Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Genveje:
WP:Virk
WP:VIRK
Blue check.svg Denne side betragtes som en norm på Wikipedia – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdig at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.
Walnut.svg Denne side i en nøddeskal
Der skal være opnået væsentlige resultater, som er anerkendelsesværdige på minimum nationalt niveau

Denne retningslinje behandler de notabilitetskriterier, der specifikt kan gælde for (primært) virksomheder og (sekundært) foreninger. Eftersom mange organisationer er foreninger, der tjener penge, kan det være praktisk at behandle dem som virksomheder i denne forbindelse. Disse foreninger omfatter bl.a. idrætsforeninger, fagforeninger og politiske partier. Der kan dog gælde nogle lidt andre regler for disse foreninger i visse tilfælde – og de er så beskrevede i det pågældende afsnit.

Den generelle grundregel hedder, at der skal være opnået væsentlige resultater, som er anerkendelsesværdige på minimum nationalt niveau. Resultaterne behøver ikke at bestå i store avisoverskrifter, men f.eks. ved, at man gennem en længere årrække har udvidet virksomheden betragteligt – dvs. almindelig vækst. Er der derimod blot tale om et lokalt eller nystiftet firma, forening eller afdeling som så mange andre, vil det til gengæld ikke være nok.

Artiklens indhold[redigér | redigér wikikode]

Det konkrete indhold af en virksomhedsartikel afhænger naturligvis af hvilken virksomhed, det drejer sig om. Men der er nogle ting, der som minimum bør være med:

  • Fulde navn (herunder selskabsform) – og evt. tidligere navne
  • Tidspunkt for stiftelse – og evt. ophør (herunder også tidspunkt for opkøb/fusion)
  • Nationalitet (dvs. landet med virksomhedens hovedsæde)
  • Forretningsområde
  • Økonomiske nøgletal (f.eks. omsætning, antal ansatte, markedsandele)
  • Det virksomheden kendes for i den brede befolkning



Desuden bør det for de enkelte faggrupper beskrives, hvem der er de største aftagere af produktionen/største kunder og bedst sælgende produkter/højest anerkendte ydelser. For f.eks. Lindøværftet vil det være oplagt at henvise til A.P. Møller - Mærsk, mens Norman Foster opnåede stor anerkendelse for St. Mary Axe 30.

I øvrigt:

  • Hvis en person repræsenterer en virksomhed, forening, myndighed eller lignende, er det prisværdigt, hvis der i forvejen findes en artikel om denne. Ting der primært vedrører virksomheden etc. skal desuden omtales i artiklen om denne og ikke (i det mindste ikke i større omfang) i artiklen om personen, med mindre vedkommende er ansvarlig for de pågældende ting.
  • Wikipediaartikler er hverken fansider eller hadesider. Uanset om du synes, at en virksomhed er verdens ottende underværk eller verdens største bedrager, så skal den omtales med almindelig respekt og jordnærhed. Virksomhedsomtaler skal som alle andre artikler skrives fra et neutralt synspunkt med passende inddragelse af godt og ondt og baseret på fakta og kilder. Husk endvidere at virksomheden ikke er jordens frelser før andre mener det, og at de ikke anses for skyldige, før de er dømt.
  • Hvis virksomheden eller en person i virksomheden er involveret i en retssag, hvor der er nedlagt navneforbud, skal dette respekteres, så længe sagen står på, uanset om navneforbuddet omfatter artiklens hovedemne eller andre. Overtrædelse er et brud på Retsplejeloven og kan medføre bøde.

Virksomheder, der pr. definition er notable[redigér | redigér wikikode]

Det er ikke alle virksomheder, der har gjort eller opnået noget, der gør, at der skal være en Wikipedia-artikel om dem, men det lader sig næppe gøre at trække en klar grænse. Man kan dog fremhæve en række virksomheder, som pr. definition er notable.

Bemærk at nedenstående oplistning på ingen måde er komplet. Der er adskillige andre virksomheder, der også er notable.

  • Aktieselskaber i ledende nationale eller internationale indeks – f.eks. NASDAQ-100, Dow Jones, OMXC20, OMX Nordic 40, S&P Global 100, m.v.
  • Statsejede virksomheder (ikke tvangsnationaliserede) eller virksomheder, hvor staten har en væsentlig ejerandel/kontrol over/har stor indflydelse
  • Markedsledere inden for de enkelte brancher
    • Desuden nationalt førende virksomheder uanset branche
  • Virksomheder med over 100 fuldtidsansatte (årsværk) eller årlig omsætning på over 15.000.000 EUR (ca. 112.000.000 DKK)
  • Virksomheder på internationalt anerkendte opgørelse over ledende virksomheder – f.eks. Forbes Global 2000, Fortune 500, m.v.
  • Hofleverandører til regerende konge- og fyrstehuse
  • Virksomheder optaget i Kraks Danmarks ældste Forretninger (1. udg. 1910, 2. udg. 1915, 3. udg. 1940 og 4. udg. 1950), forudsat at de også opfylder mindst ét af ovenstående tre kriterier om markedsleder, virksomhedsstørrelse og hofleverandør.

Selvom virksomheden ikke opfylder de ovenstående krav, kan den alligevel være notabel, hvis den har opnået særlig omtale eller leverer en ydelse, der har væsentlig betydning/værdi for landet.

Særligt for foreninger[redigér | redigér wikikode]

  • Foreninger med medlemstal svarende til minimum 0,15 ‰ af landets befolkning (svarende til f.eks. ca. 830 personer i Danmark)
  • Politiske partier, der er repræsenterede i nationale parlamenter, eller er opstillingsberettiget hertil (såfremt der er krav herfor)
  • Overordnede fagforbund og arbejdsgiverforeninger som f.eks. FOA - Fag og Arbejde, Kristelig Fagforening og Dansk Byggeri (men ikke underordnede foreninger og afdelinger).
  • Ledende inden for sit felt (modsvarende en markedsledende virksomhed).

Der gælder det samme for virksomheder og foreninger: Generelt set skal man have opnået væsentlige resultater for at blive notabel. Den skal altså have opnået særlig omtale eller levere en form for ydelse, der er af væsentlig betydning/værdi/interesse for andre end medlemmerne.

Desuden forudsættes det at medlemskab er frivilligt og ikke en følge af klausuler (f.eks. antenneforening i forbindelse med bolig) eller at alle i en given sammenhæng automatisk bliver medlemmer (f.eks. elevforeninger på skoler). Medlemskaber alene med henblik på at kunne deltage i bestemte arrangementer tæller heller ikke.

Sportsklubber[redigér | redigér wikikode]

Hovedprincippet for artikler om sportsklubber er, at de allerstørste klubber i de respektive sportsgrene er automatisk er notable. Når disse er blevet beskrevede, kan man gå ned i niveau. Man skal altså gå oppefra og nedefter i udbygningen, da de højererangerende klubber alt andet lige må formodes at have større interesse.

  1. Sportsgrenen skal være organiseret i et forbund under Danmarks Idrætsforbund eller tilsvarende nationalt forbund. Kampe og resultater skal være offentligt tilgængelige, evt. mod betaling.
  2. Alle klubber der deltager på bedste nationale niveau på seniorplan er automatisk notable. Kan evt. også gælde juniorer, old boys eller, hvad der må betragtes relevant i de enkelte sportsgrene.
  3. For øvrige niveauer gælder, at der skal være skrevet artikler om de fleste klubber på de højere niveauer først.
  4. Den enkelte klub skal have deltaget i turneringer i mindst tre år.
  5. For særligt små lande og forbund kan evt. bestemmes, at alle klubber under det automatisk er notable. Det kunne f.eks. være tilfældet for Færøerne og Liechtenstein, hvor indbyggertallene lægger væsentlige begrænsninger på antallet af klubber, og hvor en evt. grænsedragning kun vil omfatte en minoritet.

Skoler[redigér | redigér wikikode]

Skoler er i udgangspunktet først notable, når der, foruden stamdata som elevtal, alder, inspektør o.l., kan skrives særlige forhold for den enkelte institution, eksempelvis omtale af J.P. Trap, særlig arkitektur eller andet der har medført nævneværdig medieomtale.

Ikke nok[redigér | redigér wikikode]

Ligesom der er en række virksomheder, der pr. definition er notable, så er der også mange, der ikke er det, simpelthen fordi de ikke har gjort sig bemærket nok. Sat lidt på spidsen er det for eksempel ikke nok at stå i De Gule Sider eller have en butik i det lokale indkøbscenter. Der skal noget mere til, og selv da er det ikke nødvendigvis nok. For mange brancher gælder nemlig, at antallet af aktører skal tælles i tusinder, hvis ikke millioner, hvorfor det at være medlem simpelthen ikke er noget særligt og normalt ikke giver anledning til interesse i en større kreds.

Tilsvarende er det også nødvendigt at have været på banen i et stykke tid, så man kan være sikker på, at det ikke bare er en døgnflue, men noget der faktisk har interesse på længere sigt og vel at mærke også for andre end de involverede.

Følgende er pr. definition ikke notable nok, med mindre de er blevet endog usædvanligt kendte på det (for eksempel pga. kontroversielle produkter/metoder). Det kan dog være værd at nævne, hvis de er blevet notable af andre årsager.

Bemærk, at heller ikke denne liste er komplet. Der er adskillige andre virksomheder, der heller ikke er notable nok.

Særligt for foreninger[redigér | redigér wikikode]

  • Lokalafdelinger af landsdækkende foreninger[1]
  • Lokalpolitiske (i modsætning til nationale) foreninger
  • Nystartede politiske partier

Derudover er det heller ikke nok, at der er en artikel om virksomheden/foreningen på et eller flere andre sprogudgaver af Wikipedia. De andre sprogudgaver kan nemlig have andre kriterier end den danske. Eller der kan være tilfælde, hvor artiklen modsat ikke er i overensstemmelse med deres kriterier, men bare ikke er blevet slettet endnu.

Selvbiografier og tæt på[redigér | redigér wikikode]

Uanset, om en virksomhed er notabel eller ej, bør artiklen ikke skrives af dens medarbejdere, ejere, aktionærer eller større samarbejdspartnere (f.eks. reklamebureauer). Desuden bør fremtrædende konkurrenter og folk, der er eller har været involveret i klage- og retssager vedrørende firmaet også undlade at skrive. Dette hænger sammen med, at disse persongrupper kan forventes at have personlig og økonomisk interesse i sagen og derfor er ude af stand til at skrive neutralt.

For en forening bør artiklen tilsvarende heller ikke skrives af folk med tillidsposter, f.eks. bestyrelsesmedlemmer, bladredaktører og revisorer, da de har en personlig interesse, der ligger udover de almindelige medlemmers. Ligeledes bør eventuelle konkurrerende foreninger og folk, der er eller har været været involveret i interne eller eksterne sager vedrørende foreningen også undlade foreningen. Igen fordi disse kan forventes at have en personlig interesse i sagen og derfor er ude af stand til at skrive neutralt.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Det er flere gange diskuteret, hvorvidt en undergruppe/lokalafdeling i sig selv kan være notabel. Konklusionen har været, at fokus ligger på "hovedafdelingen"/moderorganisationen og undergruppen derfor har svært ved at opfylde kravene. Men hvis der er bred enighed om det, kan notabiliteten i visse tilfælde godt være opfyldt. Se også denne og denne diskussion.