Wikipedia-diskussion:Navngivning/Archive 4

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Arkiv Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia-diskussion:Navngivning.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Skibets navn[redigér | redigér wikikode]

Lloyds Register

Der har været et Debat på min diskussionsside på skibs navne. Det begyndte med ideen om at kalde alle skibe ens. kategori:Færger i Danmark viser efter min mening et forkert billede. HSC, SS, MS, HF, MF osv. er ikke del af navnet. jf. skibsregisteret. Det er blot et fortegnelsen af hvad for slags skib det er. Derfor vil jeg meget gerne flytte disse artikelnavne til navn (skib fra xxxx) (xxx = årstal).

Det fremgår fra Danmarks skibsregister eller Lloyds skibsregister.

Hvis vi for eksempel tager Bornholmske skibe, har der været adskillige skibe der har sejlet med samme navn, bare omkring Bornholm.

  • Johanne 6 skibe med samme navn.
  • Jens Kofoed 3x.
  • Hammershus 6x.
  • Bornholm 14x.
  • Haabet 5x. o.s.v.

Vi bør kalde dem ved dets dåbsnavn som de er registreret med (som står på deres bilbrev). (Se fx. billedet fra Lloyds). Det er ikke almindelig praksis at kalde skibe ved dets præfiks. Det bruges kun for at vise hvad slags skib det er.

Der er 14 skibe der har sejlet under navnet Bornholm, hvor af 3 stuks der sejlede for Dampskibselskabet paa Bornholm. 3 dampskibe, 3 motorskibe, 2 brigge og 2 fregatter, en galej, en galaese, og en jagt:

Palnatoke har tilkendegivet at han ikke synes om mit foreslag så derfor spørger jeg her om hvad i andre synes.

Se for diskussionen dette link --Med venlig hilsen, RodeJong Bornholm lille.png 19. jun 2011, 00:40 (CEST)

Mit spørgsmål er om du på dette punkt ønsker noget andet end at "artiklerne skal hedde det som de fleste dansktalende vil finde naturligt, samtidig med at henvisninger til disse sider kan laves naturligt og uden alt for mange problemer"? En konsekvens vil i øvrigt være at artikler som RMS Titanic, HMS Beagle, HMAV Bounty, Fregatten Jylland og F359 Vædderen skal omdøbes og indpasses i en standardiseret navngivning. Det kunne jeg godt forestille mig at der vil være en vis modstand mod. --Palnatoke 19. jun 2011, 11:43 (CEST)
Selvfølgelig kan der være undtagelser, hvis der er konsensus for. Jeg er ikke sort hvid. Men udgangspunktet skal være at skibe skal kaldes ens. Jeg kender dog ingen der omtaler skibet Titanic som RMS Titanic. De kalder den bare for Titanic. Men vi kan godt lave nogle undtagelser.--Med venlig hilsen, RodeJong Bornholm lille.png 19. jun 2011, 12:06 (CEST)
Det var netop det, jeg frygtede - vi har en hovedregel, som du ønsker en undtagelse fra, og nu taler du så om en undtagelse fra undtagelsen. Hvorfor ikke bare kalde den enkelte artikel det, som nu falder naturligt for netop den artikel? --Palnatoke 19. jun 2011, 12:12 (CEST)
Hvad er naturligt for dig, behøver ikke at være naturligt for andre. Du bygger dine argumenter på noget flydbart. Wikipedia's princip er at vi overbringer informationen som de forligger. Vi kan lave nogle regler der kan løse nogle problemer der opstår.
Bornholms nye færge hedder Leonora Christina og ikke HSC Leonora Christina. Ligeledes hedder den konventionelle færge Povl Anker og ikke MS Povl Anker, Og hvad med Titanic: Den hedder netop Titanic og ikke RMS Titanic. Enkelte skibe er registreret med deres præfiks. Og derfor er det et del af navnet. Disse kan være de undtagelser vi taler om. Men ikke bare fordi nogle mener at det er mere naturligt. Det går imod Wikipedias princip at lave eget undersøgelse. På billederne af skibe ser du hvordan hvert enkelt skib hedder. Der står Titanic på skibet, ikke RMS Titanic som artiklen nu hedder. Så ja, den vil jeg flytte til Titanic (skib fra 1910) eller at artiklen flyttes til Titanic med henvisning til flertydig øverst i top.
Vi skal frem for alt kunne dokumentere med troværdige kilder og ikke efter eget insigt.
Vi skriver jo hedder ikke Statsminister Lars Lykke Rasmussen? Eller HH Dronning Magrethe?--Med venlig hilsen, RodeJong Bornholm lille.png 19. jun 2011, 12:34 (CEST)
Hvis du går ind på http://www.kongehuset.dk , vil du faktisk meget hurtigt kunne finde betegnelser som H.M. Dronningen og H.H. Prinsesse Nathalie. Her på Wikipedia bruger vi dog normalt ikke titler for virkelige personer i artikelnavnene, hvis der ikke lige er behov for skelnen og da normalt i efterfølgende parentes. Til gengæld har danske lokomotiver, vogne og togsæt uden populærnavne konsekvent Litra som en del af navnet, f.eks. Litra ME. Ordet har normalt ikke stået på materiellet og bruges kun i begrænset omfang i daglig tale. Men det er praktisk, når man skal skelne fra andre bogstavkombinationer og forkortelser. Og for fagfolk tilkendegiver det med det samme, at der er tale om tog.
Tilsvarende kan man argumentere for skibe. Navne som M/F Fenja og M/F Menja viser for eksempel klart, at der er tale om motorfærger og ikke de mytologiske figurer, de er opkaldt efter. Om man så bruger betegnelser i daglig tale er nok forskelligt. Dem der beskæftiger med tingene til daglig har selvfølgelig ikke brug for præfikserne, for de ved det jo, og rederierne har som regel heller ikke noget særligt forhold til de steder eller personer, skibene er opkaldt efter. Men for udenforstående er det praktisk, ikke mindst når man som her også kan få angivet typen. At sige at et skib er fra det eller det år siger jo intet om hvor vidt der er tale om en fregat, et dampskib eller en motorfærge. Det gør præfikserne til gengæld. --Dannebrog Spy 19. jun 2011, 13:24 (CEST)
Nu er Vædderens nationale præfiks, KDM, ikke det samme som skibets pennantnummer F359, (engelsk præfiks: HDMS. Hvis vi taler om typepræfiks ligesom M/V eller D/S skal skibet teknisk set være et FFHM) - Jeg tror samtidig vi skal passe på med at inddrage orlogsskibe i denne diskussion da der vil være utrolig mange forskellige definitioner og begreber forbundet med disse og det bliver hurtigt meget langhåret og samtidig er pennantnummeret og skibsnavnet en unik kombination i forhold til M/F xxxx. Hvis vi skal være retfærdige mht. Titanic, er det reelle præfiks S/S (dampskib), RMS tilkendegiver at skibet er et postskib men mit kompromisforslag må være om vi satte typepræfiks (M/F D/S osv.) på de civile skibe hvis de ikke har et nationalt præfiks og tilføjer årstal i parentes på de skibe der er/har været flere af? eksempel: S/S Martha (1934) - Mvh MTLarsen 19. jun 2011, 13:33 (CEST)
Det giver også problemer når man omskriver skibe der blev bygget som Dampskib, men senere er ombygget som Motorskib. Et artikelnavn skal ikke forklare hvad for et skib det er. Hjejlen for eksempel har heller ikke noget før eller efter dets navn. Hvis der kommer et artikel om selskabet, så bliver den omdannet til Hjejlen (skib) og det nye Hjejlen (selskab). Præfikset bliver brugt i infobokse og ved indledning. Men man kan ikke kalde M/F eller S/S et del af navnet, hvad man ellers tilkendegiver med denne praksis. Jeg kunne dog forslå at man flytte det mellem parentesen. navn (motorskib) og navn (dampskib fra 1866). Men jeg tror at disse præfikser er alt for tilfældige. Altså der er for mange af dem. "skib" er tydeligt. De fleste lesere ved slet ikke hvad H/F eller D/S står for.
At vi ved hvad det betyder betyder jo ikke at vores læsere ved det.--Med venlig hilsen, RodeJong Bornholm lille.png 19. jun 2011, 14:30 (CEST)
Vi må ikke glemme, at det ikke kun er 5 slags skibe i verden. Der er kuttere, galaese, dampskibe, katamaraner, Ropax, Roro, osv. Alle disse kan forklares i artiklen. --Med venlig hilsen, RodeJong Bornholm lille.png 19. jun 2011, 14:36 (CEST)
Desuden, Fagfolk ved det jo bedre end dem der ikke til dagligt taler om søfart? Eller ser jeg det forkert? Der bliver heller ikke givet svar på princippet. Wikipedia fremlægger ingen eget undersøgelser. Den skal forholde sig til almindeligt praksis i hverdagen. Læse aviserne, læs registrene. Man skal forholdesig til troværdige kilder, ikke til vores eget ønsker. --Med venlig hilsen, RodeJong Bornholm lille.png 19. jun 2011, 14:47 (CEST)
Jeg spørger migselv dog, hvad hvis vi vælger MF i artikelnavnet? Hvad så? Vælger vi DS eller SS / MF eller MS / HF eller HSC / og hvad så med andre skibe der ikke har disse forkortelser/betegnelser? Jeg tror at de ville give mere kaos, end (skib fra ....) som altid er det sammen. Dermed er der heller ikke et problem hvad for slags forkortelser man skal bruge, og alle ved at det er et skib. Hvis de vil vide hvad for en, så kigger de i artiklen. Nemmer kan det ikke være. Desuden er der jo de [redirect]sider der kan bruges for de forkortelser, hvis man vil have dem. --Med venlig hilsen, RodeJong Bornholm lille.png 20. jun 2011, 12:03 (CEST)

___

Hmm, det er lidt som at vælge mellem tomatoes eller tomatoes... Jeg vil nu tilslutte mig Mtlarsen, der med eksemplet S/S Martha (1934) giver opskriften på en godt kompromis til at navngive skibe. Næste spørgsmål der melder sig er så, hvornår er et skib notabelt til encyklopædisk dækning på Wikipedia? Er det nok at et skib simpelthen bare fandtes på et givent tidspunkt? Men, det får vi vel dække med en anden diskussion. Philaweb 19. jun 2011, 21:19 (CEST)

Så snart der egentlig er noget særligt at melde over den.
  • Bornholm (skib fra 1726) fx har aldrig sejlet og blev skrottet allerede efter 10 år. Det synes jeg er et detail der gøres at det er værdige at have et eget plads.
  • Bornholm (skib fra 1748) er en fregat. Som regel (på nl.wiki) bliver fregatter næsten altid beskrevet fordi de har været på lange rejse til Ostindien, eller har taget del i en krig eller freds mission.
  • Bornholm (skib fra 1811) har sejlet Christian 7. fra Kiel til København.
Fiskerskibe bliver næsten aldrig beskrevet. De har som regel 5 fiskere om bord der kun bliver i området. Nogengange dog er der et fiskerkutter der beskrives, da den har reddet mennesker, eller noget andet interessant.
Det handler sådan set om der er noget der kan fortelles noget interessant om det.
Jeg er selv i gang med at skrive om de danske færger. I sær de Bornholmske. De har alle noget særligt at fortælle om. Men man kan altid spørge på diskussionssiderne hvad der gøre lige netop den skib notabelt. --Med venlig hilsen, RodeJong Bornholm lille.png 20. jun 2011, 11:56 (CEST)
Med de tre gange Bornholm kommer vi også ind på "hvad skal der stå i parentesen?" for der er det min opfattelse, at parentesen skal bruges til at beskrive noget væsentligt, og årstal er som regel ikke ret væsentlige. Vi har haft en tilsvarende diskussion om personartikler. --Palnatoke 20. jun 2011, 12:20 (CEST)
For lige netop skibe er årstallet faktisk ret væsentligt, da det - i kombination med nuværende navn - er den sekundære metode til at lave entydig identifikation af et skib. Den primære er i dag det såkaldte IMO-nummer, men det ville ikke være meningsfyldt for ret mange brugere. --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 20. jun 2011, 13:10 (CEST)
Samme diskussion kørte i øvrigt kort på Commons tilbage i april - kun for at dø en hurtig død. Problemet er at det er svært at lave et kort beskrevet entydigt format, idet der findes mange typer af skibe, og skibe har eksisteret i rigtigt mange år. Personligt mener jeg at formatet bør være noget i retning af <evt. (mest kendte) præfiks hvis et sådant kendes> <navn> <evt. årstal hvis der er flere enheder der kan forveksles> såfremt der skal være et format. D.v.s. at ovennævnte enheder umiddelbart (for-)bliver:
For militære skibe er der den lille finurlighed, at før pennant-nummeret blev introduceret (for Danmarks vedkommende august 1912 med søsætningen af ubåden HAVFRUEN), var det typen der blev brugt til at sikre entydig identifikation. Med introduktionen af pennantnummeret blev f.eks. ubåden DYKKEREN ændret fra at været omtalt som Ubåden Dykkeren til 1 Dykkeren (DYKKEREN fik det første danske pennant-nummer og HAVFRUEN blev '2 Havfruen' og senere 'H1 Havfruen'). Det er derfor rimeligt at sætte lighedstegn mellem den historiske typebetegnelse og pennantnummeret for danske enheder. For ikke-danske enheder må det bero på et nationalt præfiks (og fremfor typebetegnelse) - d.v.s. at en britisk galease vil være HMS Upperlip og ikke Galeasen Upperlip og RMS Titanic bliver ikke til Postskibet Titanic. Men som jeg skrev tidligere - det er forbandet svært, at lave et skudsikkert format og derfor vil der være undtagelser uanset hvad man vælger... --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 20. jun 2011, 13:08 (CEST)
Selvom man har personlige ønsker kan man ikke bare tilføje betegnelser eller begreber til et navn. Det svarer til Statsminister Lars Lykke Rasmussen eller Dronning Magrethe II eller Biskop Tutu. Man skal forholde sig til navnet. På commons bruger vi Navn (Ship, årstal). Ligeledes på nl:wiki. Man skal ikke opfinde hjulet igen når man allerede har opfundet hjulene. Og som sagt, vi har da mulighed for at henvise fra MF eller DS? Men hvis vi vil lave det ensartet, så skal man holde det enkelt. Ikke masser af forklaringer i et artikelnavn. Som Heb også siger, er årstallet meget vigtigt.
Man kan anvende IMO, eller kaldesignal eller havnenummer, men det er ikke så udbredt og ikke anvendt i særlig lang tid. Det sidste stykke tid er skibene blevet udrustet med et MMSI-nummer. M/F og D/S er heller ikke anvend for alle skibe, og hvis de blev ombygget hvad vælger man så? Jeg er imod forvirring. Jeg er måske perfektionistisk indstillet, men jeg synes at forklaringer hører hjemme i artikler ikke i titler.--Med venlig hilsen, RodeJong Bornholm lille.png 20. jun 2011, 15:12 (CEST)
Rent personligt har jeg ikke noget udstrakt behov for at gøre det hele fuldstændigt analt ensartet (derfor såfremt der skal være et format ovenfor). For mig at se er det vigtigste at titlen afspejler at artiklerne skal hedde det som de fleste dansktalende vil finde naturligt og ikke være hamrende forkert. Hvis folk kender Fanøfærgen som M/F Fenja og det landsatte skib i Ebeltoft som Fregatten Jylland, så lad for min skyld endelig artiklerne hedde det. Sammenligningen med Commons holder i øvrigt ikke helt synes jeg; Commons er et arkiv mens Wikipedia er en encyklopædi og der er altså væsensforskelle i mellem de to. --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 20. jun 2011, 15:34 (CEST)
Og derudover skal navne jo helst være så entydige og forståelige som mulige. Men en kategori eller flertydig-side med 12-14 forskellige skibe, der alle kaldes "Bornholm (skib fra [årstal])", bliver man altså ikke specielt meget klogere af. Det er muligt præfikserne ikke bruges overalt, men de er alligevel ret udbredte. Dels af vane men også fordi de fortæller noget om skibene, ligesom de netop i sig selv signaliserer, at der er tale om skibe og ikke de personer, steder eller ting, de nu måtte være opkaldt efter. Og jo, selvfølgelig er det primære sted at fortælle om den slags i selve artiklen, men det skader altså ikke at lade det fremgå af artikelnavnet også.
Endelig: hvad man gør på commons eller nederlandske Wikipedia er både her og i de fleste andre sammenhænge aldeles ligegyldigt. Vi er på dansk Wikipedia, og vi formulerer selv vores normer. De bliver så nogle gange anderledes, men det er altså sådan vi vælger at gøre tingene. --Dannebrog Spy 20. jun 2011, 16:10 (CEST)
Tja... der har du ret i, men jeg er bare ikke enig i at kalde artikler andet end det navn der er givet. Mellem parenteser kan man tilføjer sager som forklarer lidt. Så hvis man vil have de forklaringer i dem, så burde det være Bornholm (motorskib fra 1930) og ikke Motorskib Bornholm (1930) eller lignende. En forklaring skal være mellem parenteser. Ellers ville folk tænke at det er del af navnet.--Med venlig hilsen, RodeJong Bornholm lille.png 20. jun 2011, 17:21 (CEST)
Hagen ved din argumentation er som jeg ser det, at lige netop når det kommer til skibe, så kaldes de jo ikke bare "Bornholm", og så en længere smøre i parantes om hvilken Bornholm vi taler om. Nej, kilderne specificerer netop hvilken Bornholm det er – færgen Bornholm etc., for at vi som læsere ikke skal sidde og fundere over om Bornholm (den lysegrønne ø) har lettet anker... Philaweb 20. jun 2011, 20:21 (CEST)
Hvad står der på skibe? HSC Leonora Christina? HF Leonora Christina? eller Leonora Christina?
Alle skibe har et navn uden MS - MF - DS - SS - HSC - HF osv. Taler man om Leonora Christina taler man om personen eller skibet. Taler man om Bornholm, så taler man enten om Øen eller en af skibene. Årstal antyder fra hvilket periode den er.
Så der ikke noget hage i min argumentation. Hverken i de danske registre eller i Lloyds registre eller i nogen som helst registre i verden bruges betegnelsen ved navnet. I de registre er der nævnt hvad slags skib det er, men næsten aldrig foran navnet.
Alle har ret på en mening, men hold venligst jeres argumenter på fakta. --Med venlig hilsen, RodeJong Bornholm lille.png 20. jun 2011, 20:42 (CEST)
Nu drejer Wikipedia sig jo ikke om hvad der står på ting og sager. Wikipedia skal henholde sig til skrevne troværdige kilder, og så skal vi benytte den mest udbredte form at beskrive færgerne på. Som et eksempel vil jeg fremføre en Google-søgning på: M/F Povl Anker. Det er de fakta jeg normalt henholder mig til når jeg skriver artikler på Wikipedia – ikke et billede af stævnen eller boven på et skib. Philaweb 20. jun 2011, 21:05 (CEST)

(redigeringskonflikt - utilsigtet sammentræf af eksempelvalg)

Og faktum er at en masse steder bruger de præfikser. Tager vi M/F Povl Anker som eksempel gælder det lige fra rederiets egen side over private entusiaster og Bornholms Tidende til den offentlige myndighed Trafikstyrelsen. Altså alt sammen folk der nok burde vide hvad de taler om. Og nej, selvfølgelig står der ikke M/F på færgen for der kan enhver jo se at der er tale om en motorfærge. Det kan man ikke hvis man bare får stukket navnet ud. Og så er det altså at man har tradition for at benytte præfikser. --Dannebrog Spy 20. jun 2011, 21:16 (CEST)
Google er ikke et autoritet og troværdig kilde. Hvis du søger på M/F Povl Anker, så tager den alle gange en hobbyist har skrivet dette i sine indlæg på et forum med i listen.
Google giver også Ca. 112.000 resultater på "Povl Anker" og kun Ca. 14.900 resultater på "M/F Povl Anker". Ja meget klart at M/F er mere kendt.
Trafikstyrelsen lavede godt nok en smutter der. Hvad der angår private sider, så er det jo ikke troværdige kilder.
  • Ikke et eneste bog eller brochure jeg har om skibe anvender disse betegnelser ved navnet. Det står altid øverst eller under navnet at det er en motorskib, dampskib, brig, galaese, osv. Jeg kan kun se at Bornholmerfærgen bruger disse forkortelser konsekvent i alle deres foldere og på nettet. Se: Erik Pedersen - Med sejl, Damp & Motor - Bornholmske skibe fra ca 1850 - 1998. - Bornholmsk Museum, 1998. ISBN 87 88179 35 4.
  • Læs fx Austal.com, værftet hvor både Leonora Christina og Villum Claussen blev bygget. De skriver heller ikke noget some helst betegnelserne foran navnene.
  • Hammerodde + Dueodde + Leonora Christina (Søfart styrelsen)
  • marine.cat.com Hammerodde, Dueodde, Povl Anker, Jens Kofoed .. alle uden betegnelserne.
  • Denne side skriver det korrekt: S/S "Heimdal", M/S "Hammershus",
  • TV2Bornholm Søg på hvilket som helst skib.
  • Bornholms Tidende skriver næsten altid navnet uden betegnelserne.
  • Berlingske Tidende
Jeg vil godt at private bruger det ofte, men de officielle bruger det næsten aldrig. Hverken i Danmark, Nederlandene, Tyskland, Norge, Sverige, ja, i hele verden bruges de officielle kilder ikke de betegnelser i navnet.
Hvis Wikipedia ikke skal ligne en amatørside, så skal den ikke blive sammenlignet med private hjemmeside, men et medium der forklare hvordan tingene er, og ikke hvordan vi synes det passer os best. Jeg respekterer jeres mening, men jeg tænker her på Wikipedia's reputation, kvalitet, og ikke mindst et konsistent anvendelse af artikelnavne. (skrev Rodejong (disk. • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Når jeg søger på Google på dansk, får jeg 13.600 træffere på "Povl Anker" -M/F mod 12.200 på "M/F Povl Anker" (gåseøjne benyttet til at indskrænke søgning). Altså ikke den store forskel og i praksis endda endnu mindre, da det første også medtager folk, der tilfældigvis hedder Povl Anker Buhl, Povl Anker Skovmand osv. Det er så muligt, at du ikke anser private sider som troværdige, men så må du også se bort fra aviser og lignende. Den slags skrives nemlig af folk, der har forstand på at skrive - ikke hvad de skriver om (bare tænk på Holland/Nederlandene-problematikken). Hvad officielle sider angår, så er der sådan set ikke noget mærkeligt i, at mange af dem undlader præfikser, for der vil typen ofte enten fremgå af sammenhængen, være underforstået eller være aldeles ligegyldig.
Men for Wikipedia der populært sagt forsøger at kategorisere og beskrive hele verdenen er det ikke ligegyldigt hvad der er hvad. Og et påskrevet navn er langt fra altid nok i sig selv til at fastslå tings status. På jernbanestationer står der f.eks. ikke station for der er det underforstået. Men når f.eks. Silkeborg både er navnet på en by, en kommune, en jernbanestation og en fodboldklub, ja så bliver man altså nød til at gøre lidt mere ud navnene, så folk andre steder også kan kende dem fra hinanden.
Endelig: det har aldrig været nogen hemmelighed, at Wikipedia stort set udelukkende skrives af amatører. Vi påberåber os ikke nogen form for troværdighed, selvom vi naturligvis til enhver tid prioriterer ting som kilder, sandhed og neutralitet højt. Men vi skriver også for både høj og lav, ikke kun for eksperterne. Og hvis menigmand gør tingene på en given måde, så er vi altså også nød til at forholde os til det. --Dannebrog Spy 21. jun 2011, 16:29 (CEST)
Jeg er uenige.
1. "M/F Povl Anker" på dansk viser 9.230
2. "Povl Anker" på dansk viser 18.400.
Det er det dobbelte antal, og et totalt andet billede du skitser her.
At Der er dobbelte links til fora hvor M/F er hyppigt brugt, betyder ikke at det er enstydende at det også skal tages over her. Ja, hobbyister skriver ofte H/F, men betyder det at vi skal tage et praksis over, som er forkert?
Vi skriver ikke Kong Christian 4. men Christian 4. selvom mange hobbyister skriver Kong foran navnet. Kong er ikke del af navnet, men et betegnelse, ligesom H/F er et betegnelse og derfor ikke bør nævnes i titlen. Vi skal heller ikke laver undtagelser for de enkelte tilfælde. Når en læser søger efter en artikel, så søger den efter navnet, ikke efter et betegnelsen. Nogle leder efter HSC, andre efter HF andre efter H/F og igen andre der ikke kender forskellen mellem dem og bare skriver M/S for det er det de hører oftest ved skibe.
Til gengæld er det i den første regel at vi kan tydeliggøre hvilket type skibet er. I teksten kursiverer vi også kun navnet, og ikke betegnelsen. Altså >>HSC Leonora Christina<< og ikke anderledes.
Jeg har været til arkivet, og i ingen af de dokumenter jeg fik lov til at læse, står navne af skibe opført med en betegnelse. I protokollerne bliver kun navnene opført, og bliver betegnelsen slet ikke nævnt.
Jeg er tilbøjelig for at sætte den betegnelse mellem parenteser (fx Leonora Christina (hurtigfærge) eller Skandia (dampskib) eller Bornholm (motorfærge)) men betegnelsen HF/HSC/MS/MF/DS/etc bør ikke står foran navnet,da det er misvisende. Det giver folk uden kendskab ideen at disse betegnelserne er del af navnet, og det bør vi da til alle tider undgå.--Med venlig hilsen, RodeJong Bornholm lille.png 1. aug 2011, 12:21 (CEST)
Angående Google så ser det ud til, at de har ændret deres opstilling for avanceret søgning siden mit indlægning ovenfor, hvilket kan have påvirket resultaterne. Ellers også er Google bare ikke stabil. Når jeg søger nu, får jeg 6.340 træffere på "M/F Povl Anker" mod 15.400 træffere på "Povl Anker" -M/F. Bemærk at jeg til sidstnævnte søgning bevidst undgår sider, hvor M/F optræder. En søgning på bare "Povl Anker" medtager nemlig både resultater med M/F og dem uden og er derfor reelt ubrugeligt.
Angående officielt navn er der sådan ingen, der hævder at betegnelsen skulle være en del af det. Men det bruges ofte, og det er vi nød til at forholde os til. Ligesom vi ved lokomotiver taler om Litra A og Litra MZ, selv om ordet litra aldrig har stået på materiellet. Eller når vi taler om VM i fodbold, til trods for at det officielt registrerede navn er FIFA World Cup. Og så fremdeles. Nøjagtig ligesom når Bornholmstrafikken selv benytter betegnelser som M/F på deres hjemmeside. Det er ikke en del navnet, men det bruges ofte for at markere hvad det er. I tilfældet færger for at undgå forvekslinger med de steder og personer, der har lagt navn til.
Det virker i øvrigt lidt som om du ser lidt ned på entusiaster (ordet hobbyist findes ikke på dansk)? Jeg håber ikke det er rigtigt, for Wikipedia skrives nemlig først og fremmest af netop entusiaster. Mange entusiaster har en stor viden, som de gerne vil formidle, og det nyder vi godt af. Professionelle må selvfølgelig også gerne bidrage, men det er mit indtryk, at de fleste får nok af deres fag i arbejdstiden og derfor er betydeligt sværere til at få til at bidrage. Og så må vi altså klare os med entusiasterne. --Dannebrog Spy 1. aug 2011, 22:00 (CEST)
"Hobbyister" er ikke dansk? hmmm, Google Chrome oversatter det sådan for mig. men ok. Jeg er selv en entusiast. Så jeg ser slet ikke ned på dem. Jeg bruger siderne ofte. Men jeg synes at Wikipedia ikke skal følge fejlagtig brug af titler. At BornholmerFærgen bruger M/F eller H/F det må de selv om, men det giver et forkert billede. Nu vi har fastslået at betegnelsen ikke er del af navnet, handler det så om om vi vil bruge betegnelser i titler. Hvis vi går ind for at skrive det på færgeartikler, så kan vi da lige så godt starte med at skrive Ministerpræsident Lars Lykke Rasmussen eller Justitsminister Lars Barfoed eller Borgmester Winni Grossbøll eller Rapperen MC Hammer, osv.
Jeg er overbevist om, at betegnelser ikke hører med i artikelnavnet. Hvis der er flertydighed, så bruger vi (parenteser). Ikke mere, ikke mindre. Hvorfor skulle vi lave en undtagelse for færger? Jeg er ikke overbevist om at folk søger på H/F eller M/F. Som du selv siger (og jeg ind til videre har sagt) kan man ikke stole på Google. Vores læsere søger på nøgle ord, og ikke på betegnelser. Jeg valgte disse navne på skibene som alle kender, og ikke kun entusiaster. Hvis din mor eller far, eller søskende eller skolekammerat eller kollega vil vide noget om den nye bornholmske færge, så leder de da bestemt ikke efter H/F Leonora Christina.
Hold det enkelt. I indledningen ser man hvilket type skib den er.--Med venlig hilsen, RodeJong Bornholm lille.png 2. aug 2011, 10:34 (CEST)
Mon ikke vores læsere lander på Leonora Christina, hvorfra de så følger et link, der fører dem det rigtige sted hen? --Palnatoke 2. aug 2011, 10:41 (CEST)
Prøv Skandia, eller Heimdal. --Med venlig hilsen, RodeJong Bornholm lille.png 2. aug 2011, 10:46 (CEST)