Wikipedia:Hvad er en fremragende artikel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En fremragende artikel repræsenterer de bedste artikler og er af professionel standard i sprog, indhold og præsentation. Foruden at overholde stilmanualen opfylder artiklen følgende krav:

  1. Den er velskrevet, fyldestgørende, saglig, neutral og stabil.
    • (a) "Velskrevet" betyder at teksten er engageret, glimrende og af professionel standard.
    • (b) "Fyldestgørende" betyder, at artiklen ikke udelader centrale kendsgerninger eller detaljer.
    • (c) "Saglig" betyder, at synspunkter er verificerbare med pålidelige kilder og nøjagtigt repræsenterer det samlede materiale af offentliggjort viden. Påstande er støttet af udtrykkelige beviser og eksterne henvisninger, hvilket indbefatter et afsnit med kildehenvisninger, suppleret med noter i teksten, når det er relevant (med mindre emnet er strengt faktuelt), enten fodnoter[1] eller Harvardreferencer (Jensen 2007, s. 456), hvor det er passende.
    • (d) "Neutral" betyder, at artiklen præsenterer påstande fra et neutralt synspunkt, og at den er ukontroversiel.
    • (e) "Stabil" betyder, at artiklen ikke er genstand for igangværende redigeringskrige, og at indholdet ikke ændrer sig betydeligt fra dag til dag, bortset fra ændringer i forbindelse med processen til fremragende artikel.
  2. Den følger stilmanualen, inklusive:
    • (a) en kortfattet indledning, som tilstrækkeligt kortfattet sammenfatter emnet for artiklen, men giver et hurtigt og præcist overblik over emnet;
    • (b) en hierarkisk inddeling med overskrifter og en omfangsrig, men ikke overvældende indholdsfortegnelse;
    • (c) konsekvent formatering af teksten, hvor meget lange afsnit er flyttet til en selvstændig, uddybende artikel, mens afsnittet giver et fyldestgørende resume;
    • (d) et æstetisk layout, hvor der benyttes infobokse, tabeller og (navigations)skabeloner og andre elementer på forbilledlig vis;
    • (e) kategorier og henvisninger til andre artikler og til eventuelle relevante søsterprojekter, så den indgår i Wikipediastrukturen.
  3. Den har billeder og andre medier, hvor det er passende for emnet, med kortfattede billedtekster, de ophavsretsmæssige forhold skal være klarlagt, og medierne skal ligge på Commons.
  4. Den er af passende længde, med fokus på hovedemnet for artiklen uden at gå i unødvendige detaljer (disse kan flyttes ud i uddybende artikler) og wikificeret på en måde, der ikke efterlader forståelsesvanskeligheder i form af mangel på links eller manglende vigtige og uddybende forklaringer i artikler, som er relevante for den pågældende artikel.
  5. Den er blevet udnævnt til god artikel og er efterfølgende blevet evalueret.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Jensen 2007, s. 456.