Wikipedia:Landsbybrønden/Patruljering af seneste ændringer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Patruljering af seneste ændringer[rediger kildetekst]

Featuren patruljering af seneste ændringer er nu slået til på dawiki. Den indebærer at alle redigeringer bliver markeret som upatruljerede i Seneste ændringer. Markeringen er kun synlig for de brugere der har mulighed for at patruljere ændringer, for tiden er det administratorer.

Alle ændringer der ikke er patruljerede vil være forsynet med et link Markér som patruljeret. Klikker man på dette link, vil redigeringen (ikke overraskende) blive markeret som efterset. Fidusen ved dette er naturligvis at det er lettere at sikre sig at alle ændringer rent faktisk er blevet efterset. I seneste ændring er det muligt at vælge om man vil vise eller skjule patruljerede ændringer. Skjuler man patruljerede ændringer og evt. ændringer fra brugere der er logget ind, er det ret let at få et overblik over de ændringer der har potentiale for at være hærværk. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 1. mar 2006 kl. 13:12 (CET)

Jeg vil foreslå, at vi til patruljeringen for det første laver en norm herom (for eksempel Wikipedia:Patruljering og WP:P), og herudover tilføjer en praksis om, at også nye artikler skal patruljeres. Herunder kunne man sørge for, at en artikel er "patruljeret", hvis den har passende kategorier, stubmarkering (om nødvendigt), interwiki, kvalitet mht. WP:QA, måske et billede fra commons og tilsvarende. Det kræver lige 3-10 miutter per artikel at sørge for, at den lever op til minimumsstandard ud fra disse kriterier, men det gør helt sikkert kvalitetsoffensivens opgave markant nemmere - det vil nemlig på denne måde ikke komme nye artikler til. Og da der stadig ikke kommer over 50 artikler om dagen, så skulle det være muligt for 20 administratorer at sikre, at disse artikler levede op til disse krav hver dag.
Kan der skabes konsensus heromkring? Ikke at konsensus er nødvendigt - jeg kan jo bare gå igang, men hvis vi kunne formulere det og være flere om det, så var det lidt smartere :)
--Morten Barklund [ disk / bidrag ] 20. apr 2006 kl. 18:02 (CEST)
Jeg mener administratorernes obligatoriske opgave primært er at tage sig af hærværk. At få små dårlige artikler op på minimumsstandard er noget alle skribenter bør se til, når de har tid og lyst, ikke kun administratorer. Her er en idé: Hvad med at oprette et hold af frivillige brugere, der går på tværs af administratorer/alm. bruger-skel, til systematisk at tage sig af små, nye, under-standard artikler. Hvis nogen fandt på et lidt catchy navn på et sådant korps, så skulle det nok kunne blive populært. --Anjoe (Anders) 21. apr 2006 kl. 01:35 (CEST)
Jeg synes det lyder som en god ide at få noget "officielt" på skrift om patruljeringen og at vi løfter de nye artikler systematisk. Jeg er enig med Anjoe i at det sidste er en opgave for alle skribenterne på Wikipedia - og det bliver nok gjort mere effektivt hvis vi kan få oprettet et "korps" af skribenter til den slags - gerne mange, så det ikke bliver nogle få der "hænger på" opgaven. Navneforslag: "Fødselshjælperne", "Artikel ad modum", "Starthjælpen", "Godt begyndt..." Mvh Malene Thyssen 21. apr 2006 kl. 02:14 (CEST)
Mht. at lægge opgaverne over på administratorne, så er det udfra begrænsningen om, at kun administratorer kan se ikke-patruljerede, nye artikler på listen herover og kun administratorer kan markere artikler som patruljerede. Men ja, det bør selvfølgelig være en opgave for alle, og får vi lavet et sådant korps (navnet skal helt sikkert indeholde korps!), så skal der blot sidde mindst én administrator med, som efterfølgende sørger for at patruljere alle artiklerne. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 21. apr 2006 kl. 09:14 (CEST)
Flere navneforslag: minimums-/minimalkorpset (fordi det handler om at få artikler op på minimal standard), førstehjælpskorpset, opretningskorpset, eller simpelthen encyklopædikorpset eller nye artikler_korpset --Anjoe (Anders) 23. apr 2006 kl. 10:22 (CEST)
Jeg vil nu hellere kalde det noget med patruljen. --Palnatoke 23. apr 2006 kl. 11:49 (CEST)
Kom med et forslag. --Anjoe (Anders) 23. apr 2006 kl. 12:19 (CEST)
De fleste af dine forslag vil virke udmærket med -patruljen; jeg er nok mest til minimalpatruljen (eller man kunne gå Disney i bedene med Nøddepatruljen (jf. diskussionen om spirer og den slags)). --Palnatoke 23. apr 2006 kl. 12:51 (CEST)
Jeg har indtil videre gjort kraftigt brug af betegnelsen Nøddepatruljen, når jeg har lavet disse opgaver. Det er en glimrende betegnelse :) --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 25. apr 2006 kl. 21:25 (CEST)
Nøddepatruljen er da et forfærdeligt navn. Hvem er i nød? Eller skal de identificeres som værende nogen nødder? Noget med patrulje kan sikkert gå an - korps får mig til at tænke på frikorps og andre ubehageligheder. Så jeg foreslår wikipatruljen. De skal jo sørge for, at nye artikler er wikificeret.--Sir48 (Thyge) 25. apr 2006 kl. 21:41 (CEST)
Personligt syntes jeg Nøddepatruljen er et fremragende navn da det jo er det danske navn for en:Chip 'n Dale Rescue Rangers. --Peter Andersen 25. apr 2006 kl. 23:09 (CEST)
Nøddepatruljen lyder fint, men jeg synes som Thyge ikke det er godt nok, da det ikke rigtigt siger mig noget om hvad opgaven er, så synes jeg bedre om Wikipatruljen, hvis det skal være et navn med endelsen -patrulje eller -korps. Mvh Malene Thyssen 26. apr 2006 kl. 14:03 (CEST)
Støtter Wikipatruljen/Wikificeringspatruljen - havde også tænkt på det, men Thyge kom først. :-) --Anjoe (Anders) 26. apr 2006 kl. 16:01 (CEST)
(Jeg synes det er et kedeligt navn :( -- Morten Barklund [ disk / bidrag ] 26. apr 2006 kl. 16:31 (CEST))
Altså, det var ikke for at dræbe initiativet/debatten - jeg skal gerne bøje mig og gå foran med at oprette et oplæg på henholdsvist Wikipedia:Patruljering og Wikipedia:Wikipatruljen. Jeg kigger på dem senere i dag. :)