Webshop

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En webshop er en webside, som bruges til bestilling af varer hos en leverandør online. I en webshop kan man normalt finde de samme oplysninger om produkt og service, som i en fysisk butik, den eneste forskel er at man ikke har mulighed for at røre ved produktet fysisk. En webshop kan anvendes både imellem virksomheder (B2B) og imellem virksomheder og forbruger (B2C). Betaling i webshops kan ske ved fakturering, men på B2C-markedet sker betaling typisk med kreditkort gennem en betalingsgateway.

Software til webshop[redigér | redigér wikikode]

Der findes i dag flere forskellige måder, hvorpå en virksomhed kan oprette en webshop.

  • Leje af færdig løsning: Virksomheden køber sig ind i en allerede eksisterende og gennemtestet webshopsapplikation, der hurtigt kan tilpasses og implementeres. Disse løsninger kan koste et fast månedligt beløb eller også være gratis at bruge.
  • Brug af standard software: Virksomheden kan vælge at bruge standard webshopsoftware, hvor man selv hoster systemet og selv står for oprettelse, betalingsgateway, vedligeholdelse osv. Denne løsning giver større fleksibilitet, men kræver større ekspertise.
  • Udvikling af egen webshop: Hvis virksomheden har specielle krav eller blot ønsker sig sit helt eget, kan den få et webbureau til at udvikle en webshop helt fra bunden. Denne løsning er som regel yderst bekostelig.

Se også[redigér | redigér wikikode]