Wicca

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Dette pentacle, bæres som et vedhæng, skildrer et pentagram, eller fem-takkede stjerne, brugt som et symbol på Wicca, af mange tilhængere.

Wicca (oldengelsk ord for "heks")' er en moderne hedensk religion præget af de præ-kristne forestillinger og skikke specialt i Europa. Religionen har sin oprindelse i England starte som frugtbarhedskult og mysteriekult af en mand ved navn Gerald Gardner, som hævdede, at have fundet resterne af den religion, de forhistoriske hekse tilhørte. I de første år var Wicca hemmelighold, men i dag er det bleve mere tilgængeligt for alle.

Teologi

Wiccansk teologi varierer fra gruppe til gruppe. Den grundlæggende opfattelse er at der er en gud og en gudinde som repræsenterer balance. Mange wiccanere tror på, at alle guder er aspekter af en gud og alle gudinder er aspekter af en gud. Derfor respekterer wiccanere andre for hvilken en gud og gudinde de vælger. Månen repræsenterer Gudinden, og solen repræsenterer Guden. Gudinden og Guden repræsenterer tilsammen en universel eller guddommelig kraft som gennemstrømmer universet. Denne kraft er skabende, livgivende, men også destruerende og bringer død. Nogen wiccanerer opfatter den som personlig og andre upersonlig. Wicca har ikke et fast doktrin om det guddommelige, men lægger vægt på personlig erfaring. Wiccanere søger at komme i harmoni med det guddommelige gennem ritualer.

Moral

Wicca har et grundprincip som hedder "sålænge det ingen skader gør hvad du vil". I Gudindens formaning står der bla vejledning om hvordan man skal opføre sig. Såsom at have ydmyghed, ærbødighed, stolthed og omsorg. Det vigtigste er balance. Wiccanere må gøre hvad man vil uden at gøre skade på nogen eller noget – And it harm none, do as you will, men den kan være misvisende eftersom det også er at skade når man forsvar sig selv eller jager. Wiccanerne accepterer deres skyggesider og mener ikke, at man skal fortrænge dem, men erkende dem og leve i harmoni med dem. Uden dem ville vi ikke kende vores lyse sider.

Liv efter døden

En meget essentiel ting i Wicca er troen på reinkarnation. Wiccanere mener at når man dør kommer ens sjæl til et såkaldt "Summerland", hvor man reflekterer over det liv man har levet, ser om man har lært det man havde udtænkt sig at lære og så prøve igen (blive genfødt) hvis man ser behov for det. Wiccanere tror ikke på et Helvede eller på en straf i efterlivet. Det er i dette liv man må tage konsekvensen af sine handlinger- ikke i døden. De fleste Wiccanere tror på en form for karma de kalder trefolds loven- Alt hvad du gør, kommer trefoldigt tilbage. Hvis du med vilje skader andre kommer det trefoldigt tilbage til dig, hvilket så betyder at du har taget din straf i dette liv, og ikke i døden. Hvis du derimod gør noget godt for andre kommer dette trefoldigt tilbage. Wiccanere tror ikke på at folk med andre religioner bliver straffet for ikke at følge Wicca. De mener at alle har ret til at tro hvad de vil.

Trolddom

Mange wiccanere tror på magi af forskellige arter. Nogen ser trolddom for at være en noget ukendt hvor andre mener det er en videnskab brug til at skabe forandringer i universet. De wiccanere som tror på magi tror også på at alt hvad man gør magisk vil vende tilbage trefold dvs 3 gange stærkere. Der har dog været uenighed om hvor vidt det skal forstå symbolsk eller bogstavligt. Meget af arbejdet indenfor præsteskabet består af såkaldt sympatisk og cermoniel magi. Sympatisk magi kendetegnes ved, at man bruger urter, amuletter, trylleformularer osv også kendt som heksekunst. Cermoniel magi er et system af ritualer med hensigt i at bringen udøveren i forening med det guddommelige.

Praksis

Indenfor Wicca specialt i Wicca kulter (kaldet rode) eksisterer der et hav af ritualer. Roderne er mysteriekulter. Altså er de mest centrale ritualer hemmelige og må kun kendes af dem som er indviet. Nogen af de kendte ritualer er Drawning down the moon og den store rite. Alle ritualer udføres i en hellig cirkel som tegnes i gulvet eller jorden og som wiccanere danser rundt med. Traditionelt er de wiccanske ritualer præget af cermoniel magi. Cirklen er et symbol på evighed og fungerer ligeledes også som porten mellem den fysiske og åndelig verden. Drawning down the moon er et ritual hvor der står en ypperstepræst og præstinde. Præsten hælder en kop vand ned i skålen. Gudinden inkarneres så i præstinden og nu kan medlemmerne få en hemmelig viden. Noget af denne viden er dog tilgængelig. Wiccas primær kilder Gudindens formaning og Gudens formaning er ligeledes skrevet ud fra Drawning down the moon.

Den store rite er et ritual som repræsenter kvinden og mandens forening. Ritualet bliver udført på 2 måder. Den ene er hvor ypperstepræstinden og præsten har en skål og en kniv. Kniven stikkes så ned i skålen. Den anden måde indebære direkte rituel samleje.

Almindelig praksis som ikke kræver indvielse er hvor man påkalder elementerne fra de 4 verdenshjørner jord, luft, ild og vand og til sidst påkalder Gudinden og Guden. Guden bliver altid påkaldt først. Derfra spiller kreativitet også en rolle. Man bruger et athame eller rituel kniv til at trække cirklen.

Skoler og traditioner

Der findes et hav af wiccanske skoler som følger forskellige traditioner. Traditioner følger bestemte faste guddomme. Nogen kan f.eks følge Pan og Diana hvor andre vil følge Isis eller Cernonnus. De mest velkendte traditioner er Gardneriansk og Alexandrinsk tradition. Gardneriansl kan spores tilbage til Gerald Gardners coven og Alexandrinsk kom senere som et opgør på den Gardnerianske traditio, og kan ledes tilbage til Alex Sanders. Selv samme tidspunkt i USA opstod der Dianic hvor man tilbeder grundlæggende Gudinden Diana. Gudens navn vides ikke denne tradition. Der er 3 grader indenfor Wiccas præsteskab. 1 grad bliver personen erklæret for heks og får udleveret skyggernes bog (rituel dagbog). Det tager år at få sine grader. Anden grad betyder, at man nu kan oplære andre i præsteskabet og når man har fået sin 3 grad kan man danne sin egen rode (præsteskabet består af højst 13 personer). Afhængig af tradition er det forskelligt hvilke gud og gudinde der dyrkes. De forskellige traditioner respekterer dog hinandens valg af guder eftersom den grundlæggende lære er, at alle guder er en gud og alle gudinder er en gudinde. Der findes også eklektiske wiccanere som ikke tilhører nogen bestemt tradition men vælger den gud og gudinde som de føler sig mest åndelig knyttet til.

Sabbatter og Esbatter

Sabbatterne markerer ikke kun årets skiften – de fortæller også en af historierne om Gudinden og Guden, om deres forhold og dettes påvirkning af naturens frugtbarhed. I korte træk fortæller historien, om hvordan Guden dør i efteråret for at blive genfødt af Gudinden ved Yule. Som han genvinder sin kraft, gør han hende frugtbar. Som hans kræfter begynder at svinde, venter hun på at føde hans barn – hans nye skikkelse.

Året starter og slutter med Samhain (som er natten mellem d. 31. oktober og d. 1. november), Yule er den næste højtid (d. 21. december), Imbolg (d. 1. eller 2. februar), Ostara (d. 21. marts), Beltane (d. 30. april til d. 1. maj), Litha (d. 21. juni), Lughnasadh (1. august), Den sidste sabbat er Mabon (d. 21. september).

Esbatterne fejring af månen og Gudinden – helt præcis fejring af fuldmånen. I mange kulturer har man altid anset månen som knyttet til det feminine, og dette er meget naturligt, efter som både månens og kvindens cyklus varer lige længe. Dermed er der 12-13 på et år. Månen har også altid haft stor betydning for os mennesker. Den har været lyset i den mørke nat, og den kontrollerer høj- og lavvande. Selv væskerne i vores menneskekroppe påvirker den. Og i dag, efter vi har haft folk på månen, så har den stadig sin fortryllende og mystiske glans over sig.

Historie

Begrebet Wicca blev opfundet af englænderen Gerald Gardner i bogen Witchcraft Today (1954). Gardner hævdede, at han i 1939 blev indviet i en heksegruppe (coven) i New Forest, af en kvinde ved navn Dorothy Clutterbuck. Det er stadig et uafklaret spørgsmål om denne coven overhovedet har eksisteret, eller hvor gammel den i så fald var.

Gardner hævdede at være indviet i "den gamle religion", og hans bog Witchcraft Today er præget af antropologen Magaret Murray og de teorier hun fremsatte i bogen "Heksenes Gud" (dansk oversættelse, 1953). Murray havde en teori om, at der havde eksisteret en forhistorisk heksekult som skulle have overlevet hekseforfølgelserne. Den gamle religion var, ifølge teorierne, af forhistorisk og hedensk oprindelse. Det er imidlertid en kendsgerning, at meget af Gardners praksis er præget af den ceremonielle magi fra Ordo Templi Orientis (O.T.O,), og i det Gardner var en ven af okkultisten Aleister Crowley, et medlem af O.T.O. og iøvrigt et tidligere medlem af flere andre esoteriske grupper, så tyder det på, at Gardeners Wicca er af nyere dato.

Gardners Wicca var initiatorisk, og Gardneriansk Wicca er det fortsat. Hvis man ikke er medlem, kan man ikke deltage i traditionen. Andre initiatoriske traditioner også dukket op, og Gardner omfavnede dem som "filialer af Den Gamle Religion". Tiden, mens andre er begyndt at vise sig, at hævdede ikke formelt medlemskab i den gamle religion, men som ikke desto mindre fulgte og praktiserede sine måder. Alle disse metoder var bundet op under betegnelsen trolddom, som blev synonymt med Wicca. I dag er disse begreber ofte adskilt.

Wicca i tal

Adherents.com skønner, at der findes 800.000 wiccanere på verdensplan. I Danmark er der flere hundrede mennesker der bekender sig til Wicca.

Kilde

• Charge of the Goddess af Dorieen Valiente og Gerald Gardner
• Witchcraft today" af Gerald Gardner
• Triumph of the Moon: A History of Modern Pagan Witchcraft. (Oxford University Press, 1999)" af Ronald Hutton
• Fifty years of Wicca af Frederic Lamond
• A Witches bibel af Steven Farray
• The old laws bye Gerald Gardner
• Lær at forstå og praktiserer Wicca af Scot Cunningham.

Eksterne henvisninger

• Wicca