Wikipedia:Landsbybrønden/"Se også" på andre wiki'er

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

"Se også" på andre wiki'er[rediger kildetekst]

Jeg har opaget, at en række artikler med relation til Luftskibsbasen i Tønder, oprettet af Ribewiki, har et afsnit med "Se også", som henviser til en række artikler på andre wikier. Se eksempelvis Luftskib L 20. Hvordan er politikerne på dette område, for umiddelbart ville jeg mene, at der udelukkende bør være henvisninger til artikler på da:wiki. Det ville jo være fint at henvise til endnu ikke skrevne artikler, for de kan jo altid oprettes. Men inden jeg begynder at slette i dem vil jeg lige høre, hvad praksis er. Toxophilus (diskussion) 19. feb 2015, 21:49 (CET)

Se også er efter min mening kun til henvisninger til artikler på dansk wikipedia. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 19. feb 2015, 21:55 (CET)
Jeg har i tankerne at ændre alle links til andre wiki'er til at bruge skabelon {{ill}}, så det bliver synlig, at det er en artikel, som vi mangler. --Steen Th (diskussion) 19. feb 2015, 21:58 (CET)
Det prøvede jeg på nogle af artiklerne, men de blev afvist og tilbagerullet af Ribewiki, men jeg synes også det er en løsning der godt kan udbredes. Det er bedre end at folk delinker røde links, som mange er begyndt på, jeg ved ikke om det er farven det er galt med? ;-) - Nico (diskussion) 19. feb 2015, 22:59 (CET)
Jeg har kun set det hos Ribewiki (her er det til gængæld meget voldsomt) og jeg ser ikke hvorfor vi skal ændre procedurerne pga. en bruger. Ribewiki burde ligesom andre, via diskussionssider og indlæg på landsbybrønden forsøge at skabe konsensus og tilslutning til sine ideer. Men det ligger Ribewiwki fjernt, ligesom afstemningen om brug at fair use billede, som blev sat i værk ganske kort tid efter nogle få indlæg på diskussionssider. Det er en opførsel jeg har svært ved at forliges med. -- Savfisk (diskussion) 19. feb 2015, 23:18 (CET)
Jeg synes ikke røde links gør noget i "se også" for de er jo stadig med til at skabe en ide om, hvilke artikler der mangler at blive oprettet. Jeg har faktisk ikke oplevet at folk delinker røde links, men måske har jeg bare ikke være opmærksom på det. Personligt er jeg ikke så vild med at henvise til andre wikier. Hvis man gerne vil blive klogere, kan man vel altid selv gå til en:wikis eller et andet sprogs wiki artikel om emnet. Hvis først man begynder at henvise til alt for mange artikler på andre sprog, så har jeg svært ved at se, hvor man skal stoppe. Det kan jo hurtigt blive en meget lang liste. Ribewiki virker til at være meget beskyttende overfor ændringer i artikler, som han har oprettet. Jeg har også selv oplevet et aggressivt indlæg på min diskussionsside efter at have forsøgt at wikificere en af hans nyligt oprettede artikler. Toxophilus (diskussion) 20. feb 2015, 10:06 (CET)
Jeg syntes bestemt ikke at man under "Se Også" eller for den sags skyld andre steder skal henvise til artikler på andre wikier. Så er det bedre at man tilføjer røde link i stedet. Jeg har dog ikke lagt mærke til at folk delinker røde links. --Søren1997 (diskussion // projekter // bidrag) 20. feb 2015, 20:34 (CET)
Så vidt jeg kan forstå er der konsensus om, at den salgs ikke hører hjemme. Betyder det, at de kan slettes on sight, eller skal de erstattes med røde links? Og eventuelt en besked Ribewiki om at han bedes stoppe med at henvise til internationale wiki'er. Toxophilus (diskussion) 23. feb 2015, 20:21 (CET)
Røde links er en god ting, da de viser at der er et emne, vi mangler. I Wikidata-sammenhæng har man overvejet om det kunne lade sig gøre at transformere røde links til Wikidata-links, således at man kan få de relevante datapunkter med, selv om der endnu ikke er en artikel, men det er stadig på idé-planet, og det skulle nok under alle omstændigheder implementeres på den enkelte Wikipedia og ikke centralt fra. --Palnatoke (diskussion) 23. feb 2015, 21:12 (CET)