Whitby

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Whitby er en historisk kystby i North Yorkshire på nordøst-kysten af England, ved udmundingen af floden Esk, ca. 80 km fra York. Navnet kommer fra oldnordisk og betyder "hvid by". Den ligger i nationalparken North York Moors, og er den største bosætning indenfor det beskyttede området.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Whitby fra St. Marys kirkegård

Byens historie går mindst tilbage til sakserne, og dens tidligste historie er nært knyttet til klosteret, som blev bygget højt over byens østlige klipper, af sakserkongen Oswy i 657. Dette var et såkaldt "dobbeltkloster", altså et kloster for både munke og nonner.

I 867 gik danske vikinger i land nogle kilometer vest for byen, og angreb bosætningerne og ødelagde klosteret. Efter normannernes invasion af England i 1066 bestemte William de Percy i 1078, at klosteret skulle genetableres til ære for St. Hilda.

Helt frem til Elizabeth Is styre var Whitby ikke meget andet end en lille fiskerhavn. I 1540 var der mellem 20 og 30 huse der, med en befolkning på omkring 200 mennesker.

I slutningen af det 16. århundrede rejste Thomas Chaloner fra York til Italien og besøgte Kirkestatens alunværk. Han lagde mærke til at bjergarterne de udvandt alun fra var identiske med de der fandtes i overflod på hans ejendom i North Yorkshire. Alun var på den tid et vigtigt produkt, som blev brugt ved garverier, til tøjfarvning og til medicinsk brug. Frem til da havde Kirkestaten haft så godt som monopol på produktion og salg af alun. I hemmelighed tog Chaloner nogen af Pavens arbejdere med sig til England, og i årene som fulgte udviklede han en blomstrende alunindustri i Yorkshire. Dette skal have resulteret i, at prisen på alun på det internationale marked sank betydelig, og følgelig reducerede en traditionel indtægtskilde for Vatikanet, med det resultat at Chaloner blev ekskommuniceret (bandlyst).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54° 29′ 8,88″ N, 0° 37′ 14,16″ V