanfloden passerer gennem korridoren fra øst til Kala-i-Panj, og løber derefter sammen med Pamirfloden og danner Pjandzj.
Mod syd grænser Wakhan-korridoren til de høje bjerge i Hindu Kush, og krydses af bjergpassene Broghol, Irshad og Dilisang-passet, hvor sidstnævnte ikke længere er i brug og fører til Pakistan.[3] I øst går Wakhjir-passet gennem Hindu Kush i en højde på 4 923 moh, et af de højeste i verden.[2] Wakhjir-passet har den største officielle variation i antal tidszoner (UTC+4:30 i Afghanistan til UTC+8 i Kina). Grænsen til Kina er blandt de højest liggende internationale grænser i verden. Der er dog ingen vej til at krydse den.
Ifølge en artikel af Townsend (2005) «er bjergovergangen lukket i mindst fem måneder om året og uregelmæssig åben resten af året.»[4]
Befolkning[redigér | rediger kildetekst]
Korridoren er tyndt befolket, med en samlet befolkning anslået til omkring 10 600.[2] I lighed med 1980 og den sovjetiske invasion af Afghanistan består befolkningen i dag næsten kun af det hårdføre wakhi-folket.
Frem til da var de nordøstlige dele af korridoren hjem for ca. 3-5 000 etniske kirgisere.[2][5] Efter den sovjetiske invasion var der en kirgisisk masseflugt fra korridoren til Pakistan, under ledelse af kirgisernes stammehøvding. I Pakistan fremlagde flygtningene krav om 5.000 visum fra USAs konsulat i Peshawar så de kunne omplaceres til det ubeboede Alaska (en region som har samme klima og temperaturer som i Wakhan-korridoren). Deres ønske blev afvist. I mellemtiden tog de varme og uhygiejniske forhold livet af kirgisiske flygtninge i et stadig mere urovækkende tempo. Tyrkiet, som da var et militærregime styret af general Kenan Evren, blandede sig og lod hele gruppen af flygtninge bosætte sig i regionen omkring Vansøen i Tyrkiet i 1982. Landsbyen Ulupimar i Erciş ved Vansøen blev givet til disse, og omkring 2.000 af dem bor fortsat der. Dokumentarfilmen 37 Uses for a Dead Sheep – the story of the Pamir Kirghiz er baseret på disse kirgiseres liv i deres nye hjem.
Ifølge en rapport fra FNs miljøprogram og organisationen for ernæring og landbrug udgivet i 2003 lider den tilbageværende befolkningen i Wakhan af fattigdom, dårligt helbred, usikre fødevareforsyninger, opiumsafhængighed og mangel på uddannelse.[6]
Strategisk betydning[redigér | rediger kildetekst]
Afghanistan har ved flere anledninger bedt Kina om at åbne grænsen i Wakhan-korridoren som en alternativ forsyningsrute for at bekæmpe Taliban-oprøret, men dette har Kina afvist hovedsagelig på grund af uro i sin vestligste provins Xinjiang som grænser til korridoren.[7][8]
Turisme[redigér | rediger kildetekst]
I de senere år er Wakhan-korridoren blevet en destination for eventyrlystne trekkere, og flere rejseselskaber tilbyder ture til området.[9][10] Mountain Unity er en socialt organisation der arbejder for at fremme økonomisk udvikling i området [11]. BBC-korrespondenten John Simpson har anbefalet området som et sted hvor man kan holde en flot og relativt tryg ferie.[12]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Lake Victoria, Great Pamir, May 2nd, 1874"
- ^ a b c d e f g h i FACTBOX-Key facts about the Wakhan Corridor. Reuters. Besøkt 12. juni 2009.
- ^ Passet ble krysset av et ektepar i 1950 og et annet par i 2004. Se: J.Mock and K. O'Neil: Expedition Report
- ^ "Jacob Townsend: "China and Afghan Opiates: Assessing the Risk" (Chapter 4)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 28. september 2007. Hentet 27. februar 2011.
- ^ Mock and O'Neil, Expedition Report (2004)
- ^ United Nations Environment Programme; Food and Agriculture Organization. Afghanistan: Post-conflict Environmental Assessment Report.
- ^ Afghanistan tells China to open Wakhan corridor route Arkiveret 8. januar 2011 hos Wayback Machine. The Hindu. Besøkt 11. juni 2009.
- ^ China mulls Afghan border request. BBC News Online. Besøkt 12. juni 2009.
- ^ Sleight, Christopher Tourism plan for Afghan mountains. Besøkt 25. februar 2010.
- ^ Great Game Travel Company Arkiveret 27. maj 2010 hos Wayback Machine Afghan trips
- ^ Mountain Unity
- ^ Jamieson, Emma BBC's John Simpson recommends: Trek Afghanistan. Besøgt 7. februar 2010.
- The Source of the Oxus River: Journey to the Wakhan Pamir & Across Dilisang Pass to Misgar (2004) (engelsk)
- Wakhan Development Partnership Arkiveret 1. september 2009 hos Wayback Machine – et projekt som arbejder med at forbedre livskvaliteten for befolkningen i Wakhan siden 2003 (engelsk)
- Billeder fra Wakhan-korridoren Arkiveret 13. april 2008 hos Wayback Machine(engelsk)
- A Short Walk in the Wakhan Corridor Arkiveret 19. april 2010 hos Wayback Machine – artikel af Mark Jenkins i november 2005-udgaven af magasinet Outside (engelsk)
|