WikiLeaks' offentliggørelse af korrespondance fra amerikanske ambassader

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

WikiLeaks offentliggørelse af korrespondance fra amerikanske ambassader (også benævnt Cable gate) begyndte den 28. november 2010 på websitet WikiLeaks, da websitet offentliggjorde en række fortrolige dokumenter, der var sendt fra amerikanske ambassader og konsulater til det amerikanske udenrigsministerium. Offentliggørelsen af ambassadernes rapporter var den tredje større masseoffentliggørelse foretaget af WikiLeaks i 2010, og efterfulgte offentliggørelsen i juli 2010 af dokumenter om Krigen i Afghanistan og i oktober 2010 dokumenter om Krigen i Irak

Første offentliggørelse[redigér | redigér wikikode]

Offentliggørelsen af første af de 251.287 dokumenter skete den 28. november 2010 og fandt sted med samtidig pressedækning i aviserne/magasinerne El País i Spanien, Le Monde i Frankrig, Der Spiegel i Tyskland, The Guardian i England og The New York Times i USA.

Offentliggørelse i Norden[redigér | redigér wikikode]

Den svenske freelance-journalist, Johannes Wahlström, kom i forbindelse med Julian Assange da WikiLeaks-organisationen i 2008 havde overvejelser om at flytte til Sverige. Han er nu Wikileaks kontaktperson i Norden, og har fået adgang til samtlige 251.287 telegrammer, og videreformidlet dele af dem til Sveriges Television, Aftonbladet og Svenska Dagbladet i Sverige. I Norge har han givet Aftenposten adgang til alle telegrammere[1], og herfra har danske Politiken fået en aftale, der kom i stand i julen 2010, og som indebærer at avisen er fri til at søge i samtlige telegrammer, – som ligger på en computer uden adgang til internettet i Aftenpostens lokaler i Oslo. [2]

Sverige[redigér | redigér wikikode]

Programmet Dokument Inifrån i Sveriges Television sendte den 5. december 2010 dokumentar-programmet "De hemliga telegrammen", og det blev afsløret, at der er forekommet et informelt samarbejde om informations-udveksling mellem Sverige og USA, et samarbejde som embedsmænd der repræsenterede Sveriges regering skal have erklæret (under et møde om et eventuelt formaliseret samarbejde i form av en aftale med Sverige om udlevering af oplysninger til Terrorist Screening Center) at de hellere ville bevare informelt eftersom rigsdagen ellers skulle få kendskab til virksomheden, noget som antoges at have kunnet bringe den i fare.[3][4][5] Medlem af rigsdagen og formand for justits-udvalget Morgan Johansson kommenterede afsløringen med, at hvis oplysningerne stemmer, kan det vise sig at være et brud på Sveriges grundlov og føre til justitsminister Beatrice Asks afgang.

Reaktioner[redigér | redigér wikikode]

Reaktionerne på offentliggørelsen spændte fra fordømmelse fra en række vestlige regeringer til støtte og intens interesse fra dele af offentligheden, analytikere og presse.

Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]