Wikipedia:Landsbybrønden/Om brug af flertydige sider

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Om brug af flertydige sider[rediger kildetekst]

Jeg vil foreslå at vi i lighed med den engelske wikipedia indfører en ny politik for brug af flertydige sider: Hvis et ord eller begreb overvejende bruges i én bestemt betydning, eller hvis der er én grundbetydning og et antal afledte betydninger, synes jeg hovedbetydning/grundbetydning skal have lov til at have artiklen med det navn. Den artikel kan så i toppen indeholde en henvisning direkte til en anden betydning hvis der kun er en alternativ betydning, eller til en side med artikels navn + "(flertydig)" som så kan henvise til de øvrige betydninger. Eksempler på flertydige sider som jeg ville flytte i henhold til dette forslag:

  • Konge (hovedbetydning: monark, bibetydninger: skakkonge, konge i kortspil)
  • Odin (hovedbetydning: gud, bibetydning: drengenavn)
  • Ragnarok (hovedbetydning: mytologisk begreb, bibetydning: operatitel)

En sådan ændring vil efter min opfattelse være en fordel for læserne fordi:

  • De i hovedparten af tilfældene kan forventes at komme hurtigere til den artikel de søger
  • De vil opleve færre fejlhenvisninger i artikler til en flertydigside

og for skribenterne fordi:

  • Det bliver nemmere at lave henvisninger.

Byrial 19. okt 2004 kl. 23:14 (CEST)

Det forslag vil jeg godt støtte. Det syntes jeg giver god mening. --Christian List 20. okt 2004 kl. 02:48 (CEST)
Det lyder fornuftigt, men må kun bruges på ord, hvor der virkelig kun er 1 (én), i daglig tale almindeligt forstået og mest kendt betydning af ordet. Bare 2 (to) almindeligt kendte væsensforskellige betydninger, så går den ikke; så skal hovedopslaget være det flertydige (vel at mærke uden xxx_(flertydig)). Villum Sejersen 21. okt 2004 kl. 09:35 (CEST)