Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Frimureri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hej Wikipedia administratorer

Ønsker hjælp i en begyndende redigeringskrig mht. emnet frimureri, hvor jeg har oplevet at relevant kritik bliver slettet af en anden bruger, som opfører som en administrator, men ikke står listet som en sådan.

Håber I kan hjælpe og udrede hvad der er op og ned på det her.

På forhånd tak Softron 31. okt 2011, 02:17 (CET)

Kommentarer til administratorer:
– Jeg har givet Bruger:Softron en relativt udførlig forklaring på artiklens diskussionsside om, hvorfor hans uverificerbare indlæg, der mest af alt minder om nogle personlige læserbrevs-kommentarer, er blevet fjernet. Se venligst Diskussion:Frimureri#Er kritiske røster om Frimureri bandlyst herinde på Wikipedia – Svar: Nej, men læserbrevsagtige indlæg hører ikke til i en encyklopædi.
Bruger:Softron påstår i sin tekst ovenfor, at jeg skulle opføre mig "... som en administrator...". Det virker til, at Bruger:Softron ikke er klar over, at Wikipedia er et åbent projekt, hvor alle kan bidrage – og at bidrage gælder naturligvis både at tilføje tekst og at fjerne uencyklopædisk tekst.
– Jeg kan for en god ordens skyld tilføje, at kritik om frimureri hele tiden har været velkommen i artiklen Frimureri, og at der i flere år[1] har stået kritik om frimureri i artiklen – se f.eks. afsnittene Frimureri#Kritik af frimureriet og Frimureri#Retssag i 1975-1982. --ANCJensen 31. okt 2011, 06:42 (CET)
Svar:
– Hertil kan jeg også henvise til Diskussion:Frimureri#Er kritiske røster om Frimureri bandlyst herinde på Wikipedia – Svar: Nej, men læserbrevsagtige indlæg hører ikke til i en encyklopædi. Iøvrigt efter at have opdaget den mere nuancerede anvendelse af frimurer-ordenens organisation, bl.a af den ulovlige P-2 (Propaganda due) frimureloge i Italien, synes jeg det er påfaldende at ANCJensen, stadig fastholder at min kritik er udokumenteret. En simpel henvisning til den engelske version af Wikipedia ses følgende: Propaganda_Due Softron 2. nov 2011, 22:30 (CET)
– Da jeg har skrevet meget herinde på Wikipedia og ønsker at bidrage til et seriøst projekt, har jeg stort set kun oplevet den måde at fjerne andres bidrag på - fra administratorer, som velbegrundet har kunnnet fjerne ens tilføjelser grundet manglende dokumentation eller ikke fyldelstgørende artikler. Ellers har jeg aldrig oplevet denne opførsel fra andre brugere. Alle artikler som kan bidrage med øget viden er relevante her på stedet. Om man så er uenig i hvad der står eller ej - burde ikke være årsag til at fjerne andres bidrag, hvor det jo ellers bliver til en ensidig holdning. Relevant viden er information der skildrer alle aspekter af et emne.
Hvis man f.eks. skriver om ukrudsmidlet RoundUp, skulle man så nøjes med at skrive at det er godt til at fjerne ukrudt? Den anden side af sagen om at det forurener grundvandet er da lige så relevant og har ikke noget med læserbrevsindlæg at gøre. Til gengæld er unuanceret viden, enten naivitet eller direkte vildledning. Softron 2. nov 2011, 22:08 (CET)
Jeg gider ikke bruge tid på en diskussion, som ikke er konstruktiv. Som jeg har nævnt i mit indlæg ovenfor, har jeg på Diskussion:Frimureri#Er kritiske røster om Frimureri bandlyst herinde på Wikipedia – Svar: Nej, men læserbrevsagtige indlæg hører ikke til i en encyklopædi givet en relativt udførlig forklaring på, hvad problemet er ved Bruger:Softrons tilføjelser til artiklen Frimureri. Jeg vil kraftigt anbefale, at man læser på den diskussionsside, hvor jeg meget konkret forholder mig til Bruger:Softrons artikeltekst. En ny og ukonstruktiv diskussion om alt muligt andet er spild af tid. Jeg vil dog blot nævne, at misvisende information i artikler naturligvis bør fjernes, og at det derfor også er at bidrage til artiklerne at fjerne information. Og mht. eksemplet med Roundup vil jeg igen nævne, at artiklen Frimureri i flere år har haft velformulerede afsnit med kritik af frimureri, og at det er korrekt at nævne miljø-kritikken af Roundup i en artikel om Roundup, fordi det er et generelt og væsentligt emne ved Roundup. --ANCJensen 3. nov 2011, 22:38 (CET)
Well - du har selv igangsat hele diskussionen ved at fjerne mine tilføjelser, hvor jeg ikke har ændret/fjernet dine bidrag. Fordi man starter på at opbygge en artikel, betyder det jo ikke at man har ejerskab af indholdet. Man kan jo ikke bare fjerne andres arbejde, fordi det ikke lige passer ind i ens holdning til emnet.
Det er vel ikke tilfældigvis sådan at du selv er medlem af en frimurerloge, da det jo som bekendt ikke er tilladt herinde at skrive om et emne man selv har part i. Iøvrigt synes jeg du skulle studere Wikipedias politikker og normer, hvor der bla. står:
"Informationer, der ikke er verificerbare, bliver slettet. Er der tale om egen forskning, må dine resultater først offentliggøres i videnskabelige tidsskrifter og/eller andre medier. Wikipedia vil inddrage din forskning, når den er alment accepteret viden."
Der står ikke et ord om at man bare kan ødelægge andres bidrag for egen vindings skyld - synes vi skal lade administratoren redigere, vores samlede bidrag - og hvis det kan bære - så vær venlig at lade mit bidrag i fred, da det ikke er dig som har retten til at slette andres bidrag. Det må være en administrator der i sidste ende har afgørelsen. Jeg sletter jo heller ikke bare løs i din tekst, selvom jeg synes den er meget ensidig. Med venlig hilsen Softron 4. nov 2011, 01:13 (CET)
"Well - du har selv igangsat hele diskussionen ved at fjerne mine tilføjelser..." – du virker til at leve i din egen verden. Du må jo så dermed også mene, at en pige, som går pænt klædt og bliver voldtaget, selv igangsætter voldtægten ved at være pænt klædt. Det er vist spild af tid at diskutere med en person som dig.
– Som sagt kan alle slette og skrive på Wikipedia. Din mening, om at det kun er administratorer, som må slette, er helt din egen personlige mening og dermed fuldstændig irrelevant. Der er ingen grund til, at du bliver ved med at gentage dig selv og køre i samme rille af grammofonpladen.
– Jeg ved ikke, hvad du mener med "for egen vindings skyld". Skriver du da her på Wikipedia for din egen vindings skyld og dermed forestiller dig, at andre også gør...
– Jeg har ikke fjernet dine bidrag, fordi jeg er uenig i dem, tværtimod holder jeg meget af at læse om, hvor magtfulde og rige mændene i de eksklusive frimurerloger er. Grunden, til at dine indlæg er blevet slettet fra artiklen, er, fordi de er af meget dårlig kvalitet og slet ikke var værd at bruge tid på at rette i. Dine usaglige indlæg ødelægger dermed hele artiklen. --ANCJensen 4. nov 2011, 09:20 (CET)

Jeg synes ikke det virker som om i som sådan har brug for administratorassistance. Denne diskussion passer bedre på artiklens egen diskussionsside eller på jeres brugerdiskussioner. Når det er sagt, synes jeg i skal huske på at antage, at alle andre brugere er i god tro. Dvs. i prøver begge at bidrage på bedste vis til projektet.

En fordel for jeres videre færd her på wikipedia vil i mine øjne være i højere grad at skrive kilder på påstande. Artiklen om frimureri lider i høj grad af kildemangel. Blandt andet overholder ingen af overskrifterne "Legender kontra faktuel historie", "Kritik af frimureriet" eller "Frimurere i politik og kultur" inline-referencer, selvom overskrifterne peger mod, at der kunne være forskellige holdninger påhæftet indhold herunder. En yderligere kommentar, der også kun angår artiklens indhold: Afsnittet kendte frimurere går direkte imod listepolitikken, og hvis det skal kunne overleve må der komme en objektiv og nøje beskrevet afgrænsning.

Jeg håber i har mod på at arbejde sammen og hæve artiklens standard med kildehenvisninger. --Sabbe 4. nov 2011, 10:42 (CET)