Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv37

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.

Evalueringer - en opfordring

Nu er jeg blevet godt gnaven over alle de GA-nomineringer, som virkelig trænger til en ordenlig evaluering inden de bliver sendt afsted. Der er kommet et hav af forslag den seneste tid, som slet ikke har været klar til at opnå GA-status, hvilket man sandsynligvis kunne have klaret med en evaluering. Jeg har på fornemmelsen, at folk bliver mere sure, når deres forslag møder kritik efter en nominering i stedet for at se positivt på det og oprette en evaluering, hvor vi sammen kan få artiklen op på et bedre niveau. Et godt eksempel inden for den seneste tid er evalueringen af København, som gav udslag i en masse gode ændringer, hvorefter den nu får masiv støtte i nomineringen.

Jeg kan se, der tidligere har været forslag op omkring at afskaffe evalueringskravet, men det er altså et meget anvendeligt værktøj, som vi bør gøre mere brug af. Jeg mener ikke, at man nødvendigvis skal evaluere før en GA-nominering (tydeligvis eftersom jeg lige selv har nomineret to styk uden eval), men jeg mener at det bør være undtagelsen at det ikke bliver gjort.

I hvert fald er jeg træt af at diskutere med folk om, om mine forslag til forbedringer er på sin plads i forhold til GA. Jeg synes det må være i alles interesse - og især personen der er hovedforfatter til artiklen - at opnå det bedst mulige. Ja, det var et surt opstød, beklager, men det er altså bare ment som et lille boost, så vi kan lave noget samarbejde og få en masse artikler i topklasse! --CarinaT 2. maj 2010, 19:21 (CEST)

Desværre giver evalueringer ikke altid meget respons eksempel som denne om Den danske guldalder. --Villy Fink Isaksen 2. maj 2010, 19:42 (CEST)

Muligvis ikke, men der er da trods alt kommet noget og de andre evalueringer, som er på den tilfældige arkivside har da også fået større eller mindre evalueringsbidrag.

Jeg forstår heller ikke, som det er set flere gange, at man sender en artikel til GA-nominering uden den har været igennem en stavekontrol. --Santac 2. maj 2010, 20:15 (CEST)

Jeg er (igen) enig med CarinaT (selvom jeg ikke er sur) :-): Der bør ofte evalueres før man indstiller til GA, fordi det modvirker den tendens, man har til at blive "forført" af alt det arbejde, man lægger i en artikel. Evalueringens formål er at få friske øjne på banen. Til gengæld kan visse evalueringer løbe ind i vanskeligheder, når de ikke tiltrækker sig opmærksomhed, hvis de kræver specialkendskab til artiklens emne for at garantere den faglige korrekthed, eller når der bare er for mange til behandling på samme tid. Vore begrænsede resourcer medfører desværre af og til, at også evalueringer falder på gulvet. --Sir48 (Thyge) 3. maj 2010, 00:26 (CEST)

Jeg tror du specielt har ret i den sidste sætning: Der er simpelthen for få der - tør jeg sige det - _gider_ lave en evaluering. Jeg selv er nok skyldig, for ofte når jeg ser en kæmpeartikel sat til evaluering tænker jeg bare at 'det orker jeg ikke', og render ud og skriver en stub - så er det godt at der af og til er sure opstød som dette til at sparke mig i gang igen :). That said, så var WP:AA-TF i øvrigt en tour de force hvad angår samarbejde på dawiki, og det ville da være dejligt hvis man ville kunne opnå samme engagement på evalueringer en dag. Måske evalueringsfunktionen skal tydeliggøres på enelleranden måde? --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 4. maj 2010, 15:52 (CEST)

Ja, AA-TF var et hit dengang det kørte. Man kunne eventuelt skrive en sætning i Forside Fremhævede-boksen ala "Har du lyst til at være med til at evaluere artikler, der er på vej til at blive fremhævede?" som henviste til evalueringssiden - så ville alle kunne give kommentarer uden at være ret langt inde i systemet - bare ved at falde over et link på forsiden. Men det er nok utopi at det virker. --CarinaT 4. maj 2010, 16:00 (CEST)

Et par overvejelser:

1. Alle artikler, der ønskes hævede til GA, skal evalueres (det er der vist bred tilslutning til)
2. Artikler, der ønskes evalueret, får deres egen extra "kategori: Artikler der ønskes evaluerede til GA" og denne sættes på forsiden som henvisning. Så kan enhver se, om en eller flere af de pågældende artikler har særlig interesse for vedkommende (næppe enhver kan nå alt)
3. Evalueringen kan munde ud i forslag til forbedringer og/eller disse kan laves direkte - eller i en vurdering a la denne: "jeg har gennemlæst artiklen, vurderet dens kilde- og litteraturhenvisninger samt noteapparat. Jeg finder ikke anledning til bemærkninger. Anbefales til GA". Ved en sådan kort tekst kan man se, at der faktisk er sket en grundig evaluering.
4. Endelig bedømmelse som hidtil: massiv enighed.--Rmir2 4. maj 2010, 16:39 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Manglende konsensus om kommune eller sogn

Diskussionen om anvendelse af By (Kommune) eller By (Sogn) har aldrig mundet ud i en konsensus. Denne forsøger jeg nu at finde på Wikipedia-diskussion:Navngivning#Sogne, hvor diskussionen desværre har ligget død i alt for lang tid.

Derfor vil jeg med dette indlæg henlede opmærksomheden på den diskussion, så vi kan få en konsensus. --|EPO| ^COM: 2. maj 2010, 21:05 (CEST)

Min holdning er klar:

Først undersøges hvor mange flertydige steder der er og hvor de er lokaliseret, for finde ud af om der skal benyttes, 1., 2. 3., 4. eller 5..

Dernæst benyttes i prioriteret rækkefølge:

• 1. Sted (land), ved sted i flere lande.
• 2. Sted (ø) eller (halvø), ved sted på flere øer eller halvøer.
• 3. Sted (kommune), ved sted i flere kommuner på samme ø eller halvø.
• 4. Sted (sogn), ved sted i flere sogne i samme kommune.
• 5. Sted (lokalt navn), ved flere steder i samme sogn, eller ved ganske kort geografisk afstand mellem stederne benyttes det samme navn, som der benyttes lokalt.

--Patchfinder 2. maj 2010, 22:21 (CEST)

Steder i en by eller forstad:

Først undersøges hvor mange flertydige steder der er og hvor de er lokaliseret, for finde ud af om der skal benyttes, 1., 2. 3., 4. eller 5..

Dernæst benyttes i prioriteret rækkefølge:

• 1. Sted (by) eller (forstad), ved kun et sted med samme navn i byen eller forstaden (forstad er kun relevant for hovedstadsområdet).
• 2. Sted (bydel), ved kun et sted med samme navn i bydelen
• 3. Sted (kvarter), ved kun et sted med samme navn i kvarteret
• 4. Sted (sogn), ved kun et sted med samme navn i sognet
• 5. Sted (lokalt navn), ved flere steder i sognet eller ganske kort geografisk afstand

--Patchfinder 2. maj 2010, 22:46 (CEST)

Du må have mig meget undskyldt, Patchfinder, men specialiserede fempunktslister for hver enkelt type steder lyder ret uoverskueligt. Jeg vil langt hellere have et simpelt princip, som kan udtrykkes generelt - fx noget i stil med "anvend den størst mulige adskillende enhed". --Palnatoke 2. maj 2010, 22:59 (CEST)

Forstår jeg dig vel er det lidt det samme, blot en noget mere løs inddeling. En løsere inddeling end ovenstående som jeg har skitseret her, kan jeg godt gå med til. Kunsten er så at formulere det på passende vis så misforståelser undgås. --Patchfinder 2. maj 2010, 23:09 (CEST)

I praksis kan det meget vel betyde det samme (blot mere principielt beskrevet) - men for at skære det ud i pap, så er det i alt fald noget helt andet end "vi benytter altid sognet som adskillende enhed (med mindre vi er uden for Danmark)". --Palnatoke 3. maj 2010, 06:48 (CEST)

Jeg har lige oprettet et emne herinde der kan ses som et eksempel på jeres diskussion. Se : Wikipedia:Landsbybrønden/Tidligere kommuner i Grønland--Lena Dyrdal Andersen 4. maj 2010, 16:38 (CEST)

For nu at komme med mit input til den originale diskussion, er jeg mest tilhænger af X-by (Y Kommune)-formen, af den simple grund at sogne i dag har ingen eller begrænset relevans, bortset fra i kirken. F.eks. er fødselsregistreringsstedet i dag den aktuelle kommune og ikke det oprindelige sogn, som det ellers har været tidligere i pas. --Henrik (heb - tidligere hebster) 8. maj 2010, 13:07 (CEST)

Jeg forstår skam godt ønsket bag kommune-formen, men personligt hælder jeg mere til anvendelsen af sogne-modellen jf. argumenterne på den ovenstående diskussionsside: Sognene var både ved 1970- og 2007-reformen grundlag for grænsedragningen af de nye kommuner hhv. amter/regioner. Desuden anser jeg dem for en mere statisk størrelse, da deres geografiske udstrækning ikke har ændret sig i rigtig mange år - i modsætning til den øvrige administrative inddeling af landet. Desuden går der næppe 34 år før den næste kommunalreform træder i kraft. Visse mener endda at regionerne lever på lånt tid. --|EPO| ^COM: 9. maj 2010, 20:33 (CEST)

Jeg er enig med heb. Det er meget lettere at lokalisere et sted med kommuneangivelser end sogne. I enkelte tilfælde er der steder i en kommune, der hedder hedder det samme, f.eks. Lindved (Hedensted Kommune). Her kan man så angive sognenavnet efterfølgende for at markere forskellen, Lindved (Hedensted Kommune-Rårup). Det er muligt at kommunerne på et tidspunkt vil forandre sig, men der eksisterer også en vis sandsynlig for at en adskillelse mellem kirke og stat med tiden vil finde sted, og at sogneangivelserne derfor vil være forældede. Jeg mener derfor ikke at argumentet om "statisk størrelse" nødvendigvis holder i dette tilfælde. Kommunerne er derfor klart at foretrække som angivelse. --Hubertus 9. maj 2010, 21:16 (CEST)

Hverken jeg eller andre herinde har naturligvis mulighed for at spå om fremtiden. Vi kan naturligvis diskutere frem og tilbage om sandsynligheder, hvilket næppe bliver noget godt resultat.

Jeg anerkender fuldt ud, at en adskillelse af kirke og stat har potentiale til gøre sogneinddelingen forældet. Problemet er - i mine øjne - at vi reelt ikke ved, hvad der er størst "fare" ved. Men set i historisk perspektiv er der for mig ingen tvivl om, at sogneinddelingen er den mest hensigtsmæssige.

I øvrigt synes jeg, at Casper på den nævnte diskussionsside frembringer nogle meget vægtige argumenter for netop fastholdelsen af vores sogneinddeling. --|EPO| ^COM: 12. maj 2010, 20:13 (CEST)

Det væsentligste må være, at det gøres så brugervenligt, præcist og tidsresistent som muligt. Ingen almindelige mennesker bruger længere sognenavne og regioner har måske en begrænset levetid inden de afskaffes. Derfor må kommuner være at foretrække, det varer vel min. 15-20 år inden de reformeres igen, det synes jeg er lang tid nok. Faktisk så går det også op med kommuner, i langt de fleste tilfælde er der kun et flertydigt stednavn i en kommune. De få sidste tilfælde er besværlige og uden et entydigt mønster, hvorfor en individuel løsning nogle gange må foretrækkes. At bruge sogn i stedet er ikke altid løsningen, da flere sogne er flertydige, og der sommetider er flertydige stednavne i samme sogn.--Patchfinder 12. maj 2010, 21:24 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hjælp til artiklen om Michael Jackson

Hej alle. Der er en afstemming i gang om hvorvidt artiklen om Michael Jackson er god eller ej. Det er en flot og omfattende artikel men der mangler desværre lidt. Vi er kommet frem til at der mangler at bliver oversat to afsnit fra den engelsk version af artiklen: Vocal style og Music videos and choreography. Artiklen mangler også at blive rettet igennem for små grammatikfejl, klodset sætninger, kommafejl mv. Er der nogen med indsigt i hvad musikbegreberne hedder på dansk der kan oversætte de to afsnit? Og eventuelt en anden der kan rette sprogfejlene? Helst inden 8. maj hvor afstemningen slutter. Kinamand 3. maj 2010, 06:27 (CEST)

Jeg er begyndt lidt på oversættelse af Vocal style og har kaldt afsnittet for Sangteknik. Kinamand 3. maj 2010, 12:19 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Tidligere kommuner i Grønland

Hej alle! Jeg har været ved at opdatere i de Grønlandske demografiske enheder efter kommunesammenlægningen d. 1. januar 2009 hvor Grønland fra at have 18 kommuner har fået 4 kommuner. Jeg har fundet ud af at de tidligere kommunale regioner lever videre som Præstegæld, den grønlandsk/norske betegnelse for Sogn. Så er spørgsmålet om vi ikke kan ændre disse regioners navn? F.eks. har jeg tænkt på at de kunne hedde præstegæld alle sammen i stedet for kommune, og så kunne jeg bare skrive at præstegældet tidligere var en kommune. Men jeg har også tænkt på at der måske er kommet/har været en anden betegnelse for de geografiske områder måske distrikt? Kan nogen hjælpe mig hvad synes I?

Jeg er påbegyndt omskrivningen af kommunerne og synes at det lyder omvendt at skrive at kommunens område stadig gælder som præstegæld. --Lena Dyrdal Andersen 4. maj 2010, 15:18 (CEST)

At to enheder har samme geografiske udstrækning, er ikke det samme som at de er det samme - men hvis de begge to er relevante at have en artikel om, skal de naturligvis linke til hinanden (eller til den evt. tredje enhed, som de begge to er afledt af). --Palnatoke 4. maj 2010, 17:13 (CEST)

Hej Palnatoke. Jeg vil gerne argumentere at det er rigeligt med en af slagsen(altså enten præstegæld eller kommune). Interessen historisk ligger nemlig i beskrivelsen af byer og bygder og ikke i kommunerne da de er det eneste man ikke kan ændre på. De er der hvor de er ligegyldigt hvad. Så kan de skifte navn. KOmmunerne har kun eksisteret som grupperinger i ø-samfundene. Altså "Den by er hovedby for følgende bygder i den kommune"+kommunalbestyrelser. Præstegældene er overhovedet ikke oprettet endnu som artikler og det ville jeg ikke ønske. Men de har den historie at det er hvad der er tilbage af de 18 kommuner. 2 af kommunerne er slået sammen til et præstegæld. Så der er 17 præstegæld. Hvis ikke der kommer andre kommentarer vil jeg holde fast i kommunerne. Måske kommer benævnelsen af disse distrikter snart fra grønlænderne selv.--Lena Dyrdal Andersen 5. maj 2010, 15:30 (CEST)

I Danmark har vi artikler om alle sogne, så på den baggrund er det ikke urimeligt at have tilsvarende om de grønlandske præstegæld - evt. med samme struktur (og naturligvis helst med kilder). Og hvis de skifter navn, kan vi jo heldigvis flytte artiklerne. --Palnatoke 5. maj 2010, 15:35 (CEST)

Det er da rigtigt, men jeg synes nu at vi skal få opdateret 90 procent af alle byer, bygder og kommuner først. Så kan vi jo overveje at oprette de 17 præstegæld. gab. Hvis du ser hvor lidt vi har skrevet om hver kommune hidtil. Interessen er ikke stor.--Lena Dyrdal Andersen 5. maj 2010, 15:40 (CEST)

Hej Palnatoke. Men hvis vi laver artikler om præstegældene så får vi to artikler med samme indhold, da 17 ud af 18 præstegæld dækker hele den tidligere kommune. Der er jo flere danske sogne i hver kommune. Det var der ikke på Grønland før.--Lena Dyrdal Andersen 7. maj 2010, 10:04 (CEST)

Jeg har nu fundet ud af at de tidligere kommuner bliver kaldt for lokalområder. Samme hovedby som før. Da kun Palnatoke har modsat sig mit forslag, kan jeg vel tage det som stillingen 1-1 ? Altså fordi Leningrad ændrede navn til Sct. Petersborg så får vi jo ikke en ny artikel. Eller hvad?--Lena Dyrdal Andersen 13. maj 2010, 21:34 (CEST)

Det er jo ikke sådan, at kommunerne har ændret navn - de er nedlagt. Der er så nogle andre enheder, som mere eller mindre tilfældigt har samme udstrækning som de tidligere kommuner. --Palnatoke 3. jun 2010, 08:12 (CEST)

Jeg er tilhænger af, at der oprettes nye artikler. Det kan sammenlignes med problemstillingen omkring sognekommuner, gamle storkommuner (fra 1970) og de nuværende storkommuner. Ikke blot er (eller kan der være) uligheder i udstrækning men tillige i ansvar og opgaver. Derfor en nye oprettelser berettigede. At mange administrative enheders beskrivelse er forsømt, er ikke et argument imod dette. Det er en udfordring, som vi må prøve at tage op i den udstrækning tiden og kræfterne rækker.--Rmir2 3. jun 2010, 09:41 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ringenes Herre

Inden jeg giver mig i kast med at lave en navigationsboks til Ringenes Herre, vil jeg hører om det er en god ide? Tænkte at det kunne være noget i stil med Skabelon:Harrypotter

Eller er de nuværende nok Kategori:Ringenes Herre skabeloner --- Algiz 5. maj 2010, 13:51 (CEST)

De nuværende skabeloner er utilstrækkelige for dem, der vil have et hurtigt overblik, så jeg synes det vil være en god ide med en skabelon, der af indhold og udformning minder om den nævnte Harry Potter-skabelon.

Den eksisterende Skabelon:Dværge fra Ringenes Herre er nærmest for detaljeret (og upræcist navngivet, da den snarere dækker Hobitten end Ringenes Herre. Figurerne nævnt i Skabelon:Broderskabet (Tolkien) kan gentages i en ny skabelon, sammen med andre hovedfigurer så som Gollum, Sauron, Saruman, Nazgûl, Denethor, Faramir, Théoden, Wormtongue, Eowyn, Éomer, Treebeard, Elrond, Arwen, Galadriel, Bilbo, Tom Bombadil...

Du kan lade dig inspirere af fx en:Template:The Lord of the Rings.

- Kåre Thor Olsen (Kaare) 5. maj 2010, 20:08 (CEST)

Her er mit forsøg på at lave en navigationsboks til Ringenes Herre Skabelon:Ringenes Herre og jeg har lagt den ind på de artikler som er nævnt i den. Ved ikke om der skal mere med eller om den kan bruges som den er. Det er måske en ide at flytte Kategori:Ringenes Herre skabeloner, til der hvor de hører til

--Algiz 6. maj 2010, 11:01 (CEST)

Umiddelbart synes jeg skabelonen ser fin ud. Kategorier har jeg ikke så stort indblik i. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 7. maj 2010, 22:27 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Fjernelse af Salmonsens mærket

Nu har jeg lagt et større historie-afsnit ind på Sankt Joseph Søstrene for at bøde lidt på de 2 linier som artiklen oprindeligt bestod af, men de to linier er vistnok dem der er taget fra Salmonsens, og artiklen har da også {{salmonsens}} i bunden. Men da jeg ikke har rørt ved denne del af teksten, er jeg lidt i tvivl om jeg kan fjerne mærket eller om det skal blive?

PS: Jeg kan ikke huske hvordan man bruger {} så den ikke hiver skabelonen herind.

--Metalbunny 5. maj 2010, 15:18 (CEST)

Man skriver {{vis|Salmonsens}} som giver {{Salmonsens}} -- Mvh PHansen 5. maj 2010, 17:30 (CEST)

Det er nok et skønsspørgsmål om den skal fjernes (dog siger skabelonteksten at "Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon", hvilket den i hvertfald ikke længere gør), men ellers lav om på de to første linier, som er skrevet på meget gammelt dansk alligevel, ex "Særlig kendt er de Skt. Joseph Søstre, der er udgåede fra det 1812 grundlagte kloster i[...]" Mvh --Christian75 5. maj 2010, 20:43 (CEST)

Det ville selvfølgelig være den nemme løsning, men det er mere det med at "pille" i andres arbejde jeg har det lidt skidt med. Men ok, jeg vil skrive det lidt mere moderniseret. --Metalbunny 6. maj 2010, 15:53 (CEST)

Der var så nogen der nåede at gøre det inden jeg kom tilbage dertil, heh. Men det er da også i orden.--Metalbunny 6. maj 2010, 15:59 (CEST)

En lille kommentar til dit forrige indlæg: Hvis du har det skidt med at "pille" i andres arbejde, så får du det nok svært her;-) Efter min opfattelse går hele Wikipedia-ideen ud på, at man hjælper hinanden frem mod et optimalt resultat, og det kan sjældent undgå at indebære, at man piller i andres arbejde. Mvh. Arne (Amjaabc) 7. maj 2010, 14:39 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hendes Kongelige Højhed

En anonym bruger havde på artiklen Kronprinsesse Mary spurgt om hvorfor vi bruger den formelle tiltale form fx starter artiklen om Kronprinsesse Mary med at skrive Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary. Svaret synes at være fordi vi altid har gjort det. Det er ikke konsekvent at vi gør det på den danske wikipedia fx gør vi det ikke om den engelske dronning eller den svenske konge. Det gøres heller ikke på den store danske encyclopædi. På wikipedia gøres det på den svenske og norske (måske fordi de er oversat fra den danske?) men det gøres ikke på nogle af de andre sprog fx engelsk, fransk, italiensk osv om personer i det danske kongehus. Jeg synes ikke det virker neutralt at bruge tiltaleformen og vil derfor forslog at vi ændre Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary til Kronprinsesse Mary (tiltale form: Hendes Kongelige Højhed) og tilsvarende for alle andre medlemmer af kongehuset. Kinamand 5. maj 2010, 16:30 (CEST)

På den engleske har de netop tiltaleformen i en lille boks nede i selve artiklen. F.eks. for Mary. --Thomas 5. maj 2010, 23:57 (CEST)

Det giver god mening :) --Henrik (heb - tidligere hebster) 8. maj 2010, 13:01 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Er dette PD-50?

Jeg sidder og kigger på Fil:Hadstensoendergade1920.png,som angiveligt er taget i 1920'erne. Tager vi udgangspunkt i at ophavsretten udløber 70 år efter fotografens død, skal denne være afgåer ved døden før 1940 og den antagelse kan man nok ikke forsvare 100%. Men hvad med PD-50? Er dette et værk eller en fotografisk registrering og dermed uden ophavsret 50 år efter optagelsen? Det er jo et landskabsbillede og den slags går der normalt en hel del komposition i, men jeg kan ikke lige forholde mig til denne her. Discuss. Mvh Knud Winckelmann 7. maj 2010, 14:07 (CEST)

Det er jo et postkort, og sandsynligvis kan der ikke findes en ophavsmand. Det kan heller ikke passe, at alle postkort automatisk er kunst. Dette har dog ganske rigtigt en god komposition. Jeg ville vove {{Anonymous-EU}}-licensen, som jeg selv lige har brugt på nogle anonyme besættelsestidsbilleder, hvor der næppe dukker en ophavsmand op, når ingen har meldt sig i løbet af de sidste mere end 60 år. Mvh.--KLN 8. maj 2010, 10:50 (CEST)

Postkortet opfylder de generelle kriterier for værkshøjde og derfor ser jeg det som naturligt, at det er omfattet af 70 års-reglen. Samtidigt er det også omfattet af ophavsrettens §63 stk. 2:

Stk. 2. Når et værk er offentliggjort uden angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, da værket blev offentliggjort. Består værket af flere dele, bind, hæfter, numre eller serier, gælder der en særskilt beskyttelsestid for hver enkelt del.

Med andre ord kan jeg kun konkludere, at det er PD-70. Det skal dog bemærkes at vi har ikke en skabelon på DaWiki der svarer til commons:Template:Anonymous-EU, så den skal først laves. Alternativt skal billedet blot flyttes til Commons :)

@KLN Værksbegrebet har i øvrigt intet med kunst at gøre, men taler blot om et produktet skal være frembragt ved en selvstændig skabende proces. --Henrik (heb - tidligere hebster) 8. maj 2010, 12:44 (CEST)

Jeg er enig i, at postkortet opfylder lovens kriterier for værkshøjde. Derudover vil jeg blot gøre opmærksom på, at et værk ikke nødvendigvis er anonymt i lovens forstand, blot fordi du ikke kan identificere ophavsmanden:

Grundet hensynet til dokumentation skal det - som ved alle andre licenstyper - sandsynliggøres, at filen rent faktisk er udgivet under den angivne licens. Dette kan (i dette tilfælde) eksempelvis ske ved, at der er gjort et (fornuftigt) forsøg på at identificere ophavsmanden. --|EPO| ^COM: 9. maj 2010, 23:49 (CEST)

Jeg fyrer lige en mail af til lokalarkivet i Hadsten og ser om de kan være behjælpelige. Knud Winckelmann 11. maj 2010, 03:59 (CEST)

Så var der svar fra Lokalarkivet:

Postkortet med billedet fra Søndergade i Hadsten – set fra nord mod syd – er taget mellem 1908 og 1914.

Hjørneejendommen Søndergade 1 med svanen på gavlen blev iflg. www.ois.dk bygget 1914. Den findes i dag, men ses ikke på billedet.

Hus nr. 2, der ses lige efter bommene, er Søndergade 7, som er bygget 1908 også iflg. OIS. Dette hus findes også i dag.

Bemærk at Hadsten er stavet med 2 e’er, hvilket også fortæller, at billedet er fra omkring 1900.

Længst til højre ses gavlen af Wensels Kro og bag telefonmasterne gavlen af rejsestalden.

Vi er i færd med at skanne glasplader fra fotograf Peder Olsen, Hadsten, som har taget mange billeder af Hadsten. Vi er dog ikke kommet til dette billede endnu.

Peter Olsen boede i Hadsten fra før 1900 og afhændede forretningen, måske i 20’erne til fotograf Anna Nielsen, som har brugt flere af hans motiver.

En anden mulighed er fotograf Chr. R. Kleis, Aarhus, som vi har ihvert fald ét postkort fra med billede fra Søndergade. Det bærer påskriften Gadeparti fra Hadsten.

Jeg ved ikke noget om hans forretning.

Knud Winckelmann 11. maj 2010, 17:54 (CEST)

Med det svar efterlades fotografiet i en gråzone: Der er to mulige fotografer, men det er fortsat uklart, om det overhovedet er én af disse to. Vi kan ikke konkludere, om dette er et anonymt værk.

Eftersom vi ikke kan være sikre på, at billedet er frit, bliver det desværre nu slettet. --|EPO| ^COM: 14. maj 2010, 21:55 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Oversættelse med eller uden kilder?

Jeg har forsøgt at rode gennem arkiverne for at finde mit svar, for jeg ved at det er blevet spurgt nogle gange før. Nu har jeg så et spørgsmål i 3 dele, men for nemhedens skyld synes jeg det var nemmere at spørge det hele på én gang. Har læst (bl.a.) Wikipedia:Landsbybrønden/Kilder, men synes ikke at der er en endelig konklusion.

Nu har jeg gennem de sidste par dage oversat Apple II fra engelsk wiki, men i processen har jeg taget kilderne med (og forsøgt at flytte dem på plads så det passer med hvordan vi nu gør det på den danske). Men nu er jeg så blevet i tvivl om det var det rigtige at gøre. Har fundet nogle andre artikler på dansk, som bærer præg af at være oversat fra en:wiki, men uden kilder. Og så er spørgsmålet om man skal sætte den oprindelige artikel ind som kilde (på en eller anden måde)??

Andet spørgsmål er, hvordan vi opgiver kilderne på dansk, især når de nu er oversat. Jeg kiggede på stilguiden, men kunne godt bruge lidt mere uddybende forklaring, især fordi på engelsk wiki bruger vi skabeloner, som bl.a. {{cite:magazine}}, men når jeg bare har kopieret <ref> mærkerne, er jeg løbet i den lille ting, at de skabeloner altså ikke eksisterer på den danske, ihvertfald ikke med samme navn.

Sidste spørgsmål er så om vi har noget "mærke" vi klistrer på oversatte artikler? Jeg mener noget i retning af "Hoveddelen af denne tekst er oversat fra <indsæt sprog>.". Mere fordi hvis der nu er lidt spøjse vendinger i teksten, ville mærket forklare at "nå ja, det er fordi den er oversat", og så gøre opmærksom på at man altså godt må hjælpe med at skrive det lidt mere dansk. Ikke at jeg siger at min egen eller andres oversættelser er dårlige, men jeg går ud fra at problemet dukker op en gang imellem, nogle vendinger er trods alt en smule anderledes på andre sprog. --Metalbunny 7. maj 2010, 20:25 (CEST)

Jeg fandt {{Kilde artikel}} på kategorisiden over kildeskabeloner (Efter lidt heldig klikken i listen over brugte skabeloner på artiklen). Den virker umiddelbart som den mest relevante, så jeg byttede alle {{cite:magazine}} ud med den. Men de andre 2 spørgsmål savner jeg stadig et svar på. --Metalbunny 7. maj 2010, 21:15 (CEST)

De originale kilder må naturligvis altid gengives. Men hvis de tilsvarende oplysninger fremgår af danske kilder, må man godt udskifte dem med dem. Navnlig når vi kommer udenfor nabosprogene, kan man jo ikke altid gå ud fra, at læserne kan forstå originalkilderne. Men omvendt er der selvfølgelig en del tilfælde, hvor danske kilder ikke findes, og hvor man så må beholde de originale. I alle tilfælde må dog bemærkes, at engelsk Wikipedia er noget mere krævende med hensyn til kilder end dansk. De har jo mange flere brugere, hvor vi andre bedre kender vores lus på gangen og ved hvem, der normalt må anses for pålidelige. Men det rykker selvfølgelig ikke ved, at hvis en originalartikel er dækket af kilder, skal oversættelsen naturligvis også.

Et mærke til brug på oversatte artikler i almindelighed har vi ikke. Det er mange artikler, det drejer sig om, så nytten vil blive noget udvandet. Desuden skulle oversættelsen jo helst være sådan, at læserne netop ikke bemærker, at det er en oversættelse, selv om det selvfølgelig kan være svært helt at undgå. Til de helt dårlige oversættelser har vi dog skabelonerne {{dåsedansk}} og {{sprog}}. --Dannebrog Spy 7. maj 2010, 21:37 (CEST)

Jeg har godtnok været på udkig efter kilder på dansk, men det tager jo så lidt længere tid at opdrive (hvis de findes), end blot at kopiere de originale. Nu prøver jeg så at holde mig til artikler der er indenfor min expertise, som gør det lidt nemmere at vide hvor der skal ledes. Men tak for svaret :). Og ja, kildehenvisninger på engelsk wiki er lidt mere omfattende. Har så også bemærket at de skriver deres kilder i spalter, hvor vores stadig er i bredformat. --Metalbunny 7. maj 2010, 22:50 (CEST)

Hei! Jeg oversetter en del danske artikler til norsk og setter alltid på en skabelon som sier det på artikkelens diskusjonsside. F.eks. denne: [1] En slik skabelon er enkel å lage. Vennlig hilsen Anne-Sophie Ofrim 7. maj 2010, 22:25 (CEST)

Flot skabelon :), og netop noget i den retning jeg havde i tankerne. Men det kan være du kan forklare mig hvad "slik" betyder. Har stødt på det både på norsk og svensk, men er ret sikker på at det intet har gøre med hvad slik er på dansk. Og mit udanske er altså ikke for godt. --Metalbunny 7. maj 2010, 22:50 (CEST)

"Slik den var" -> "Som den var". Knud Winckelmann 7. maj 2010, 22:52 (CEST)

@Knud: Tak :) Lærer hele tiden noget nyt heromkring --Metalbunny 7. maj 2010, 23:55 (CEST)

Et problem med sådan skabelon er at den risikerer at blive misvisende med tiden. Oversættelser er nemlig også åbne for redigeringer og suppleringer. Nogle gange bliver fejl fra originalen rettet, og andre gange kommer der supplerende stof til fra andre kilder. Så den skabelon, der passede fint engang, vil på et senere tidspunkt måske kun dække halvdelen eller en trediedel af artiklen. --Dannebrog Spy 7. maj 2010, 23:11 (CEST)

De bruger også en skabelon på diskussionssiderne på enwiki af copyright mæssige årsager, se fx Copying within Wikipedia. Det bør markeres hvilke to versioner der er samhørende. Christian75 7. maj 2010, 23:26 (CEST)

Nu har jeg godt nok skrevet i historikken at det er oversat fra engelsk wiki, men ellers kunne man vel datere skabelonen? Noget i retning af "per 4. maj 2010 er denne artikel helt eller delvist oversat fra....". Bruger:Anne-Sophie Ofrim's skabelon indeholder jo en mulighed for at markere hvilken revision af den "fremmede" artikel der er brugt.

For eksperimentern skyld har jeg oversat den til Bruger:Metalbunny/Skabelon:Oversat, men jeg har så ikke meget styr på skabelonerne at jeg kan finde ud af at få rammerne og den slags til at se rigtigt ud (endnu). --Metalbunny 7. maj 2010, 23:55 (CEST)

Skabelonerne {{cite}} og vist også de øvrige har en parameter der hedder sprog eller language som kan sættes lig med fx engelsk, nogen foretrækker at skrive fx {{en sprog}} = (engelsk) som det første på linje. (Bemærk de danske links skal ikke markeres med sprog.) Mvh. -- Christian75 7. maj 2010, 23:26 (CEST)

Ideelt set bør man angive, hvilken version af den udenlandske artikel, man har oversat. Versionen findes ved at klikke på punktet "permanent link" i venstremenuen. --Sir48 (Thyge) 8. maj 2010, 01:33 (CEST)

Jeg har så et tillægsspørgsmål til det med skabelonerne: Skal nye skabeloner godkendes før de må bruges, eller lægger man dem bare ind under Skabelon: og bruger løs? --Metalbunny 8. maj 2010, 10:40 (CEST)

Nej hverken skabeloner, artikler eller kategorier skal godkendes. Derimod bør man altid overveje nytte, behov og konsekvenser. For skabeloner gælder at vi i forvejen har rigtig mange af dem og efter en dels mening for mange. I det her tilfælde står vi med en skabelon, hvis oplysning måske nok kan en hjælp ved tvivl om artiklens indhold, men som den almindelige læser forhåbentlig ikke har brug for. Men omvendt kunne det måske være relevant med en skabelon, der sagde noget i stil med: "Denne artikel er oversat fra (indsæt sprog) men behøver tilretning af sproget." Jeg kunne ihvertfald godt bruge en til Postmand Per, der pt. er en noget ubehjælpsom oversættelse fra nederlandsk. --Dannebrog Spy 8. maj 2010, 23:30 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ny notabilitets-skabelon

Med udgangspunkt i den engelske version af {{notabilitet}} foreslår, jeg at vi udformer en mere tidssvarende og bløder, end den nuværende vi anvender som jo nærmæest er en svingende blodøkse over artiklen. Et udgangspunkt for en debat over en ny skabelon kunne være følgende:

Begrænset eller ingen notabilitet Denne artikel vurderes at begrænset notabilitet, hvorfor den bør omskrives så den tilpasses Wikipedias kildekriterier, ellers kan den blive indstillet til sletning.

--Henrik (heb - tidligere hebster) 8. maj 2010, 11:56 (CEST)

God idé med en venligere formulering, men skal det ikke være ...så den tilpasses Wikipedias kriterier for for notabilitet og kilder ... ? En gennemgang af siden Wikipedia:notabilitet er vist også tiltrængt. - Nico 8. maj 2010, 12:31 (CEST)

Det virker lidt for mig som om at Heb blander normerne om notabilitet og kilder sammen. Kilder kan afklare om en ting er notabel eller ej men bør også være der, når den helt sikkert er notabel. Notabilitet er derimod et spørgsmål om, hvor vidt tingen har den fornødne almene interesse, kilder eller ej. En ting kan ikke gøres notabel med en ændret artikel i sig selv, men en ændret artikel kan vise hvorfor en ting er notabel. Så kravet må vel være, at hvis man mener den omhandlede ting er notabel, skal artiklen omskrives, så det fremgår hvorfor, gerne suppleret med kilder.

Wikipedia:notabilitet bør afgjort have en overhaling. Ihvertfald så det fremgår, at vi på nogle områder regner alt for notabelt, og modsat hvorfor en virksomhed med tre medarbejdere måske ikke har helt samme interesse som en med 3.000. --Dannebrog Spy 8. maj 2010, 23:51 (CEST)

Heb blandet bestemt ikke normerne om notabilitet og kilder sammen. Han skriver derimod at han tager udgangspunkt i den engelske version. --Henrik (heb - tidligere hebster)

Du behøver ikke omtale dig selv i tredie person, den slags betragtes som barnligt eller arrogant. At jeg gjorde det skyldtes at mit indlæg kom efter Nicos, hvorfor det var nødvendigt at påpege hvem jeg mente (undladelser kan af og til give anledning til unødig forvirring).

Med hensyn til den engelske skabelon, så står der i den: "This article may not meet the general notability guideline. Please help to establish notability by adding reliable, secondary sources about the topic. If notability cannot be established, the article is likely to be merged, redirected, or deleted." Oversat til dansk: "Denne artikel lever måske ikke op til de generelle kriterier for notabilitet. Hjælp venligst med at godtgøre notabilitet ved at tilføje pålidelige sekundære kilder om emnet. Hvis notabilitet ikke kan godtgøres, vil artiklen sandsynligvis blive sammenskrevet, omdirigeret eller slettet."

Den engelske skabelon er med andre ord beregnet til tvivlstilfælde, hvor den danske modsat nærmest går ud fra, at der ikke er tvivl. Men måske kunne det være på sin plads med en særskilt skabelon til netop tvivlstilfælde. Ingen har jo forstand på alt, så nogle gange kan det være en fordel at vente, til andre har set på sagen. --Dannebrog Spy 9. maj 2010, 13:15 (CEST)

På engelsk wiki har vi flere gange haft diskussionen om hvorvidt noget er notabelt blot fordi der er kilder til at bevise deres eksistens. Det store problem på engelsk er så godt nok at sproget dækker over en lille halv milliard mennesker spredt over adskillige lander, og der derfor er flere millioner tidsskrifter og andet af mere eller mindre respektabel karakter der bruges som kilder til at underbygge dette og hint. På dansk er problemet så af en lidt mindre karakter, men jeg synes at huske at vi også har haft den oppe at vende hér; hvorvidt en person eller et emne er notabelt blot fordi det er omtalt i en lokalavis eller et ugeblad. Hvis man ikke kan finde nogen eksisterene kilder, må et mindstekrav da være en henvisning fra andre wiki-artikler. Men at klistre en artikel til med skabeloner hjælper jo heller ikke, hvis der vitterligt ikke er nogen der kan finde noget at skrive om det. Så ender vi bare med at løbe ind i et spørgsmål om hvor mange skabeloner der skal til før en artikel bør slettes istedet. Vi har nogle artikler hvor der er 3-4 advarsler om sprog, kvalitet, kilder, og andet, og kun 5-6 liniers tekst, hvor skabelonerne faktisk tager mere plads end artikelteksten. Ideen med hele notabilitetskravet er jo at udelukke artikler hvor vi kan finde flere fejl end ting vi ønsker at gemme, jeg synes ikke at det gør noget at {{notabilitet}} er lidt hård for at understrege netop dét. Der er jo ingen idé i at have artikler som vi ikke kan stå inde for. --Metalbunny 9. maj 2010, 15:21 (CEST)

Jeg er stærkt imod en lempelse af notabilitets kravene. Hvis vi til sidst endte med at have artikler om alle mulige skoleelever og deres kammerater, vil Wikipedias troværdighed blive nedsat. Så sådanne artikler bør fortsat kunne slettes on sight. mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 9. maj 2010, 15:27 (CEST)

Christian Giersing: Her på siden diskuteres det, hvordan skabelonen {{notabilitet}} skal se ud. Selve notabilitetsspørgsmålet diskuteres på Wikipedia:Landsbybrønden/Opgør med notabiliteten - er det tid til en ny strategi?.
- Sarrus (d • b) d. 9. maj 2010, 16:25 (CEST)

Jeg kan helt tilslutte mig ovenstående indvendinger. Som jeg tidligere har nævnt, hænger "begrænset notabilitet" ofte tæt sammen med tvivlsomme eller få kilder. Hvis disse artikler bevares som en slags andenrangsartikler, kommer der en voksende mængde indhold af tvivlsom karakter; både mht. kilder og notabilitet. Derfor kræver disse artikler, hvis de modsat den nuværende praksis oftere skal bevares, øget eftersyn, påsætning af skabeloner etc., der stjæler tid fra vigtigere arbejde på projektet. Det er altså næppe umagen værd. Når der opstår tvivl, kommer der jo en diskussion, og først da svinges blodøksen - eller artiklen benådes. --KLN 9. maj 2010, 22:15 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Chrysler her eller der

I dag oprettede jeg en række artikler, Chrysler, Dodge, Chrysler Corporation, DaimlerChrysler, Chrysler Group LLC, ingen af dem færdige, men jeg ville have hele sættet på plads før jeg gik på biblioteket.

Jeg nåede så ikke til Daimler før PHansen lagde en FLYT ind på Chrysler Group LLC (om at flytte den til Chrysler, som det er på engelsk og tysk (jeg har ikke kigget på de andre, for jeg kan ikke sprogene)).

Men som jeg også skrev på diskussionssiden "derovre", så havde jeg en idé med den måde jeg gjorde det på. Jeg kan godt følge det princip de har på de: og en:, uden at jeg mener det er helt korrekt. Jeg vil gerne klistre mine halvfærdige artikler sammen til en start på Chrysler siden, men i og med at Chrysler i dag er en paraplyvirksomhed, og Chrysler bilerne blot ét af de mærker de producerer, mener jeg ikke at have bilerne med på artiklen over firmaet er det helt rigtige, foruden at både den tyske og den engelske beviser at gør man det på den måde bliver artiklen afsindig lang, og det er meget svært at finde det om bilerne. Jeg mener at hvis man nu gerne vil læse om bilerne, og egentlig er ligeglad med selskabet bag, er det bedre at have bilerne som en seperat artikel, således at det er muligt at finde dem, lidt lettere. Engelsk har bilerne under en:Chrysler (division), men det eneste link til artiklen er begravet på hovedartiklen om chrysler, og er ikke at finde på disambig. Tyskerne har til gengæld det hele med på samme side, og så vidt jeg forstår af diskussionssiden kan de ikke blive enige om hvorvidt bilerne skal blive på koncernsiden eller ej. Chrysler selv skelner mellem Chrysler bilerne (chrysler.com) og Chrysler firmaet (chryslergroupllc.com).

Mit spørgsmål er så, hvad gør jeg nu? Jeg er ikke imod at lave overensstemmelse med de andre, intet af det jeg har lavet kan betragtes som andet end en start, så at flette det samman er ikke det større problem. Men inden jeg går i gang med at flytte tingene rundt, ville jeg godt have en konsensus om hvordan det skal se ud. Engelsk og tysk gør det forskelligt (og de engelske redirects har forkerte navne, og deres disambig mangler links), så det er ikke blot at gøre det "ligesom de andre". Jeg mener ikke at gøre som på den engelske, hvor Chrysler har fået efternavnet division er korrekt, fordi INGEN af de andre mærker hedder (division), selvom de reelt er det. Men jeg vil ikke begynde at flytte og redirect og så risikere at det senere blive besluttet at gøre det på en anden måde. --Metalbunny 10. maj 2010, 01:27 (CEST) (og unskyld længden, kortfattet er ikke et begreb jeg kender).

Jeg synes blot du skal arbejde videre med din plan. Der var ingen links til "andre sprog", derfor forslaget. Hvis du laver en {{Navboks}}-skabelon til de artikler du har planlagt, bliver det muligt på en let måde at komme rundt - og finde en vej til de andre sprogs artikler. -- Mvh PHansen 10. maj 2010, 07:48 (CEST)

Jeg kiggede lidt på historikken på tysk og engelsk, og årsagen til at deres er lavet på den måde den nu er, er fordi artiklerne er "gamle", fra før fusionen, og i stedet for at flytte artiklerne så linket passer med titlen (så det med fed er det samme som titel som de gamle guidelines siger man skal) skriver der blot videre på de gamle. Synes så også at det på en måde er utroligt at vi efter 6 år (eller er det 7 med da.wiki?) stadig mangler så mange mærker, modeller, og producenter. Det var mest det jeg gerne ville bøde på, for de røde links irriterer mig. (Skrev Metalbunny (diskussion • bidrag) 10. maj 2010, 10:50. Husk at signere dine indlæg.)

Ok. Har nu oprettet {{Skabelon:Navboks Chrysler}} og {{Skabelon:Navboks Daimler}}. Vil herefter klistre dem ind hvor de nu hører hjemme. Er så lige stødt på en mystisk ting her på den danske, Daimler er en redirect til Gottlieb Daimler... (Skrev Metalbunny (diskussion • bidrag) 10. maj 2010, 11:18. Husk at signere dine indlæg.)

En ide er at lade halvfærdige artikler stå i en privat sandkasse (eller flere), til de er "flyvefærdige" på samme måde, som du har gjort med skabelon:oversat. Mvh --Sir48 (Thyge) 10. maj 2010, 13:34 (CEST)

Ja det overvejede jeg så også bagefter. Fandt så også ud af at jeg laver en hel del flere link-fejl når jeg skriver sent på aftenen. --Metalbunny 10. maj 2010, 15:20 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Information linker til Wikipedia

Til orientering: Dagbladet Information har lanceret et projekt, hvor artiklerne linker til Wikipedias opslag: Information.dk - nu med Wikipedia. Det er indtil videre blevet meget positivt modtaget (fuldt fortjent, synes jeg). --KLN 10. maj 2010, 02:01 (CEST)

Se også DBpedia: " ... om at trække struktureret information ud af Wikipedia og gøre det anvendeligt i andre sammenhænge, herunder at forbinde indholdet med informationer fra andre internet- eller web-anvendelser...." -- Mvh PHansen 10. maj 2010, 07:40 (CEST)

Det er et gevaldigt skulderklap, som kun kan animere til yderligere at forbedre da-wiki. --Arne (Amjaabc) 10. maj 2010, 08:58 (CEST)

Det kan måske også trække nogle af de folk ind som "ikke vidste at der var Wikipedia på dansk". Så skal vi bare have de andre medier (især TV2) til at holde op med at linke udelukkende til engelsk wikipedia. Men Amjaabc har ret, det kan være det kan hjælpe på at få at da.wiki op på samme niveau som "de gamle". --Metalbunny 10. maj 2010, 10:43 (CEST)

Denne type eksterne anvendelser af (den danske) Wikipedia er da helt klart en stor motivationsfaktor til forbedring af artiklerne :-) Er nogen i øvrigt klar over hvor ofte oplysninger i faktaboksene opdateres af Dagbladet Information? Her har jeg specielt hærværk/nonsens-redigeringerne i tankerne og hvor stor risikoen for at denne type redigeringer slipper igennem patruljeringen/hærværksbekæmpelsen (i stil med denne her) og videre til de eksterne websider, der benytter sig af en lignende funktionalitet. Selv om der ligger en passende disclaimer under faktaboksen, vil det stille (den danske) Wikipedia i et noget dårligt lys, hvis forkerte informationer forplantede sig videre til de såkaldte "kunder". Dette er endnu en god grund til at FlaggedRevisions (i en eller anden form) bør indføres snarest muligt. — Froztbyte 12. maj 2010, 01:47 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Udfasning af {{substub}}

Nu har jeg så gennemgået alle substubbene en gang til. Konklusionen er at jeg ikke synes at vi kan tillade os at slette en eneste af artiklerne i Kategori:For korte artikler. Jeg mener derfor at vi skal udfase skabelonen og i stedet bruge andre skabeloner der passer bedre og som rent faktisk udstråler det rette budskab:

• {{ordbog}} - På artikler der ikke kan blive andet end et ordbogsopslag
• {{snævert emne}} - På artikler der bør flettes ind i en anden artikel, i det mindste indtil videre

  {{snævert emne}} skal stoppe samtidig stoppe med at være en sletningsskabelon.

• Diverse {{stub}}-skabeloner - På artikler som kan udvides ud over stub-længde på langt sigt

  Stub-begrebet skal udvides til at dække alle artikler der er for korte

• {{notabilitet}} - På artikler som beskriver et emne der ikke er relevant for særligt mange mennesker

Når {{substub}} ikke bliver brugt længere skal den slettes.

Med disse ændringer håber jeg at vi kan ændre brugen af skabeloner så sletningsskabeloner kun bruges når der rent faktisk kan komme en sletning på tale. --Morten LJ 25. jun 2007, 00:17 (CEST)

Jeg kan kun tilslutte mig ovenstående forslag, hvilket i lyset af tidligere diskussioner nok næppe kommer som nogen overraskelse. Jeg synes de andre sletteskabeloner udmærket dækker alle artikler der i fremtiden bør slettes fra wikipedia. Substub-skabelonen er blevet til et redskab kun få administratorer bruger, og er som sådan undtaget fra en almindelig konsensussøgende debat om hvad der bør slettes og hvad der bør bevares på wikipedia. --Rasmus81 25. jun 2007, 00:55 (CEST)

Jeg må lige anholde den der administrator-myte; der er flere brugere, der påsætter {{substub}} - men den har da det problem, at den gør artikellængde til et argument i sig selv. --Palnatoke 25. jun 2007, 12:00 (CEST)

Mht. sletning af skabeloner, så vil jeg nu hellere kaste udtjente skabeloner over i en kasse for sig; det gør det nemmere at læse tilbage gennem artikelhistorikken - også for ikke-administratorer. --Palnatoke 25. jun 2007, 12:03 (CEST)

(redigeringskonflikt med Palnatoke)

Jeg er ikke enig (hvad der nok heller ikke er overraskende ;). Jeg vil gerne støtte ideen om at benytte mere beskrivende skabeloner (ordbog/snævert emne/notabilitet) hvor det er muligt, men jeg er uenig i at substub-markering bliver overflødiggjort alene ved at øge brugen af andre skabeloner.

Et par eksempler:

• Gustaf Fröding. {{ordbog}} er af indlysende grunde ikke relevant. {{snævert emne}} - tja, hvis man skal flette artiklen ind i en anden, skulle det være en oversigtsartikel over svenske digtere - en sådan har vi vist ikke. {{notabilitet}}? - ikke i mine øjne. Han regnes jf. enWiki og noWiki for en af Sveriges største digtere, så der skulle ikke være problemer med notabiliteten.
• Henrik Prip. Hvis der ikke havde været en del henvisninger, ville jeg have slettet den - de tre informationer den indeholder nu (han er dansk, skuespiller og har medvirket i Absalons hemmelighed) er for lidt til at give mening. Omvendt tager det kun et øjeblik at lokalisere ham på IMDB og danskefilm.dk - og med de to sider som kilder, kan artiklen hurtigt bringes væk fra substub. Mht. skabelonmærkning er det samme smøre som før - jeg mener ikke der er problemer med notabilitet eller at det er et snævert emne.
• Koi... Mil Gaya. Notabel og ikke udpræget snæver - men kort.
• Paso doble. Flere andre danse har korte eller længere artikler, så notabiliteten skulle være i orden. Snævert emne kunne måske være relevant, men hvis man skal reagere på en sådan markering, skal der findes (eller oprettes) en artikel som det snævre emne kan skrives ind i. Det kunne måske være dans her, men den er ikke helt oplagt. Hvis man sætter {{snævert emne}} på paso doble antyder man vel også at det ikke kan bære en hel artikel i sig selv - hvad jeg mener er forkert. Problemet med artiklen (og andre lignende artikler) er at der er skrevet for lidt om dem - ikke at det er svært/umuligt at skrive nok om dem.

Summa summarum - jeg synes det er en fin hensigtserklæring at prøve at holde antallet af artikler i Kategori:For korte artikler nede, men jeg mener ikke at kategorien kan udfases. -- JGC 25. jun 2007, 12:12 (CEST)

Palnatoke: Enig, så skal der bare lige sættes en eller anden kommentar på skabelonen om at den altså ikke skal/må bruges længere.

JGC: Jeg forstår ikke din argumentation, hvordan kan det være argument nok for sletning at en artikel er for kort? Hvis en artikel er for kort så skal den i mine øjne gøres længere, til at opfordre til at skrive længere har vi allerede {{stub}}. Jeg forstår ikke hvorfor vi skal genere folk med en skabelon der fortæller dem at en artikel er kortere end kort og derfor vil blive slettet, uden at den nogensinde bliver det. Sandheden er at vi ikke kan tillade os at slette substubbene og det skal vi tilrette vores praksis med skabelonerne til. --Morten LJ 25. jun 2007, 12:23 (CEST)

Konkret forslag: lad {{substub}} redirecte til {{stub}} - så kan vi nøjes med at finde de kritisk korte artikler via Speciel:Korteste sider. --Palnatoke 25. jun 2007, 12:37 (CEST)

Jeg behøver vist bare at henvise til Wikipedia:Landsbybrønden/Sletning af gamle "For korte artikler" for at gøre mit synspunkt klart. Vi skal selvfølgelig være i god tro men at bruge stub er måske ikke det bedste. Jeg ved ikke om folk har kigget i Kategori:Artikelstump for nylig men den er "pænt" stor og dette selvom der findes stubbe til forskellige emner (som folk desværre ikke bruger). Jeg vil medgive at ikke alle substubbe skal slettes, men jeg synes at substubbe bør have akut hjælp da vi som før skrevet ikke kan være bekendt at gøre grin med folk med artikler som Henrik Prip. Hvis folk søger efter ham er det nok fordi de vidste han var med Absalons hemmelighed (som jo automatisk gør ham til skuespiller). Altså får jeg intet ud af at bruge Wikipedia, det tror jeg ikke jeg vil mere og det vil jeg sige til alle mine venner. --Broadbeer, Thomas 25. jun 2007, 13:07 (CEST)--Broadbeer, Thomas 3. jul 2007, 14:30 (CEST)

(redigeringskonflikt med Broadbeer)

Hvis en artikel er så kort at den ikke giver mening som selvstændig artikel, kan jeg ikke se problemet i at slette den. Jeg er enig i at den bedste måde at håndtere en substub på er ved at udvide den så den ikke længere er substub - men jeg mener det er en dårlig ide at forbyde sletninger af substubbe. Du skriver at vi ikke kan tillade os at slette substubbene - hvad er begrundelsen for det? Så vidt jeg kan se har du i din - i øvrigt prisværdige - oprydning af Kategori:For korte artikler selv slettet flere substubbe ([2]) - hvorfor er det så et problem at slette flere/andre?

Jeg er enig i at det kan være et problem at have artikler der ligger i substub-kategorien for evigt. For mig at se er det bare en dårlig løsning at fjerne kategorien. Uden substubmarkeringen risikerer vi at mængden af helt korte artikler vokser, fordi brugere ikke bliver opmærksomme på at en artikel er så kort at det er et problem. Det vil samtidig også udvande stubbegrebet hvis man ikke længere kan sortere for korte artikler fra i en oversigt over stubbe.

For mig at se er der to emner der er relevante her i debatten. Dels spørgsmålet om hvorvidt {{substub}} skal være en slettekategori og dels spørgsmålet om hvorvidt skabelonen overhovedet skal bruges. Jeg mener stadig det er relevant at have "slettetruslen" med i substub-teksten, men hvis der er stemning for at substubbe generelt ikke skal slettes er det fint nok at ændre den. Jeg vil til gengæld være meget imod helt at udfase skabelonen. For mig at se er fordelen ved at have den langt større end ulempen ved "evige substubbe". -- JGC 25. jun 2007, 13:12 (CEST)

Igen enig med Palnatokes udvidede foreslag, korteste sider er i øvrigt mere praktisk end substub idet substub kategorien er en manuelt genereret udgave af den automatiske liste. Broadbeer, hvis du er så træt af Henrik Prip så sæt den ind på WP:SDBS eller skriv den længere. Og JGC og Broadbeer, hvis i virkelig tror at substub "truer" folk til at skrive længere, hvorfor er der så så mange substubbe? --Morten LJ 25. jun 2007, 22:28 (CEST)

Problemet med Speciel:Korteste sider er at den har ALT med, således også flertydige sider og sågar forsiden, altså ikke direkte nyttig. --Broadbeer, Thomas 25. jun 2007, 23:33 (CEST)

Det er korrekt at Speciel:Korteste sider har et antal sider med, som *skal* være korte. For den rutinerede bruger er dette problem nok ikke så stort, men det er da en irriterende ting. Man kunne muligvis lokke Bruger:Byrial eller en anden til periodisk at fremtrylle en "vasket" version af siden. --Palnatoke 25. jun 2007, 23:56 (CEST)

Morten, Lhademmor har givet et konkret eksempel på at truslen om sletning faktisk bevirkede at en artikel blev udvidet (jf Sletning af gamle "For korte artikler", 5. jun 2007, 11:55 (CEST)). Men det er da ingen mirakelkur. En del - formentlig de fleste - substubartikler oprettes af folk med ret få redigeringer på bagen. Nogle af disse brugere bliver grebet af projektet og finder ud af at skrive gode (og lidt længere) artikler. Mange andre siver formentlig væk igen - næsten uanset hvad man gør ved det. Ja, der er mange substubbe pt - men det er svært at vide om der ville være flere eller færre hvis substub-markeringen ikke blev brugt - eller hvis den ikke indeholdt noten vedr. sletning. -- JGC 26. jun 2007, 02:06 (CEST)

JGC: Eftersom den redigering du henviser til er lavet af Lhademmor selv, skal jeg så forstå det således at substubbe er til for at lokke rutinerede brugere til? --Morten LJ 26. jun 2007, 09:24 (CEST)

Jeg kan ikke se hvorfor man ikke specielt skal mæreke artikler som ingern vel er uenig om at helst skulle udvides straks. ved at mærke en artikel med substub er det mugligt at finde for tynde artikler samtidigt gør det læseren opmærksom på at vi godt ved at artiklen er for kort/tyndæ. De gange jeg har gemmengået kategorien mht sletning var der ca en fjeredel af aftiklerne ser blev omklaseret til sutbbe. Desuden er der sikkert mange substube som i løbet af en måned er blevet udvidt ug samtidigt omklaseret.--Jan Friberg 26. jun 2007, 09:50 (CEST)

Substubskabelonen er ikke en motivationsfaktor, men snarere en nødvendig kvalitetsforanstaltning. De allergroveste substubbe skader Wikipedia mere, end de gavner, af følgende årsager (som jeg også tidligere har givet udtryk for):

• De giver ingen information, som man ikke ville have fået ved en simpel Google-søgning.
• De giver et indtryk af, at dansk Wikipedia er umodent og af lav kvalitet.
• De fjerner muligheden for at motivere gennem røde links. Intet giver blod på tanden som muligheden for at oprette en ønsket artikel fra bunden. Vi har tidligere debatteret, om denne faktor er vigtig – det vil jeg stadig mene, den er.

Så det kan godt være, at der nu er blevet ryddet flot ud i substubbene, men der vil konstant komme nye til, og af den grund er det nødvendigt med en skabelon til at udpege dem. Derved kan skribenterne hurtigt se, at der forventes et lidt højere kvalitetsniveau, og hvis de ikke udvider artiklen af den grund, er alle bedre tjent med en sletning. --PhoenixV 26. jun 2007, 09:55 (CEST)

Jeg er langt hen ad vejen enig med PhoenixV. Spørgsmålet er så hvor konkret advarslen om evt. sletning skal være.

Morten - formålet med substubmarkeringen er ikke at lokke rutinerede brugere til, men at gøre opmærksom på en artikel med en problematisk længde (se PhoenixV's liste mht. de konkrete problemer). Det er sådan set underordnet om det er en rutineret bruger eller en nybegynder der reagerer på en slettemarkering - det væsentlige er at man qua truslen om sletning kan se om der er brugere der kerer sig om en artikel eller om den i forfattermæssig henseende er forældreløs.

Det kunne være interessant at se en opgørelse over udviklingen blandt substubbe. Fx en fordeling på følgende kategorier:

• substub → udvidelse → stub (el. normal artikel)
• substub → anden kvalitetsskabelon (snævert emne/notabilitet etc.)
• substub → sletning
• substub → stub (uden reel udvidelse)

Jeg ved ikke om der kan laves databasekørsler der kan sætte nogle tal på, eller om det er noget man må tage på fornemmelsen. Lige nu synes jeg der er lidt for mange usikkerheder i hvordan substubbene egentlig udvikler sig. -- JGC 26. jun 2007, 10:46 (CEST)

PhoenixV: Dine tre punkter: 1) Jeg kan ikke se hvordan det skader at vi videregiver information som man kan finde et andet sted, måske bliver folk endda provokeret til at forlænge artiklen, hvem ved. 2) Vi er på et tidligt stadie og det kan vi ikke skjule, 3) Motivationen med røde links udebliver fordi substubbe IKKE slettes (og i øvrigt aldrig vil blive slettet). JGC: Til at gøre opmærksom på artikler af problematisk længde har vi allerede diverse {{stub}}-skabeloner. --Morten LJ 26. jun 2007, 12:43 (CEST)

Der er for mig at se en væsentlig gradsforskel på den problematiske længde i en substub og den problematiske længde i en stub. Stubmarkeringen behøver i øvrigt ikke at handle om længde - jeg kan sagtens forestille mig lange artikler der stadig er stubbe fordi de kun berører dele af et emne (eksempelvis lange lister uden nogen god indledning).

Mht til sletningen er det jo ikke rigtigt at substubbe ikke slettes - som nævnt tidligere har du selv slettet substubbe, senest for mindre end en time siden. Nogle substubbe bliver måske aldrig slettet - og det kan være at det er et problem. I mine øjne burde man tage disse "langvarige substubbe" op en gang imellem på WP:SDBS og så lade dem blive slettet hvis ingen vil udvide dem. Men vælger man bare at holde status quo - og dermed lade visse substubbe ligge - er det i mine øjne stadig bedre end bare (teknisk) at opgradere dem til rigtige stubbe. -- JGC 26. jun 2007, 13:01 (CEST)

(redigeringskonflikt) Jeg er ret uenig i din argumentation, Morten.

1. Det skader selvfølgelig ikke i sig selv med information, men fordi artiklen så allerede er oprettet, er der måske ikke andre, som vil lægge arbejde i den. Hvad motiverer mest:

• Teksten "Wikipedia har ingen artikel med dette navn. Du kan oprette en artikel med dette navn eller efterspørge den."
• En underforstået mulighed for at klikke på et "redigér"-link i toppen og derved forbedre en dårlig artikel.

2. Det er kun på visse punkter, at vi er på et tidligt stadie. Vores anbefalede artikler er fx mindst lige så gode som dem på mange andre Wikipediaer. Vi får ikke nye brugere til projektet, hvis de kun møder amatøragtige artikler, og derfor må vi gøre vores bedste for at vise projektets hensigter. Det er heller ikke optimalt at møde en ikkeeksisterende artikel, men i det mindste fremgår det da, at vi meget gerne ser den oprettet, mens en substub giver indtryk af, at vi egentlig er ret ligeglade med artiklernes kvalitet.

3. Hvorfor vil substubbe aldrig blive slettet? Det er netop det, som i hvert fald Broadbeer, JGC og jeg advokerer for.

--PhoenixV 26. jun 2007, 13:05 (CEST)

::::Nu er jeg jo enig med PhoenixV, men specielt punkt 2 er vigtig. Hvis vi siger at vi godt kan have substubbe fordi vi ikke er nået særlig langt synes jeg vi skal nedlægge dansk Wikipedia, for det er jo netop som PhoenixV skriver ved at vise (lange,) gode artikler at vi kommer videre ikke ved at få 100.000 artikler med 10% substubbe. --Broadbeer, Thomas 26. jun 2007, 13:13 (CEST)--Broadbeer, Thomas 3. jul 2007, 14:30 (CEST)

JGC: Til lister uden indledning har vi {{kun liste}} og {{QA-intro}}. Det er i øvrigt korrekt at jeg sletter substubbe løbende nu, fx den senste: Jomfruhinde, som indeholdt "den hinde som kvindelige jomfruer har", altså ikke en artikel hvor længden er problemet men snarere indholdet (artiklen indeholdt ingen information). Jeg har også slettet andre artikler hvis indhold passede bedre ind andre steder som nævnt tidligere.

PhoenixV: 1) Hvis folk ikke har forstået at de kan redigere Wikipedia er der noget helt galt, i så fald burde vi gøre det tydligere på alle artikler, ikke kun artikler der ikke eksister, projektets hensigt mener jeg bør være klar for enhver. 2) At markere en artikel med {{substub}} gør den ikke mindre amatøragtig. 3) Det er hyklerisk at påstå at i tre gør noget for at få de artikler slettet, det eneste i gør er at sige at de "bør" slettes eller "bør" tages op på WP:SDBS, tag dog hver uge at lægge 6 substubbe (2 hver) ind på WP:SDBS. Jeg kan ikke forestille mig at særlig mange artikler vil blive slettet på et argument om at de er for korte, men lad os dog se. --Morten LJ 26. jun 2007, 13:40 (CEST)

Vi taler vist forbi hinanden. Jeg prøver lige at præcisere mine pointer:

1. Mange (ikke alle) folk forstår godt, at de har mulighed for at redigere på Wikipedia, men de opfordres jo ikke ligefrem af den blotte mulighed. Det er min vurdering, at en minimal mængde tekst ikke er lige så velegnet til at motivere folk som en tom side.

2. Jo, et substub-mærkat får en artikel til at virke mindre amatøragtig, da det i det mindste viser en hensigt om at skabe bedre kvalitet. Men det er heller ikke så meget det, jeg tænker på: En sletning af den pågældende substub vil være det bedste for Wikipedia, hvis den ikke bliver udvidet inden for kort tid. Hvorfor jeg mener det, har jeg anført ovenfor.

3. Jeg har aldrig påstået, at jeg gør nogen nævneværdig indsats på dette punkt. Jeg mener blot, at det bør være en administrators ret selv at slette de allergroveste substubbe uden at skulle overbelaste WP:SDBS. Du nævner selv et eksempel om jomfruhinder – der bliver dagligt oprettet flere af dens slags artikler, som efter min mening derfor bør markeres som "substub" og slettes efter et par timers ventetid. --PhoenixV 26. jun 2007, 14:05 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Morten, hvad er den grundlæggende forskel på jomfruhinde og fx galon? Begge artikler indeholder (indeholdt) information - bare i stærkt begrænset form. Med hensyn til hvad jeg og andre gør, så er mit mål med denne - og tidligere - debatter at nå til en form for enighed. Jeg kunne godt bare gå i gang med at slette - eller evt. blot lægge artikler ind på WP:SDBS - men så længe der er så stor uenighed om hvordan substubbe skal håndteres, mener jeg ikke at det er praktisk at starte SDBS-debatter om enkelte substubartikler. Mht. de alternative skabelonmarkeringer du foreslår er de fine nok - men de dækker bare ikke alle tilfælde. Et eksempel er diktator - der er indledning og masser af længde, men ordets brug og betydning i dag er kun nævnt i en bisætning, og de kontroverser der kan opstå når det skal afgøres hvem der kan/må/bør kaldes diktator er ikke nævnt med et ord. -- JGC 26. jun 2007, 14:49 (CEST)

De første 5 artikler i substub kategorien er: Aida (pigenavn), Antonov An-26, Bjarne Hartung Kirkegaard, Egedal Musikskole og Fender Twin Reverb. Hvilke af disse er det OK at slette uden begrundelse? --Morten LJ 26. jun 2007, 14:40 (CEST)

Artiklerne Aida (pigenavn) og Fender Twin Reverb bør slettes, da den første er et ordbogsopslag, mens den anden er så tæt på en definitionsartikel, som man kan komme. De tre andre indeholder nyttig information med wikilinks og endda et billede i et af tilfældene, og disse tre artikler burde derfor ikke have været markeret som substubs. --PhoenixV 26. jun 2007, 14:55 (CEST)

(redigeringskonflikt)

I mine øjne kan de alle slettes uden problemer. De har stort set ingen henvisninger og indeholder kun begrænset med information. Hovedartiklen Antonov har også info om An-26 og Fender-artiklen kan snildt udvides til også at fortælle om Twin Reverb. Musikskolen og regionspolitikeren har jeg ikke problemer med at slette - hvis der ikke er folk der vil skrive om dem - hverken direkte (i artiklen) eller inddirekte (via henvisninger), er der nok ikke behov for artiklen her og nu. -- JGC 26. jun 2007, 14:58 (CEST)

PhoenixV: Nu forstår jeg ingenting, du siger tre af artiklerne ikke burde have været markeret med {{substub}}, men en ultra-kort artikel er jo pr. definitionen en substub. Med hensyn til dem der skal slettes argumenterer du kun for den ene artikels vedkommende med at den er for kort.

JGC: Dit Antonov-argument svarer til {{snævert emne}}, det samme for Fender. Musikskolen og regionspolitikeren virker som et {{notabilitet}}-argument. --Morten LJ 26. jun 2007, 15:07 (CEST)

JGC: "Jomfruhinde" fortalte hvad ordets to dele betyder (ingen information), Galon fortæller at det er pynt hvilket jeg ikke vidste (information). --Morten LJ 26. jun 2007, 15:15 (CEST)

(redigeringskonflikt) O.k., Morten, men det er så fordi du ikke har nærlæst min argumentation. Substub-mærkatet afhænger efter min mening ikke kun af artiklens længde, men også af kvalitet. Ordlyden på den nuværende skabelon burde måske præcisere dette. Der findes ikke nogen "definition" af en substub, men i visse tilfælde (som fx med de to artikler, jeg udpeger) er informationsværdien oplagt ikke nok til at opveje de negative sider, som jeg tidligere har gjort rede for. Det er et spørgsmål om at afveje: Er denne artikel noget værd i sin nuværende form? Hvis den indeholder billeder, wiki og/eller interwiki, er svaret selvfølgelig "ja", og derfor er det ikke en substub, da den så ikke bør slettes. --PhoenixV 26. jun 2007, 15:20 (CEST)

(redigeringskonflikt)Jeg er enig så langt at min begrundelse for de nævnte substubsletninger (eller rettere sletningsforslag) svarer til hhv. snævert emne og notabilitet. I praksis er der bare den forskel at hvor en notabilitetsmærkning ikke går væk bare fordi artiklen bliver udvidet, så er det præcis hvad der sker hvis en substubartikel bliver udvidet. Notabilitetsmærket siger "denne artikel handler om noget der ikke er relevant for wikipedia". Substubmærkningen betyder derimod "der er ikke skrevet nok i denne artikel til at den giver mening". Årsagen til at der ikke er skrevet mere i fx Bjarne Hartung Kirkegaard er måske at notabiliteten er begrænset, men begrundelsen for at slette den er ikke mangel på notabilitet, men mangel på indhold. Mht. snævert emne er jeg enig i at den skabelon passer på antonov og fender-artiklerne - retter efterfølgende markeringen. -- JGC 26. jun 2007, 15:26 (CEST)

PhoenixV: Definition af en substub (fra {{substub}}) er: "Dette opslag er kort og indeholder lidt formatering." Det er denne tekst vi bliver nødt til at forholde os til. Jeg er også mere tilhænger af den definition som du giver udtryk for her, men sådan er det bare ikke. http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden/Udfasning_af_substub&action=edit&section=1 Redigerer Wikipedia:Landsbybrønden/Udfasning af substub (afsnit) - Wikipedia, den frie encyklopædi JGC: Jeg kan ikke se hvordan man kan blive mere notabel fordi ens artikel på Wiki bliver længere. Ligesom PhoenixV passer din definition af en substub ikke med den tekst der står i skabelonen. --Morten LJ 26. jun 2007, 15:35 (CEST)

Teksten på substub-skabelonen er ikke blevet til efter konsensus. Men under alle omstændigheder indeholder den kvalificeringen "indeholder lidt formatering", hvilket automatisk udelukker fx Antonov-artiklen.

For at vi ikke skal fortsætte med at tale i øst og vest foreslår jeg følgende omformulering af substub-skabelonen:

Dette opslag indeholder ikke nok information. Dette opslag er enten for kort, for uinformativt eller indeholder for lidt formatering. Opslaget bør snarest muligt udvides til en artikel eller indskrives i en eksisterende artikel. Sker dette ikke inden for tre dage, bliver det slettet. Husk at fjerne skabelonen, hvis opslaget udvides.

Man kan så lade substubbene havne i en kategori à la "Substubbe fra den 26. juni 2007", ligesom det gøres med billeder uden licens. Dermed vil det være nemt med en daglig rutine at rydde op og holde orden i substubbene. --PhoenixV 26. jun 2007, 16:40 (CEST)

Godt forslag Phoenix - dog synes jeg tre dage er for kort. Jeg vil mene at de fjorten dage der er fristen når det handler om billeder er et mere rimeligt niveau. Den nuværende substubtekst er i øvrigt også noget vrøvl, da "lidt formatering" ikke giver mening i sig selv (det kunne være "for lidt" eller "kun lidt" - selv om sidstnævnte så ville være en forkert beskrivelse for de mange artikler der slet ikke indeholder wikiformatering.

Morten - nej, man bliver ikke mere notabel af at få en længere artikel - det var netop hvad jeg skrev før. En substubsletning er ikke begrundet med manglende notabilitet, men forklaringen på at en artikel vedbliver med at være substub kan sagtens hænge sammen med begrænset notabilitet. Jeg går ud fra at du er enig i at notabilitetsspørgsmålet ikke er sort og hvidt - uanset hvor man vælger at sætte grænsen vil der være emner der ligger tæt på og emner der er klart over eller under notabilitetsgrænsen. -- JGC 26. jun 2007, 16:57 (CEST)

JGC: Jeg er med. PhoenixV: Udemærket foreslag, 14 dage vil dog være mere passende synes jeg, desuden synes jeg ikke "for lidt formatering" skal være en sletningsgrund. Men for at undgå de samme problemer som den "gamle" substub bliver vi nok nødt til at konkretisere hvornår skabelonen kan bruges da den bliver en skabelon som berettiger administrative sletninger uden diskussion. Det kunne være at en substub skal opfylde et af følgende kriterier:

• Artiklen uden formatering og skabeloner er under 15 ord
• Artiklen indeholder 2 eller færre informationer

--Morten LJ 26. jun 2007, 18:54 (CEST)

Yes - det ser ud til at vi nærmer os en gangbar løsning. Jeg er enig i at formateringen ikke skal være sletningsgrund. Det er en meget simpel opgave at wikificere en kort artikel, og hvis den er længere, kan man bruge {{wikify}}. For mig at se er det informationsmængden og længden der skal skal være de afgørende faktorer hvis en substub skal slettes (de to størrelser er selvfølgelig ret afhængige, men pointen er at fraværet af en rimelig mængde information kan være sletningsgrund for en artikel (efter en rimelig frist).

I forhold til grænserne synes jeg det er for firkantet at sætte en helt konkret grænse pr x antal ord eller y antal informationer. Hvis der er uenighed om en konkret substubmarkering, sikrer de fjorten dages ventetid at andre kan protestere inden artiklen slettes. -- JGC 26. jun 2007, 19:31 (CEST)

Ja hvem sku ha troet vi skulle have nået hertil. Du kan have ret i at faste værdier måske ikke er den bedste ide, men jeg tror det er vigtigt at vi får specificeret så præcist som muligt hvornår skabelonen kan bruges. Det kunne være de to punkter jeg nævnte før hvor de bliver set som vejledende i stedet. --Morten LJ 26. jun 2007, 19:34 (CEST)

O.k., hvad så med følgende:

Dette opslag indeholder ikke nok information. Dette opslag er enten for kort eller for uinformativt. Opslaget bør snarest muligt udvides til en artikel eller indskrives i en eksisterende artikel. Sker dette ikke inden for 14 dage, bliver det slettet. Husk at fjerne skabelonen, hvis opslaget udvides.

Efter min mening bør retningslinjerne kun være vejledende og formuleres som følger:

Et opslag kan markeres som substub, hvis et af følgende kriterier er opfyldt:

1. Opslaget indeholder ingen eller næsten ingen formatering samt højst to sætningers tekst.
2. Opslaget indeholder to eller færre separate informationer med encyklopædisk relevans.

--PhoenixV 26. jun 2007, 19:51 (CEST)

Dermed vil det fra nu af kun være tilladt for administratorer at slette nyoprettede artikler uden videre, hvis der er tale om hærværk. --PhoenixV 26. jun 2007, 19:53 (CEST)

Skabelonen ser fin ud nu. Jeg er også med på dine to retningslinjer hvis det med formateringen tages ud. Vi skal nok også lige have nogle flere ind over før vi kan gå over til den nye model. Inden vi gør det synes jeg at vi tre plus andre der måtte følge med i tråden skal blive helt enige om et foreslag, men vi er vist tæt på. Vi skal derefter have skrevet et nyt indlæg med resume af de vigtigste punkter i denne diskussion samt vores foreslag. --Morten LJ 26. jun 2007, 20:37 (CEST)

Hvis du synes, dette er en lang debat, skulle du have prøvet at være med i diskussionen om anbefalede artikler! :) Anyways, jeg er enig i, at det er nødvendigt at oprette en ny tråd på Landsbybrønden for at gøre det klart for alle, hvad vi prøver at få gennemført. Når vi så er kommet til en afgørelse, skal retningslinjerne lægges ind på substub-skabelonsiden, ligesom der skal henvises til dem fra Wikipedia:Vejledning for administratorer. Jeg er i øvrigt villig til at fjerne det om formatering fra retningslinjerne. --PhoenixV 26. jun 2007, 20:44 (CEST)

Indholdet i skabelonen er fint nu. Rent sprogligt ville jeg gerne have luget "uinformativt" ud, men de alternativer jeg umiddelbart kan komme på bliver nærmest bare en kopi af overskriften (der sådan set også siger det meste). Måske skulle vi også have en Hjælp:Substubbe eller Wikipedia:Stubpolitik hvor den generelle begrundelse for at slette substubbe var nedfældet.

Mht. det praktiske kunne man overveje at bruge modellen fra billedoprydningen - {{Billede TvivlsomLicens}} hvor en skabelon subst'es ind hvorved henvisningen til den rette datokategori automatisk oprettes. Det har bare den ulempe at syntaksen er noget vanskeligere at håndtere (der skal subst'es og hvis kategorien ikke allerede findes, skal den oprettes). Hvis man kan få en fast bot til at konvertere en normal substub-markering med en datospecfik udgave inkl. kategori, er problemet måske til at overskue - men det kan også være at det er lettere at angive en dato eller måned i hånden - som fx i den engelske unreferenced-skabelon (se fx en:Alliance Academy International).

Endelig et lille spørgsmål til PhoenixV - du ændrede undervejs i debatten ordlyden i skabelonen fra artikel til opslag - hvorfor egentlig det? Jeg har ikke noget generelt problem med opslag selv om jeg nok mere forbinder det med en fysisk bog. Hvis tilsvarende wikiskabeloner bruger opslag, er det helt fint med mig. Men hvis formålet alene er at markere at den aktuelle side er for kort til at være en "rigtig" artikel, synes jeg ikke det er nok til at opveje fordelen ved at anvende samme betegnelse på tværs af skabelonerne. -- JGC 26. jun 2007, 22:46 (CEST)

(redigeringskonflikt) Jeg skriver lige første udkast til en konklusion rediger den gerne så den bliver mere neutral, så kan i jo også sætte jeres navne på når i er færdige. Jeg er godt klar over vi ikke har diskuteret helt færdigt, men vi er jo enige i de større linjer (tror jeg). Jeg har oprettet et udkast til vores udkast på Wikipedia:Landsbybrønden/Foreslag til ny substub-politik, sæt jeres signatur på i bunden hvis i er tilfredse med det, ellers må vi lige diskutere lidt videre her (over konklusionen). --Morten LJ 26. jun 2007, 23:12 (CEST)

JGC: Hvordan det teknisk skal gøres ved jeg ikke, så længe det bare virker og man kan se på en artikel at den har været markeret i over 14 dage så er jeg glad. Jeg er også enig i at politiken skal dokumenteres et eller andet sted, men jeg tror vi skal starte med at se om vi overhovedet kan få vores ide vedtaget. Formuleringen uinformativ: "Opslaget er enten for kort eller indeholder meget lidt information" kunne være bedre? Artikel eller oplsag er lige meget for mig. --Morten LJ 26. jun 2007, 23:16 (CEST)

Hvis de fjorten dage skal holdes rimeligt strikt, skal man nok sørge for at få artiklerne ind i en datospecifik kategori - ellers bliver det svært at overskue. Hvis bot-ideen er realistisk, mener jeg den bør foretrækkes - dels for at undgå fejl og dels for ikke at gøre det for vanskeligt at anvende substubmarkering. Jeg har brugt billedlicensskabelonen nogle gange nu, men selv om jeg føler mig rimelig godt hjemme i wikisyntaksen nu, er proceduren med substitution og efterfølgende kategorioprettelse ikke lige noget der sætter sig på rygraden.

Mht. dokumentationen er vi enige - der skal ikke spildes tid på at formulere en poltik eller en hjælpeside hvis den ikke skal i brug. Jeg vil så bare mene at vi vente med at sætte politikken i værk til dokumentationen er på plads. Med andre ord - proceduren nu er:

1. Vi færdiggør konklusion og forslag til ny politik her.
2. Forslaget lægges ud på landsbybrønden til debat
3. Hvis forslaget godkendes, udarbejdes dokumentation, tekniske hjælpeværktøjer (skabeloner og/eller botjobs) og evt. hjælpesider
4. Når alt er på plads sættes politikken i værk

Vedr. formuleringen vil det for hovedparten af substubbene nok gælde at den både er for kort og har for få infomationer. En alternativ model: "Opslaget indeholder ikke informationer nok til at gøre fyldest som selvstændig artikel i Wikpedia" - med passende link til en side der så forklarer hvor mange informationer man som minimum forventer fra en artikel. -- JGC 26. jun 2007, 23:48 (CEST)

Enig i det hele. --Morten LJ 26. jun 2007, 23:52 (CEST)

Det vil være godt at få nogle rammer omkring problematikken, og jeg finder stort set forslaget sympatisk. Man mangler måske en afgrænsning mellem substub/nonsens/hærværk/notabilitet/... -- Nico 27. jun 2007, 09:44 (CEST)

Jeg tror det vil være en for stor mundfuld at tage dem med i denne diskussion. Men jeg synes det skal tages op efter denne ændring evt. er vedtaget. --Morten LJ 29. jun 2007, 11:08 (CEST)

Delkonklusion

Diskussionen har primært været mellem Bruger:PhoenixV, Bruger:JGC og Bruger:Morten_LJ som alle er administratorer.

Vi skal foreslå en ny version af substub som gerne skulle betyde at ultra-korte artikler bliver slettet 14 dage efter at de er blevet markeret. Forslaget skulle gerne føre til mindre utilfredshed og færre tomme sletningstrusler hvis det bliver vedtaget, altså et system som er mere gennemskueligt. Foreslaget vil blive fremsat i Wikipedia:Landsbybrønden/Foreslag til ny substub-politik.

Det virker som om der har været mange forskellige definitioner af en substub I løbet af debatten har det vist sig at der at var mange bud på hvordan en substub defineres, og det virker som om at det er kilden til mange af problemerne. Samtidig giver den hidtidige skabelon udtryk for at en artikel vil blive slettet hvis den ikke udvides, uden at det reelt sker. Formuleringen af skabelonen har ligeledes været alt for firkantet til reelt at kunne bruges i praksis. Således har mange artikler været nomineret til sletning gennem Kategori:For korte artikler i længere tid, uden at der er sket videre i sagen. Det er blevet foreslået at en bot kunne lave en liste over for korte artikler som et alternativ til at finde dem via Kategori:For korte artikler. Der er igen blevet gisnet om hvad der motiverer folk, et "rødt link" eller en kort artikel, på dette punkt er der ikke fundet enighed.

Foreslaget lød oprindeligt på at stoppe med at bruge substub helt. Denne model kunne der imidlertid ikke opnås enighed om idet det skønnes at være nødvendigt at kunne markere artikler der er så korte / indeholder så lidt information, at de reelt er ubrugelige.

Resume af Morten LJ 26. jun 2007, 23:12 (CEST)
Redigeret af JGC 26. jun 2007, 23:25 (CEST) (tilføjet tekst markeret med understregning, fjernet tekst med gennemstregning)
Enig i ny tekst --Morten LJ 26. jun 2007, 23:32 (CEST)

Jeg tilslutter mig også. Formuleringen "Opslaget indeholder ikke informationer nok til at gøre fyldest som selvstændig artikel i Wikipedia" virker umiddelbart bedre end min, så lad os indsætte den i forslaget til skabelonen. Vi må også understrege, at administratorer nu ikke længere bør slette artikler uden videre, med mindre der er tale om hærværk, for ellers har tiltaget jo næsten ingen reel effekt. --PhoenixV 27. jun 2007, 08:21 (CEST)

Det sidste synes jeg lyder lidt problematisk (lad os antage jeg er aktivt patruljerende for et øjeblik :-) Hvis jeg på min patruljering møder en nyoprettet artikel - f.eks. om Jesus. Bidragsyderen har skrevet tre ord: "Han er død". Kan jeg når dette forslag er vedtaget så ikke slette den artikel igen første gang jeg møder den, men kun markere den som substub? Mvh Malene Thyssen 29. jun 2007, 12:41 (CEST)

::Hvis den ikke kan slettes med det samme kan jeg slet ikke støtte noget i denne diskussion. --Broadbeer, Thomas 29. jun 2007, 13:00 (CEST)--Broadbeer, Thomas 3. jul 2007, 14:30 (CEST)

Mon ikke en sådan artikel vil være at betragte som hærværk? Men ellers er jeg helt enig med Broadbeer. -- Danielle 29. jun 2007, 13:02 (CEST)

Formuleringen, "Opslaget indeholder ikke informationer nok til at gøre fyldest som selvstændig artikel i Wikipedia", synes jeg, lyder som en rigtig god ide. Den kunne eventuelt følges op med en besked på bidragsyderens diskussionsside om, at artiklen vil blive slettet inden for en rimelig periode, fx 7 eller 14 dage, så der gives mulighed for at udvide den. Det vil selvfølgelig give lidt ekstra administrativt arbejde, men det må vi jo bare tage med. Med hensyn til Malenes eksempel, må der vel være en bagatelgrænse, så helt ultrakorte og ikke særligt informative artikler uden videre kan slettes. Og hvornår er ligger en artikel så under for bagatelgrænsen, vil nogen sikkert spørge. Her kan jeg jo så henvise til citatet: "Hvad er godt, Faidros, og hvad er ikke godt - behøver vi spørge nogen om det?". - apw 29. jun 2007, 13:16 (CEST)

Godt der er nogle flere der blander sig i diskussionen! Jeg kan sagtens se problemet, måske man i stedet for de 14 dage bare skulle slette skidtet med det samme og så til gengæld altid sætte en besked ind på den relevante brugerdiskussion, det kunne jo laves som en skabelon. --Morten LJ 29. jun 2007, 14:28 (CEST)

Sku måske lige tilføje at muligheden for at genskabe skal nævnes i skabelonen. --Morten LJ 29. jun 2007, 14:29 (CEST)

Det hjælper ikke meget at nævne muligheden for at genskabe i skabelonen, hvis artiklen er slettet før brugeren når at se skabelonmærkningen. Men måske skulle man lave en passende skabelon der kan smækkes på brugerdiskussionssiden til den bruger der har oprettet en artikel der er slettet pga længden.

Mht. "han er død"-eksemplet falder det i mine øjne ind under hærværkshatten. -- JGC 29. jun 2007, 15:01 (CEST)

Der er et yderst alvorligt problem i den formulering i har snakket jer frem til. Problemet er at der helt konkret er stærkt divergerende opfattelser af hvad "information nok" dækker. Se for eksempel Antonov An-26, der åbenbart ikke må eksistere fremover. Nu ved jeg at den artikel har været nævnt ovenfor, og det formentlig er derfor den har været igennem en så hastig skabelonudskiftning, som det er tilfældet. Det sammenskrivningsforslag der pt. er på artiklen, er ca. lige så velbegrundet som at sammenskrive Datid med Grammatik. Så inden i begynder at konkludere noget, skulle i måske overveje at indbygge en mekanisme, der forhindrer folk uden indsigt i et emne at komme med forhastede konklusioner om det. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 29. jun 2007, 15:22 (CEST)

Til Malene og Broadbeer: Eksemplet med "Han er død" ville jeg også betragte som hærværk, men man kunne selvfølgelig tænke sig noget à la Kim Larsen: dansk sanger. Jeg må nu indrømme, at så længe der er en fast procedure for at slette sådanne ultrakorte artikler efter en given tidsperiode, kan jeg ikke se, at de skader det store. Det ville derimod være kluntet at skulle påføre retningslinjerne en masse undtagelser. Ville I ikke kunne leve med at lade substubbe, der er oprettet i god tro, løbe tidsfristen ud? Det er jo trods alt stadig muligt for andre at udvide artiklen.

Til Wegge: Har du et forslag til en mekanisme? Efter min mening er det mekanisme nok, at der går 14 dage. Derved kan man nå at klage over substub-markeringen på artiklens diskussionsside. I Antonov-tilfældet ville jeg ikke støtte en substub-markering, da artiklen trods alt indeholder en relevant illustration samt interwiki. --PhoenixV 29. jun 2007, 15:33 (CEST)

Nej, jeg har ikke en god løsning. Dels mener jeg ikke at man skal slette substubbene, dels er jeg uenig i overhovedet at have det begreb, og dels ser jeg det ikke som et problem at vi har nogle ultrakorte artikler. Så jeg vil nøjes med at påpege et problem i den konklusion i tre oprindelige disputanter var ved at møde op med, og bede jer om at tænke en løsning på det ind i forslaget. Da JGC er med i den gruppe, vil det bestemt være interessant at høre hans argument for at netop den artikel ikke være levedygtig i hans øjne. Det kan måske give udgangspunkt for at komme nærmere på en løsning. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 29. jun 2007, 15:43 (CEST)

(efter dobbelt redigeringskonflikt)

Hvis du mener at sammenskrivningsforslaget med Antonov er dårligt, så brug diskussionssiden til at gøre opmærksom på det. Antonov-artiklen indeholder en lang liste med fly produceret af virksomheden Antonov - jeg har svært ved at se hvad der er så galt i at have information om An-26 inde i hovedartiklen - præcis som den information der fx er om An-71 og An-218. Mht. Datid og Grammatik ville det nok være mere relevant at skrive datid ind i udsagnsord.

Den mekanisme du efterlyser er i mine øjne allerede på plads - hvis folk med indsigt i et emne er uenige i en markering, står det dem frit for at ændre den. En artikel som Antonov An-26 vil netop ikke blive slettet eller sammenskrevet uden varsel efter det foreliggende forslag. -- JGC 29. jun 2007, 15:47 (CEST)

Nu spurgte jeg specifik til hvorfor du mente at den artikel ikke var levedygtig. Det er da korrekt at andre flytyper fra samme producent er nævnt i listeform i artiklen om producenten, men hvis det i sig selv er et argument, kan vi jo (ved rekursion) skrive alle artikler sammen i en lang smøre. Hvad angår "mekanismen", så er den ret dårlig. For det første er 14 dage alt for lidt tid at regne med at folk tilfældigvis kommer forbi, og ser at en eller anden der lider af sletteritis har set sig sur på den. For det andet burde det være langt sværere at fjerne en artikel, end at beholde den. Med de 14 dage i lægger op til, bliver det stik modsat. Et afsluttende spørgsmål: Hvorfor? Jeg kan ikke se ud af den hidtidige debat, at der overhovedet har været en diskussion om hvorfor der ikke må være små og korte artikler. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 29. jun 2007, 15:58 (CEST)

Hvis du ikke kan se det, Wegge, er du seriøst nærsynet – eller seriøst langsynet. :) Sådan cirka en tredjedel af denne diskussion handler om mine tre årsager for, hvorfor substubbe er skadelige for Wikipedia (hvilket Morten LJ til dels var uenig i). --PhoenixV 29. jun 2007, 16:00 (CEST)

Vis mig det! -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 29. jun 2007, 16:10 (CEST)

Prøv at se følgende indlæg: [3], [4], [5] - og kommentarerne til dem.

Jeg tror og håber at du misforstår mit spørgsmål. Jeg kan godt se at i er tre personer, der har udviklet en ide om at afskaffe substub-begrebet til en principiel beslutning om at artikler uden videre kan slettes, hvis de opfylder nogle bestemte kriterier. Den beslutning er bare ikke jeres at træffe. Hvor er koncensusen om at slette for korte artikler? Sidst spørgsmålet var oppe at vende, lod det ikke til at der var voldsom enighed om en en bloc sletning. Tværtimod, mener jeg at der var rimelig stor tilslutning til ikke at slette de korte artikler, hvorfor der blev lagt op til en ny diskussion med det formål at finde ud af hvad man så skulle gøre ved dem. Jeg, og formentlig flere andre der var enige i den konklusion, har ikke fulgt med i hvad der er sket her. Personligt har jeg holdt mig væk, fordi jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig at det ville udvikle sig til det problematiske resultat i er nået frem til. For mig at se, svarer det til at en diskussion om det upassende i at have brugere der kalder sig Bruger:Wikiadmin munder ud i en konklusion om at alle brugernavne uden vokaler er uønskede, og vedkommende bandlyses for tid og evighed. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jul 2007, 21:06 (CEST)

Mht. de 14 dage er det ikke nogen naturlov at det lige præcis skal være dette tidsrum. Det er valgt, fordi det svarer til det tidsrum der gives til folk der har uploadet billeder med en tvivlsom licens. Og det er langt sværere at slette en artikel end at beholde den, når man ser bort fra decideret hærværk. -- JGC 29. jun 2007, 23:32 (CEST)

Hvad angår sletning, så forstår jeg ikke din sammenligning? Mener du i ramme alvor at det er sammenlignligt med problematisk omgang med ophavsret at oprette en for kort artikel? Hvad angår sværheden, så forstår jeg slet ikke hvorfor du vil slette en artikel, der både har et billede og henvisninger til andre sprog. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jul 2007, 21:06 (CEST)

Som JGC siger så synes jeg ikke at vi skal slette artikler udelukkende på grund af deres omfang, men vi kunne ikke blive enige om at fjerne begrebet substub helt. Jeg må derfor stille mig tilfreds med den i mine øjne næstbedste løsning, nemlig at slette artikler som indeholder meget lidt information. Jeg synes dette skift er vigtigt fordi det nuværende system fungerer meget dårligt i mine øjne, med en masse artikler der er sletningstruede, men som aldrig bliver slettet. Det trods alt et skridt fremad at der er en sammenhæng mellem ord og handling. Med det reviderede substubbegreb er en subtub ikke en kort artikel, men en kort artikel der er praktisk ubrugelig. --Morten LJ 1. jul 2007, 14:25 (CEST)

Jeg vil lige komme med et par "ønsker" til en evt. Die Endlösung der Substub så vil jeg foreslå:

• Dato-kategorier, så man nemt og hurtigt kan "identificere" de artikler der har ligget i det givne tidsrum.
• Artiklerne kan så nemt tjekkes for om de har ændret sig således at substub markeringen kan fjernes eller artiklen skal slettes.
• Tidsrummet bør nok være omkring en måned/4 uger (1 måned er et vidt begreb).

--Broadbeer, Thomas 2. jul 2007, 15:19 (CEST)--Broadbeer, Thomas 3. jul 2007, 14:30 (CEST)

Wegge, gider du ikke skrive dine kommentarer kronologisk (dvs. i bunden af diskussionen)? Jeg har slet ikke nok overblik så tidligt i sommerferien til at kunne følge med i de mange indryk forskellige steder på siden. :)

Der er vist ingen af "os tre" (Morten, JGC og jeg), der har forsøgt at skjule denne diskussion og liste en konklusion igennem uden om andre. Der står tydeligt som konklusion på den tidligere brønddebat, at den fortsætter over i denne tråd, og det har vi så gjort. Hvis folk ikke kommer med deres input, kan vi ikke gøre så forfærdelig meget ved det.

Jeg er stærk modstander af laissez-faire-politik mht. substubs, for jeg ved fra mig selv, at jeg flere gange i forløbet, før jeg blev administrator, overvejede at droppe dansk Wikipedia pga. de enorme mængder ufiltreret information herinde – og substubs er absolut det ækleste grums på bunden af da:wikis kaffefilter. Ikke dermed sagt, at de ikke har udviklingsmuligheder, men det må være fint med 14-28 dages frist. Derefter er en sletning tvingende nødvendig.

Du har ikke ret til at sige, at sletningsjuntaen prøver at kuppe sig til en ny konsensus, efter den gamle er blevet etableret, for det er den aldrig blevet. Vi forsøger bare at fortsætte debatten og – som noget helt nyt og banebrydende – give konstruktive forslag til forbedringer. --PhoenixV 2. jul 2007, 21:18 (CEST)

Jeg svarer - som alle andre - umiddelbart under det jeg kommenterer. Hvis du ikke kan leve med det, er det dit problem. Hvad angår din utilfredshed med korte artikler, så synes jeg du skulle tage at følge din første indskydelse. Der er masser af indhold på dawiki, der ikke siger mig noget, men det har ikke fået mig til at ønske at slette det, medmindre det har været direkte forkert eller forvrøvlet. Og jo, i er ved at kuppe noget igennem. Jeg tror bare ikke i selv er klar over det. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jul 2007, 21:24 (CEST)

Lad os nu holde et lidt højere debatniveau, tak. Jeg kan godt leve med rod, men jeg beder pænt (og med en smiley) om din hjælp til at lette overskueligheden. Umiddelbart har jeg ikke tænkt mig at opfylde dit ønske om, at jeg forlader stedet her. Dertil er jeg lidt for besat.

Jeg svarer som der bliver råbt i skoven. Du har lige fortalt en hel masse (nye?) brugere at deres bidrag bidrager til en forværring af dit velbefindende, så jeg kan ikke se det store problem i at give dig samme besked igen. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jul 2007, 21:48 (CEST)

Men lad os nu høre noget argumentation, Wegge! :) Hvor er de konstruktive idéer og den gode, gamle du-skriver-måske-det-dér-men-hør-så-her. Du kan vel ikke bare nøjes med at anklage os andre for fascisme og så ellers forholde dig tavs over for problematikken? Skal vi bare lade stå til? --PhoenixV 2. jul 2007, 21:37 (CEST)

Jeg har allerede udtrykt min mening: Erstat substub med stub, og lad tingene udvikle sig hen ad vejen. Vi vil alle sammen gerne have nogle fyldige og veldokumenterede artikler, men det får vi ikke af at vi sletter ethvert tilløb, heller ikke selvom det er 2 uger gammelt. Igennem tiden er jeg blevet mere og mere overbevist om at vi får en god mængde nye brugere på at folk søger efter et eller andet de ved noget om, og ser det endnu mindre vi har skrevet. Og dem får vi altså ikke fat i, hvis vi ikke har en artikel om emnet. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jul 2007, 21:48 (CEST)

Og det er så dér, jeg er lodret uenig. At mærke en artikel som substub er ikke at slå velmenende bidragydere i hovedet, men snarere en måde at fortælle dem, at dette er en encyklopædi og ikke et lommeleksikon. Den nye ordning, som er blevet foreslået ovenfor, vil give brugere god tid til at indse dette og reagere på det.

Folk bliver ikke motiveret nær så godt af reelt helt at skulle omskrive 1-2 linjers uformateret og ukategoriseret indhold som af en mulighed for selv at starte en artikel fra bunden. Det er en mening, jeg har givet udtryk for flere gange, og jeg ved, at andre herinde deler den. Vi er altså ikke nået frem til nogen konsensus, men det synes jeg da, vi skal prøve på, så vi i det mindste finder en løsning. Jeg glæder mig til at høre, hvad andre har at sige. --PhoenixV 2. jul 2007, 22:01 (CEST)

Det kan godt være det ikke er din mening, men det er det du gør. Jeg har aldrig talt med nogen der er blevet skræmt væk, så jeg baserer min holdning på iagttagelser, som f.eks. [6], den tilhørende diskussionsside og brugerbidragene fra den pågældende person. Jeg kunne tage fejl, men det får du mig ikke overbevist om. Når det er sagt, så gør du dig en antagelse der er ubegrundet efter min mening. Hvis den samme person er interesseret i at skrive en velformuleret og fuldbyrdet artikel, så sker det uafhængigt af truslen om sletning. Du skal se en kort artikel som en investering i fremtiden. En bruger opretter en artikel der er meget kort (men korrekt). Senere, og senere kan være lang tid, kommer en anden bruger forbi og sætter en sætning eller to mere på. Eller retter en faktuel fejl. Eller noget. Dem får du aldrig fat i, hvis du har fjernet de lavt hængende frugter. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 2. jul 2007, 22:09 (CEST)

Wegge, jeg vil ikke finde mig i at du stempler os som nogle der bare vil trumfe noget igennem. Da vi kom frem til noget vi var enige om formulerede vi en konklusion og det var så meningen at et nyt brøndindlæg skulle præsentere vores ide for et bredere udsnit af Wikipedianere, hvilket også skulle være tydeligt ud fra vores konklusion. --Morten LJ 3. jul 2007, 08:27 (CEST)

Jeg siger ikke at det var jeres oprindelige mål. Kun at det er der i er endt, formentlig i en eufori over at i overhovedet kunne blive enige. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 3. jul 2007, 08:43 (CEST)

Men du har jo nu en gang heller ikke læst denne tråd særlig grundigt. Vi havde planer om snarest muligt at oprette en ny brønddiskussion, så alle kunne give deres input omkring vores forslag. At inputtene så allerede er kommet i denne har bare overflødiggjort dén plan. --PhoenixV 3. jul 2007, 09:54 (CEST)

Jeg ville godt kunne forstå hvis Wegge ikke har læst det hele, det er famer en lang diskussion. Som diskussion mellem de to andre og jeg skred frem begyndte jeg at tro på at vi kunne opnå enighed om at erstatte en dårlig praksis (som er opstået ud af det blå) med en mindre dårlig en (som er et kompromis). Men hvis alle stejlt står på deres holdninger, så når vi altså ingen vegne. --Morten LJ 3. jul 2007, 10:16 (CEST) (formulering rettet 3. jul 2007, 10:46 (CEST))

Nu har jeg kigget en del af artiklerne i Kategori:For korte artikler efter, og jeg kan ikke se at en eneste af dem fortjener at blive slettet. Jeg mener at substub begrebet er forfejlet og bør afskaffes. Vi har allerede stub systemet, som glimrende kan bruges på alle disse artikler. Som eksempel nævnes det ovenfor at Aida (pigenavn) bør slettes, men kig engang på en:Aida (name) hvor meget der kan skrives i denne artikel. Nu har jeg udvidet den lidt, ligesom jeg mener vi bør gøre med alle de andre substub artikler i stedet for at slette dem. --Christian List 4. jul 2007, 22:05 (CEST) (der gerne indrømmer at han ikke har læst hele diskussionen)

Din (Christian List) mening om substubbe svarer nogenlunde til min egen, se mit oprindelige forslag (meeeeeget lææææængere oooooppe). Jeg så hellere at vi lod substubbe blive lavet om til stubbe og så finde de meget korte artikler via en jævnligt opdateret botgenereret side. Men det viser sig jo at det er meget svært at finde koncensus om at afskaffe {{substub}} selvom det i øvrigt ser ud til at den er indført uden koncensus. Jeg ved bare ikke rigtig hvad vi skal gøre ved dether, alle ser ud til at være utilfredse med skabelonen men det er umuligt at finde koncensus. Måske ville en god gammeldags afstemning mellem et par forslag kunne få os lidt videre? --Morten LJ 4. jul 2007, 23:09 (CEST)

Jeg mener også substubben skal afskaffes, hvilket jeg har også tidligere har givet udtryk for. Det er underligt at administratorer kan slette artikler uden nogen form for koncensus overhovedet, men hvis man så vil have sat en stopper for det vilkårlige sletteri, så kræver det åbenbart fuldstændig enighed. Hvis man vil slette artikler med korrekt indhold, så burde de komme til sletningsafstemning hver gang, i stedet for at enkelte "smagsdommere" egenhændigt beslutter hvad de mener man kan acceptere. --Rasmus81 5. jul 2007, 01:09 (CEST)

En anden måde at undgå vilkårligt sletteri er, at skrive nogle længere og mere fyldestgørende artikler. :-) --Palnatoke 5. jul 2007, 07:07 (CEST)

Jeg er enig i, at det bedste ville være, hvis man altid skabte fuld enighed omkring, hvilke artikler, der skulle slettes, og hvilke, der ikke skulle. Hvis man skulle gøre dette i hver eneste sag, ville WP:SDBS imidlertid blive fuldstændig overfyldt, hvilket blot vil fjerne al interesse for at gøre noget ved problemet. Jeg har efterhånden indset, at anarkisterne herinde (jeg mener ikke dette nedsættende!) ikke kan forlige sig med tanken om, at artikler kan slettes uden videre, og selvom det irriterer mig grænseløst, er det derfor svært at konkludere andet, end at vi må ændre praksis og tage dét kvalitetsvåben fra administratorerne.

Jeg forstår dog ikke, at brugere i sådan en principiel diskussion ikke lige vil tage sig tid til at skimme diskussionen igennem. Så lang er diskussionen heller ikke (jeg kan igen kun henvise til alle AA-diskussionerne sidste år og tidligere i dette år). Jeg mener selv, at jeg har gjort grundigt rede for min modstand mod substubbe, men modstanderne af "automatisk" sletning gider tilsyneladende ikke sætte sig ind i mine (og andres) synspunkter. --PhoenixV 5. jul 2007, 10:27 (CEST)

Anarkister? Det plejer at være dem der gør noget uden at spørge andre, så betegnelsen passer vel egentlig bedre på dem der sletter uden at spørge andre om lov. Og at man er uenig betyder ikke at man ikke gider sætte sig ind i modstandernes synspunkt, man er såmænd bare uenig. mvh--Rasmus81 5. jul 2007, 12:53 (CEST)

Anarkisme betyder, at man ikke tror på regler og retningslinjer. Derfor ordvalget (som sagt mener jeg det ikke nedsættende – Wikipedia er grundlæggende en anarkistisk idé). Men du kan vel ikke være uenig, før du ved, hvad du er uenig i. Der er endnu ikke nogen, der rigtig har forsøgt at gendrive mine tre argumenter for, hvorfor substubbe skader Wikipedia, men til gengæld er der en masse, som bare uden videre skriver, at "information ikke bør slettes". Det er for så vidt også den smukkeste tanke, men det kan altså som skrevet ovenfor i diskussionen være en god måde at skyde sig selv i foden på. --PhoenixV 5. jul 2007, 13:19 (CEST)

PhoenixV sagde:

1. Mange (ikke alle) folk forstår godt, at de har mulighed for at redigere på Wikipedia, men de opfordres jo ikke ligefrem af den blotte mulighed. Det er min vurdering, at en minimal mængde tekst ikke er lige så velegnet til at motivere folk som en tom side.

2. Jo, et substub-mærkat får en artikel til at virke mindre amatøragtig, da det i det mindste viser en hensigt om at skabe bedre kvalitet. Men det er heller ikke så meget det, jeg tænker på: En sletning af den pågældende substub vil være det bedste for Wikipedia, hvis den ikke bliver udvidet inden for kort tid. Hvorfor jeg mener det, har jeg anført ovenfor.

3. Jeg har aldrig påstået, at jeg gør nogen nævneværdig indsats på dette punkt. Jeg mener blot, at det bør være en administrators ret selv at slette de allergroveste substubbe uden at skulle overbelaste WP:SDBS. Du nævner selv et eksempel om jomfruhinder – der bliver dagligt oprettet flere af dens slags artikler, som efter min mening derfor bør markeres som "substub" og slettes efter et par timers

1. Det er din egen helt personlige vurdering. Som jeg har nævnt tusind gange før i andre debatter skal wikipedia desuden ikke indrettes efter hvordan man får folk til at bidrage, men indrettes så det kan give folk så meget information som muligt.

2. Det er muligt det får det til at virke mindre amatøragtigt, men formålet med wikipedia er vel ikke at skulle være en perfekt encyclopædi, det er et projekt der skal udvikle sig. Dette indebærer også artikler af mindre god kvalitet. Hvis du vil bruge tiden på kvalitetsarbejde findes der blandt den danske wikipedias mest læste et utal artikler der trænger til en kærlig hånd.

3. Ja, det bør være en administrators ret at slette hærværk, for snævre artikler, reklamer osv osv. Men korrekt information er en hel anden sag. Grunden til hele diskussionen er ikke selve substubben, men det er (mis)brugen af den, der efter min mening har taget overhånd, og som gør at jeg mener man bør afskaffe den. Det skal dog siges, at denne diskussion heldigvis har fået brugen af den til at falde. --Rasmus81 5. jul 2007, 14:04 (CEST)

1. Nogle vil motiveres af en tom side, andre motiveres af en kort tekst der kan udvides - folk er ikke ens og det bliver uhyggeligt svært for os at gisne om, hvad der motiverer en stor uhomogen gruppe som vi ikke rigtigt har mulighed for at spørge. Jeg er ikke sikker på, at jeg tror på din (altså PhoenixV's) udlægning her som værende den måde vi motiverer flest til at bidrage.

2. Enig med Rasmus og Christian her - stub-mærkaten burde være nok til at signalere at en artikel ikke er perfekt...endnu

3. Enig, hvis vi skal diskutere og opnå konsensus hver eneste gang en admin, eller en almindelig bruger for den sags skyld, skal tage en beslutning så ender vi i ingenting. Vi er nødt til også til en vis grad at stole på hinandens dømmekraft her - ellers er projektet intet værd. Det indebærer flydende grænser for, hvornår en artikel ingen info har og dermed er slettemoden, men det er konsekvensen, når vi arbejder så mange sammen - det kan ikke blive så strømlinet. Mvh Malene Thyssen 5. jul 2007, 15:11 (CEST)

Måske kunne et kompromis lyde, at administratorer ganske enkelt besinder sig når de vil slette for korte artikler. Problemet er selvfølgelig, at der ikke skal mere end en administrator til for at ødelægge tilliden til systemet, men lad os da prøve at se. Hvis vi bare lover at holde lidt øje med at ingen begynder at slette for meget kan det være det går. --Rasmus81 5. jul 2007, 16:29 (CEST)

Jeg er glad for, at I forholder jer til mit indlæg, og jeg må konstatere, at jeg står alene med mine synspunkter. Efter min mening kommer disse to påstande dog ud på ét:

1. Wikipedia skal indrettes efter, at folk får så meget information som muligt.
2. Wikipedia skal indrettes efter, hvordan man får folk til at bidrage så meget som muligt.

Det er en alt for løs indstilling at sige, at "nogle motiveres af det ene, og nogle af det andet". Det er naturligvis rigtigt, men det giver ingen information om, hvilken vej vi skal gå. Hvis vi tager det ekstreme eksempel, hvor alle wikilinks var blå, er jeg sikker på, vi ville se væsentligt færre forsøg på virkelig at tilføje meningsfulde mængder information, og langt de fleste redigeringer ville bestå af finpudsninger.

Jeg mener, det er problematisk ikke at have retningslinjer på dette punkt. Det har jo altid været tilfældet, at administratorer skulle besinde sig, og alligevel er vi røget ud i denne diskussion. Man kan ikke både have en laissez faire-politik og samtidig lade hver administrator slette for sig. Men det lader til at være det eneste mulige "kompromis" (dvs. status quo)? --PhoenixV 6. jul 2007, 10:12 (CEST)

Jeg kunne godt tænke mig at konkretisere dether show lidt, jeg har gendannet en artikel, PowerDVD, som jeg tidligere har slettet fordi jeg syntes den indeholdt for lidt information. (Jeg skal selvfølgelig starte med at beklage hvis jeg har trådt nogen over tærene.) Denne artikel er et perfekt eksempel på en artikel der er meget meget kort men indeholder brugbar information. Hvad er jeres mening om den? Det skal siges at jeg nok har ændret lidt mening siden jeg slettede den og egentlig ikke selv mere synes den skal slettes. --Morten LJ 6. jul 2007, 11:43 (CEST)

2. omgang

Jeg synes aldrig, der kom nogen enighed ud af denne diskussion, som vel derfor stadig principielt er åben. Derfor vil jeg tage mig den frækhed bare her at understrege, at jeg er enig med Lhademmor (på brønden) og på det stærkeste er imod, at man uden videre sletter informative artikler med henvisning til artikelstørrelsen. Udfas gerne substub og erstat med stub og lad så være med at fjerne information. Jeg tror simpelthen ikke på, at daWiki i sidste ende får mere information af en praksis, hvorved man rutinemæssigt sletter information. --Pinnerup 21. aug 2007, 15:17 (CEST)

Grunden til der aldrig kom en konklusion på denne diskussion var at den ene lejr ikke kunne acceptere at nogle artikler er så korte at de bør slettes mens den anden lejr ikke kan acceptere at korte artikler ikke har en trussel om sletning påskrevet ({{substub}}). Således er denne diskussion et mindesmærke på hvordan evnen til at indgå kompromiser på Wikipedia ikke er til stede hvormed vi er endt med det vi startede med, og det er ærlig talt et meget dårligt "system". --Morten LJ 21. aug 2007, 16:24 (CEST)

Enig med blandt andre Pinnerup og Morten LJ. Herudover Morten LJ; synes jeg kun det er et fåtal diskussioner, som midlertidigt ender krompromisløst. Det er jo blot udtryk for at der pt. ikke findes et kompromis og sådan er det. --Glenn 21. aug 2007, 16:40 (CEST)

Jeg er for så vidt enig i at vi ikke skal slette informative artikler uanset størrelsen, men nogle af substubbene har efter min vurdering ingen nyttig information. Jeg får for eksempel intet ud af at læse Trørødskolen. Vi kan - og skal efter min mening - udrydde de fleste substubbe ved simpelthen at indskrive deres korte indhold i en mere generel artikel om emnet - for eksempel lidt om Trørødskolen (hvis der ellers havde været håndfast information) i artiklen Trørød. Byrial 21. aug 2007, 16:49 (CEST)

Der er skam kommet et kompromis ud af det. Jeg holder mig langt fra de små artikler, desværre er mit generelle bidragsniveau også faldet støt siden da, men det er jo en anden historie... --Broadbeer, Thomas 21. aug 2007, 20:38 (CEST)

Jeg har heller ikke slettet artikler på baggrund af deres længde i lang tid nu (selvom mine tarme vrider sig af det). Jeg markerer dem dog stadig som "substub" i håbet om, at andre efterhånden vil indse, at de skader Wikipedias renommé som grundig encyklopædi. --PhoenixV 21. aug 2007, 20:52 (CEST)

Den er stadig ikke ret sigende. Tænk at en skuespiller der har medvirket i så mange fil (og endag har en film opkaldt efter ham står som berømt for at hjælpe en anden (ikke nær så stor, men mere publiceret) skuespiller frem :-S. --Broadbeer, Thomas 21. aug 2007, 23:03 (CEST)

Et lillebitte indspark til en opgivet og død diskussion: i dag har jeg for sjov skyld udvidet et på substubber: Bruce Guthro‎ og Loge (måne), jeg brugte sammenlagt 5 minutter på de to. Jeg tænkte, at den tid, man bruger på at markerer med substub, vride sine tarme og skrige sin frustration til himlen på, mens man venter på en lejlighed til at slette de ubrugelige artikler, måske kunne bruges en smule mere konstruktivt på at udvide de artikler, der, som i disse tilfælde, nemt kan findes mere info på en:wiki? Dette er ikke et oplæg til fornyet diskussion, blot et forslag til en konstruktiv måde, hvorpå man overføre sine frustationer til noget positivt (damn, jeg ku' jo have udvidet to substubber, mens jeg skriver det her). --Ktp72 30. aug 2007, 15:26 (CEST)

Fint nok, mit problem er motivation. Jeg har nogle artikler (på min private wiki) jeg gerne vil bruge tid på, så jeg gider ikke bruge tid til at sætte mig ind i et nyt emne for at lave stubbe. (Dem laver jeg rigeligt af på egen hånd). Desuden markerer jeg ikke artikler som substubbe mere; jeg sletter de håbløse og stubmarkerer resten (eller lader andre gøre the dirty work). --Broadbeer, Thomas 30. aug 2007, 15:44 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Et par indvendinger mod ovenstående [⇒Ktp72] (de står sikkert også et sted i den kilometerlange debat herover, men jeg er nok ikke den eneste der har opgivet at genlæse hele smøren).

1. Hvis man - mere eller mindre implicit - forventer at andre udvider ens artikel, uanset hvor kort den måtte være, har man i praksis kortsluttet systemet med efterspurgte artikler. I stedet for at sætte Tristan-akkorden på listen over efterspurgte artikler, kunne jeg så bare oprette den helt korte version "Tristanakkorden er en berømt akkord") og så vente på at andre fortsætter arbejdet.
2. De 2½ minut det - i dit eksempel - tager at udvide en substub er stadig noget mere end den tid det tager at markere substubben med {{substub}}
3. Man må som udgangspunkt gå ud fra at den person der har oprettet en artikel også har en grundlæggende interesse for/viden om det pågældende emne. Derfor vil ophavsmanden (m/k) normalt have lettere ved at udvide den sammenlignet med en tilfældig wikibruger.
4. En af effekterne ved skabelonmarkeringer er at de hjælper brugere med at blive opmærksomme på uhensigtsmæssige redigeringer. Hvis man bare rydder op uden at gøre opmærksom på det, risikerer man at få "curlingbørn". Markeringer på artikelsider hjælper i sagens natur ikke på "hit and run"-redigeringer, men de mange brugere der gerne vil bidrage med noget positivt kan blive bedre ved at få fortalt når de laver noget problematisk (naturligvis på en sober og venlig facon).

-- JGC 30. aug 2007, 15:57 (CEST)

Til JGC: Forstår udemærket dine indvendinger, men jeg tror personligt at eksemplets magt virker lige så godt - uden dog på nogen måde at kunne føre bevis hverken den ene eller den anden vej - jeg tror endda at "positiv" feedback i form af wikificering virker bedre end "negativ" i form af en trussel om sletning - dog stadig uden at kunne føre bevis. Jeg tjekker da mine gamle artikler fra tid til anden og lærer af andres rettelser. Jeg fremførte blot eksemplet for at vise at tidsforbruget ikke er meget længere end der samlet set skal bruges på en fuld substub rutine, dvs. markering + overvågning + sletning. De minutter man så bruger ekstra medfører endda en positiv oplevelse - frem for den negative irritation over folks dovenskab/dumhed/sløsethed osv. Men har man bedre ting at tage sig til så gør det...

FYI jeg finder også forekomsten af ikke-artikler dræbende. Mao. mit indspark er ikke et forsøg på at indføre en ny norm, men blot et oplysende eksempel på en tredje udvej af substub-problemet (ja de er et problem), nogen kan så følge dette eksempel, andre kan så gøre noget andet, eller helt lade være - enighed bliver der aldrig, og gud bedre det.--Ktp72 30. aug 2007, 16:37 (CEST)

I mine øjne er der stor forskel på wikificering og substubopgradering. Wikificering kræver først og fremmest kendskab til wikikoder og wikipedias standarder. Her har erfarne brugere langt lettere ved at forbedre artiklen end nybegyndere. Det er anderledes med udvidelse af en substub - her er det primært kendskab til indholdet der er praktisk at have - og her kan en nytilkommen wikibruger sagtens have samme eller større viden end mere erfarne brugere.

Jeg er enig i at "positiv feedback" i form af udvidelser/wikificering er bedre end at bare at putte skabeloner på - men når jeg alligevel forsvarer brugen af skabelonmarkeringer (herunder substub), er det fordi skabelonmarkeringerne ofte kan gøres langt hurtigere end en "rigtig" udvidelse, og hvis alternativet er at der slet ikke sker noget med artiklen, vil jeg afgjort foretrække skabelonerne. Skabelonmarkeringerne forhindrer hverken tidligere eller kommende bidragsydere til en artikel i at udvide den - og de kan slettes lige så let som de kan tilføjes. -- JGC 30. aug 2007, 22:46 (CEST)

Du må undskylde, hvis jeg ikke har forklaret mig godt nok, det er ikke et krav om nedlæggelse af substub-skabelonen - i en presset situation er den brugbar, som du skriver. Jeg har blot prøvet at sætte tingene lidt i perspektiv: Har man de 2½ minut, så synes jeg personligt at den bedste løsning vil være at udvide den ellers ubrugelige artikel, frem for at kræve den slettet. Igen, jeg prøver bare at introducere en tredje mulighed, ved siden af at substubmarkere og ignorere substubbene. Jeg har fuld forståelse for dem der føler, at det gider de ikke at spilde deres tid på. --Ktp72 31. aug 2007, 16:03 (CEST)

Du skal ikke undskylde noget - jeg har ikke opfattet det som en opfordring til at nedlægge substub-markeringen. Og jeg er enig i at det i mange tilfælde er den bedste løsning at udvide artiklen selv - evt. bare til stubniveau. Jeg vil dog lige indsparke at en substub-markering i mine øjne bestemt ikke er en indstilling til sletning. Udover at flere har opponeret mod at slette substubbe uanset indhold, har substubskabelonens slettetrussel først og fremmest haft til formål at få bidragydere til at udvide artiklen inden for rimelig kort tid. -- JGC 31. aug 2007, 16:14 (CEST)

3. omgang

Vil lige gøre opmærksom på at jeg har lavet et forslag til ny tekst på Skabelondiskussion:Substub. Debatten kan godt køre herover hvis det er mere bevendt, men som udgangspunkt mener jeg at det pt drejer sig om at få formuleringen af teksten til at svare til praksis, mere end det handler om at ændre praksis. -- JGC 18. feb 2008, 11:36 (CET)

4. omgang

Nå, nu har debatten været død i mere end 1 år. Hvad gør vi med substubbe? Har nogen et bud? Jeg mener selv at vi bør have en eller anden "spærregrænse", hvor artikler anses for substubbe og stubbe. Hvis en artikel så bliver anset for en substub, skal vi så tillade sletning (efter en given periode?), eller skal vi beholde dem? Jeg er mest for sletning efter en given periode, for substubbe er ikke en pind værd. --Masz (☎) 27. jun 2009, 12:42 (CEST)

Vi bliver nok aldrig enige om hvornår noget er en stub og hvornår det er en substub. Derudover mener nogle at både stubbe og substubbe skal slettes mens andre mener at de er gode og have og at det motiverer andre til at udvide når bare artiklen er startet.

I min verden er lidt af det samme gældende med {{ordbog}} hvor jeg har forsøgt at starte en diskussion af om vi skal slette artiklen helt, lave en henvisning til wiktionary eller beholde artiklen eller drøfte på WP:SDBS hver gang.

Min erfaring siger mig, at hvis en artikel nomineres på WP:SDBS så bliver artiklerne nogle gange kraftigt forbedret i løbet af kort tid.

Jeg har derfor to forslag:

1. Vi dropper skabelonen {{substub}} og i stedet nominerer dem til sletning på WP:SDBS.

2. Vi indsætter en datomærkning og putter dem i kategorier fx 1 pr. måned, og når der så er gået 2 måneder efter udgangen af måneden, så sletter vi alle artikler i kategorien, der ikke er blevet udvidet. Dvs. hvis jeg sætter substub på en artikel i dag, så kommer den i Kategori:Substubbe 2009 - juni og når vi så når ind i september 2009 så er der fri sletning af alle artikler fra juni (og før). --MGA73 27. jun 2009, 13:09 (CEST)

Jeg synes det lyder fint... --Masz (☎) 27. jun 2009, 13:15 (CEST)

Taget i betragtning af at substubbene skal tælles i hundreder vil forslag 2 nok være det nemmeste at administrere. Undertegnede har ihvertfald ikke noget imod det.

Grænsen for substub? Tja, ihvertfald mere end hvad der skal til for at fylde en linie i bredden på et gennemsnitligt skærmbillede eller sådan noget som 170-200 bytes. Begge dele esklusive kategorier, skabeloner og interwiki. Måske skal grænsen sættes lidt højere, men her er vi ihvertfald på den sikre side. --Dannebrog Spy 1. jul 2009, 22:58 (CEST)

Jeg så på kategori:For korte artikler (der var 197) og tog et par stikprøver. Det var ikke på nogen måde alarmerende - der er godt nok nogle, som kan slettes, men også mange som ikke bør. Så jeg foreslår, at vi ikke gør noget drastisk. For sletninger gælder som for skrivning, at man skal have forstand på emnet - ikke kun tælle bytes. Desuden har sletning ingen hast og behøver slet ikke nogen tidsfrist.

Artiklen saddelpunkt viste sig at være en substub, selv om emnet er notabelt og behandlet godt på andre sprog. Det fik mig til tænke på, at jeg på andre wikier har set en skabelon, der i stedet opfordrer til at udvide artiklen og peger på steder, hvor man kan hente information til at gøre det. Interwiki og anden søgning i andre sprogversioner er i øvrigt en god metode at anvende, inden man benytter sletteknapper.

En sidste bemærkning: Det er helt naturligt, at en begynder på wikipedia opretter en substub/stub, når bare emnet er relevant, for den bliver nok udvidet på et tidspunkt. Derimod anser jeg det for skadeligt, når nogen - som det er forekommet - masseopretter småartikler. Det bør ikke tillades. --Sir48 (Thyge) 3. jul 2009, 10:09 (CEST)

5. omgang

Enig med MGA73 og foreslår hans model med nedenstående undtagelser. Samme system bruges også på svwiki (se f.eks. sv:Kategori:Substubbar og sv:Mall:Substub).

• Substubbe uden interwiki slettes efter 3 måneder uden menneskelige redigeringer.
• Substubbe med interwiki slettes efter 6 måneder uden menneskelige redigeringer.

Dog synes jeg, at artikler med indhold f.eks. "Volkswagen er et tysk bilmærke." bør kunne slettes straks. Som nævnt ovenfor har sådanne artikler ikke værdi for andre end nyankomne personer fra Mars. Ikke notable artikler bør herudover også kunne slettes straks jf. Wikipedia:Kriterier for artikler.

Herudover synes jeg der bør være en grænse for, hvornår en artikel er {{substub}} og hvornår den ikke er. Herudover bør normen indskrives på en side f.eks. Wikipedia:Substubbe.

Med venlig hilsen Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 11. maj 2010, 17:44 (CEST)

Som udgangspunkt synes jeg der skal gøres noget. For det første kan jeg ikke forstå hvorfor interwiki skal give forlænget levetid, og for det andet har jeg skiftet mening mht. den før omtalte "spærregrænse". Jeg vil så mene, at administratorerne har en nok stor omtanke, til ikke at slette en kort, men ikke for kort, artikel. Så spærregrænsen bør fastsættes der, hvor man får noget at vide af artiklen. Ligesom du siger, bidrager artikler som fx "Volkswagen er et bilmærke" eller Depot ikke til noget, da man jo ved det i forvejen, og de gør ikke andet end at fylde. Så ud med dem. Men ellers er jeg enig i at der bør sættes en grænse for hvor lang tid sådanne intetsigende artikler skal have lov til at fylde. På den anden side kan man så sige at de ikke skader nogen, men jeg vil dog tro, at hvis der er en sletningsrisiko, vil man prøve at udvide dem hurtigere. --Masz 11. maj 2010, 18:25 (CEST)

Jeg er uenig i at de ikke skader - jeg har tidligere været pænt træt af den danske wikipedia fordi hvergang jeg søgte på Google og kom til dawiki fik jeg intet ud af det (udover at kunne springe hurtigt videre til enwiki).

Der er i "mine indstillinger" mulighed for at markere at stubbe skal markeres med røde links (så man slipper for at trykke på dem) - men dette er dog ikke sat op på dawiki (det fungerer på enwiki).

Og mht. det svenske forslag kommer det til at give endnu mere bureaukrati og diskussion om noget er en stub eller ej (hvilket dog kunne fastsættes mekanisk med antal tegn i artiklen). Det skal dog bemærkes at vi har over 20.000 stubbe. Christian75 11. maj 2010, 18:54 (CEST)

Masz, interwiki kan da have to relevante betydninger her: 1. iw antyder emnets notabilitet og 2. iw henviser til, hvor der kan hentes inspiration til udvidelse. En substub som natriumthiosulfat er et glimrende eksempel. --Sir48 (Thyge) 11. maj 2010, 20:27 (CEST)

Ja, jeg kan godt se pointen med notabiliteten, men jeg vil nok ikke sige, at substubbe ikke nødvendigvis er unotable. Hvis nogen vil tilføje noget, burde personen da finde ud af at selv søge efter på andre wp'er og nettet. Men for nybegyndere kan jeg godt se pointen. --Masz 11. maj 2010, 20:31 (CEST)

Kan nogen finde på en grænse for mig? − hvornår er en artikel en substub, hvornår er den en stub og hvornår er den en "rigtig" artikel? mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 17. maj 2010, 19:18 (CEST)

Det er umuligt at opstille en fast grænse. Hvis de ovenstående indlæg ikke i tilstrækkelig grad forklarer, hvornår en artikel er en substub, bliver det meget svært at give dig en god forklaring. --|EPO| ^COM: 17. maj 2010, 21:28 (CEST)

Jeg har ikke læst hele diskussionen, men jeg har arbejdet med substubbene i Kategori:For korte artikler de sidste par dage. Mange af substubbene der er særdeles relevante for encyklopædien og kan let udvides. Jeg har udvidet 5-10 stykker og min konklusion er at det ville være meget uheldigt at hurtigslette dem mekanisk. Hvis der ikke er tale om hærværk skal de efter min mening altid på WP:SLET før en sletning kommer på tale. Muligvis skal der gælde særlige krav for artikler om levende personer, men det skal ikke diskuteres her. Nillerdk 18. maj 2010, 09:06 (CEST)

Lige nu er der 262 substubbe. Bestemt ikke noget alarmerende tal i forhold til de ca. 20.000 stubbe eller de 129.000 artikler vi har i alt. Men på den anden side også nok til at de vil fylde alt for meget på Wikipedia:Sletningsforslag, der i forvejen er ved at flyde over med sletningsforslag, de færreste gider tage stilling til. Jeg medgiver at mange af substubbenes emner er relevante, hvilket nok også er årsagen til, at opretterne syntes, at det kunne de da godt lige bidrage med en definition af. Problemet er bare, at det som oftest er blevet ved det. De kan let udvides ja, men hvem gør det? Og er substubbene særligt koncentreret om bestemte emner/fagområder, hvor en målrettet indsats fra brugere med interesse for netop det kan redde meget. Eller er det så spredt, at den enkeltes indsats bare bliver dråber i havet?

Christian Giersing: Et bud på grænsen mellem substub og stub kunne være en linie i bredden på et gennemsnitligt skærmbillede. Er der en infoboks kan der dog godt være mindre egentlig tekst. For grænsen mellem stub og "rigtig" artikel er et bud 15-20 linier og et andet hvad der svarer til et gennemsnitligt skærmbillede. Men ved begge dele bør man naturligvis samtidig følge sin sunde fornuft. Mange substubbe kan som Nillerdk påpeger nemt udvides. Mens der omvendt kan være andre problemer med en artikel, der ikke kan løses alene ved en udvidelse, f.eks. manglende notabilitet eller dårligt sprog i den oprindelige del. Og så har vi slet ikke taget fat på, hvad der skal forstås ved "gennemsnitligt skærmbillede". --Dannebrog Spy 18. maj 2010, 23:02 (CEST)

6. omgang

Hvad med vi bruger den norske model hvor man sletter dem en uge efter at de er mærket substub i stedet for? --Trade 23. sep 2011, 18:14 (CEST)

Nu er vi på 314 så tendensen er klar... Der kommer flere og flere...

Jeg synes at 1 uger er for lidt og 6 måneder er for meget. Så et sted imellem er fint med mig (fx 3 uger). Men reglen bør først gælde nye substubbe og først, når vi har fået ryddet lidt op i dem, vi allerede har. Hvis vi "massesletter" nu, så risikerer vi at miste artikler blot fordi der var så mange, at man ikke kunne overskue at tage stilling.

Så jeg foreslår, at vi deler artiklerne op i flere kategorier. Fx 50 i hver, og så arbejdes der på en kategori ad gangen. Dvs. 50 indstilles til sletning i uge 41, 50 andre i uge 42, osv. Når vi så er nede under 50 i alt, så indføres den nye procedure med sletning efter 3 (?) uger.

Mit forslag er, at hvis man vil redde en artikel, så udvider man artiklen og fjerner substub. Hvis nogen så er uenige, så må de oprette et sletteforslag. Hvis man vil redde artiklen, men ikke kan eller vil udvide artiklen nu, så opretter man et sletteforslag. Efter nogle uger er der så kun de substubbe tilbage, som ingen kan/vil redde. Herefter gennemgår en admin substubbene vurderer en ekstra gang, om de bør slettes. Er pågældende admin uenig eller i tvivl, så retter han/hun eller konverterer til et sletteforslag. --MGA73 23. sep 2011, 18:45 (CEST)

Hvis det er meningen at skabelonen {{Substub}} udfases så syntes jeg at vi skal starte med at opnå enighed om at stoppe med at sætte den på nye artikler. Hvis substub fortsat bliver sat på nye artikler samtidig med at det bliver besluttet er substub mærkede artikler kan slettes så virker substub jo som en slette skabelon uden at det fremgår af skabelonen. --Wholle 4. nov 2011, 07:53 (CET)

Jeg vil foreslå følgende model:

• Substubbe uden iw slettes efter 3 uger uden menneskelig redigering.
• Substubbe med iw slettes efter 5-6? uger uden menneskelig redigering.

Mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 4. nov 2011, 09:55 (CET)

Hvorfor skal substub til at være en slette skabelon?

Hvorfor skal substub artikler ikke slettes via et sletteforslag?

At gørre substub til en slette skabelon kan kun skyldes at nogen har fået sletitis og syntes at det er forbesværligt at oprette et sletteforslag. --Wholle 4. nov 2011, 12:35 (CET)

Allerførst: en anden gang nogen vil genoptage en gammel lang diskussion, vil jeg stærkt anbefale i stedet at starte en ny. Den her er simpelthen alt for lang til, at nogen orker at læse den igennem.

MGA73: det samlede antal artikler er altså også steget en del, siden diskussionen var oppe at vende. At antallet af substubbe er steget tilsvarende, er der sådan set ikke noget mærkeligt i. Men da antallet af aktive brugere ikke er steget tilsvarende, er udfordringen i at gøre noget ved dem derimod selvfølgelig blevet større.

Christian Giersing: interwiki er generelt et dårligt parameter, da det hverken tager højde for indhold eller notabilitet. Mange emner er f.eks. notable, men der er bare ikke skrevet om dem på andre sprog endnu.

Wholle: Det generelle problem med substubbe er, at mens mange af dem nok omhandler notable emner, så er teksten om dem for kort. Typisk er der kun en kort definition a la "X er en Y fra Z", hvilket simpelthen er for lidt til en encyklopædi, og ofte ikke mere end mange læsere allerede ved eller godt selv kunne regne ud. Selvfølgelig kan man oprette sletningsforslag men at lave 314 af slagsen vil altså være overdrevet, for så mange orker folk ikke at tage stilling til. Dertil kommer så det absurde i, at sådanne sletningsforslag konsekvent vil blive meget større end de omhandlede artikler, som jo netop typisk kun er på en enkelt linie. --Dannebrog Spy 4. nov 2011, 14:02 (CET)

Fodnote

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Fjernelse af tagline ("Fra Wikipedia, den frie encyklopædi")

Under MediaWiki-diskussion:Tagline er der et nyt indlæg omhandlende en fjernelse af taglinjen "Fra Wikipedia, den frie encyklopædi". Behøver man eventuelt en visuel illustration af konsekvenserne, kan man tage forbi en vilkårlig artikel på bl.a. den tyske, polske og svenske Wikipedia. Håber andre vil give deres besyv med. — Froztbyte 11. maj 2010, 22:42 (CEST)

På skærmen er teksten vel mest i vejen. På udskrift burde den tages med, så man kan se hvor det kommer fra selv hvis ens browser ikke udskriver URL i sidehoved og sidefod. Nillerdk 15. maj 2010, 08:55 (CEST)

Adskillige skins har ikke logoet med, men default-indstillingen er nok den mest relevante at diskutere. --Palnatoke 15. maj 2010, 11:53 (CEST)

Jeg er har ikke noget imod at få det fjernet, omend jeg er enig med Nillerdk, at det skal tages med på skrift. --Masz 15. maj 2010, 12:11 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Nordvestkvarteret

Ifølge artiklen Nordvestkvarteret er det en bydel i København hvori blandet andet Bispebjerg ligger. Ifølge artiklen Bispebjerg ligger Nordvestkvarteret i Bispebjerg. Ifølge artiklen Københavns Kommune er Nordvestkvarteret ikke en af bydelene i Københavns Kommune. Så artiklerne er indbyrdes modstridende. Nogen der ved hvad der er fakta? Kinamand 18. maj 2010, 08:53 (CEST)

Der er nok tale om lidt definitionsroderi. Nordvestkvarteret (fuglekvarteret) er, som navnet siger, et bykvarter (i bydelen Bispebjerg, som Bispebjerg-artiklen også fortæller. Se om bydelene hos [Københavns Kommune]. --Sir48 (Thyge) 18. maj 2010, 12:14 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Årets billede 2009

Vidste du, at der p.t. er valg til årets billede 2009? Du er velkommen til at kigge forbi og deltage i afstemningen. Hvis du er god til at fotografere kan du jo uploade dine bedste billeder og deltage i konkurrencen for 2010 :-) --MGA73 19. maj 2010, 10:16 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Offentliggøre ny artikel

Jeg har skrevet en ny artikel om [Adrian de Moxica]. Der er bare tale om en kort artikel om en ikke afgørende person i verdenshistorien, men ligegyldig er han heller ikke, og først og fremmest kan en fordrejet fremstilling af personen i en Hollywood-film godt lede til nogle misforståelser. Derfor denne korte artikel. Jeg vil mene, at artiklen er klar til offentliggørelse nu, men når jeg logger ud, kan jeg ikke finde den. Skal jeg selv offentliggøre den? Eller skal den igennem en slags godkendelse først? Mvh. --Bjarkehl

Hej Bjarke. Den er skam "offentliggjort". Den ligger her: Adrian de Moxica. Når du trykker "Gem side", bliver dine bidrag tilgængelige for alle. --Pugilist 24. maj 2010, 17:36 (CEST)

Hej Pugilist. Det har du da ret i. Jeg havde bare kun søgt på efternavnet Moxica, men her dukker den ikke op. Ved du eller andre, hvordan det kan være? Søgning på personers efternavn plejer at give gevinst. I dette tilfælde foreslår søgemaskinen bare at prøve på Monica i stedet. --Bjarkehl

Søgemaskinens indeks er altid lidt forsinket. Din artikel vil nok være tilgængelig for søgning indenfor kort tid og nok allersenest i morgen. Nillerdk 24. maj 2010, 22:35 (CEST)

Oprettet redirect fra Moxica -> Adrian de Moxica. --Ultraman 31. maj 2010, 10:44 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Kan e-mail korrespondancer tillades som kildeangivelse?

w:en:Wikipedia:No original research nævner (indirekte), at e-mail korrespondancer, med en person tæt på emnet i en artikel, anses som værende en primær kilde, men afviser ikke kategorisk anvendelsen af primære kilder i artikler, blot at en artikel ikke må være opbygget udelukkende på primære kilder samt at man skal undlade at referere til kilden baseret på egne subjektive analyser. Mit spørgsmål lyder om det er tilladt at referere til en e-mail korrespondance, hvor en række fakta i en artikel be- eller afkræftes, med en "anerkendt" eller fremtrædende person i en organisation eller måske med selve hovedpersonen i en artikel? Jeg har altid være meget afvisende overfor denne type referencer, hvor der henvises til ikke-offentlige kilder, da Wikipedias rolle er at videregive eksisterende anerkendt information, som kan verficeres (af alle) gennem publicerede kilder. Men jeg er så blevet gjort opmærksom på, at Wikimedias OTRS-system muligvis kunne benyttes som et pålideligt mellemled. Dels til arkivering af selve e-mail korrespondancen, så der i kilder kan henvises til den via en OTRS TicketID, men også som verificering af e-mailens afsender og til bekræftelse af om udsagn/påstande i en artikel stemmer overens med de oplysninger/udtalelser, der optræder i en e-mail. Jeg mindes ikke umiddelbart fortilfælde med kildehenvisninger i artikler til oplysninger i e-mails, så jeg håbede på lidt input fra jer andre om hvorvidt en sådan anordning i det hele taget er "tilladt" og kunne stables på benene?

Særligt ved mange danske encyklopædisk relevante emner kan udvalget af tilgængeligt kildemateriale være yderst begrænset. Men med OTRS ticket systemet som mellemled kunne man få tilknyttet tiltrængte kilder til svært underbyggelige udsagn og påstande i artikler, hvilket kunne omfatte alt fra en simpel (fødsels)dato, et vedhæftet dokument med et citat til en længere begrundelse/argumentation — i særdeleshed omkring nulevende personer, som der ikke er blevet skrevet adskillige, alenlange bøger/artikler om. Jeg er dog i tvivl om hvorvidt informationer, erhvervet gennem e-mail med en person tæt på et artikelemne, falder fuldstændig ind under politikken "førstehåndsforskning", eftersom informationerne/korrespondancen jo ikke er publiceret (dvs. ikke verificerbare) og der til en vis grad foregår originalforskning fra bidragsyderens side af. — Froztbyte 31. maj 2010, 05:33 (CEST)

Ærlig talt er jeg åben for den slags kilder, men jeg synes, at OTRS-systemet i sig selv er et dårligt valg, når man tænker på at det kun er de OTRS-frivillige der kan se indholdet. Jeg kender ikke OTRS-systemet, men et bud kunne være at gøre nogle mails åbne, eller bare lave en eller anden slags Wikipediaside med en skabelon, som en OTRS-frivillig påsætter for at bekræfte indholdet. Her kunne det eksempelvis være Wikipedia:Kilder/ditogdat --Masz 31. maj 2010, 16:07 (CEST)Indlæg rettet 31. maj 2010, 16:10 (CEST) Se forskel her

Jeg er enig med Masz. Alle kilder skal være verificerbare, dvs. offentligt tilgængelige. Det er mails i OTRS-systemet ikke. Hvis sådanne e-mails på en betryggende måde og med implicerede partes tilladelse kunne offentliggøres, så ok, men jeg er ikke helt overbevist om at Wikipedia er stedet. Nillerdk 3. jun 2010, 09:05 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wiki X

Den 15. januar 2011 er det 10 år siden, Wikipedia begyndte. Det bliver fejret over hele verden, og også i Danmark. Wikimedia Danmark er i kontakt med et københavnsk konference-etablissement om fejringen. Vi har oprettet et arrangement på Facebook og i den sammenhæng også en Doodle-dims med spørgsmålet om hvor lidt eller hvor meget vi skal kaste os ud i. --Palnatoke 3. jun 2010, 08:18 (CEST)

Nu skulle jeg faktisk til at stemme, men fandt ud af at jeg slet ikke kunne den dag - øv! Men jeg synes helt klart I skal holde jer til én dag. Tag en hel dag, hvor man kan indbyde folk til etellerandet (altså også den danske befolkning) og brug chancen til at vise hvad Wikipedia er. Tror umiddelbart DK er for "lille" til mere end en dag. Og så hold selve "fødselsdagsfesten" om aftenen med hvad dertil hører (så skal man heller ikke være klar søndag, vel?) --Anigif 4. jun 2010, 12:27 (CEST)

En god måde at markere jubilæet på kunne være at udsende en længere pressemeddelelse om Dansk Wikipedias oprindelse og udvikling samt eksempellinks til nogle af de bedre artikler (helst inden for ulige emner) til illustration af Wikipedias muligheder og kvalitetsniveau. Lavet rigtigt kunne det blive en god "reklame" for Dansk Wikipedia.--Rmir2 4. jun 2010, 14:20 (CEST)

Det lyder vældig fint, men jeg tror dog ikke, jeg selv har tænkt mig at møde op. Men hvad med lidt gratis wikipedia-merchandise, hvis nogen ville finansiere det? Det kunne fx være baloner påtrykt spændende artikler, eller overraskelsesartikler fra en tromle. Så ville Wikipedia få reklame, som Rmir2 snakker om, og det ville mere eller mindre være for den brede befolkning, som Anigif ønsker. Det er dog kun vage forslag; jeg er ikke reklamemand og har heller ingen forbindelser.

Held og lykke med arrangementet. --Inc 5. jun 2010, 10:26 (CEST)

Kuglepenne, balloner, kildevandsflasker og diverse andre småting med logoer på sælges i større partier til relativt overkommelige priser. Det skulle ikke være noget problem at få penge til formålet fra WMF.

En "konference" lyder stort, men behøves ikke nødvendigvis at være det. Vi kan jo være tilstede i et lokale, hvor f.eks. pressen kan besøge os i løbet af dagen, ligesom man kan sætte nogle computere op til wiki-redigering. Hvis man kan få nogle til at tale på dagen, vil det jo nok være interessant for (også) pressen. --|EPO| ^COM: 13. jun 2010, 16:03 (CEST)

En ballon med en hel artikel påtrykt lyder som en enormt fed gimmick! Jeg har altid synes at det der tøj med tegneserier på var awesome - det her er dobbelt awesome! Derudover synes jeg også godt om ideen med at få udvalgt nogle artikler inden for MEGET forskellige emner for at demonstrere hvor bredt Wikipedia på dansk kan favne. Vi har jo FA'er om alt fra 'traditionelle' encyklopædiemner som planeterne og Danmarkshistorien til mere 'utraditionelle' emner som heavy metal og Islands Brygge. Det faktum synes jeg afgjort vi bør udnytte så både de der brokker sig over at Wikipedia er populærkultur, og de der brokker sig over at Wikipedia er kedeligt kan stikke piben ind. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 16. jun 2010, 10:59 (CEST)

Helt bestemt. Wikipedia skal vises repræsentativt og fra dets bedste side. Personligt ser jeg også gerne, at der, udover simple småting, også bliver lavet noget ekstraordinært, som man ikke ser hver dag, og derfor giver div. journalister lyst til at skrive om det. Ligesom når DR2 Udland har indslag om pudsige påfund rundt omkring i verden. På den måde er det ikke bare nogen "nørder", der mødes, men nogen langt ude og interessante nørder der mødes. Men igen: Jeg er ikke reklamemand. Det er bare forslag fra en lægmand. --Inc 16. jun 2010, 11:09 (CEST)

En menneskepyramide med Wikipedia-globen, eller hvad den nu hedder, på toppen for at symbolisere idéen i Wikipedia. Og en wikipedia-piñata. Og karneval med udklædninger der afspejler Wikipedias emner, som Metalindustrien snakker om. Men det er bare idéer, og det lyder umiddelbart dyrt. Medmindre arrangørene kan bidrage med egne ting. Det ville være i Wikipedias ånd. --Inc 16. jun 2010, 11:19 (CEST)

Bare for at være kedelig: Det er enormt upraktisk at trykke både artikel og licens på en ballon. Medmindre det er en luftballon, der skal flyve ind over landet. --|EPO| ^COM: 16. jun 2010, 12:10 (CEST)

Licensenfylder da ikke så meget. ;) --Thomas 16. jun 2010, 14:37 (CEST)

Det kan godt være, det er mig, der er langsom, men hvad fortæller siden, om licensangivelsens størrelse? --Inc 16. jun 2010, 15:17 (CEST)

Bare for ikke at være kedelig: Mon man kunne friste en ballonskibber med lidt gratis reklame? --Inc 16. jun 2010, 15:03 (CEST)

Jeg plukker ideer og lægger en forkortet version på Meta. --Palnatoke 16. jun 2010, 15:12 (CEST)

Må man redigere ubegrænset på siden, du linker til, Palnatoke? --Inc 16. jun 2010, 15:19 (CEST)

Jeg har ikke sat mig ind i politikkerne på Meta, men det vil jeg da tro - jeg kunne tænke mig at det vil være nyttigst, at vi har den mere sprudlende idéfase her ved brønden og en mere opstrammet opsummering på Meta.. --Palnatoke 16. jun 2010, 15:24 (CEST)

@Thomas Jeg tænkte nu mest på GFDL, som kræver en vedlagt trykt kopi. --|EPO| ^COM: 17. jun 2010, 10:57 (CEST)

Kunne den ikke side på ballonsnoren? Evt. plastiklamineret. --Inc 17. jun 2010, 12:55 (CEST)

Intet er umuligt - jeg siger blot, at det er upraktisk. Har du kigget på GFDL for nylig? --|EPO| ^COM: 17. jun 2010, 16:53 (CEST)

Forudsat at hele teksten skal vedlægges kunne man jo "bare" udlevere den for hver ballon m.m.. Måske ved indgangen til arrangementet hvis det går an rent lovmæssigt. Teksten kunne trykkes tæt med små typer. Eller måske som papirshat? Skal den være trykt som papir? --Inc 17. jun 2010, 17:07 (CEST)

Kravet er, at licensteksten skal følge værket. Jeg ser store problemer med, hvis der skal bruges papirhatte. Men det skal endelig ikke forhindre dig i at folde papirhatte :) --|EPO| ^COM: 17. jun 2010, 17:09 (CEST)

Disse overvejelser kunne faktisk være en udmærket gimmick/debatstarter i forbindelse med en diskussion af frie licenser - en diskussion, som godt kan være en del af et Wiki X-arrangement, hvis vi vil. --Palnatoke 17. jun 2010, 17:30 (CEST)

Den idé kan jeg lide. Mon vi kunne få nogen fremtrædende personligheder til at være med? Der er intet galt i at tænke stort. --Inc 17. jun 2010, 22:06 (CEST)

Dog må man selvfølgelig ikke glemme, at Wikipedia stræber efter at være neutral. For sjov kunne man lave et skilt a la dette:

Denne talers neutralitet er ikke eksisterende Begrundelsen kan findes i debatten.

-- Inc 18. jun 2010, 12:18 (CEST)

Vælg en af de første artikler og udskrive hver udgave (med forskelle fremhævet) indtil i dag og sætte dem op på en lang væg. -- Claus Agerskov 30. dec 2010, 10:56 (CET)

Hallo?

Er I gået kolde? Jeg kan ikke finde nogen diskussion af dette emne siden i sommers. Og Facebook-linket er 404. Er der nogen der ved noget? --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 28. dec 2010, 12:28 (CET)

Det korte svar på dit første spørgsmål: Ja. Luften er gået lidt af ballonen. Der kommer mere i løbet af et par dage. --Palnatoke 28. dec 2010, 13:42 (CET)

Så er der mere: Se Wikipedia:Landsbybrønden/Wiki X - nu med ny dato. --Palnatoke 2. jan 2011, 22:38 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Copyvio og OTRS

Et lille suk til mine medadministratorer:

Skabelonen {{copyvio}} rummer en opfordring til at indsende kildeangivelse til info-da@wikimedia.org, men det er ikke fedt for en ny bruger, når vedkommendes bidrag slettes umiddelbart efter at mailen er sendt. Derfor: Hvis du ikke har adgang til at se OTRS-mail, må du meget gerne være lidt tilbageholdende med at slette formodet copyvio - især når den kommer fra nyoprettede brugere.. --Palnatoke 8. jun 2010, 13:32 (CEST)

Vi har lidt af et dilemma her: På den ene side vil vi som administratorer gerne sikre, at Wikipedia ikke bliver ramt af en retssag på copyvio, og på den anden side mangler vi som udgangspunkt redskaberne, der skal til for at finde ud af, om der evt. er en tilladelse på vej (med mindre vi har fornødne rettigheder på Commons). Kunne der gøres noget for at hjælpe på det? Optimalt skal den, der sender OTRS-mail samtidig skrive dette fx på den berørte sides diskussion, men det kan man på ingen måde sikre - det er jo som regel nye og uerfarne brugere, der er tale om her. Så er der andre ideer end blot at vente? Problemet er: Hvor længe skal man vente? --Arne (Amjaabc) 10. jun 2010, 10:30 (CEST)

Man kunne vente et døgns tid, desværre synes jeg at hensynet til © vægter højere end en brugers følelser, og artiklen kan jo genoprettes på et øjeblik af en OTRS-administrator. --Thomas 10. jun 2010, 14:26 (CEST)

Når processen er sat i gang, vil jeg mene at Wikipedia har gjort sit til at respektere folks rettigheder, også hvis vi venter en dag - og brugere, der først er blevet skræmt væk, bidrager ikke med ret meget... --Palnatoke 10. jun 2010, 14:41 (CEST)

Jeg tvivler på, at vi får en retssag på halsen allerede efter 1 dag. Skulle det ske, at der er nogen, der er utilfredse, så sender de nok en mail og så kan vi i de få tilfælde slette omgående. I modsat fald synes jeg sagtens vi kan vente en uges tid. På Commons kan billeder fx blive i mere en 1 måned, medmindre det virker usandsynligt, at der er givet eller vil blive givet tilladelse.

Hvis der IKKE gives tilladelse, så kan man jo omskrive artiklen. Men det er vel de færreste nybegyndere, der kan omskrive en artikel på 5 minutter. Så jeg synes man bør vente med at slette. Hvis der er mange kan vi lave en datering, så vi husker at slette efter fx 7 dage. --MGA73 25. jun 2010, 19:49 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Kategorier omkring det sydlige Jylland

På WP:SLET har vi p.t. to forslag, der kolliderer: Wikipedia:Sletningsforslag/Kategori:Jyske byer i Region Syddanmark og Wikipedia:Sletningsforslag/Kategori:Syd- og Sønderjylland - kategorierne dækker begge to det område i Region Syddanmark, som også er en del af Jylland, og som det fremgår af de to sletningsforslag og af Kategoridiskussion:Jyske byer i Region Syddanmark, er der ikke enighed om definitionernes klarhed. --Palnatoke 25. jun 2010, 10:27 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Sommer igen

... så der er en sommerquizkonkurrence - se nærmere på Bruger:Palnatoke/Sommerquizkonkurrence. --Palnatoke 28. jun 2010, 22:22 (CEST)

Det ser ud til at jeg fik skudt den i gang lidt for sent - folk er vist allerede gået ud i det gode vejr... --Palnatoke 2. jul 2010, 15:43 (CEST)

selv om der er sommer, så er der da kommet lidt tilmeldninger (også flere efter mig) Algiz 6. jul 2010, 18:20 (CEST)

Tillykke til Algiz, Inc og Arne (Amjaabc), som blev de tre vindere. --Palnatoke 18. aug 2010, 00:19 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Er monobook.js udgået?

Så kom den nye udgave af WP - men betyder det, at monobook.js samtidig er sat ud af funktion? Eller er det bare mig, der har overset et hint eller en procedure i forbindelse med det nye? Håber nogen med flere XP i Wikipedia end stakkels mig kan kaste lys over mysteriet... --Medic (Lindblad) 1. jul 2010, 04:19 (CEST)

Jeg gik i går ind i mine indstillinger under "Udseende" og valgte "Monobook". Det virker fint. Symbolet for signatur ser dog lidt anderledes ud nu hvor det jeg skriver dette. -- Mvh PHansen 1. jul 2010, 07:39 (CEST)

Hvis du bruger det nye skin skal du bruge vector.js i stedet for monobook.js. De fleste ting burde virke hvis du kopierer indholdet af din monobook.js til vector.js. --Harthacnut 3. jul 2010, 00:14 (CEST)

Jeg har idag fået store problemmer på den ene bærbar, som kører XP, det tager en evig tid at komme på og så mangler den aller øverste linje med "min diskussion", "overvågningsliste" - men der er et par i venstre side øverst der siger i retning af til "anvigation" og "søg". --Villy Fink Isaksen 5. jul 2010, 14:14 (CEST)

Godt nok kører min Windows XP-installation fra en stationær computer, men jeg har ingen problemer med Monobook. --|EPO| ^COM: 5. jul 2010, 14:23 (CEST)

jeg ved ikke hvad monobook er og jeg ved heller ikke om det er det der er et problem. --Villy Fink Isaksen 5. jul 2010, 14:35 (CEST)

Monobook er navnet på det gamle udseende, Vector er navnet på det nye udseende. Måske taler vi forbi hinanden her? --|EPO| ^COM: 5. jul 2010, 14:40 (CEST)

Fejlen i dag (på min maskine)

På XP maskinen er der ingen venstre menu og heller ikke wikipedia-logo i øverste venstre hjørne - samt som nævnt ingen linje med "overvægningsliste" mm. --Villy Fink Isaksen 5. jul 2010, 15:46 (CEST)

Er ok nu - brugte måske et link --Villy Fink Isaksen 5. jul 2010, 15:54 (CEST)med fejl i - undskyld ulejlighed, hvis fejlen var min, hvad den nok var.

Det var denne adresse: http://da.wikipedia.org/wiki/Forside#mw-head som havde sneget sig ind som forside-adresse. En 40 cm's fejl! --Villy Fink Isaksen 5. jul 2010, 16:02 (CEST)

Det link burde også bare give forsiden... Men godt det virker. -- Christian75 5. jul 2010, 16:15 (CEST)

Hjælpesider

Folk der hjælper nye brugere bør lige tage at kigge på vector, mest bemærkelsesværdigt er at søgeboksen ikke længere er ude til venstre, og menuerne er anderledes når man redigerer sider - derudover har vi en del hjælpesider der er forældede efter skiftet til vector. -- Christian75 5. jul 2010, 16:15 (CEST)

Såfremt visse hjælpesider er forældene, så brug skabelonen {{forældet}} for at gøre andre brugere/læsere opmærksom på et problem med sidens indhold. — Froztbyte 19. jul 2010, 03:16 (CEST)

Det vil ikke være gavnligt da det bl.a. gælder en side som Hjælp:Redigering - det gælder generelt alle hjælpe sider som indeholder grafik, samt hjælpesider med beskrivelse af hvor "tingene" er på siderne.-- Christian75 21. jul 2010, 21:02 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Kategori:Født i

Alle underkategorier i Kategori:Personer efter fødselsår er navngivet "Født i ÅÅÅÅ", mens de i Kategori:Personer efter dødsår er navngivet mere korrekt i flertal: "Døde i ÅÅÅÅ". Så en afdød person har kategorierne født i åååå, døde i åååå. Det ser selvfølgelig rigtigt ud i artiklen, hvis man læser "døde" som verbum, men det er det jo et substantiv.

Derfor bør alle underkategorierne af typen "født i" rettes til "fødte i" (forhåbentlig af en bot). Men bemærkninger udbedes. --Sir48 (Thyge) 9. jul 2010, 14:46 (CEST)

Jeg har fuld forståelse for dit forslag, som jeg desværre ikke støtter. Problemet er i mine øjne, at "fødte i" mere opfattes som et verbum og dermed en handling der kun kan foretages af kvinder. --|EPO| ^COM: 19. jul 2010, 15:03 (CEST)

Da de fleste artikler bruger {{FD}} så er det ret let at fixe alle artiklerne. Og katergorierne kan vist sagtens flyttes med en bot hvis det kommer dertil. Man kunne måske omgå det ved at rette til hhv. fødselsår og dødsår :-) --MGA73 31. jul 2010, 00:15 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Artikler om adelige i Storbritannien

I en række artikler benyttes en navngivning af adelige personer fra England/Storbritannien, som er kopieret fra en:wiki. Eksempler kan f.eks. ses her: Kategori:Jarler_fra_England. Formen er: Robert Devereux, 2. jarl af Essex, hvilket jeg finder ukorrekt. Artiklen burde hedde "Robert Devereux", og er der flere med det navn (som i dette tilfælde), kvalificeres med en parentes.

Tilsvarende vil jeg foreslå, at en person som den ovennævnte ved omtale og linkning i artiklens tekst anføres som [[Robert Devereux (evt. parentes)]], 2. [[jarl af Essex]], altså med wikilink til titlen og ikke til indehaverens nummer i rækken. --Sir48 (Thyge) 9. jul 2010, 15:10 (CEST)

Den form for dobbelt navngivning er noget rod. Artiklen bør navngives efter vedkommendes navn og ikke efter titlen. Derfor bør et link også pege på navnet, mens link til titlen kan være et supplement. --|EPO| ^COM: 19. jul 2010, 15:07 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Biografier

Jeg har set flere biografier der starter med overskriften "Biografi" - dette er egentlig overflødig - så hellere ingen overskrift for den siger jo intet om personen der beskrives. Et eksempel: Philipp Kirkorov. Jeg ser gerne man skifter disse meningsløse overskrifter ud eller sletter dem. --Villy Fink Isaksen 21. jul 2010, 13:00 (CEST)

Det kan du da bare gøre uden at behøve et brøndindlæg. Mvh --Sir48 (Thyge) 21. jul 2010, 13:28 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Flertydig-sider og parentesbemærkninger

Hej alle!

Jeg synes selv jeg er godt i gang med at rydde op i links til flertydig-sider, men her kommer et spørgsmål:

Hvordan afgør man om én betydning af et ord er så hyppigt brugt, at den skal have lov til at erobre titlen uden parentesbemærkning, og flertydig-siden skal kaldes "Opslagsord (flertydig)", eller om flertydig-siden skal kaldes "Opslagsord" og de almindelige artikler alle skal have parentesbemærkning i titlen?

mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 21. jul 2010, 17:50 (CEST)

Der må ikke være tvivl om, hvad der har primærbetydning. Er man i tvivl er det enten fordi der ikke er primærbetydning, eller fordi man savner general viden på området til at afgøre det, og så er det bedst at lade andre med mere viden på området afgøre om der skal være primærbetydning. --Patchfinder 21. jul 2010, 20:32 (CEST)

Kan jeg bede om nogle eksempler? Mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 22. jul 2010, 16:38 (CEST)

Her er et par eksempler hvor jeg tør sige at de fleste er enige: Danmark, Hitler (vi har dog ikke en flertydighedsside endnu, men se w:Hitler (disambiguation) for eksempler på hvad Hitler artiklen ville konkurrere med)), Dannebrog, sko og Arne Jacobsen. Der er dog en tendens på dawiki mod at artikler skal være flertydige - og der er også en tendens til gøre de flertydige artikler til en form for liste-artikler med masser af røde links. Der lader heller ikke helt til at være enighed om flertydighedssidernes funktion - fx er Africa en flertydighedsside, selvom der kun er et blåt link til en artikel med navn Africa, således at siden bliver en form for et ordbogsopslag. -- Christian75 22. jul 2010, 18:47 (CEST)

Det er også beskrevet i stilmanualen [7], dog ganske kort. Ellers synes jeg Christian75's eksempler rammer meget godt. I det sidstnævnte Africa eksempel tages der hensyn til at nogle staver Afrika forkert med c, de hjælpes så med en flertydig artikel. Det er her der ofte er ueninghed om man skal tage hensyn til om folk staver forkert, fx om artikelens navn er med Å eller Aa se fx Årup, hvor folk hjælpes til at finde Aarup med Aa. (Skrev Patchfinder (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Som eksempel på et klart tvivlstilfælde kan nævnes is. Det kan både være noget man spiser, noget vand bliver til, når det bliver koldt, og en selskabsform, der retteligt forkortes I/S. Alle tre former er udbredte, og ingen kan siges at have klar hovedbetydning.

Omvendt er der så eksempler, hvor en betydning klart dominerer, men hvor nogle har svært ved at forstå og acceptere, at den sekundære betydning, der er relevant for dem, ikke har helt så stor betydning for de fleste andre. Danske gadenavne er et oplagt eksempel her. For ser vi bort fra dem, der tilfældigvis har adresse på de forskellige gader, vil det i reglen ni ud af ti gange være den i København, der menes. Såre naturligt men alligevel insisteres på at gaderne i andre byer er lige så gode, selv om langt de fleste af dem formentlig aldrig nogensinde får en artikel.

Og endelig kan der vel så findes nogle eksempler, hvor den artikel, der tilfældigvis kom først, er blevet gjort til hovedbetydning. Så sparer man selvfølgelig umiddelbare diskussioner og slipper for at rette links. Men når der så faktisk begynder at komme flere artikler, er det måske knap så praktisk.

Så nej der er desværre ikke noget entydigt svar. Selv om det unægteligt ville hjælpe, hvis det i almindelighed kunne accepteres, at nogle betydninger faktisk er hovedbetydninger. --Dannebrog Spy 22. jul 2010, 22:22 (CEST)

Lad mig lige anholde dit "unægteligt" - jeg ser ophøjelsen af en betydning til hovedbetydning som en form for POV-ytring; en ytring på et mere abstrakt niveau end de sædvanlige POV-ytringer - men samtidig en ytring, som langt hen ad vejen kan være en simpel anerkendelse af virkeligheden. Det forekommer lidt vel meta-agtigt at sætte {{km}} på indledningen i artikler, hvor det potentielt problematiske er en fraværende parentes i titlen, men det er jo nærmest det, der er situationen her. --Palnatoke 25. jul 2010, 20:26 (CEST)

Angående udsagnet: "Som eksempel på et klart tvivlstilfælde kan nævnes is" fra Dannebrog Spy. Jeg er stærkt uenig i at du kalder det et klart tvivlstilfælde. Is er en frossen væske oftest vand, men fx også fløde som Is (mad), Is (mad) kunne derfor i princippet blot være en del af hovedartiklen Is, men da indholdet er omfangsrigt giver det god mening i en selvstændig artikel. I/S er en forkortelse for Interessent Selskab, og kan derfor ikke være primær betydning. Så frossen væske er primærbetydning af is, men om betydningen er tydelig nok, til at være primær side er en anden sag og det kan diskuteres og er ganske rigtigt et tvivlstilfælde. --Patchfinder 25. jul 2010, 22:55 (CEST)

Og herved har Patchfinder meget belejligt illustreret problemstillingen i Palnatokes indlæg: en bestemt betydning ophøjes til hovedbetydning, men valget, uanset hvor velbegrundet det måtte være, opfattes så af nogle som POV. Nuvel, ethvert valg (med reelle valgmuligheder) er naturligvis i sidste ende subjektivt. Men inden man kommer så langt, er der en række andre faktorer der spiller ind, de være sig praktiske, formelle, faktuelle eller principielle. Ting der nogle gange godt kan kollidere. Hvis flere ting f.eks. er af samme type, er de i princippet ligestillede, men hvis en af dem dominerer i almindelig interesse, vil det være mest praktisk at give den titlen uden parentes, da det er den flest læsere vil være interesseret i. Tilsvarende kan et ord have en klar betydning for fagmanden men have flere for lægmanden eller omvendt.

Spørgsmålet, som Christian Giersing kom med i indledningen, er så hvor meget en enkelt betydning skal fylde, før den kan få titlen uden parentes, og hvor meget hensyn der skal tages. Skal den f.eks. have ca. 80 % eller mere af de dansksprogede træffere på søgemaskinerne? Tæller fagmandens opfattelse mere end lægmandens? Eller skal alle betydninger simpelthen betragtes som lige gode?

Til slut lige for en ordens skyld: eksemplet med is var hentet fra Brugerdiskussion:Sir48#Spørgsmål om "linkret". --Dannebrog Spy 26. jul 2010, 00:02 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Uautoriserede stednavne

Den seneste liste over autoriserede stednavne i Danmark blev udgivet i september 2006. Men jeg er stødt på et stednavn, som på dette tidspunkt burde være autoriseret: "Hyrdehøj".

Hyrdehøj er en bydel i det vestlige Roskilde, der blev påbegyndt i 2002/2003 og siden har været under konstant udvikling. Området rummer ca. 300 boliger, et plejehjem til 100 beboere, stadion, butikscenter og børneinstitution.

• Vestlig grænse:55°38′6.9″N 12°2′35.5″Ø
• Butikscenter:55°38′4.8″N 12°3′16.8″Ø

Så der er jo rigelig med dokumentation for, at området findes og navnet finder anvendelse. Men hvordan forholder vi os til sagen, når navnet ikke er på listen over autoriserede stednavne? --|EPO| ^COM: 30. jul 2010, 00:55 (CEST)

Vi må jo bare gøre som med alle andre stednavne - at der i Danmark overhovedet er autoriserede stednavne, er jo en undtagelse.. --Palnatoke 30. jul 2010, 01:42 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Gode artikler her i ferien?

Hvis du "keder dig" her i sommervarmen, så kig forbi Wikipedia:Kandidater til gode artikler og hjælp med at evaluere og forbedre artiklerne. --MGA73 25. jul 2010, 16:20 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Blokering af IP

Kan det virkelig være rigtigt, at fordi en boligforening på f.eks 5000 husstande har samme IP, kan man tillade at blokere hele bolig områdets IP adresse, fordi en enkelt beboer skriver, eller ændre ting i wikipedia, så han/hun bliver blokeret? Det betyder så at alle ikke kan lave rettelser på wikipedia. Vores IP i Tingbjerg er 77.75.167.214, og den er blokeret, så jeg, og andre må bruge web proxies til at undgå denne spærring. Det mener jeg er urimeligt og ikke gennemtænkt. (Skrev Deferimus (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Det ser ud til, at det kun er anonyme brugere, der er blokerede, hvilket vil sige, at du burde kunne redigere fra den blokerede ip-adresse, hvis du logger på. Andre må finde en anden netforbindelse for at oprette en brugerkonto. Derefter burde man kunne bruge en konto fra blokerede ipadresser. Medmindre den pågældende administrator har valgt ikke kun at blokere anonyme brugere. Vi bliver nødt til at blokere ipadresser, der laver hærværk, for at beskytte Wikipedia mod hærværk.
- Sarrus (d • b) d. 30. jul 2010, 19:43 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik