Wikipedia:Evaluering/Tesla Model S

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tesla Model S[rediger kildetekst]

Se evt. artiklens vedtagelse som god.

Der ønskes forslag til, hvordan artiklen kan forbedres på vej mod Fremragende Artikel. Mangler der oplysninger, eller er nogle oplysninger uklare eller for indforståede? --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 12. okt 2014, 12:34 (CEST)

- Link: Tesla Model S --Santac (diskussion) 18. okt 2014, 07:23 (CEST)

Jeg synes det er lidt ubalanceret at skrive i indledningen at den ikke udleder CO2 ved kørsel uden at nævne at der udledes CO2 ved produktionen af el. Jeg ved godt at det nævnes nede i et af afsnittene, men der nævnes det også at der ikke udledes CO2 ved kørsel. Ligeledes kunne jeg godt tænke mig at det i indledningen nævnes at grunden til at den kun koster 500.000kr er at den er fritaget for afgift. -Santac (diskussion) 18. okt 2014, 07:32 (CEST)

Gjort Kære Santac. Mange tak for dine gode betragtninger. Jeg har med det samme indarbejdet oplysningerne i indledningen. De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 18. okt 2014, 09:14 (CEST)

Kære Morten. Det er en flot artiklen, og det er stort stykke arbejde du har lagt i den, så den fortjener en god evaluering. Jeg vil læse den i mindre bidder og komme med forslag til forbedringer. Jeg har foretaget nogle smårettelser (primært wikilinks) i indledningen og afsnittet Baggrund og Produktion.

  • De to røde links i indledningen kunne man håbe på blev blå ved lejlighed. Gjort Jeg har nu oprettet artikler til fire af de øverste røde links. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 24. nov 2014, 22:36 (CET)
  • Jeg ved ikke om det er relevant eller der kan findes kilder på det, men hvorfor ønsker Elon Musk, at producere disse biler? Måske det hører bedre til i artiklen om Tesla Motors, men overvej om der findes en motivation for netop denne model. Gjort --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 8. feb 2015, 11:00 (CET)
  • Hvorfor nedjusterede man den forventede produktion i 2012? Hvordan er det gået med målet om at producere omkring 9.000 biler i andet kvartal 2014? Og hvad med tredje? Gjort Ifølge Tesla Motors stakeholder letters og øvrige kilder er der ofte produceret flere biler, end der er leveret, hvilket forklarer baggrunden for de forskellige målsætninger. Dette er nu afspejlet i artiklen. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 8. feb 2015, 11:00 (CET)

Jeg vender tilbage igen, når jeg har læst flere afsnit. Toxophilus (diskussion) 14. nov 2014, 14:24 (CET)

Jeg har læste afsnittet specifikationer.
  • Der er angivet at kilde 22 underbygger at Mercedes CLA har lavere vindmodstandskoefficienten, så kan jeg ikke finde det, når jeg læser linket. Gjort Jeg har nu tilføjet en kildehenvisning og fodnote til teksten om luftmodstandskoefficienten. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 24. nov 2014, 22:36 (CET)
  • Afsnittet om garanti og service dækker, som jeg forstår det, udelukkende danske forhold, og det mener jeg skal udbygges, så det også omfatter udenlandske forhold.  Kommentar Så vidt jeg ved, er både garantier og service globale, men jeg dobbelttjekker det lige. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 24. nov 2014, 23:07 (CET)
  • Generelt bør det måske også fremgår lidt klarere, at priser er i Danmark, og så eventuelt en fodnote eller direkte kommentar i teksten, der beskriver priser i andre lande.
Jeg har også indsat et par {{km}}, da delafsnit i FA-klassen i min optik ikke bør henstå uden kilder. Toxophilus (diskussion) 16. nov 2014, 18:07 (CET)

Mange tak for dine gode pointer, Toxophilus. Jeg vil kigge på det i den nærmeste fremtid. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 20. nov 2014, 22:57 (CET)

Hej Morten. Det går jo strygende, men jeg savner stadig en uddybning om målsætningen med deres produktion i andet og tredje kvartal 2014, hvis det kan findes. De en målsætning, men har de nået den? Gjort --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 8. feb 2015, 11:00 (CET) Jeg har desuden tilladt mig at redigere lidt i mine tidligere kommentarer, så mine forslag til forbedringer fremgår tidligere i punktform. Mvh. Toxophilus (diskussion) 24. nov 2014, 22:45 (CET)
Yes, jeg forholder mig til punkterne lidt drypvis. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 24. nov 2014, 23:03 (CET)
Det er helt i orden. Det var også derfor jeg opstillede tingene i punktform, så det var mere overskueligt. Mvh. Toxophilus (diskussion) 25. nov 2014, 07:51 (CET)

Jeg har fået læst til mere, og har følgende kommentarer:

  • Generelt:
    • Husk punktum som tusindtalsseparator. Jeg har rettet det en del steder, men der er nok stadig mangler.
        •  Kommentar Til Toxophilus: Jeg er ikke helt enig. Jeg er enig med dig i, at 10.000 skal have et punktum for overskuelighedens skyld, men jeg mener faktisk, at der er valgfrihed mht. 1000, som er knap så uoverskueligt. Se blot vores 1000-kroneseddel. Hvis du kan finde officielle kilder, der siger noget andet, retter jeg naturligvis ind. Hvis ikke - må du gerne tilbageføre dine ændringer. De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 7. dec 2014, 08:38 (CET)
        •  Kommentar Lige med eksemplet 1000-kroneseddel, så er det vel tæt på at være et egennavn, så der mener jeg heller ikke, at man skal bruge tusindetalsseparator, men når andre antal som eksempelvis "kortlagde livscyklussen for 1300 biler", så mener jeg at det skal bruges. Jeg har dog kigget lidt rundt, og det ser ikke ud til, at der er en officiel guideline i Stilmanualen. Det er blevet bragt op to gange på diskussionssiden uden at der egentligt er kommet en konklusion: Talformat og Tusindtalsseparator. Det er derfor muligt, at jeg er galt afmarcheret, når jeg ønsker det på tal med kun fire cifre. Toxophilus (diskussion) 7. dec 2014, 10:42 (CET)
    • Kursiverede titler på aviser, tidsskrifter osv. F.eks. Motor. Gjort --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 8. feb 2015, 11:00 (CET)
  • D-serien: Er P85D kommet på markedet i USA? (der står forventet december 2014)
  • Miljøpåvirkning: Det skal måske nævnes at Nissan Leaf også er en elbil. Gjort --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 31. mar 2015, 16:43 (CEST) Desuden kunne det være godt at sammenligne miljøpåvirkningen med konventionelle biler med forbrændingsmotorer.
  • Modtagelse: Hel afsnittet forekommer mig at fokuserer på danske forhold. Jeg savner resten af verdens bilanmelderen. Jeg ville nok omskrive Thomsagers udsagn så der i stedet står at han var imponeret over XX og lagde vægt på XX eller roste XX, ligesom det står om FDM's anmeldelse. De småafsnit, hvor samme anmelder har udtalt sig, kunne man nok godt slå sammen, så der ikke er linjeskift. Kan det passer at Danmark er det eneste sted, hvor man har forsøgt sig med taxakørsel? Gjort Jeg har nu tilføjet lidt om taxakørsel i Oslo, Amsterdam og Wien. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 31. mar 2015, 16:43 (CEST) Et par steder står der "taxi" og ikke "taxa", som det retteligt hedder på dansk. Gjort TaxiNord er dog bevaret, da det er et egennavn. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 31. mar 2015, 16:43 (CEST) Jeg kunne også ønske lidt flere kendte internationale ejere af bilen, når nu der er et helt afsnit. Gjort Jeg har nu tilføjet lidt om nogle af de amerikanske berømtheder, der kører Model S + et flot billede af Cameron Diaz ;o) --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 2. apr 2015, 21:21 (CEST)
  • Hurtigladestationer: var Norge det første sted med hurtigladestationer? Afsnittet slutter lidt spøjst med en kommentar om at man kan køre fra Nordkap til Lissabon, men det er vel i en Tesla ved hjælp af ladestationer? Gjort Afsnittet er nu præciseret og udbygget. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 8. feb 2015, 20:46 (CET)

Jeg vender tilbage med mere senere. Toxophilus (diskussion) 6. dec 2014, 22:23 (CET)

Jeg er begyndt at indsætte kildeskabeloner, da det vist er påkrævet for FA-artikler. Jeg har fundet et dødt link, og følgende indlæg på Teslas blog var ikke at finde på bloggen; Tesla Motors blog post regarding Albuquerque decision, Tesla Motors press release - announcement of Albuquerque plant. Toxophilus (diskussion) 8. dec 2014, 21:09 (CET)
Kære Toxophilus. Mht. kildeskabeloner er jeg ikke enig med dig i, at dette er påkrævet til FA-artikler. Så længe der fremgår et link til evt. hjemmeside, en gengivelse af rubrikken (herunder artiklens sprog) og at kilden er datomærket, synes jeg, det er omsonst med deciderede kildeskabeloner. Endvidere virker det unaturligt at se en dato beskrevet '2014-30-01' i stedet for 'Den 30. januar 2014'. Sidstnævnte synes jeg klart er pænest og mest dansk i sit udtryk. I bund og grund medvirker kildeskabelonerne blot til at blæse artiklens omfang (antal bytes) unødigt op. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 9. dec 2014, 23:01 (CET)
Kære Morten. Jeg må nok give dig ret i, at der ser pænerede ud at skrive "Den 30. januar 2014" frem for "2014-30-01". Jeg benytter denne side til kildeskabeloner, hvor det angives at datoer skrives på formen "2014-30-01". Jeg har indført skabelonerne, da jeg var overbevist om, at jeg tidligere er blevet bedt om det i forbindelse med udnævnelse af artikel om Middelaldercentret. Nu har jeg dog kigget i evalueringer og gamle diskussioner rundt omkring, og jeg synes ikke at kunne finde det. Det er muligt at det stammer fra dette indlæg på min brugerside, men jeg synes alligevel at jeg har set indlæg om at bruge kildeskabeloner andetsteds. Det er jo en stor artikel, og tanken var at jeg kunne være behjælpelig med at indføre dem, da det jo er et kæmpe arbejde med alle de kilder. Jeg antog at det faldt i bedre jord selv at gøre det, frem for at bede dig om det. Under alle omstændigheder kan jeg også se fordele ved skabelonen, idet det er nemmere at linke til artikler om eksempelvis forfattere eller aviser. Din kildeangivelser er ganske udmærkede, men jeg synes det er fint, hvis der i en kilde fra Ingeniøren også et link til siden om avisen, udover linket til selve avisartiklen. Hvis du mener, at jeg har gjort mere skade end gavn, så er du velkommen til at tilbageføre mine redigeringer. Mvh. Toxophilus (diskussion) 10. dec 2014, 09:50 (CET)
Hej igen. Det er et meget stort arbejde, du lægger i evalueringsprocessen, og hvert eneste bidrag er virkelig påskønnet. Og ved nærmere eftertanke synes jeg ikke, at dine ændringer til kilderne har gjort nogen skade. Dog finder jeg, at der må være tale om et kæmpe arbejde, hvis alle kilder skal lægges over skabelonen. Men hvis du har tid og lyst, vil jeg ikke holde dig tilbage ;o) Du har selvfølgelig ret i, at der trods alt er visse fordele ved kildeskabelonen. De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 10. dec 2014, 20:13 (CET)
Kære Morten. Det har vist også taget et par timer, tror jeg, så det er skam et stort arbejde - navnlig når man først gør det til sidst. Det går lidt nemmere, hvis man gør det under skriveprocessen. Jeg vil gerne bruge tid på denne evaluering, da det er en flot artikel, og fordi du altid tager dig tid til at evaluere andres projekter. Det er meget påskønnet, og derfor må det kun være rimeligt, at der også bruges tid på de ting, som du gerne vil have evalueret. Mvh. Toxophilus (diskussion) 10. dec 2014, 22:13 (CET)