Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv45

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.

Flere rettigheder til patruljanter?

Simeondahl og jeg har snakket om på irc, om ikke patruljanter burde tildeles rettigheden til at flytte sider uden at efterlade en omdirigering (suppressredirect). Man kan jo sige, at det er en del af det at patruljere på Wikipedia, at man kan flytte fejlplacerede sider uden nødvendigvis at efterlade en omdirigering. Vi bør kunne stole på, at patruljanterne ikke misbruger denne funktion. Desuden har botterne også denne rettighed.

Desuden snakkede vi om, at patruljanterne måske også burde tildeles mulighed for at tildele rettigheden "Autopatruljeret". De kan jo se udråbstegnene, men skal vente på, at en administrator gør brugeren autopatruljeret. Men bør de i givet fald også kunne fjerne rettigheden, eller skal det fortsat være forbeholdt administratorer?
- Sarrus (d • b) d. 8. sep 2012, 19:12 (CEST)

Jeg synes umiddelbart at det lyder fornuftigt, så længe patruljanter vælges med omhu, hvilket jeg absolut synes at de er. dawiki har et godt hold af patruljanter, som jeg ikke ville have betænkeligheder ved at tildele disse funktioner. I min tid som patruljant har jeg flere gange ønsket at kunne gøre en person autopatruljeret, men hvor jeg ikke har taget mig sammen til at skrive en anmodning om dette. Det med at flytte sider er jeg endnu ikke kommet ud for at skulle gøre i forbindelse med patruljering, men det lyder også fornuftigt. Mvh. Cgtdk (diskussion) 8. sep 2012, 19:37 (CEST)

Jeg syntes som sagt som medforslagsstiller at det vil være dejligt at få de ekstra værktøjer, og er helt med Cgtdk's besked (ovenfor). --Simeondahl (diskussion) 8. sep 2012, 20:33 (CEST)

Jeg vil bestemt synes at det er fornuftigt at patruljanter kan lave en suppressredirect; det falder i god tråd med deres eksisterende ansvar for at vedligeholde artikler og patruljere redigeringer. Håndteringen (og herunder vurderingen) af brugere, derimod, ser jeg gerne fortsat er et admin-ansvar - omend det er påskønnet at patruljanter giver input, da man som patruljant trods alt har en stor kontaktflade med brugerne. --Medic (Lindblad) (diskussion) 11. sep 2012, 09:44 (CEST)

Din indvending mht. tilføjelse/fjernelse af brugere fra autopatruljerede er ganske forståelig, så måske jeg bare skulle holde op med at være doven og få skrevet den anmodning. Rart at nogen blander sig i debatten. :) Mvh. Cgtdk (diskussion) 11. sep 2012, 10:03 (CEST)

Arhh... Doven véd jeg nu ikke om man kan kalde dig ;-) --Medic (Lindblad) (diskussion) 11. sep 2012, 10:16 (CEST)

Jeg støtter forslaget med suppressredirect - det bør ikke give problemer. Jeg er også enig i patruljanter bør kunne tildele og fratage Autopatruljeret-status. Jeg har selv ønsket at kunne gøre det på brugere som man har fulgt i en periode, som har foretaget masser af gode ændringer - det behøver ikke at være alene en administratoropgave. Det kunne være en ide at kigge på andre wiki'er og finde andre rettigheder, som kunne lægges til patruljantrollen. --Steen Th (diskussion) 11. sep 2012, 22:47 (CEST)

Er det administrator du vil ansøge om, Cgtdk? --Simeondahl (diskussion) 11. sep 2012, 10:15 (CEST)

Jeg havde ikke taenkt mig at goere det lige med det samme, men paa et tidspunkt. Det er generende ikke at kunne stoppe vandaler effektivt. Mvh. Cgtdk (diskussion) 11. sep 2012, 10:43 (CEST)

Ikke fordi jeg egentlig har noget imod det, men bliver det ikke let noget rod med at patuljanter gennemfører denne suppressredirect? I de fleste tilfælde skal der jo alligevel en administrator ind over for at slette den oprindelige artikel (hvis flytningen er for at give plads til en anden artikel, skal der jo alligevel slettes aht. historikken). Vedr. at patruljanter bør kunne tildele og fratage Autopatruljeret-status ser jeg ikke noget problem. - Nico (diskussion) 11. sep 2012, 23:23 (CEST)

For mig at se er det både nødvendigt og ønskeligt at holde en rimelig skarp opdeling mellem patruljanters og administratorers ansvarsområder. Patruljanter er her for at patruljere, ergo er deres ansvar primært over for artikler og tekst. Administratorer er her for at varetage et bredere spektrum af administrative og oprydningsopgaver, som også inkluderer behandling af tekst, men (som jeg ser det) er deres opgave i langt højere grad at varetage den brugerrelaterede side af livet bag Wikipedia. Jeg refererer til den statistik over admin-ansøgninger, jeg lavede sidste år - som for mig at se viser at netop samspillet med andre brugere vægtes højt for admins - samt til de opgaver jeg ser admin-korpset løse dagligt her på da.wiki.

Dette skal på ingen måde ses som mistillid til vort eksisterende korps af patruljanter, tværtimod; det jeg opponerer imod er at lade deres nuværende gode arbejde føre til en opgave- og ansvarsglidning, der i fremtiden vil udviske en del af skellet mellem de to gruppers opgaver. Ja, det er at sætte tingene lidt på spidsen, men erfaringen viser at når først et ansvar er uddelegeret er det næsten umuligt at flytte det tilbage igen. Hvis vore nuværende patruljanter ønsker at varetage administratoropgaver er der intet til hinder for at ansøge om det. Men uagtet at vi blandt patruljanterne har mange dygtige og engagerede brugere der leverer en oftest imponerende stor indsats (som de alt for sjældent får et fortjent tak for - derfor denne kollektive rose til hele korpset) kan jeg ikke se at dét i sig selv er et argument for at ændre opgavens definition. Jeg er bevidst om at det kan synes en lille ting at blive i stand til at sætte et flag ved en bruger frem for den lidt mere besværlige proces med at skulle oprette en ansøgning om assistance - men set i det større billede handler det om at holde sig for øje hvilken opgave, hver gruppe brugere (patruljanter/admins) bliver bedt om at løse.

Ergo taler jeg fortsat for at bevare opgavedelingen. Patruljanter har fået tildelt et ansvar over for artikler og tekst, som almindelige brugere ikke har. Ønsker en patruljant at løse andre eller flere opgaver er det på tide at ansøge om adminrollen. Lad os ikke gøre patruljanter til pseudo-admins - men lad os gerne give dem bedre værktøjer til at håndtere det ansvar, de er blevet tildelt. Jeg fastholder min positive holdning til suppressredirect og er ligeledes fortsat imod at lade patruljanter kunne tildele autopatrol-flaget. Jeg er også nødt til, under ovenstående argumentation, at være skeptisk i forhold til at "kigge på andre wiki'er og finde andre rettigheder, som kunne lægges til patruljantrollen", som foreslået herover; jeg frygter at en sådan proces let kan lede til at patruljantopgavens egentlige funktion glider i baggrunden. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) (diskussion) 12. sep 2012, 02:00 (CEST)

Som jeg allerede har nævnt, så har jeg sympati for din holdning mht. til at give patruljanter mulighed for tildeling/fratagelse af autopatruljerede flaget, men jeg er dog ikke enig. Autopatruljeringsfunktionen eksisterer for at gøre patruljanternes – og de administratorer som deltager i patruljeringsarbejdets – arbejde nemmere. Der er ikke tale om en rettighed, der tildeles brugere, men blot et værktøj til at gøre arbejdet lettere for patruljanter. Netop derfor mener jeg, at patruljanter burde kunne tildele/fratage dette flag, og at tildeling af denne rettighed ikke vil aendre patruljanternes opgave. Nu vi er i gang med at debattere yderligere beføjelser, så vil jeg gerne spørge, hvad I ville synes om at tildele patruljanter muligheden for at slette sider? Det er frustrerende, ikke at kunne slette hærværkssider, men kun at kunne indsaette skabeloner paa dem. Selv hvis man har en restriktiv opfattelse af patruljanternes opgave – som Medic (bemærk venligst at dette på ingen måde er negativt ment) – kan jeg ikke se, hvorfor patruljanter ikke skulle have denne adgang til denne funktion, det er da netop artikelrelateret. Patruljanterne kan jo allerede patruljere sider hvis de er i orden, så hvorfor skulle de ikke have mulighed for at færdiggøre opgaven hvis artiklen ikke er i orden? Mvh. Cgtdk (diskussion) 12. sep 2012, 20:27 (CEST)

•  Kommentar Patruljanter kan selvfølgelig patruljere og nu hvor autopatruljering kan tildeles uden afstemning, så kan jeg ikke se noget problem i, at patruljanter også kan sætte flaget eller fjerne det igen.

Jeg kan derimod ikke se hvorfor patruljanter skal kunne slette sider. Vi har mig bekendt administratorer nok til at der ikke er urimelig ventetid på at få slettet en side, så jeg mener ikke der er behov for at ændre rettigheden. Hvis brugere ønsker at kunne slette sider, så kan de jo blot søge om at blive administratorer.

Hvis en omdirigering er overflødig kan man jo blot sætte en hurtigslet på, så jeg mener ikke man behøver ændre patruljanternes rettigheder. --MGA73 (diskussion) 12. sep 2012, 21:36 (CEST)

Jeg syntes også det med sletning af sider, er et administrator job (selv om det ville være dejligt). Men jeg syntes det vil være dejligt med "suppressredirect", og at kunne tildele/fratage autopatrolled-flaget. --Simeondahl (diskussion) 12. sep 2012, 22:02 (CEST)

Ænder det da jeg ikke ved hvad jeg tænke på, jeg syntes også det ville være dejligt at kunne slette de sider som åbenlyst er hærværk. Og "suppressredirect", og det med at tilele/fratage auto-flaget. --Simeondahl (diskussion) 12. sep 2012, 22:14 (CEST)

Hvad specifikt er problemet ved at lade patruljanter slette sider? Mvh. Cgtdk (diskussion) 12. sep 2012, 22:07 (CEST)

Jeg er både og enig med Medic — men når det så er sagt, så savner jeg altså samtidig lidt flere rettigheder for os patruljanter. Retten til at tildele brugere "Autopatruljeret" er god, men jeg savner dog også at kunne slette nonsens sider og ikke mindst blokere vandalere... (ved godt det kun er administrationernes rettigheder), men det med at blive administrator her på dansk Wikipedia er jo nærmest umuligt (min holdning). Måske man kunne indføre noget "midlertidigt administrator" eller give patruljanterne nogle flere rettigheder og værktøjer at arbejde med, bare "midlertidigt". En forslag herfra --Pelle Hansen 12. sep 2012, 22:20 (CEST)

Hvis patruljanter også kan slette og blokere, så er de jo mere eller mindre de facto administratorer. Efter min opfattelse er det et problem, hvis en brugerrolle har så mange rettigheder, at den reelt er en anden brugerrolle. Det skaber uklarhed. Det værste eksempel jeg kender til var på hi-wiki hvor der var blevet gennemført så mange ændringer at det var umuligt at gennemskue og det resulterede til sidst i at man fra centralt hold greb ind efter en diskussion på meta og "nulstillede" mange af rettighederne.

Hvis nogen vil/skal kunne slette og blokere, så bør de være administratorer. --MGA73 (diskussion) 12. sep 2012, 22:34 (CEST)

En ganske fornuftig indvending som jeg egentlig tror, at jeg er enig i, men blot er blevet blændet for, grundet min frustration over ikke effektivt at kunne bekæmpe vandaler effektivt. Mvh. Cgtdk (diskussion) 12. sep 2012, 22:38 (CEST)

Redigeringskonflikt

Sidesletninger og blokeringer er kraftfulde trolddomme, der i uovervejede tilfælde kan føre til megen strid herinde. Vil man lege med dem, mener jeg at man skal søge om at blive administrator. Det er nemmest at blive patruljant - her vurderes man på om man er seriøs skribent (autopatrolled) og udviser god dømmekraft med hensyn til nye indlæg. En administrator skal ydermere have flair for de menneskelige faktorer herinde, være lidt pædagogisk (og tålmodig) og have et kendskab til det faglige (både teknikken og mekanismerne i en encyklopædi). Det prøver vi så efter bedste evne at vurdere ansøgere på. Hvis vi giver en del af administratorværktøjerne til patruljanterne, bør vi jo egentlig vurdere hver enkelt igen - rent principielt. Jeg har tiltro til folk som udgangspunkt og synes at alle herinde yder et virkelig godt stykke arbejde. Men jeg ville blive lidt trist hvis en flittig og loyal patruljant, viser sig at være et tidselgemyt når det tunge værktøj kommer indenfor rækkevidde. Søg i stedet om at blive administrator - det er ikke forbeholdt en lukket kreds og vi sidder ikke på troner. --Jørgen (diskussion) 12. sep 2012, 22:47 (CEST)

Jeg er også imod at patruljanter får adgang til at slette og blokere. Deres opgave er i mine øjne først og fremmest at finde og fjerne hærværk, hvad de generelt gør udmærket. Men indimellem har jeg dog også indtryk af, at det går galt, hvad enten det skyldes ivrighed efter at gøre noget eller manglende fagkendskab. Og for flere af de nuværende patruljanter tror jeg simpelthen ikke på, at de vil kunne forvalte det ekstra ansvar, der nu hører til administratorrollen. For så handler det nemlig ikke bare om at spotte åbenlyst nonsens men også om kunne håndtere tæt-på og folk, der tror sig hævede over alle regler.

Så nej, der er gode grunde til at ikke enhver ansøger bare kan blive administrator. Og at man er flittig patruljant er bestemt ikke ensbetydende med, at man også kan blive en god administrator. Der kræves flere og andre evner, som nogle i mine øjne simpelthen ikke har. --Dannebrog Spy (diskussion) 12. sep 2012, 23:10 (CEST)

Blot for at svare på et tidligere spørgsmål: Ja, sletning af sider kan siges at høre direkte under "Arbejde med artikler". Min indvending hér går ikke på om der vurderes rigtigt eller forkert i forhold til om siden skal slettes eller ej - det er i sig selv oftest let nok at afgøre, da der findes et sæt kriterier, man hurtigt får en føling med. Problemet er mere hvad der oftest følger efter en sletning, nemlig alle de mere eller (oftest) mindre venlige forespørgsler fra frustrerede brugere, der ikke har forståelse for vore politikker, regler og normer. Håndteringen af disse brugere ligger under administratorernes område, hvorfor patruljanter ikke skal have mulighed for at slette sider, eller andre mere omfattende værktøjer. Igen er dette ikke et mistillidsvotum til vores eksisterende patruljantkorps, men som der ganske rigtigt bliver gjort opmærksom på herover er det ikke de kriterier, vi vælger patruljanter efter. Kunne vi så ikke bare ændre kriterierne for udvælgelse af patruljanter? Jo. Men her er eksemplet om hi.wiki lige i øjet. Når først vi begynder på ansvarsglidningen er det svært at stoppe igen før den drastiske nulstilling og tilbage-til-start. Vi har to korps af engagerede brugere med særlige rettigheder (plus et par stykker til, for ikke at glemme check-brugere, bureaukrater, stewards m.fl.), der hver især har et rimeligt veldefineret ansvarsområde med tilhørende rimeligt veldefinerede rettigheder tilknyttet. Jeg ser ikke grunden til at blande disse grupper sammen. Jeg kender selv ganske udmærket til frustrationen ved at mangle de nødvendige værktøjer, både fra da jeg var "menig" bruger og fra min tid som patruljant - og såmænd stadig nu, i min administratorrolle, er der funktioner fra næste niveau, der ville gøre hverdagen lettere, men som ikke hører min opgave til. Bliver jeg en dag tilpas træt af at mangle de rigtige værktøjer kan jeg, ganske som alle andre, lægge en ansøgning om at blive tildelt en ny rolle. Lad hver enkelt "faggruppe" varetage deres givne funktion. Lad os undlade at mudre vandene til.

Specifikt til Pelle Hansens kommentar: Jeg er ked af at du finder det umuligt at blive administrator. Jeg vælger at svare på din kommentar specifikt fordi jeg tror der kan være andre der føler som du. Jeg er ganske enig med Jørgen i at administratorkredsen ikke er lukket; som jeg ser det bliver hver enkelt ansøgning behandlet med stor alvor. Hver enkelt ansøger vurderes på sine personlige kvaliteter, og accepteres på samme. I tilfælde af afslag er det min oplevelse at der bliver lagt mange kræfter i at give råd og vejledning der kan hjælpe ansøgeren på rette vej hen mod målet. Hvis din (eller andres) oplevelse er en anden end min vil jeg opfordre til at debatten tages op igen - men lad os debattere det på Wikipedia-diskussion:Administratorer, hvor debatten retteligt må høre hjemme.

Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) (diskussion) 13. sep 2012, 04:46 (CEST)

Jeg syntes vi skal lave en afstemmening på Wikipedia:A da der er en del forslag, og så kan vi få det afgjort. --Simeondahl (diskussion) 13. sep 2012, 09:39 (CEST)

Simeondahl: Afstemning er normalt sidste udvej, hvis en diskussion er gået helt i hårknude, og hvor der er behov for en løsning. Man opretter ikke en, bare fordi man efter sølle fem dage ikke lige har kunnet få sin vilje. I mange tilfælde er konsensus bare ikke med en, og det må man leve med. Og at appelere om afstemning bliver bare alt for nemt et tegn på, at man ikke selv har nogen reelle modargumenter.

Pelle Hansen: Det er ikke umuligt at blive administrator. Men der er nogle velbegrundede kriterier og forventninger, ansøgere skal opfylde, og det er det langt fra alle, der gør. Administratorrollen giver adgang til nogle magtmidler, som ikke alle er i stand til at administrere og forstå rækkevidden af. Ja, det lyder barskt, men det bygger på års erfaringer. --Dannebrog Spy (diskussion) 13. sep 2012, 13:14 (CEST)

Jaja rolig, jeg kan da godt vente, jeg skulle bare vide da jeg aldrig har set nogen gøre, eller snakket om det. Den her diskussion kan forsætte til 2015 hvis det skulle være :) --Simeondahl (diskussion) 13. sep 2012, 13:42 (CEST)

Jeg synes diskussionen viser glimrende, at man sagtens kan være en god patruljant selvom man endnu ikke har helt styr på hvordan tingene gøres på Wikipedia. Og det er jo netop derfor at rollerne på Wikipedia er delt op i flere grupper, som man så kan tildeles efterhånden som man er klar til dem. Hvis man altså har lyst. Hvis vi gav patruljanterne flere roller, så skulle det også samtidig være tilsvarende vanskeligere at få tildelt rollen. --MGA73 (diskussion) 13. sep 2012, 21:01 (CEST)

Jeg er egentlig ikke uenig i, at det giver mening at lade patruljanter tildele og fjerne autopatrol-flaget, men som andre har påpeget, så er denne rettighed ikke en del af grundlaget, hvorpå de nuværende patruljanter er blevet valgt. Derfor kan jeg ikke støtte forslaget, som det er fremlagt, medmindre hver patruljants ansøgning kommer til genvalg. Dette skyldes ikke mistillid til patruljanterne, men som sagt at patruljanter er blevet valgt på et andet grundlag. Jeg ser principielt ikke noget problem i, at patruljanterne tildeles muligheden for at foretage flytninger uden at efterlade en omdirigering – det er faktisk lige ved at jeg mener at autoconfirmed autopatrolled (13. dec. 2012 Jeg mente naturligvis autopatrolled, ikke autoconfirmed) brugere også skulle have muligheden – men som sagt er patruljanterne ikke blevet valgt med det grundlag. Dog er flytning uden at efterlade en omdirigering en så lille ting, at jeg ikke ser noget problem i, at det tildeles patruljanterne, hvis der er et overvældende flertal for det. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 28. okt 2012, 21:16 (CET)

To spørgsmål:

1. Hvormange tilfælde af suppressredirect har vi egentlig haft inden for, lad os sige, det sidste år?
2. Hvis en patruljant konstaterer, at en "ny bruger" er et aktiv, hvad forhindrer så at vedkommende foreslår (indstiller) denne nye bruger til autopatroljeret?

Selv om det ikke er mit bord, kan jeg ikke sige, at det virker som om, vi har et problem på disse to områder i dag. Og er der så grund til at ændre reglerne? --Rmir2 (diskussion) 28. okt 2012, 21:32 (CET)

Nu er der jo ikke nogen, der siger, at vi har et problem, men diskussionen handler om, hvorvidt Wikipediafællesskabet har tillid til, at patruljanterne kan håndtere disse rettigheder. Mht. til suppressredirect, så er det jo en del af patruljanternes opgaver at sørge for, at Wikipedias artikler følger normerne. Deriblandt, at de (artiklerne) har de rigtige navne. Således er det ikke altid nødvendig at efterlade en omdirigering.
- Sarrus (d • b) d. 28. okt 2012, 21:43 (CET)

Hold da helt fest Christoffer - i september var du helt vild med forslaget og ikke mindst at vi patruljanter også skulle kunne blokere og slette.. Nu er du så blevet adm og kan ikke længere støtte forslaget... --Pelle Hansen 4. nov 2012, 13:22 (CET)

Allerede den 12. september – da jeg stadig var patruljant – trak jeg min støtte til forslaget tilbage (En ganske fornuftig indvending som jeg egentlig tror, at jeg er enig i, men blot er blevet blændet for, grundet min frustration over ikke effektivt at kunne bekæmpe vandaler effektivt. Mvh. Cgtdk (diskussion) 12. sep 2012, 22:38 (CEST)). Diskussionen blev lidt overdrevet, hvilket jeg absolut ikke er uden skyld for. Hvis patruljanter skal kunne slette og blokere, hvad er så formålet med administratorer? Det er jo stort set det samme så. Patruljanter har en meget specifik opgave, og dette er grundlaget, på hvilket de er blevet valgt. Dog går jeg ind for mere afslappede krav i forhold til at tildele administratorrettigheder. dawiki skulle helst ikke ende som enwiki, hvor RfA-processen minder mere om grov ydmygelse end noget seriøst. Jeg synes, at »Den nuværende politik på den danske Wikipedia er at give administratoradgang til ansøgere som generelt er kendt for at være aktive bidragydere på Wikipedia, samt har vist forståelse for Wikipedias politikker og normer.« er en god retningslinje for administratoransøgninger. Der er ikke nogen, der er perfekte, og hvis de ikke formår at vokse med opgaven, kan deres administratorrettigheder jo fratages igen, så der er ingen grund til at gøre det til et circus. Jeg havde på ingen måde regnet med, at min ansøgning ville blive accepteret – oprindeligt ønskede jeg bare lidt konstruktiv kritik – men det blev den alligevel. Det er ikke mit indtryk, at processen er uretfærdig, og hvis du har lyst til at blive administrator, vil jeg da opfordre dig til at ansøge om at blive det. Forresten vil jeg bemærke, at det ikke er besværligt at få tildelt en person autopatrol-flaget. Jeg gjorde det selv for et stykke tid siden (Bruger:Patrias) ved at skrive en anmodning på WP:AOA og under en time efter, at jeg havde indsendt anmodningen, fik brugeren tildelt autopatrol-flaget. At skrive anmodningen tog meget kort tid, så det var egentlig ikke så besværligt. I den tid jeg har været administrator, har jeg én gang tildelt autopatrol-flaget til en bruger, og før jeg blev administrator, var der kun få brugere jeg ønskede at jeg kunne tildele autopatrol-flaget (som alle er blevet tildelt det nu). Man behøver ikke engang lave en formel anmodning, man kan evt. blot anmode uformelt om det på IRC. Altså er det ikke mit indtryk, at det er et stort problem, at patruljanter ikke har mulighed for selv at tildele autopatrol-flaget, og som sagt er jeg også åben for idéen, hvis bare patruljanternes ansøgninger bliver genovervejet baseret på dette nye grundlag (evt. blot uformelt). At jeg ikke støtter forslaget i sin nuværende form, har intet at gøre med hverken mistillid eller elitisme og det ærger mig hvis du, eller andre, har fået dette indtryk. Mvh. (Skrev Cgtdk (diskussion • bidrag) 4. nov 2012, 14:52 (CET). Husk at signere dine indlæg.)

Konklusion

• Vi har konkluderet at der bliver tildelt "suppressredirect", til patrulijanter på dansk Wikipedia. I kan finde andmodningen her på bugzilla.wikimedia. Hvis i mener der er en fejl i konklusionen, så skriv her på diskusionen, Sarrus eller Simeondahl.

Den konklusion ser jeg ikke belæg for. Vær venlig at sætte bugzilla-anmodningen på pause indtil der er konsensus. --Palnatoke (diskussion) 1. jan 2013, 08:18 (CET)

Jeg er enig med Palnatoke. Jeg har netop oven for givet udtryk for, at jeg ikke finder ændringer (læs: udvidede beføjelser) nødvendige. hilsen --Rmir2 (diskussion) 1. jan 2013, 10:31 (CET)

Simeondahl: konklusioner og konsensus består ikke i at give sig selv ret. Der er flere brugere ovenfor, der er imod eller tvivlende overfor at give patruljanter ekstra rettigheder. Når du alligevel fuldstændig ignorerer dette, får det sammen med dit alt for tidlige ønske om afstemning mig til at stille spørgsmål ved, om du egentlig forstår hvordan beslutningsprocessen fungerer på Wikipedia. For gør du ikke det, så tror jeg heller ikke, du vil være i stand til at administrere ekstra rettigheder. Jeg vil nødig være personlig og håber ikke du føler dig stødt, men det virker altså lidt som om, det kniber med situationsfornemmelsen. --Dannebrog Spy (diskussion) 1. jan 2013, 14:21 (CET)

Til Dannebrog Spy: Det var efter en diskussion på IRC-kanalen i aftes/nats at Simon efter opfordring gik i gang med konkludere. Så han har ikke handlet på egen hånd alene - han faktisk snakket om det før der blev handlet. --Steen Th (diskussion) 1. jan 2013, 14:47 (CET)

Diskussioner på IRC-kanalen kan overhoved ikke bruges til at drage konklusioner. Mange er slet ikke på IRC, og en del har formentlig aldrig hørt om det. Ved at diskutere der lukker man automatisk en masse brugere ude. At det var nytårsaften og -nat har næppe heller øget opmærksomheden. --Dannebrog Spy (diskussion) 1. jan 2013, 14:58 (CET)

Kan kun give Dannebrog Spy ret. Jeg forstår ærlig talt ikke hvordan en diskussion på IRC kan forsvare Simeondahls impulsive handling(er). Men jeg håber da, at det giver stof til eftertanke for dem der deltager på IRC. Philaweb 1. jan 2013, 15:12 (CET)

Bemærk at konklusionen nævner 2 brugernavne... Gå efter sagen ikke efter Simeondahl. Ellers mener jeg at konklusionen dokumenteres bedre her. Og hvorfor er der ikke andre siden november som har taget sig tid at få gjort denne sag færdig... --Steen Th (diskussion) 1. jan 2013, 15:29 (CET)

Sagen er blevet til, at nogen mener de kan handle uden konsensus som fuldmagt. Måske de skulle være blevet ved sagen? Og du har helt ret, det ser ikke ud som om det er Simeondahl alene der synes det. Og hvad gjorde du for at gøre sagen færdig? Philaweb 1. jan 2013, 15:56 (CET)

Når der ikke er konsensus, kan man enten konkludere at der ikke er konsensus eller man kan afvente at der opstår konsensus. Når der ikke er konsensus, opretholdes status quo. Det kunne vi da godt have konkluderet, men det forekommer rimeligt at dem, der ønsker en ændring, får tid til at overbevise nogle flere - hvis de altså kan. Det lod sig nok ikke gøre her. --Palnatoke (diskussion) 1. jan 2013, 15:44 (CET)

Dannebrog Spy: Jo, jeg føler mig lidt stødt af at i alle tror at jeg har handlet på egene hånde, og gjordt hvad jeg syntes var rektigt. Jeg havde en lang snak med Sarrus i går på IRC, helt enig med at jeg skulle nok ikke have konkluderet med det samme, men måske have spurgt om der skulle konkluderes. Men jo, jeg mener at jeg bliver syndebug, og bliver fortalt alt mulit om at jeg ikke tænker mig om, og har ingen situationsfornemmelsen. --Simeondahl (diskussion) 1. jan 2013, 17:10 (CET)

Simeondahl: Jeg beklager at det blev lidt mere personligt end godt er. Der er selvfølgelig ingen, der ønsker at gøre dig til syndebuk. Men nu er du jo ikke ligefrem nybegynder, men en der burde vide, hvordan Wikipedia fungerer. Og det fungerer altså ikke ved, at to brugere finder ud af noget i lukket forum. Hvad I har diskuteret der, aner vi andre intet om. Her fremstod tværtimod som om to brugere uden videre konkluderede uden hensyn til de andre indlæg i diskussionen. Det var selvfølgelig ikke meningen, men det er den opfattelse man får.

Steen TH: Der er masser af diskussioner, der bliver glemt og arkiveret uden nogen form for konklusion. Når der ikke er nogen, der har mere på hjerte, og ingen føler trang til umiddelbart at gøre noget, ja så forsvinder diskussionen lige så stille i arkiverne. Havde det ikke været for Simeondahls indlæg her til morgen, var nærværende diskussion gået samme vej som den stribe diskussioner, jeg arkiverede her i eftermiddag, fordi ingen havde skrevet i dem den sidste måned eller længere. --Dannebrog Spy (diskussion) 1. jan 2013, 17:34 (CET)

Det lader til, at der ikke er opnået konsensus for at patruljanter får flere rettigheder. Er der nogen med erfaring i at konkludere en diskussion der vil gøre dette? Philaweb 1. jan 2013, 18:24 (CET)

Diskussioner kan være såre nyttige, også selv om der ikke umiddelbart kan drages en konklusion - måske, fordi visse emner kræver længere eftertanke end normalt. Fejlen her er, at ingen har markeret direkte at stemme for eller imod - følgelig kan ingen konklusion drages. Skal der træffes en afgørelse, bør det ske ved en reel afstemning. Personligt har jeg intet imod hverken Sarrus eller Simeondahl, men jeg mener blot, at de hidtidige ordninger giver os faste rammer for hvilke rettigheder, der er tildelt, og at det fungerer udmærket. Personlige ønsker om flere rettigheder kan og bør ske ved en særlig ansøgning om forøget status efterfulgt af en afstemning blandt deltagere, der allerede nyder denne tillid. Selv har jeg (til trods for opfordringer) bevidst afstået fra at søge om udvidede rettigheder, fordi jeg ved, at jeg næppe vil bruge dem i det omfang, der hører ansvaret til, og fordi jeg for visse emners/områders vedkommende ved, at det kunne give anledning til konflikter med andre deltagere på en måde, som jeg ønsker at undgå. Jeg har dyb respekt for de deltagere, der som patruljanter og administratorer påtager sig et ansvar, men jeg mener, at patruljanter ofte er en overgang til senere at få fulde administratorrettigheder og -ansvar (når man har vist sig værdig til tilliden), men få ting i denne verden er sværere end at bedømme sig selv. Først og fremmest derfor er jeg stemt for IKKE at ændre de nuværende regler. Hvis nogen er uenige foreslår jeg, at det gøres til tema for en regulær afstemning blandt faste brugere eller eventuelt blandt administratorerne, som har de fleste erfaringer i disse spørgsmål. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 1. jan 2013, 18:32 (CET)

Det er ikke en fejl, at der ikke er angivet for/imod - den, der konkluderer, er nødt til at kunne vurdere, hvad folk siger, og ikke bare tælle. Og ja, det går galt en gang imellem. Det lærer vi alle noget af. Som også Dannebrog Spy er inde på, konkluderes der ofte i praksis ved at et forslag bliver arkiveret uden at der er opstået konsensus om nogen ændring. --Palnatoke (diskussion) 1. jan 2013, 19:02 (CET)

Palnatoke, det er jo en meget pæn måde at skrive det på. Jeg mindes ikke at der på Landsbybrønden nogensinde er kommet egentlige konklusioner, den slags har man som oftest rykket over til afstemninger eller lignende. Jeg finder hele diskussionen fra i dag temmelig underholdende, da det minder om noget der næsten kun kan opstå i en nytårsbrandert. Man tænker i hvert tilfælde sit. Philaweb 1. jan 2013, 19:22 (CET)

Speciel:Hvad linker hertil/Skabelon:Konklusion har nu en del landsbybrønd-konklusioner, så mon ikke det går nogenlunde som det skal? --Palnatoke (diskussion) 1. jan 2013, 19:27 (CET)

Det kommer naturligvis an på hvad du betegner som en del. Søger man kun i navnerummet Wikipedia, så er der fire sider med op til 500 resultater på hver. På de sidste tre sider er der 3-4 stykker på hver når man trækker arkiver fra, så det er ikke mange konklusioner der træffes på Landsbybrønden. Måske vi skulle gøre en undtagelse denne gang? Philaweb 1. jan 2013, 19:43 (CET)

Konklusion: Det lader til, at der ikke er opnået konsensus for at patruljanter får flere rettigheder. Det kan ikke anbefales, at denne diskussion genåbnes med et glas champagne i hånden nytårsaften. Philaweb 1. jan 2013, 20:07 (CET)

Det er muligt, at Palnatoke har ret i at "den, der konkluderer, er nødt til at kunne vurdere, hvad folk siger, og ikke bare tælle", men jeg foretrækker i hvert fald, at spørgsmål, hvor der ikke er absolut koncensus, klares ved en formel afstemning. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 1. jan 2013, 20:13 (CET)

Min ven, Rmir2, har du og andre interesserede læst Wikipedia:Afstemningsprocedure? Carpe diem... Philaweb 1. jan 2013, 20:21 (CET)

Der var en meget hurtig lukning af en diskussion lige er blevet genstartet. Er det rimelig at lukke den på under 24 timer. --Steen Th (diskussion) 1. jan 2013, 21:00 (CET)

Hvis man kan genstarte en diskussion med en konklusion, så er det vel anden gang jeg genstarter den. Philaweb 1. jan 2013, 21:16 (CET)

Steen Th: Nej, det er det absolut ikke. Så hurtigt kan man altså ikke forvente, at folk svarer eller bare når at se de nye indlæg.

I øvrigt en bemærkning til Philawebs indlæg om nytårsbranderter og champagne, så er i det mindste undertegnede altid pinligt ædru. Det samme kan desværre bare ikke siges om mine underboere, der holdt fest med høj musik til klokken halvfem om natten. Så jo, nerverne har siddet uden på tøjet i dag, og det kan Simeondahl og andre her selvfølgelig ikke gøre for. --Dannebrog Spy (diskussion) 1. jan 2013, 21:07 (CET)

Hvis konklusionen skal blive en anden end den, Philaweb har nævnt ovenfor, skal de, som ønsker en ændring, komme i gang med at overbevise et antal af dem, der er tilfredse med status quo. Det har sådan set været situationen allerede fra 8. september. --Palnatoke (diskussion) 1. jan 2013, 21:11 (CET)

Det var ikke min mening at genstarte diskussionen. Min bemærkning endte "på den forkerte side af Philawebs konklusion". hilsen --Rmir2 (diskussion) 2. jan 2013, 18:41 (CET)

Start forfra igen !

Processen i går gik på en måde, som ikke er værdigt. Og jeg at der er flere problemer med den for tidlig lukning og omafgørelsen af den første konklusion.

1. Bruger:Philaweb har ikke handlet upartisk. Han har ikke behandlet Simeondahl ordentligt i første omgang og han nedgør det tidspunktet, hvor processen med den første konklusion blev foretaget.
2. Der mangler en opsummering. Sarrus gjorde det på irc, men det mangler her. Jeg kommer med kort opsummering, men det bedst at Sarrus også gør det.
3. Sarrus skal have lov til at forsvare sin konklusion. Når der er rejst tvivl om en konklusion, skal det diskutteres færdig, hvor alle parter har mulighed for at yndre sig.

Men jeg vil gerne komme med en kort opsummering.

• Det Sarrus konstaterede, at det forslaget om at tildele rettigheden "Autopatruljeret", var faldet. Der var for stor modstand.
• Omkring supressdirect var der ikke nogen indvendinger. Kun Nico havde en general bemærkning om brugen af det skal begrænses. (Og nytårsaften lyttede Nico med i diskussionen uden at blandet sig meget). Jeg tolker det mere brugeren af det end hvem der har rettighed til det, der er afgørende.

Så start processen forfra igen med at landet på sagen på en måde så vi kan afklare den uenighed omkring konklusionen og få draget en konklusion mere konsensus om. --Steen Th (diskussion) 2. jan 2013, 20:00 (CET)

Steenth, du får det til at lyde som om, at vi ikke giver Sarrus lov til at ytre sig. Kendsgerningen er den, at det nærmest kun er dig der henviser til samtaler der er foregået et andet sted end netop her. Hvis der er nogen som har noget at tilføre denne diskussion kan de vel bare gøre det. Sarrus har indtil nu valgt ikke at gøre det, og det kan han have sine grunde til.

For kort at kommentere din ovenstående omtale af min person, så kan Simeondahl vel godt selv fortælle mig, hvis han synes at jeg ikke har behandlet ham ordentligt?

Og jeg: "nedgør det tidspunkt, hvor processen med den første konklusion blev foretaget"? Det synes jeg ikke. Jeg prøver på en humoristisk måde at påpege, at diskussionen blev genåbnet med en konklusion, en konklusion der bliver handlet efter – og der dernæst forventes en upartisk diskussion? Sidstnævnte er faktisk gårdagens "uværdige" diskussion i en nøddeskal. Du overser helt at konklusionen kuppes igennem, og jeg mindes ikke, at du har taget afstand hertil.

I øvrigt, så har jeg ikke ytret mig om, og ønsker ikke at ytre mig om, hvordan jeg forholder mig til flere rettigheder til patruljanter. Philaweb 2. jan 2013, 21:37 (CET)

Apropos handling – er der nogen som kan svare på forespørgslen på bugzilla, så de ved hvilket ben de skal lande på? Philaweb 3. jan 2013, 20:37 (CET)

Jeg konkluderede som jeg gjorde, fordi jeg havde overset modstanderne, hvilket jeg kun kan beklage. Ang. brugen af irc, så havde vi jo ikke gennemført forslaget på baggrund af en diskussion på irc. Vi diskuterede konklusionen på irc. Vi har jo ikke tradition for her på dawiki også at diskutere konklusionen "on wiki", medmindre nogen er uenige i den :-). Så skal vi ikke bare trække en streg i sandet og konkludere, at der ikke er tilstrækkelig opbakning til forslaget?
- Sarrus (d • b) d. 4. jan 2013, 15:57 (CET)

@Steenth: At jeg ikke blandede mig mere nytårsaften skyldes hovedsageligt at jeg har udtrykt min mening i den oprindelige diskussion: at jeg ikke vil gå direkte imod, men synes det er en dårlig ide - og det mener jeg stadig, og det var så vidt jeg husker også det jeg udtrykte nytårsaften, hvor der jo altså også foregik andet end wikidiskusioner :-) - Nico (diskussion) 4. jan 2013, 16:10 (CET)

Under hensyn til Sarrus' sidste kommentar synes jeg, at vi indtil videre afslutter diskussionen her. Der er ingen grund til at bruge tid og kræfter på et spørgsmål, som ikke har aktualitet netop nu. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 4. jan 2013, 16:39 (CET)

Jeg har også en lille slutbemærkning - for sagen kan lukkes efter Sarrus indlæg. Til Philaweb - det er svært at afslutte en sag på en humoristisk måde, når det er gået skæv. --Steen Th (diskussion) 7. jan 2013, 16:34 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Århundreder og 100-taller

Jeg savner konsensus omkring navngivning af FD-kategorier til århundreder (eller 100-taller).

For et stykke tid siden oprettede jeg Kategori:Døde i 8. århundrede. Lidt senere så jeg så Kategori:Født i 700-tallet. Jeg overvejde derfor at omdøbe min egen kategori, men så så jeg Kategori:Døde i 1. århundrede, Kategori:Døde i 1. århundrede f.Kr., Kategori:Døde i 1900-tallet og Kategori:Døde i 1600-tallet. Deraf slutter jeg, at både formerne "XX. århundrede" og "X00-tallet" bliver brugt. Jeg er derfor i vildrede med, hvilken form der er "den rigtige" og jeg kan ikke finde nogen forklaring på WP:N.

Jeg kiggede derfor forbi Skabelondiskussion:FD#Når "ukendt" er for upræcist.., og dér så jeg forslaget om århunderede-kategorierne. Men dengang blev der åbenbart ikke vedtaget en fast navngivning for kategorierne. Er der konsensus? Har jeg bare overset den? (Jeg er jo ny her)

P.S. Jeg har kigget arkiv WP:Landsbybrønden/arkiv36 igennem for at finde en tidligere diskussion om emnet, men jeg kunne ikke finde den. --Johan U (diskussion) 9. okt 2012, 17:07 (CEST)

Nogle har lidt svært ved at forstå hvilken periode der egentlig omtales når man f.eks. skriver »21. århundrede«, så mon ikke det ville være mest praktisk at benytte »X-tallet«? Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 16. okt 2012, 04:53 (CEST)

Vores grundlæggende kategorisering af århundreder har Kategori:20. århundrede osv, hvad der har den store fordel at det kan være konsistent, når vi ser på tiden omkring Kristi fødsel. Jeg savner et godt alternativnavn til Kategori:1. århundrede og Kategori:1. århundrede f.Kr. --Palnatoke (diskussion) 16. okt 2012, 07:44 (CEST)

Tjaa. Jeg vil foretrække 700-tallet. Det vil kunne passe sammen med årtierne - fx 700'erne, hvor alle artikler allerede findes og årtierne passer ikke helt ind i århundrede-kategorierne som fx år 700. Og mit indtryk det er betegnelse 700-talet som mest bliver brugt idag. --Steen Th (diskussion) 20. okt 2012, 15:52 (CEST)

Der er jo ingen nødvendighed i at enheder skal "gå op i hinanden" (med mindre vi naturligvis sætter π = 4), og vi har stadig problemet med det århundrede, der begynder med år 1. --Palnatoke (diskussion) 20. okt 2012, 15:57 (CEST)

Teknisk set er der jo det problem ved at blande formerne, at fx. det 20. århundrede begynder i 1901, mens 1900-tallet begynder i 1900, så de to kategorier er ikke identiske. Derfor synes jeg, man skulle vælge den letteste kategori i stedet for at anvende århundrede-betegnelserne ukorrekt (dvs. synonymt med 100-tallene), når det gælder tiden fra år 100 e. kr. Formen med tallet er også mest anvendt på nudansk, så det er smartest. Så kunne man bruge århundrederne for 1. århundrede og tallene før kr. f., hvor 100-tallene virker kunstige (800-tallet før kr.f. lyder ikke godt). Eneste undtagelse, som vi så må leve med, er årstallet 100 e. kr., som så kan være både 100-tal og 1. århundrede e. kr., men der synes jeg, vi bare skal beslutte, at det er 100-tallet. Jeg ved godt, at løsningen med århundreder bagud fra år 100 e. kr. og 100-tallene fremefter ikke er konsistent, men jeg tror, det er mest brugervenligt.

Det er værd at bemærke, at langt de fleste af vores årstal jo er fra 1600-tallet og fremefter, så i praksis er det mest de seneste århundreder brugerne vil møde, og der er 1700-tal, 1800-tal etc. langt mere inde på rygraden for de fleste. --X (diskussion) 27. dec 2012, 11:29 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Tacksam för hjälp

Hej! Sophie Österberg heter jag och arbetar på Wikimedia Sverige. Jag hjälper för tillfället Sveriges Lantbruksuniversitet då de nästa år kommer att börja be sina forskare och doktorander att bidra aktivt till Wikipedia på flertalet språk. Som en del i det håller vi på att ta fram en mall för deras användare som de enkelt kan klistra in på sina användarsidor. Den mallen ligger just nu här och jag skulle vilja be om hjälp att översätta detta då min danska inte alls är tillräckligt god. Om detta är möjligt vore det fantastiskt bra! Dessutom har vi en instruktion här vilken ska finnas tillgänglig på danska här. Vi skulle vara väldigt tacksamma om det finns en möjlighet att få detta översatt. Tack på förhand. Säg gärna till om något verkar oklart.

--Sophie Österberg (WMSE) (diskussion) 5. dec 2012, 16:02 (CET)

Sophie, det går inte at redigera instruktionen på wikimedia.org. Det är endast "användare" som har behörighet att redigera sidor i namnrymden "sidor". Philaweb 5. dec 2012, 21:37 (CET)

Hej! Du ska kunna logga in med ditt användarnamn från Wikipedia DK på Wikimedia Sveriges sida, det är bara att det inte sker automatiskt utan du måste logga in en gång till. Förlåt att jag glömde nämna det, tack för att du tar dig tid! --80.216.70.236 6. dec 2012, 10:59 (CET)

Självklart... ;o) Lettonica (aka Philaweb) 6. dec 2012, 12:09 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikimedia hovedpunkter, oktober 2012.

Hovedpunkter fra Wikimediafondens rapport og Wikimedia styringsrapport for oktober 2012 med et udvalg af andre vigtige begivenheder i Wikimediabevægelsen

• Wikimediafondens hovedpunkter
  • Den Mobile Wikipedia er nydesignet
  • Det første ansigt-til-ansigt møde i Kommittéen for uddeling af midler (FDC)
  • Wikipedia Zero er nu tilgængelig for 230 millioner mennesker efter starten i Saudiarabien; det har allerede øget Wikipedias læsertal i Afrika og Asien
• Data og tendenser
• Regnskabstal
• Andre hovedpunkter for bevægelsen
  • Audio og video fra videnskabelige publikationer under open access indhentet til Commons
  • 200 GLAM-arbejdende på en tysk konference
  • Ada Lovelace Dag
  • Wikidata.org er nu online

About · Subscribe/unsubscribe · Distributed via Global message delivery, 5. dec 2012, 16:55 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Manglende struktur på skrib entsiden

Jeg har gennem en del år skrevet forskelligt på Wikipedia. Det har hidtil fungeret enkelt og nemt. Gennem mit arbejde som bibliotekar møder jeg mange, der ved en masse om forskellige emner, og jeg anbefaler altid, at de skriver om dem på Wikip.

Oftere og oftere (synes jeg) bliver jeg mødt med det svar, at det har de prøvet, men det er 'for svært'

På det seneste er jeg selv begyndt at få problemer med at oploade redigeringer og nye artikler, og i den seneste uge er det gået helt galt. Nogen gange oploades der selt ikke, nogen gange kun på den pc, hvor det er lagt på og andre gange slettes redigeringen, hver gang explorersessionen lukkes ned.

Derfor har jeg ledt og søgt på de fiorskellige hjælpesider. Det er ikke lykkedes mig at finde en løsning, men hvad værre er: Jeg har heller ikke fået noget svar, de steder jeg har spurgt. flere spørge og diskussionssider kan jeg simpelthen ikke genfinde i mylderet af forskellige hjælpesider. En enkelt af dem, jeg har besøgt havde kun et enkelt spørgsmål fra 2008 stående. Ingen havde tilsyneladende svaret.

Hjælpeteksterne er alenlange og indforståede, strukturen helt uoverskuelig og mange løsninger gamle og UNIX agtige. Det enkle gjort vanskeligt virker det somom.

Er det noget andre har bemærket? Har man nogensinde lavet usabilitytests på den danske Wikip? - og er der overhovedet nogen, der læser dette? (Skrev 87.54.18.210 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Nej, jeg er ikke vidende om usabilitytests på den danske Wikipedia, men de problemer, du beskriver, lyder som noget lokalt. Jeg kan se at din IP-adresse står til at tilhøre Ry Kommune, så mon ikke det er Skanderborg Kommunes it-helpdesk, du skal have fat i? --Palnatoke (diskussion) 7. dec 2012, 19:34 (CET)

Hej bruger:87.54.18.210, først og fremmest får du lige en ros for at du som bibliotekar opfordrer folk til at skrive på Wikipedia. At Wikipedia kunne trænge til en gennemgang for at gøre det nemmere for nye brugere, det er jeg helt enig i. Det lyder som om du har kontakt til en del frustrerede brugere, så indsaml gerne deres erfaringer med Wikipedia og lad os se på nogle konkrete sider og tekster som skal forbedres, så vi sammen kan gøre Wikipedia endnu bedre og nemmere at anvende. --Danand (diskussion) 7. dec 2012, 20:06 (CET)

Det skal også siges, at hvis I i Skanderborg Kommune vil have besøg af en eller to rutinerede wikipedianere, så sig til - der er folk i Aarhus, og der er muligvis også folk tættere på, så bare sig til (i værste fald vil det koste jer en busbillet og en kop kaffe). --Palnatoke (diskussion) 7. dec 2012, 20:39 (CET)

Stort set alle vores interne sider kunne have godt af en kritisk gennemgang. Nogle er ikke blevet opdateret i årevis, mens andre nærmest er blevet opdateret alt for meget af alt for mange forskellige brugere eller efterhånden tjener et helt andet formål end tiltænkt. Bare for at tage en håndfuld eksempler:

• Hjælp:Postlister er ikke blevet opdateret siden januar 2004. Hvor mange af de lister eksisterer mon stadig?
• Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt - en central politik der ofte henvises til, men som har stået med en afsluttende "fortsættes" siden juni 2004.
• Wikipedia:Stilmanual - en norm folk opfordres til at følge, men som selv ligner en stor rodebutik.
• Wikipedia:Bekendtgørelser - bruges stort set ikke til andet end at nævne hvilken nummer tusind artikel vi senest er nået til.
• Hjælp:Valg af billedlicens - en side med mange nyttige oplysninger. Det er bare ikke logisk, at der er der, de skal findes.

Flere andre kan hives frem, men de illustrerer ganske godt nogle af de problemer, nybegyndere render ind i. Man kan nå et stykke ved at se på, hvordan andre gør ,men når der er brug for forklaringer, kan det nemt komme til at knibe. --Dannebrog Spy (diskussion) 7. dec 2012, 21:46 (CET)

Tak for tilbudet om vejledning/instruktion. Hvis du skriver kontaktoplysninger, kunne det måske være en idé at arrangere et kort kursus for interesserede. Overordnet er det dog vigtigt, at alle (eller så mange som muligt) kan bruge Wikipedia umiddelbart. Det må ikke blive sådan, at dem der behøver hjælp bliver dirrigeret det sted hen, hvor uoverskueligheden er størst. Jeg kiggede på de engelske hjælpesider, som jeg synes virker bedre disponerede. De danske skribentsider synes at være ordnet efter det princip vi er så mange der bruger i køleskabet: For at kunne finde tingene igen, stiller vi det hele forrest :-) (Skrev 87.54.18.210 (diskussion) 11. dec 2012, 13:35‎. Husk at signére dine indlæg.)

Kontaktoplysninger ole.andersen@wikimedia.dk - så formidler jeg videre til vores undervisergruppe. --Palnatoke (diskussion) 11. dec 2012, 14:52 (CET)

Tak for kontaktoplysningerne. Jeg vender tilbage. Hvad angår fejlen med de ikke opdaterede artikler, optræder de også nogen gange på min hjemmepc. F.eks her, hvor mit forrige indlæg ikke optrådte førend jeg trykkede på 'redigér', så ligger det der. Når jeg så trykker på 'Gem side' er indlæger opdateret, men lukker jeg ned, er det væk næste gang jeg åbner Wikip. Herefter skal jeg igen trykke 'rediger' og så 'gem side' og så er det på på ny indtil næste gang. Jeg har ikke oplevet noget lignende andre steder, heller ikke på vores lokale wiki. (Skrev 212.10.87.216 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Det kunne lyde som et cachingproblem, enten i din browser eller på Wikimedias servere. Prøv at trykke på Ctrl-F5 i din browser, hvis det sker igen. Du kan også prøve at oprette en brugerkonto, da du så vil blive "udsat" for mindre caching fra Wikimedia (men det samme lokalt). - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 11. dec 2012, 21:16 (CET)

Tak, Det vil jeg prøve. (Skrev 212.10.87.216 (diskussion) 11. dec 2012, 21:27‎. Husk at signére dine indlæg.)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hadsund

Artiklen Hadsund er kandidat til at blive lovende artikel og jeg mangler hjælp til sproget o.s.v se se huskeliste har Diskussion:Hadsund håben nogen vi hjælpe. MVH --Søren1997 i (Diskussion) 8. dec 2012, 10:49 (CET)

Søren, jeg tror det er bedst hvis du lige får gennemgået, om punkterne i listen er opfyldt, før du nominerer den. --Trade (diskussion) 8. dec 2012, 19:38 (CET)

Ja det skal jeg gerne gøre. Mvh --Søren1997 i (Diskussion) 8. dec 2012, 20:44 (CET)

Jeg har nu gennnemgået alle punkterne i huskelisten. MVH --Søren1997 i (Diskussion) 9. dec 2012, 10:42 (CET)

Vi skal have ordnet punkterne i huskelisten. Når det er gjort, er artiklen forhåbentlig i en helt anden situation og vi kan forslå den til Lovende artikler artikel igen. --Søren1997 i (Diskussion) 9. dec 2012, 14:44 (CET)

Det kunne være rigtig godt hvis artiklen kunne blive færdig og kandidat til at blive lovende artikel inden 1. Januar 2013. --Søren1997 i (Diskussion) 9. dec 2012, 17:26 (CET)

Byvåben og kort

Vi skal have fundet et kort over Hadsund ca. 1900 og have lagt op på wikipedia. Vi skal have lagt hadsunds byvåben op på wikipedia. Se mere og både byvåben og kort her Diskussion:Hadsund. Mvh --Søren1997 i (Diskussion) 13. dec 2012, 17:03 (CET)

Jeg har fundet link til et godt kort fra 1901. Linket ligger på Diskussion:Hadsund hvor der også er et link til byens byvåben. --Søren1997 i (Diskussion) 14. dec 2012, 17:05 (CET)

Byvåbenet og kortet er lagt op på Wikipedia og begge dele bruges nu på artiklen Hadsund. Artiklen er nu kandidat til at blive lovende artikel igen. Håber snart der sker noget.--Hilsen Søren1997 i (Diskussion, Projekter) ☺ 5. feb 2013, 15:27 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Kryptografi emne

Jeg har kigget lidt på den engelske wiki og kan se de har et meget omfattende 'emne' om cryptografi. Er der ikke noget vi kan drage del af og så forsøge at udvide den danske lidt mere, synes det er lidt tyndt med det vi har.

Vil gerne sige jeg selv er frisk og vil tilføje mere og mere hen ad vejen. Kunne bare være fedt hvis andre også var med på ideen om lige at give den en skalle? --Andreas Jacobsen (diskussion) 9. dec 2012, 21:05 (CET)

Hej, Andreas. Du, kan evt. arbejde med teksten her, sætte den ind i artikelrummet når den er færdig. Bagefter, kan jo prøve at sætte dne til evaluering, så andre brugere kan komme med et input på hvad den mangler, også hjælpe lidt til, før den måske kan blive lovende. Mvh. --Trade (diskussion) 12. dec 2012, 11:27 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Læsebredde og overskueliggørelse af artikler

Jeg har erfare at mange udmærkede artikler i Wikipedia er svært læselige på grund af uoverskuelighed, jeg er sikker på at mange brugere opgiver relevante artikel på forhånd.

Primært af to årsager:

1. For stor læsebredde (monitorer bliver større)
2. Artiklerne skrives i en linje.

Følgende spørgsmål fra min side i denne sammenhæng:

Ref. 1 – Er det en tilfældighed at der er valgt uendelig bredde i læsefeltet ?

Ref. 2 – Hvorfor deler mange skribenter ikke deres artikle op i passende afsnit ?

Forslag til løsning af ovenævnte:

Ref. 1 – Begræns læsefefeltet til 600px – 800px (kræver omlægning af siden)

Ref. 2 – Oprette anvisning i stilmanualen for logisk afsnitsopdeling (jeg har måske overset at nævnte er beskrevet i manualen ?)

--Ultraman (diskussion) 13. dec 2012, 16:56 (CET)

Det er ikke en holdbar løsning, at gennemtvinge en fast sidebredde, da folk har vidt forskellige præferencer og desuden ikke kun tilgår Wikipedias indhold på store computerskærme, men også på små mobile enheders skærme, hvor fx 600 pixels er bredt. Dog kan man selv gennemtvinge den ønskede sidebredde, ved blot at gøre sit browservindue smallere end skærmens bredde.

Jeg er til gengæld helt enig i, at en del artikler lider af at have meget lange afsnit, som let kunne, og burde, have været opdelt. Fremgår sidstnævnte ikke af stilmanualen, synes jeg det ville være en god idé at nævne det.

- Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 13. dec 2012, 19:42 (CET)

Jeg var ved at skrive noget, hvis essens var nøjagtig den samme som Kaares, så det vil jeg ikke gentage. Men jeg vil måske godt lige stille spørgsmålstegn ved din indledende præmis: Er der faktisk så mange, der opgiver relevante artikler på forhånd? Det kunne være sjovt få lavet en undersøgelse af dette - det andet er vist mest en hypotese, og jeg kan opstille en modsat: At mange brugere er glade for de gode artikler og kaster sig over dem for at finde de oplysninger, de søger. Men det er jo også bare en hypotese. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 13. dec 2012, 19:56 (CET)

En anden ting jeg bemærkede var spørgsmålet, hvorfor mange skribenter ikke deler deres artikler op i passende afsnit, hvor jeg blot vil spørge hvad er passende? Kan man lave en formel på det? Philaweb 13. dec 2012, 20:04 (CET)

Jeg vil tillade mig at stille mig tvivlende over for påstanden om de lange tekster. Skulle det forekomme, kan jeg da kun opfordre til at overveje på hvilken måde, artiklen kan inddeles yderligere og så gennemføre det. Sværere er det ikke at løse dette problem. --Rmir2 (diskussion) 13. dec 2012, 20:40 (CET)

Med henvisning til Kaares udsagn om fast sidebredde ikke er holdbar, kan jeg tilføje at det vil være muligt at vælge fast sidebredde op til eksempelvis 600px, men udført som flydende design, som vil tilgodese små mobile enheder.

Som Arne skriver er det helt bestemt en hypotese fra min side, at der er er brugere der opgiver på forhånd på grund af uoverskuelighed, jeg vælger at tro at det er sådan. Det kunne være interessant med en undersøgelse.

Wikipedia skal selvfølgelig have sin egen personlighed, men jeg vil da påpege at de to internetleksikaer, ENCYCLOPÆDIA Britannica og Den Store Danske, kører med fast sidebredde, hvilket bevirker at der kan læses nedad uden problemer.

--Ultraman (diskussion) 14. dec 2012, 11:37 (CET)

Hvad fast sidebredde angår, er min oplevelse stik modsat af din: Hvis mit browservindue er smallere end den bredde, som Britannica eller DSD har fastsat, er jeg nødt til at scrolle sidelæns for at få det hele med. --Palnatoke (diskussion) 14. dec 2012, 12:36 (CET)

Jeg synes ikke at vi har brug for at ændre sidens layout, men har man andre personlige preferencer, så kan alle registrerede brugere selv tilpasse Wikipedias udseende. -Enten ved at skifte skin eller i dette tilfælde, ved at rode med lidt CSS: Vil du gerne ændre bredden af tekstområdet, så åbn denne side: Special:Mypage/vector.css og indtast:

#mw-content-text{max-width:800px;}

-og tryk 'Gem side'.
--Danand (diskussion) 14. dec 2012, 13:36 (CET)

Med henvisning til Palnatokes kommentar kan jeg kun svare at det er korrekt at der skal scrolles sidelæns med mindre browservinduer, men det problem kan en dygtig webudviker godt løse. Det jeg ønsker kun at vise hvor smukt og letlæseligt ovenævnte leksika er.

Med hensyn til Denands bemærkning kan jeg da godt implementere nævnte funktion men det vil nok være lidt besværligt for den almindelige bruger, som vel i sidste ende er målet, ikke undertegnede personligt.

--Ultraman (diskussion) 14. dec 2012, 17:33 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

hjælp til infobokse

Jeg har forsøgt at oprette "infoboks:skuespil", og kan ikke se fejl i den, men den virker ikke i artiklerne. Hvad er der mon galt? Ramloser (diskussion) 15. dec 2012, 19:52 (CET)

Det vil jo nok hjælpe en del, hvis koderne i Skabelon:Infoboks skuespil faktisk svarede til parametrene. Softwaren kan trods alt ikke gætte, om en kode som |{{Linje|if=|test={{{oplysning1|}}}|label='''[tekst1]:'''|contents={{{oplysning1|}}}}} skal bruges til titel, forfatter, sprog eller noget helt fjerde. Her er brug for nogle sigende navne istedet for den som benyttede fortløbende nummerering a la oplysning1, oplysning2, oplysning3 osv. Prøv f.eks. at se på Skabelon:Infoboks film der har en række af de samme parametre. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. dec 2012, 20:30 (CET)

Det har jeg gjort, ogjeg kan ikke se nogen forskel i parametrene.--Ramloser (diskussion) 15. dec 2012, 21:34 (CET)

Det er koderne, det er galt med. Når du f.eks. har parametret "Dansk titel" skal det også være sådan i koden. Softwaren kan ikke gætte, at det er det du mener med "oplysning1", for sådan en betegnelse kan jo dække hvad som helst. Istedet for som i eksemplet ovenfor skal koden være som i Infoboks film:

|- class="hiddenStructure{{{dansk titel|}}}"

! style="text-align: left; vertical-align: top;" | Dansk titel

| ''{{{dansk titel}}}''

Bemærk i øvrigt også at den liste med parametre, man ser på skabelonens side, ikke er en del af koden men derimod en rå liste til at kopiere ind i artikler til udfyldning. Selve koden er derimod alt det du i redigeringsvinduet finder over <noinclude>, altså der hvor du har indsat de intetsigende oplysning1, 2, 3 osv.-koder. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. dec 2012, 22:56 (CET)

Jeg har lagt lidt ind her (Bruger:PHansen/Infoboks skuespil‎) at gå videre med - billedvisning virker dog ikke. Forlæg er Skabelon:Infoboks provsti der bygger på metaskabelonen Skabelon:Infoboks-en -- Mvh PHansen (diskussion) 16. dec 2012, 08:44 (CET)

Tak for hjælpen til --Dannebrog Spy og PHansen ; jeg har nu noget at arbejde videre med.Ramloser (diskussion) 16. dec 2012, 10:51 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Artref: Artikel-citering skabelon

Jeg har lige tilladt mig at oprette en skabelon til eksterne citeringer eller kommenteringer af individuelle artikler: Skabelon:Artref med tilhørende kategori: "Artikler refereret i andre kilder". Indtil videre er der kun to artikler der benytter den, Diskussion:RokokoPosten Diskussion:Jon Stephensen, så ændringer skulle stadig være ganske nemt. — Fnielsen (diskussion) 17. dec 2012, 10:44 (CET)

Jeg vil foreslå at skabelonen udvides med en parameter til den version (oldid) af artiklen, som er citeret. --Danand (diskussion) 17. dec 2012, 21:23 (CET)

Det kunne være en god idé. Der er dog to mindre problemer: 1) som den er nu er parametrene til flere skabelonen lavet så flere kilder kan refereres; 2) det kan være svært at finde den version som der refereres. Måske kunne man lave noget med kilde1, oldid1, kilde2, oldid2, ...? — Fnielsen (diskussion) 17. dec 2012, 23:36 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Opdatering af "skabelon:infoboks sygdom"

Jeg har opdateret skabelon:infoboks sygdom. Skabelonen genererer nu selv links til eksterne databaser for ICD-9 og ICD-10 diagnosekoder. Den genererer også selv de danske diagnosekoder (SKS) ud fra ICD-10. Dette betyder at samtlige sider der anvender skabelonen skal redigeres, hvor linksene fjernes og kun selve diagnosekoden bliver tilbage. Se diabetes mellitus for eksempel. En oversigt over sider der anvender skabelonen kan ses her. Hjælp til at rette siderne påskønnes! --Capsaicin (diskussion) 17. dec 2012, 15:13 (CET)

Artiklen Skizofreni er skrivebeskyttet. Jeg har rettet til og med Apopleksi. Ærgerligt at den nye skabelon ikke er bagudkompatibel med den gamle... --Weblars (diskussion) 3. jan 2013, 00:35 (CET)

Til Capsaicin: Hvor er det fantastisk at du har fået ændret skabelonen - godt arbejde! Jeg kan ærgre mig lidt over at du ikke kom forbi for et års tid siden, hvor jeg gennemgik store dele af sygdomsartiklerne, da det kunne have sparet mig en del arbejde med en sådan smart skabelon, men jeg vil i stedet glædes over at det ikke længere er et nødvendigt arbejde at udføre på fremtidige artikler :-) Jeg skal gerne huske arbejdet med at ændre skabeloner, næste gang jeg ikke lige ved hvor jeg skal lægge min skrivelyst. I samme ombæring vil jeg nævne, at jeg (under ovennævnte gennemgang af sygdomsartikler) forsøgte at samle dem alle under sygdom, organiseret efter ICD-10 koden; dersom nogen falder over sygdomsartikler, der ikke er indeholdt på listen, vil jeg sætte pris på at de indføjes sammen med alle de andre. Hygge fra --Medic (Lindblad) (diskussion) 6. jan 2013, 22:33 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Problemer med spamfilter

Jeg er ved at udvide Lysistrate som led i julequizzen, men opdateringen blokeres af spamfilteret. Borset fra henvisninger til 2 danske forlags hjemmesider, er alt oversat fra engelsk wiki, og her er ingen blokering af spam.Hvordan finder man ud af, hvilken henv. filteret blokerer? Ramloser (diskussion) 20. dec 2012, 15:47 (CET)

Prøv en ad gangen i sandkasse? Hvis du har mange, kan du prøve med halvdelen - hvis det går fint, var det i den anden halvdel. Gentag efter behov. --Palnatoke (diskussion) 20. dec 2012, 16:09 (CET)

Tak for hjælpen; jeg fandt henvisningen, som ikke er spam på engelsk wiki, egentlig mærkeligt, den er det på dansk.Ramloser (diskussion) 20. dec 2012, 16:40 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Oprettelse af kategori

Jeg har prøvet at oprette en ny kategori.

Kategori:Floder i USA.

Det er jeg vist ikke sluppet så godt fra.

Er de en bidragsyder der kan fortælle mig hvad jeg har gjort galt ?

--Ultraman (diskussion) 23. dec 2012, 18:52 (CET)

For at oprette kategorien skal du skal klikke på det røde kategorilink i en af de artikler, du har sat den ind på. Du kan også klikke her: Kategori:Floder i USA.
- Sarrus (d • b) d. 23. dec 2012, 19:01 (CET)

Kategorien er oprettet korrekt nu, som det ses af svaret herover, så nu bruger du bare løs! --Arne (Amjaabc) (diskussion) 23. dec 2012, 21:40 (CET)

Tak for hjælpen.

--Ultraman (diskussion) 23. dec 2012, 21:55 (CET):::

Der findes også en Kategori:Vandløb i USA, hvor der allerede er registeret alle artikler med floder i USA. Vandløb og floder bruges synonymt. Så oprettelse er reelt en dobbeltoprettelse. --Steen Th (diskussion) 24. dec 2012, 00:13 (CET)

Fordelen ved at bruge Vandløb er at man kommer ud over den umulige skelnen mellem floder, åer elve mv. og at det dækker hele løbet fra kilde til udløb. - Nico (diskussion) 24. dec 2012, 00:18 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Zittauer-løg(n)

Endnu engang er den danske Wikipedia blevet berømt for sin usandheder: "Zittauer-løgn endte i Kirks kogebog".

Det er mig stadig en gåde hvorfor man tillader store såvel som små artikler helt uden nogen form for kilder. Jeg begriber det ikke. Det havde aldrig gået på den engelske Wikipedia. Men hvis der var flere der var enige med mig, så havde der nok sket ændringer for længe siden.

--z33k (diskussion) 28. dec 2012, 10:56 (CET)

Du skal være velkommen til at tilføje kilder. Bare gå i gang.

Og hvis du husker tilbage på efterårets største Wikipedia-kritik, var der faktisk masser af kilder på artiklen om Jon Stephensen - kilderne sagde bare noget andet end det, der stod i artiklen. I øvrigt er eksemplerne i Berlingske-artiklen jo faktisk fra den engelske Wikipedia, og Niels Ole Finnemann er jo yderst fornuftig i sin beskrivelse af vilkårene for brug af Wikipedia.

Og endelig: Proportioner: Hvor stor skade gør det, at en artikel om et løg i et par år har været lidt for kulørt? --Palnatoke (diskussion) 28. dec 2012, 12:03 (CET)

Der, er en (desværre) del aviser der egentlig bare hader wiki-konceptet også prøver at gøre alt hvad de kan for at finde, noget de kan kritisere/tilsmudse, for at skabe en dårlig stemning omkring hele projektet. Det, er en af grundene til at jeg ikke kan tage de avisers kritik alvorligt (og det håber jeg heller ikke at andre gør). Jvf. mine egne erfaringer har berlingske længe været en af de aviser. På, engelsk wiki har det et koncept med at slette artikler om emner, specielt levende personer hvis der ikke er en eneste kilde i artiklen. Spørgsmålet er så bare, om nye brugere kan lære det koncept, også om der er stemning for det. Vi, kunne selvfølgelig også lave en artikelserie om alle mulige faktuelle småfejl i berlingskes, artikler folk senere havde trykt i en eller anden form og kalde det en demonstration af kildekritik, samt advare mod at læse avisen fordi den er dårlig, men jeg synes ikke at vi skal end på deres niveau. Mvh. --Trade (diskussion) 28. dec 2012, 18:17 (CET)

Og jo, man "tillader" også store artikler uden kilder på den engelske Wikipedia (f.eks. blev mange artikler fra 1911 udgaven af Encyclopedia Britannica overført til den engelske Wikipedia, komplet med alle dette værks fejlagtige, forældede og tendentiøse påstande), men der går bare kortere tid før nogen kommer forbi og rydder lidt op end der gør på den danske Wikipedia. --Saddhiyama (diskussion) 28. dec 2012, 21:54 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikipediajournalen

Er projektet igen totalt strandet eller hvad? Der har ingen nyheder været siden juli 2012. mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 28. dec 2012, 16:04 (CET)

Hvis der skal være nogle nyheder, skal der jo være nogen til at skrive dem. Selvom det sikkert ikke nytter noget efter fem måneder i træk uden nyheder, kunne man måske ændre udgivelsesfrekvensen til f.eks. fire numre om året. Desuden kunne dem, der går op i den slags, måske skrive om de forskellige udnævnelser forskellige artikler får (fremhævet indhold) og ugens artikel samt opdateringer af diverse projekter, der er på Wikipedia. Og (som det også er sket hidtil) nyheder om brugere, der har fået ændret sine rettigheder. Alternativt kunne vi jo også bare lukke journalen og smække en {{historisk}} på.
- Sarrus (d • b) d. 28. dec 2012, 16:23 (CET)

Wikipediajournalen som en forsinket udgivelse med en fast udgivelsesdato fungerer ikke. Lav istedet en liste der sammensmelter Wikipedia:Wikipediajournalen og Wikipedia:Bekendtgørelser og lav en løbende udgivelse ligesom f.eks. Wikipedia:aktuelle begivenheder. --Danand (diskussion) 30. dec 2012, 08:23 (CET)

Altså en slags Wikipedia:Aktuelle begivenheder, bare med Wiki(m/p)ediarelevante nyheder? Hvad skulle den side så i givet fald hedde? Og vil det ikke reelt betyde en nedlæggelse af både journalen og Wikipedia:Bekendtgørelser? Og, hvis der er løbende nyheder, skal de vel så heller ikke videredistribureres til folks diskussionssider, som journalen er blevet det?
- Sarrus (d • b) d. 30. dec 2012, 09:39 (CET)

Man behøver vel ikke opfinde et nyt navn, men bare ændre funktionen/indholdet af 'Wikipediajournalen' eller 'Bekendtgørelser'. Og ja, diskussionsside-distributionen bør i modellen med løbende udgivelse droppes. --Danand (diskussion) 31. dec 2012, 00:05 (CET)

Jeg har forsøgt at skrive et indlæg i Wikipediajournalen, men jeg er ikke sikker på, at jeg har gjort det korrekt. Hvis jeg har gjort noget forkert – og jeg beklager naturligvis, hvis dette er tilfældet – må I meget gerne rette fejlen, hvis det er muligt. Jeg synes, det ville være meget trist, hvis Wikipediajournalen lukkede, omend det muligvis ville være en god idé at ændre udgivelsesfrekvensen. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 1. jan 2013, 04:56 (CET)

Jeg er ganske enig med Cgtdk herover - jeg holder meget af at læse journalen, uanset udgivelsesfrekvensen, og vil derfor være ked af at se den markeret {{historisk}}. Hvis det kan holde projektet i live at sætte udgivelsesfrekvensen ned til kvartalsvist er jeg bestemt positiv herfor. --Medic (Lindblad) (diskussion) 6. jan 2013, 22:23 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Uopdaterede virksomhedsartikler

Vi oplever en del gange at virksomheder skriver om sig selv, men at de derefter glemmer at holde artiklen ved lige. Det er jo sådan set et selvskabt problem for den enkelte virksomhed, men det giver også bøvl for os andre, når vi nogle gange pludseligt opdager forældede artikler. Skal vi blive bedre til at finde artiklerne, blive bedre til at fortælle virksomhederne at det er en evighedsforpligtelse, eller har I andre ideer? --Palnatoke (diskussion) 29. dec 2012, 00:16 (CET)

Det er vel ikke anderledes end at byartikler skal have opdateret indbyggertal eller at artikler om sportsudøvere eller deres klubber skal opdateres?
- Sarrus (d • b) d. 29. dec 2012, 00:23 (CET)

Enig med Sarrus. Udover at Wikipedia er en fri encyklopædi, burde vi vel egentlig for god ordens skyld tilføje, at Wikipedia også er et "work in progress". Philaweb 29. dec 2012, 00:27 (CET)

[redigeringskonflikt] 

Både og - virksomheder er lidt mere tilbøjelige til at synes at det er helt forkert når artiklen er forældet, men det kan godt være at vi bare skal være gode til at sætte {{forældet}} på virksomhedsartikler, når de ikke bliver opdateret. Kommunikations-, management- og internet-virksomheder er nok dem, der har mest i klemme her (og de er også dem, jeg hører mest fra ad andre kanaler end de officielle). --Palnatoke (diskussion) 29. dec 2012, 00:34 (CET)

Det her er en af årsagerne til, at folk bedes lade være med at skrive om sig selv og noget de er tæt på. Erfaringerne siger at sådanne personer stort kun kommer for at skrive på den ene artikel, der vedrører dem, hvorefter vi aldrig ser dem mere. Det gælder uanset om det er en virksomhed, forening eller hjemmeside. Når først artiklen er på plads, forventer de at andre udvider artiklen for dem. At mange af emnerne så slet ikke er notable til at begynde med, og at vi andre hverken har tid eller lyst til at hjælpe dem med gratis reklame, falder dem ikke ind.

Så istedet for bare at smække en forældet-skabelon på, som opretteren alligevel aldrig ser, bør man nok i større grad se på hvor mange artikler, der lige så godt kan slettes, fordi emnet er unotabelt, eller opretteren må antages at være lidt for tæt på. Det er ikke Wikipedias opgave at være reklamesøjle for folk, der ikke kan få opmærksomhed andre steder, og som ikke engang gider pleje deres eget image bagefter. --Dannebrog Spy (diskussion) 29. dec 2012, 12:55 (CET)

Til, gengæld synes jeg altså folk skal, skal have lov til at skrive om emner der er dem nært, så længe det er notabelt, neutralt og bare nogenlunde formateret så {{uencyklopædisk}}, ikke behøves og man måske kan nøjes med {{wikify}}. Mvh. --Trade (diskussion) 29. dec 2012, 13:13 (CET)

Erfaringen siger bare, at folk ikke er særligt gode til at vurdere notabilitet og neutralitet, når det gælder dem selv. Nystartede virksomheder og foreninger har en tendens til at betragte sig selv som mindst lige så betydningsfulde som dem, der har været aktive i årevis, uanset at disse sidste ofte er meget større og betydeligt mere kendte. Mens neutralitet alt for nemt bliver behandlet som ignorering af alt negativt til fordel for ensidig fokus på egne bedrifter. Dertil kommer så problemerne med dem, der har svært ved at lægge ejerskabsfølelsen på hylden, og som bliver fornærmede, når andre ikke lige kan se, hvor fantastiske de er. --Dannebrog Spy (diskussion) 3. jan 2013, 22:33 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ny formatering af botaniske artikler

På Portal:Botanik er det i en værktøjskasse beskrevet hvordan man bør formatere nye artikler om planter, specielt artsbeskrivelser. Vejledningen er fulgt på de fleste botaniske artikler, se f.eks Almindelig Mjødurt.

Jeg foreslår at vejledningen ændres lidt, så:

1. At overskrifterne laves vha. lighedstegn i stedet for semikolon, f.eks == Hjemsted == i stedet for ;Hjemsted
2. At ordet "Hjemsted", der bruges i overskrifter, ændres til "Voksested" eller måske "Udbredelse", bortset fra dyrkede arter, der oprindelig hører hjemme andre steder i verden
3. At slå afsnittene, der hedder "Størrelse" og "Ikke-synlige træk" sammen under overskriften "Beskrivelse", hvor man også vil medtage det meste af teksten, der i øjeblikket indleder artiklerne, så der fremkommer en kort indledende tekst til artiklen.

I øvrigt er betegnelsen "staude" (der er et korrekt fagudtryk) ofte brugt i de botaniske artikler. I stedet kunne man bruge det mere almindelige udtryk "flerårig urt" eller "flerårig, urteagtig plante".

I Eng-Nellikerod har jeg prøvet at ændre formateringen, så den svarer til forslaget ovenfor. Fordelen ved at ændre på vejlednigen er at formateringen kommer til at ligne f.eks. de ornitologiske artikler (som Topmejse) og den der er brugt på de andre sprog.

Sten, der har oprettet mange af de botaniske artikler, er enig i, at vejledningen bør ændres, men jeg vil lige høre om der er nogen andre som har forslag til den nye vejledning i botanikportalens værktøjskasse (specielt afsnittet "Beskrivelsen"). --Weblars (diskussion) 28. dec 2012, 21:08 (CET)

Nu har jeg lavet et forslag til ny vejledning ved oprettelse af botaniske artsbeskrivelser i Portal:Botanik/Værktøjskasse med forklaring i den tilhørende diskussionsside. --Weblars (diskussion) 4. jan 2013, 16:07 (CET)

Nu går jeg så småt i gang med at ændre de knap 1000 artikler, der beskriver plantearter. Jeg starter fra en ende af i den næsten komplette liste (fx mangler nogle mosser), der findes i Plantekendskab på wikibooks.

Som beskrevet ovenfor opdaterer jeg artiklerne, så de får nyt udseende. I øjeblikket ser de typisk sådan ud, mens det er meningen at de alle skal komme til at ligne Gul Anemone, der er brugt som eksempel-art i vejledningen i Portal:Botanik/Værktøjskasse.

Da mange af de interne links går igen, så har jeg vha min egen hjemmeside, der i forvejen indeholder en database, oprettet et "skript" som husker de interne links og som i de efterfølgende artikler automatisk indsætter dem for mig. Derfor skulle det forhåbentlig ikke tage så lang tid at komme igennem listen.

Jeg håber nogen vil stoppe mig, hvis de opdager at jeg gør noget helt forkert. --Weblars (diskussion) 16. jan 2013, 10:50 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Forårskonkurrence 2013

Nu er det muligt for registrerede brugere at tilmelde sig en forårskonkurrence, hvor indlæg med kvalitet belønnes med points og der er præmie til vinderen. Se Bruger:Ramloser/forårskonkurrence 2013 for regler og tilmelding.Ramloser (diskussion) 31. dec 2012, 22:56 (CET)

Godt initiativ. Som du ved fra julequizen, så er det at skrive artikler i et forpligtende miljø temmelig krævende, da der skal produceres under fastlagte rammer. Jeg håber du finder folk nok der har lyst til at deltage, har selv allerede forpligtet mig til et andet projekt. Pøj pøj. Philaweb 3. jan 2013, 20:47 (CET)

Tak for bemærkningen fra Philaweb. Hvis konkurrencen skal starte på søndag, kræver det 4 yderligere tilmeldinger; ellers satses på uge 4. Bemærk, at deltagere naturligvis ikke binder sig til at yde bidrag i hver runde; men hvis man vil samle points, er det nok en god ide at være med fra starten.--Ramloser (diskussion) 4. jan 2013, 14:38 (CET)

Bemærk, at konkurrencen nu er gået i gang med 7 tlmeldte deltagere; der er i alt plads til 10 på deltagerlisten, så interesserede kan nå at hoppe på og "hapse" 1 emne i hver kategori. For kommentarer, spørgsmål med videre henvises til diskussionssiden.--Brugerdiskussion:Ramloser/forårskonkurrence 2013---Ramloser (diskussion) 14. jan 2013, 14:06 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Frie Data hos Kort og Matrikelstyrelsen

Fra den 1. januar 2013 - altså i dag - har Kort og Matrikelstyrelsen og Geodatastyrelsen frigivet deres data. Dette er gjort både til kommercielt og ikke-kommercielt brug. Læs vilkårene her.

Dette må såvel også være gældende for Dansk Wikipedia?, hvor der i mange artikler mangler kortdata til at beskrive eksempelvis terræn/geologiske interesser osv. Er det noget, som der bør drages nytte af?

--Mvh Jonas Søby 1. jan 2013, 13:09 (CET)

Geodatastyrelsen er Kort og Matrikelstyrelsens nye navn, og ja, vi kan også drage nytte af disse data. I første omgang vil jeg tro at de wikipedianere, der har lyst til at lege med disse data, vil prøve sig frem, og hvis der så er brug for at gøre noget organiseret, kan vi jo gøre det. --Palnatoke (diskussion) 1. jan 2013, 13:26 (CET)

Såvidt jeg kan se, svarer Geodatastyrelsens vilkår til; CC-by-3.0 eller CC-by-sa-3.0, men er ikke selv helt skarp udi licenser. Hvis en kyndig person vil kigge på det så, vil det være super. Her tænker jeg mere specifikt på hvad og hvordan man i givet fald skal angive det ved upload af billeder. Kunne godt tænke mig at bruge nogen af de dataset til at lave illustrationer til artikler indenfor; Geografi, Geodæsi og Kartografi m.m.--Hofkas (diskussion) 3. jan 2013, 04:51 (CET)

Der er ikke noget krav om at man skal stille sit produkt til rådighed på samme vilkår, så det ligner mest bare en CC-BY, hvis ikke der er noget, jeg har misset. --Palnatoke (diskussion) 3. jan 2013, 07:27 (CET)

Vær opmærksom på at der er nogle begrænsninger jf. førnævnte vilkår. Især punkterne 'Det skal sikres, at brug af data er i overensstemmelse med dansk ret.' under Vilkår og 'Myndigheden kan til enhver tid ændre brugsretten til data og vilkårene herfor.' bør give anledning til betænkelighed (brugsbegrænsninger og tilbagekaldelsesret). Jeg har taget tråden op på Commons og selv om Commons != DaWiki, er licensprincipperne dog de samme. Jeg vil derfor opfordre til at man udviser en smule mådehold, indtil emnet er blevet vurderet af andre her og/eller på Commons. MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 3. jan 2013, 20:24 (CET)

Og blot til kort opdatering er vi efter både diskussion på Commons og forespørgsel til Geodatastyrelsen, nået frem til at de frie kort kan anvendes på Commons, idet der dog ikke er tale om en CC-licens, men grundet et særligt vilkår hos Geodatastyrelsen, skal anvendes et specifikt licensmærke. MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 20. jan 2013, 12:26 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Stubprojekt 2013

Kategori:Artikelstump er nu sorteret ud så der kun er 150 tilbage.

Jeg vil derfor foreslå at stubprojektet nu ændrer karakter, således at hovedformålet bliver at udvide de stub-markerede artikler til en standard, så stub-markeringen kan fjernes.

Det indebærer, at artiklen Wikipedia:Stubprojekt ændres således:

I indledningen skal fokus være at opfordre skribenterne til at forbedre stubartiklerne. Artiklen indledes med omtale af hvordan man i oversigten øverst kan finde et område, hvor man selv har ekspertise. Hvorefter man kan man gå i gang med at forbedre artiklerne jf. standardkravene. (Her henvises til en general artikel om hvilke standardkrav der er gældende. Eventuelt med en henvisning til særlige krav, der gælder for specielle kategorier.)

Jeg har allerede tilføjet henvisninger fra de relevante Wiki projekter til relevante stubunderkategorier.

Endelig omtales stubsortering - måske i en særskilt artikel.

Jeg synes, at det er helt fint, at alle der foretrækker det, fortsætter med at markere artiklerne med {{stub}}, så kan jeg og andre, der har lyst til det, sortere dem ud i underkategorierne.

Oversigten over stubkategorierne skal ændres således af ordningsordet står først på linien. f.eks.

• Parapsykologi (pseudovidstub)

Koden ser således ud: *[[:Kategori:Påbegyndte artikler om Pseudovidenskab|Parapsykologi]] ([[Skabelon:pseudovidstub|pseudovidstub]])

Det vil gøre det muligt at indsætte flere henvisninger fra flere betydninger til samme kategori på samme måde som på enwiki.

Den nuværende omtale af hvordan man opretter en skabelon flyttes ned til bunden af artiklen, det er først relevant når forslaget er har været på diskussionssiden.

--IvarT (diskussion) 2. jan 2013, 23:26 (CET)

Tak for indsatsen IvarT. Jeg ser frem til at der sker noget med dobbeltstubbene, der længe har været en mangelvare. Tænker især på kombinationer af nationalitet og erhverv. Har desværre ikke selv den nødvendige tid, ellers deltog jeg gerne. Philaweb 3. jan 2013, 20:33 (CET)

Her er mit forslag til den nye oversigt over stubkategorierne som jeg skrev om tidligere: --IvarT (diskussion) 13. jan 2013, 19:40 (CET)

Jeg synes det er vigtig for den oversigt at kategorinavne ses direkte. Det er linket imellem stubskabelon og kategori, der er det vigtige den oversigt. --Steen Th (diskussion) 15. jan 2013, 21:29 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Er alle landets skoler notable ? (del 2)

For knap to år siden, var der en diskussion på Landsbybrønden om hvorvidt alle landets skoler er notable. Både før og siden diskussionen blev startet, afledt af en sletningsdiskussion om Eckersberg Friskole, er mange skoler gået gennem den store sletningsdiskussionså. Jeg har umiddelbart kunne finde følgende:

• August 2009: Mellervangskolen, sletningsdiskussion: Behold
• Marts 2010: Eckersberg Friskole, sletningsdiskussion: Behold
• Oktober 2010: Lukas-Skolen, sletningsforslag: Behold
• Juli 2011: Abildgårdskolen, sletningsdiskussion: Behold
• Juli 2011: Herfølge Privatskole, sletningsdiskussion: Behold
• September 2011: Nordgårdsskolen, sletningsdiskussion: Slet
• Februar 2012: Gøglerskolen, sletningsdiskussion: Behold
• December 2012: Holeby Skole, sletningsforslag: Behold

I sletningsforslaget til sidstnævnte tilkendegiver Bruger:Pelle Hansen at "[j]eg mener ganske simpelt ikke, at alle landets folkeskoler er notable nok, til en artikel her på Wikipedia", mens Bruger:Trade "ville være tilfreds at nogen startede princip-diskussionen (igen) op før man oprettede flere sletningsforslag, om skoler, da det tilsyneladende aldrig bringer noget nyt frem". Så lad os tage diskussionen igen og prøve at ramme en konklusion denne gang.

Hvis man kigger på de sletningsdiskussioner der er henvist til ovenfor, vil man bemærke at jeg har deltaget i en del af dem. Og går ind for at beholde artikler om skoler. Som jeg ser det, bevæger diskussionerne sig gerne om dels den enkelte institution som en del af en større skoleopfattelse - f.eks. folkeskolen eller grundtvigianismes høj- og friskoler - eller om selve bygningerne som institutionen har til huse i. For det første er det vel i væsen, sammenligning med andre institutioner, hvor det vel især er ting som størrelse, historie og traditioner der spiller ind, mens det for det sidste vel nok mestendels er det arkitektoniske og placeringen, der kan have interesse.

Jeg mener at når disse ting bliver lagt sammen, kan alle skoler på den ene eller anden måde have almen interesse og derfor bør vi give plads til alle skoler (gymnasier, professionshøjskoler, universiteter o.l. er ikke tænkt ind i denne diskussion), der modtager tilskud fra staten under Bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v.. I virkeligheden ser jeg ikke skoler værende væsentlige anderledes en folkekirke-kirkebygninger, som vi jo per definition anser for at være notable (men har vi nogensinde haft diskussionen om det? Og hvad med andre trosamfunds tilsvarende bygninger/institutioner?) - på grund af ting som alder og arkitektur. Eksempelvis folkeskolen har måske kun knap 200 år på bagen (der er vist ikke enighed om hvor gammel folkekirken er, men den er helt sikkert ældre) og bygningerne er i mange tilfælde heller ikke så gamle. Men da folkeskolens bygninger ofte - præcis som folkekirkens - er bygget specifikt til undervisningsformålet, er de jo nok også tidstypiske repræsentanter for den byggestil, der blev anvendt på daværende tidspunkt og i mange tilfælde anvendes de jo stadig som sådanne. MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 3. jan 2013, 11:31 (CET)

Skoler har en vis samfundsmæssig betydning. Der kan også sagtens være arkitekturaspekter i byggeriet. Men jeg mener ikke at alle (folke)skoler bør være notable. Der bør være en nedre grænse, der kan udformes gennem en kombination af f.eks. alder, elevtal og det famøse andet.

Samtidig vil jeg gerne pointere at hvis alle (folke)skoler i Danmark er notable, så må alle tilsvarende i Honduras og Angola tilsvarende være det. --|EPO| ^COM: 3. jan 2013, 11:41 (CET)

Hvis, det ikke har gjort noget bemærkelsesværdigt, som har fået medieomtale, er arkitektonisk specielle (som EPO siger), har fået væsentlig, eller er i medierne efter at have gjort noget nuikt (ligesom, artikler om skoler i usa på engelsk). Desværre, vil vi være heldige hvis 15% af artiklerne, kan kvalificere sig til det. Resten er bare. Xx, er en skole i xx. Den, har x klasser, x elever (x år), og x klassetrin, blev bygget i x og har x som inspektør, samt x fag indenfor x områder. Hvis, en artikels, indhold ikke engang kan komme over det, synes jeg at vi skal finde nogen der kan/vil omskrive dem, ellers bare få dem slettet. --Trade (diskussion) 3. jan 2013, 12:04 (CET)

Og, mht. Hebs liste, synes jeg ikke at det er grund, nok at en inspektør har svindlet med lidt småpenge, til at det skulle gøre skolen notabel. --Trade (diskussion) 3. jan 2013, 12:07 (CET)

Hvis der er noget at skrive om skolen - eksempelvis hvornår den er fra, nuværende inspektør, hvornår den er lukket igen og sådanne fakta, ser jeg ingen grund til at der ikke kan være en artikel, og der kan sikkert findes uddybende information om hvorfor skolen er som den er. Det vigtigste er vel blot at fakta er korrekt? En artikel behøver ikke at være lang, for at give brugbar information. Er der flere ting der er nævneværdige, kan de selvfølgelig også skrives til (eksempelvis hvis en inspektør har svindlet med penge). Alt i alt synes jeg at folkeskoler er notabel generelt. mvh Tøndemageren (diskussion) 3. jan 2013, 12:21 (CET)

Ved at gøre dem notable sparer vi disse gentagne diskussioner med samme typer argumenter hvert andet år og kan bruge tiden på andre fornuftige ting - er alle landets biblioteker notable? Ja, efter min mening. Sikke en masse tid der pludselig blev til artikler og anden oprydning. -- Mvh PHansen (diskussion) 3. jan 2013, 12:41 (CET)

Et element, jeg savner lidt i notabilitetsdiskussionen, er "Er der noget at skrive?", for i en del tilfælde er der bare ikke så meget. Der kommer aldrig specielt gode artikler ud af politikeren, der bare følger sit partis politik eller byen, der bare ligger der, men dels kan vi måske opnå en komplet liste, dels kan det være godt at have informationerne til når der pludselig sker noget. Om vi så på denne baggrund skal have en lang række ligegyldige artikler om ikke-ligegyldige emner, er lidt en smagssag.(Skrev Palnatoke (diskussion • bidrag) 3. jan 2013, 13:04. Husk at signere dine indlæg.)

Jeg har tidligere tilkendegivet min holdning, nemlig at skoler som alle andre institutioner bør være bemærkelsesværdige for at få oprettet en selvstændig artikel. Det har ikke ændret sig. Men jeg respekterer naturligvis, såfremt der måtte være konsensus for, at alle skoler skal have ret til en artikel. Som påpeget af Palnatoke er mange af skoleartiklerne imidlertid temmelig tynde, formentlig fordi der ikke er noget interessant at skrive om, bortset fra indlysende banaliteter. Pugilist (diskussion) 3. jan 2013, 13:16 (CET)

Det, kan også være tegn, på at der ikke er andet end indlysende banaliteter om dem. Ikke, dme alle, men måske alligvel en del kunne jeg forestille mig. --Trade (diskussion) 3. jan 2013, 13:27 (CET)

Jeg melder mig som "strammer" og går ind for, at hvis der stort set kun er det at skrive, som Trade nævner længere oppe, så kan jeg ikke se grunden til at have selvstændige artikler. Så hellere nøjes med et lille afsnit i den tilhørende by (el.lign.), hvis det endelig skal være. Jeg mener, at folkeskolerne ligger niveaumæssigt mellem kirker og pizzeriaer: Pizzeriaerne er som bekendt nævnt i Wikipedia:Notabilitet som eksempler på, at de ikke automatisk skal være med på grund af manglende unikhed, mens kirkerne ikke nævnes nogen steder (mig bekendt). Men om kirkerne kan man sige, at de for langt de flestes vedkommende er bygninger, der er hundredvis af år gamle og som alene derfor kan være unikke og interessante nok til egne artikler (selv om der da ganske givet er en del af dem, der ikke er så spændende). Folkeskolerne er naturligvis mere interessante end pizzeriaerne, men rigtig mange af dem er ikke over 100 år gamle. Jeg er helt med på, at en række skoler kan være unikke nok at skrive om (enkelte pizzeriaer skiller sig også ud fra mængden), og de må meget gerne få artikler, men derfra og til at alle folkeskoler skal have artikler er der et langt skridt efter min mening. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 3. jan 2013, 14:36 (CET)

Jeg har, for helhedens og oplysningens skyld, tilføjet endnu en sletningsdiskussion (om Lukas-Skolen) til listen ovenfor. Jeg har desuden genereret en tabel med artikler i kategorierne Kategori:Efterskoler, Kategori:Folkeskoler, Kategori:Folkehøjskoler i Danmark, Kategori:Frie grundskoler og Kategori:Katolske skoler i Danmark, der ligeledes angiver størrelsen på artiklerne. De tre mindste egentlige skoleartikler er Sofiendalskolen (222 tegn), Rønde Privatskole (223 tegn) og Mariager Højskole (254 tegn), mens de tre største egentlige skoleartikler er Herlufsholm (21.000 tegn), Hou Skole (Aalborg Kommune) (11.803 tegn) og Gymnastikhøjskolen i Ollerup (10.532 tegn). Selvom artikelstørrelsen ikke nødvendigvis bør være et notabilitetskriterie, giver det dog et fingerpeg om, hvor meget nogle har fundet lyst og lejlighed til at skrive om de givne skoler - og måske også hvor meget der er at skrive. Jeg vil i øvrigt godt sætte alderskriteriet (som både EPO og Arne nævner) lidt på spidsen: Hvorfor er gammelt bedre end nyt? Når det gælder kirker, giver det måske mere sig selv (de fleste bygning er jo halv- eller helgamle), men jeg mener ikke, at det at en skole er ung i sig selv bør være "nedkvalificerende" (hvilket det vel implicit bliver). Det er jo næppe markedsvilkår der afgør om en skole består eller ej. Ligesom det heller ikke er med kirker. Vi bruger i øvrigt heller ikke alderskriteriet på Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler (Kraks Danmarks ældste Forretninger bliver nævnt, men det er i praksis uden betydning). MVH Henrik

Min holdning til dette ømtåelige emne er, at artiklerne bør have en vis informativ værdi, hvis de skal bibeholdes- notabilitet eller ej. Et kriterium kunne være, at en artikel, der 2 år efter oprettelsen ikke er på mindst 2000 tegn, automatisk slettes af en robot. Eksemplet med Rønde Privatskole illustrerer tydeligt, at der er nogle artikler, vi simpelthen ikke kan være bekendt at have stående. Inden sletning kunne man naturligvis give interesserede brugere en frist til at forbedre den pgl. artikel.--Ramloser (diskussion) 3. jan 2013, 17:06 (CET)

Jeg, ved ikke om det andre wikier gør det, men principielt, synes jeg at sletninger (og andre lignende admin-funktioner) skal være manuelt op til en administrator, ikke en computerstyret robot. --Trade (diskussion) 3. jan 2013, 17:10 (CET)

Forklar lige, hvad det er "vi" ikke kan være bekendt ved korte artikler og skulle kriterierne så gælde alle korte artikler (stationer, sogne mv.)? Findes der et sted, hvor man kan få oplistet artikler kortere end f.eks. 2000 tegn?--Lcl (diskussion) 3. jan 2013, 17:36 (CET)

Forstår heller ikke problemet i korte artikler? Det vigtigste er vel at der står noget korrekt i en artikel, vel ikke længden af den? mvh Tøndemageren (diskussion) 3. jan 2013, 17:43 (CET)

Ja, men så uddyber jeg. Hvis kriteriet er, at en artikel skal være informativ, dvs. give andre oplysninger end, at en institution (eller person eller hvad som helst) findes, kan der vel sættes en minimumsnorm for dens længde; alternativet er jo, at et panel foretager en smagsdom, som vel er en ringere løsning? 2000 tegn var blot et eksempel og ved at sætte en tidsfrist på 2 år har vi vel sikret os, at alle, der vil kunne bidrage til at udvide artiklen, har fået muligheden. Forslaget gælder naturligvis kun enkeltstående artikler. Ramloser (diskussion) 3. jan 2013, 21:42 (CET)

Jeg har tidligere, da diskussionen gik på folkeskoler, givet udtryk for, at jeg finder alle folkeskoler notable, fordi de enten hidrører fra rytterskoler eller blev oprettet ved folkeskolens indførelse i 1814 eller opstod ved sammenlægninger som centralskoler i 1950-erne eller senere, fordi alle danske folkeskoler fandt omtale i J.P.Trap: Danmark (1. udgave) med både lærerkræfter og -lønninger, og fordi der er visse oplysninger, som altid vil kunne skrives om en skole:

1. oprettelsesår,
2. beliggenhed,
3. skoleinspektørens navn,
4. elevtal,
5. lærertal,
6. skolebygningernes udseende og indretning,
7. betjeningsområde,
8. kendte elever og/eller lærere,
9. specialundervisning, ungdomsskole/aftenskole og andre særtilbud,
10. hjemmeside,
11. billede af skolen.

Frem for at diskutere notabilitetsspørgsmål finder jeg det mere frugtbart at opstille retningslinier for hvilke oplysninger, en artikel kunne og burde indeholde. Hvis blot ovenstående liste blev fulgt, ville alle skoleartikler automatisk få et vist mindsteomfang. Vil man opstille en slags kriterium for notabilitet, kunne det fx være, at mindst 4 af ovennævnte punkter kunne og burde finde omtale i en artikel for, at skolen er notabel. Kun at skrive at "Rønde privatskole ligger i Rønde på Djursland" er unægtelig af ringe informativ værdi. Det kunne måske være nyttigt at have en oversigt over omtalte skoler og hvilke af punkterne, der er omtalt som en vejledning for de, der gerne vil medvirke til at gøre alle skoleartikler læseværdige. Princippet kunne være, at ikke-notable skoler må omtales under byen eller kommunen. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 3. jan 2013, 18:08 (CET)

PS: ovenstående betragtninger gælder både eksisterende og tidligere (nu nedlagte eller sammenlagte) skoler. --Rmir2 (diskussion) 3. jan 2013, 18:10 (CET)

@Rmir2 Meget konstuktivt indlæg! Er der evt. nogen der kreerer en infoboks?--Lcl (diskussion) 3. jan 2013, 18:19 (CET)

For at være en lille smule provokerende: Man kan også remse en række oplysninger op, som kan nævnes om alle virksomheder (oprettelsesår, beliggenhed, direktør, omsætning, antal ansatte, hovedkvarterets udseende, ...), men alligevel har vi valgt at sige, at ikke alle virksomheder er notable. Hvis vi vedtager, at alle skoler pr. definition er notable, skal vi vel også fjerne begrænsningen for virksomheder!? Jeg kan ikke rigtig se, at fordi det kan lade sig gøre at skrive en række standardoplysninger, at så skolerne automatisk er notable. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 3. jan 2013, 22:36 (CET)

Umiddelbart er det vel fordi folkeskoler har en anden kulturel tilknytning til det danske samfund og den danske historie, end eksempelvis det lokale pizzaria? mvh Tøndemageren (diskussion) 4. jan 2013, 09:20 (CET)

En skoles alder kan være relevant, fordi det kan give et fingerpeg om dens betydning gennem historien. Hvis en bygning (eller institution) har overlevet 900 år (som de fleste danske folkekirker), må der være en årsag til at den ikke er blevet revet ned for mange år siden. Man kunne kalde det for en slags omvendt argumentation/bevisførelse.

Den liste Rmir2 giver, kan være yderst nyttig. Ikke dermed sagt at alle skoler, der får den, er tilstrækkeligt notable. Men er en selvstændig skabelon nødvendig, når vi har {{Infoboks uddannelsesinstitution}}? --|EPO| ^COM: 4. jan 2013, 15:01 (CET)

Jeg vil gerne tage Amjaabcs provokation op, for vi er ikke ganske enige: en virksomhed kan sagtens være notabel uden at kunne opfylde de "almindelige" kriterier for notabilitet. Jeg tvivler på om fx Cykelfabrikken "Jyden" i Aalestrup nogensinde har opfyldt kriterierne mht ansatte, omsætning med mere (eller for den sags skyld et af landets mange andelsmejerier), men ser man på betydningen for lokalsamfundets udvikling, stiller sagen sig anderledes. Kroer, læger, apoteker og skoler har i mange sammenhænge spillet en langt større rolle for udviklingen, end man umiddelbart skulle tro. Derfor bør det være et spørgsmål om at skrive en læseværdig artikel, der i sidste ende afgør notabiliteten. Som vejledning kunne vi passende bruge J.P. Trap: Danmark, hvor mange ældre virksomheder fik en større eller mindre omtale efter samtidens vurdering, så lad os ikke krampagtigt holde os til formelle kriterier, hvis andet alligevel kan begrunde omtalen. Man kan næppe komme uden om fx andelsvirksomhedernes betydning for landbruget og ej heller oplandsrettet handels- eller tjenesteydende virksomhed (fx banker, sparekasser, højskoler, handelsskoler, toldvæsen, politi, retsvæsen, i visse tilfælde buslinier, i andre tilfælde foreningslivet). Hvis forholdene er til det, og hvis nogen har energi til at skrive læseværdige artikler, så vil i hvert fald jeg være parat til at gå ret langt for at støtte notabilitet. hilsen --Rmir2 (diskussion) 4. jan 2013, 16:59 (CET)

En robotstyret sletning er jeg direkte imod, uanset tærskel. Om skolers notabilitet er vi nærmest samme sted som diskussionen om Dannebrogsordenen. Hvis vi ikke gør skolerne notable over een kam, skal vi nærmest i ethvert tilfælde afveje for og imod. Gør vi dem alle notable, skal vi have ensrettet dem efterhånden som de dukker op, og måske skolestub-markere en del af dem. Det er der måske lige så meget arbejde i, men ikke så meget diskussion. Et argument fra ridder-diskussionen var at vi kan lade dem være notable, men at der nok ikke er nogen, der gider skrive om de uinteressante. Den gælder nok ikke helt for skoler - det er der for mange elever til. Men de (fleste) kan jo ikke skrive fra skolerne :-). En gråzone, vi derimod nok skal tage os af er de skoler, der kan have økonomisk interesse i at blive artikelsat. Det er nok mest højskoler og privatskoler. Men omvendt er det nok de skoler, der har mest at byde på rent artikelmæssigt. --Jørgen (diskussion) 7. jan 2013, 14:46 (CET)

Det, er måske for sent at advare om høj- og privatskoler der søger gratis reklame her. Dem, er der et par stykker af, og sådan som jeg opfatter dem er der ingen der har turdet slettet dem pga. den her diskussion om skolers notabilitet. --Trade (diskussion) 7. jan 2013, 14:50 (CET)

I tilfældene høj- og privatskoler, vil en artikel herinde altid give en form for gratis reklame. Men samme problem ser vi med virksomheder, det er ikke ensbetydende med at de ikke skal have en artikel. Artiklen skal dog stadig skrives, så den ikke er decideret reklamerende. Det er ikke et umiddelbart grundlag for sletning, de skal måske bare omformuleres. mvh Tøndemageren (diskussion) 9. jan 2013, 14:56 (CET)

Jeg er enig med Tøndemagerens sidste bidrag. --Rmir2 (diskussion) 9. jan 2013, 20:25 (CET)

@Tøndemageren: ... men det er heller ikke ensbetydende med, at de skal have en artikel, jf. mit tidligere indlæg. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 9. jan 2013, 20:40 (CET)

Rent principielt skal vi huske på at der er et 't' for meget i 'alle landets skoler'. --Palnatoke (diskussion) 9. jan 2013, 21:07 (CET)

@Arne: ...men er artiklen lavet, bør den heller ikke slettes igen. Og Palnatoke har ret, men har samme holdning hvad angår skoler fra andre lande. mvh Tøndemageren (diskussion) 9. jan 2013, 21:50 (CET)

Målet må være - ikke færrest mulige artikler, men flest mulige læseværdige artikler. hilsen --Rmir2 (diskussion) 9. jan 2013, 21:57 (CET)

@Tøndemageren: Undskyld udtrykket, men det er da noget vås! Hvis bare en eller anden skoleelev har fået klasket nogle ord sammen om sin skole, så bør vi ikke slette den igen??!

Nej det bør vi ikke. Vi bør derimod rettet artiklen til, så den er læseværdig og den er faktuel korrekt. Hvis en skoleelev har "klasket nogle ord sammen", så tager det sjældent mere end 15-20 minutter højst at rette det til, så artiklen bliver læseværdig - måske ikke lang, men læseværdig. mvh Tøndemageren (diskussion) 10. jan 2013, 10:00 (CET)

Og @Rmir2: Hvis en artikel om en skole indeholder de oplysninger (skrevet ordentligt), som du remser op længere oppe, bliver den så læsevenlig? (Jeg er godt klar over, at du ikke mener, det skal være en overdimensioneret infoboks.) Jeg har vist nok nævnt det engang i en lignende diskussion: Jeg er ret sikker på, at en habil skribent kan få en læseværdig artikel ud af stort set hvad som helst - men jeg er lige så sikker på, at der ikke er nogen, der vil opsøge noget, der kalder sig en encyklopædi for at læse den slags artikler. Jeg vil gerne fastholde ideen om, at et sådant værk skal begrænses til at indeholde emner, der har notabilitet nogenlunde svarende til det, vi har fastlagt på Wikipedia:Notabilitet - jeg er en stor tilhænger af pizzeria-eksemplet. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 9. jan 2013, 23:10 (CET)

Jeg er ikke helt sikker på, om vi er enige eller ej, så lad mig præcisere min holdning: wikipedia er især en elektronisk udgave af tidligere tiders opslagsværker a la Salmonsens Konversationsleksikon, J.P.Trap: Danmark, Danmarks Dyreverden, Verdens Geografi. Før 2. verdenskrig blev tillige udgivet en række "stater" for bestemte emner fx Danmarks større gårde, danske mejerier og tillige skoler. Jeg ser wikipedias mulighed og berettigelse i blandt andet, at hele dette materiale bliver internet-tilgængeligt (om muligt i opdateret udgave). Jeg er overbevist om, at folk i fremtiden ofte vil forsøge at finde faktaoplysninger om personer, virksomheder, institutioner, steder, kunstneriske værker af alle slags osv via internettet, og her er wikipedia et oplagt sted at kunne finde alle sådanne oplysninger. Vort mål bør være at sikre, at oplysninger af denne art er informative og dokumenterede med kildehenvisninger samt gode råd (i form af litteraturlister og eksterne henvisninger) om hvor, man kan søge uddybende oplysninger - om du vil: et nutidigt arbejdsredskab bl.a. for bibliotekarer, journalister og andre. Dette er rammen for de oplysninger, der burde kunne findes her. Derimod priser og menuen for det lokale pizzaria vil man søge efter på pizzariaets hjemmeside, ikke på wikipedia. Hvis det er dette, du mener, er vi enige. Af samme grund støtter jeg Tøndemagerens vurdering. Hvis vi finder, at en artikel ikke er tilfredsstillende, bør vi snarere betragte det som en udfordring end som noget, vi skal slette. Med hensyn til private skoler kan omtalen være rimelig nok, men ikke fx priser for skolegang og kurser (eller for den sags skyld mere fraseagtig selvros). Jeg håber hermed at have udtrykt mig lidt klarere end tidligere. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 10. jan 2013, 06:52 (CET)

Vær opmærksom på at "Imagine a world in which every single person on the planet is given free access to the sum of all human knowledge. That’s what we're doing." i dag ikke refererer til Wikipedia, men til alle Wikimedia-projekterne under ét: Vi har udskilt ordbogsstof, lærebogsstof, nyhedsstof, citatsamlinger og flere andre typer viden, som hører bedre hjemme i andre genrer end encyklopædien. Og en del af de emner, du nævner, Rmir2, hører måske mere hjemme i Wikidata, når den kommer i luften. --Palnatoke (diskussion) 10. jan 2013, 08:08 (CET)

Opsummering

Jeg prøver mig lige med noget "små-farligt" her; dels for at se om jeg kan spore mig ind på en konklusion, dels for at holde gryden i kog. Men jeg har kigget på folks udtalelser, fundet (hvad jeg ser som) nøglesætningen hos hver og derefter forsøgt at dele dem ind i fire kategorier: Dem der mener at alle skoler er notable, at skoler i udgangspunktet er notable, dog under en given forudsætning og dem der i udgangspunktet mener at skoler ikke er notable. Endeligt er der dem, jeg ikke rigtigt kan lure hvad mener...

Alle skoler er notable

• Bruger:PHansen: Ved at gøre dem notable sparer vi disse gentagne diskussioner med samme typer argumenter hvert andet år og kan bruge tiden på andre fornuftige ting
• Bruger:Rmir2: Jeg finder alle folkeskoler notable, fordi de enten hidrører fra rytterskoler eller blev oprettet ved folkeskolens indførelse i 1814 eller opstod ved sammenlægninger som centralskoler i 1950-erne eller senere, fordi alle danske folkeskoler fandt omtale i J.P.Trap: Danmark (1. udgave) med både lærerkræfter og -lønninger, og fordi der er visse oplysninger, som altid vil kunne skrives om en skole

Næsten alle skoler er notable

• Bruger:Heb: Alle (folke-, høj-, fri- og efter-) skoler der modtager tilskud fra staten under Bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v..
• Bruger:Tøndemageren: Hvis der er noget at skrive om skolen - eksempelvis hvornår den er fra, nuværende inspektør, hvornår den er lukket igen og sådanne fakta, ser jeg ingen grund til at der ikke kan være en artikel

Skoler er i udgangspunktet ikke notable, blot fordi de er skoler

• Bruger:Amjaabc: Jeg er helt med på, at en række skoler kan være unikke nok at skrive om, og de må meget gerne få artikler, men derfra og til at alle folkeskoler skal have artikler er der et langt skridt efter min mening
• Bruger:EPO: En nedre grænse, der kan udformes gennem en kombination af f.eks. alder, elevtal og det famøse andet.
• Bruger:Pugilist: Skoler, som alle andre institutioner, bør være bemærkelsesværdige for at få oprettet en selvstændig artikel
• Bruger:Trade: Noget bemærkelsesværdigt, som har fået medieomtale, er arkitektonisk specielle, har fået væsentlig, eller er i medierne efter at have gjort noget unikt

?

• Bruger:Jørgen: Et argument fra ridder-diskussionen var at vi kan lade dem være notable, men at der nok ikke er nogen, der gider skrive om de uinteressante. Den gælder nok ikke helt for skoler - det er der for mange elever til. [...] En gråzone, vi derimod nok skal tage os af er de skoler, der kan have økonomisk interesse i at blive artikelsat.
• Bruger:Lcl: ?
• Bruger:Palnatoke: Om vi så på denne baggrund skal have en lang række ligegyldige artikler om ikke-ligegyldige emner, er lidt en smagssag
• Bruger:Ramloser: Min holdning til dette ømtåelige emne er, at artiklerne bør have en vis informativ værdi, hvis de skal bibeholdes- notabilitet eller ej.

Nu er det jo vigtigt at huske at dette ikke er en afstemning, men hvis folk umiddelbart ikke føler, at jeg tager dem til indtægt for noget de ikke mener, så vil jeg mene at en konklusion peger i retning af, at skoler i udgangspunktet først er notable, når der, foruden stamdata som elevtal, alder, inspektør o.l., kan skrives særlige forhold for den enkelte institution, eksempelvis omtale af J.P. Trap, særlig arkitektur eller andet der har medført nævneværdig medieomtale. MVH Henrik/Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 14. jan 2013, 14:10 (CET)

Konklusion: Da ingen ser ud til at være utilfredse med ovenstående formulering, er den nu påført Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler#Skoler. MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 28. jan 2013, 13:22 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Sletning af public domain-billeder på Commons (URAA)

På Commons er der pt. en sletningsdiskussion som følge af en regel i den amerikanske ophavsretslov (URAA). Værker af Peder Mønsted og Poul S. Christiansen er bl.a. indstillet til sletning.

Kort fortalt betyder reglen, at værker af danske kunstnere, som døde mellem 1926 og 1942, stadig er underlagt ophavsret i USA, mens de er i public domain i Danmark. Sletningsdiskussionen er kun en forsmag på, hvad der venter, for samtlige fotos på Commons af fx Peter Elfelt (død 1931) eller Mary Steen (død 1939) opfylder heller ikke URAA.

Mit spørgsmål er, om det er muligt at huse disse filer på Dansk Wikipedia i stedet, da det virker paradoksalt, hvis Dansk Wikipedia er afskåret fra at vise nogle billeder, hvor ophavsretten er udløbet i Danmark (og desuden tilsvarende værker fra andre europæiske lande). I Wikipedia:Billedpolitik står der: "Bemærk desuden, at vi har samme billedpolitik som Wikimedia Commons", hvilket altså betyder, at vi pt. ikke har mulighed for at huse de sletningstruede filer. Kan den politik ændres, så disse - og fremtidige - værker kan reddes fra sletning? Mvh. --KLN (diskussion) 4. jan 2013, 13:19 (CET)

Dansk Wikipedia er det danske sprogs Wikipedia, ikke Danmarks Wikipedia. Desuden er dansk Wikipedia – som alle andre Wikimedia-projekter – underlagt Wikimedia Foundation, der opererer fra USA. Derfor giver det mest mening at følge amerikansk lovgivning. Det er træls, men det er helt klart den mest simple løsning. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 4. jan 2013, 13:31 (CET)

Der, en debat om at med alle det penge Wikimedia, fik ind (over 10. millioner euro fra tyskland alene), om man så ikke kunne afsætte et par hundrede millioner, til nogle europæiske servere så vi ikke behøver at være så afhængig af den ofte svingende amerikanske lovgivning. Umiddelbart, syntes jeg det lyder realistisk, selvom jeg ikke lige har set Wikimedias budget. --Trade (diskussion) 4. jan 2013, 13:35 (CET)

Trist ... især når man selv har lagt en del arbejde i at fotografere malerier der opfylder 70års reglen! --Villy Fink Isaksen (diskussion) 4. jan 2013, 14:02 (CET)

Ja. Eller som jeg har lagt en masse fotos op i god tro. Billederne gemmes dog og vender tilbage i 2019. --KLN (diskussion) 4. jan 2013, 14:12 (CET)

Hvordan forholder det sig egentlig med hensyn til billeder på de forskellige wikier, for kommentaren med at vi er underlagt amerikansk lovgivning ville sige at vi kunne bruge billeder på samme måde som på den engelske sprogede wiki, altså "fair use", men det kan vi ikke? (der er utallige billeder under den engelske wiki som de har "lokalt" der - så hvorfor kan dawiki ikke gøre det samme?) 2.130.72.247 25. jan 2013, 20:36 (CET)

Wikipedia er underlagt amerikansk lovgivning, da Wikimedia Foundation og Wikimedias servere (bortset fra nogle caching-servere) ligger i USA. Dansk Wikipedia kan derfor godt i princippet tillade »fair use«-billeder, men det vil ikke give særlig meget mening, da de fleste – hvis ikke alle – af dansk Wikipedias brugere bor i Danmark og derfor er underlagt dansk lovgivning. Selve Wikipedia er altså underlagt amerikansk lovgivning, men danske Wikipedianere er underlagt dansk lovgivning. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 25. jan 2013, 20:41 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

WikiWednesday februar 2013

Til WikiWednesday i februar tager vi en samtale om politikere og Wikipedia. Der er booket et lokale til 16 personer, men hvis der til den tid stadig er kog i gryden, bliver vi muligvis nødt til at finde noget større. Det må vi vurdere i slutningen af januar. --Palnatoke (diskussion) 6. jan 2013, 22:05 (CET)

Godt initiativ; er det en god ide at invitere et par politikere med til seancen? Ellen Trane Nørby kunne være en af de mulige kandidater.Ramloser (diskussion) 9. jan 2013, 07:11 (CET)

Jeg har kik på et par stykker, men lokalpolitikere giver nok større chance for en uformel dialog. --Palnatoke (diskussion) 9. jan 2013, 09:59 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Omvendte verden

Har netop oversat Preben Munthe fra norsk, og da jeg nærlæste kilden var den identisk med teksten i den norske Wikipedia-artikel. Jeg skulle lige til at opgive, da jeg kunne konstatere, at kilden havde afskrevet norsk Wikipedia ordret og kun tilføjet dødsdatoen. Det vidner versionsforskellen fra den 4. januar om. Så har jeg set det med. Philaweb 8. jan 2013, 19:58 (CET)

Så har man set det med! Cirkulær reference. Det burde vel nok noteres i referencen. — Fnielsen (diskussion) 8. jan 2013, 20:21 (CET)

Tjah, men hvordan? Philaweb 8. jan 2013, 20:53 (CET)

Det bliver vel svært at anvende netop dét materiale som kilde, da al teksten netop stammer fra Wikipedia; der er jo ikke stor forskel på derfra og til at anvende f.eks. en.wiki som kilde... er der?? --Medic (Lindblad) (diskussion) 8. jan 2013, 21:34 (CET)

Det er faktisk et norsk nyhedsbureau der har udsendt det til pressen, og er egentlig ikke forskellig fra meget af det jeg ser fra de nordiske lande. Under eksterne henvisninger har jeg tilføjet et link til en artikel fra Norsk biografisk leksikon om Preben Munthe, så dén artikel underbygger den oversatte tekst. Det eneste pressemeddelelsen gør godt for, er at bekræfte dødsdatoen. Så hvad det angår, så gør den kilde sit arbejde lige netop på det punkt. Philaweb 8. jan 2013, 21:44 (CET)

Har ændret artiklen fra Norsk biografisk leksikon til at være hovedkilde med henvisning til pressemeddelelsen om dødsdatoen. Philaweb 8. jan 2013, 21:52 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Kategorisering igen

Hvad er det, vi kategoriserer? Er det opslagsord? Nej, det er det ikke - vi går efter artiklernes indhold, ikke efter hvad de "tilfældigvis" hedder. Er det kategorier? Nej, det er det heller ikke - kategorierne er et middel til at kategorisere artiklerne. Når det er på plads, må vi erkende, at en (desværre lang) række af vore kategorier er forkerte, fordi de samler andre kategorier på baggrund af hvad disse kategorier tilfældigvis hedder, og ikke på baggrund af hvad der er i kategorierne. --Palnatoke (diskussion) 13. nov 2012, 15:50 (CET)

Kan du nævne et eksempel? Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 13. nov 2012, 15:53 (CET)

Ja. Kategori:Qaqortoq rummer en række artikler, der berører denne by, men hvor kun én af dem ér en by, nemlig Qaqortoq. Derfor hører Qaqortoq, men ikke Kategori:Qaqortoq, til i Kategori:Byer på Grønland. --Palnatoke (diskussion) 13. nov 2012, 15:57 (CET)

Det er så et godt spørgsmål, hvordan vi får Kategori:Qaqortoq koblet sammen med overkategorier, for et eller andet sted bør den jo kobles til Kategori:Grønland. --Palnatoke (diskussion) 13. nov 2012, 16:03 (CET)

Gordisk knude? Jeg tror du har stirret dig "værkstedsblind" på problemstillingen. Når man kategoriserer en kategori, så er det på da.wiki sjældent man kan finde mere end et par overkategorier – hierakiet er simpelthen ikke udbygget tilstrækkelig. Jeg mener det er ligegyldigt om der kun er én by i kategorien om byen. Hvad der retfærdiggør en overkategori som Byer i ... er, at det er det mest naturlige sted at kigge, om man ønsker at finde artikler til læse eller at skrive om byen. Husk på, at artiklerne og kategorierne sagtens kan være krydskategoriseret i andre kategorier. Philaweb 13. nov 2012, 19:18 (CET)

Nu valgte jeg med vilje et eksempel, hvor sagen er ligetil - der er så få grønlandsartikler, at vi faktisk kan lave en korrekt struktur med en begrænset mængde arbejde. Der vil med sikkerhed være andre steder, hvor det vil kræve mere (fordi der er flere kategorier, der skal rettes). --Palnatoke (diskussion) 13. nov 2012, 19:42 (CET)

Nu kan det skyldes at jeg er knoklefærdig efter en hård dag – men, jeg fatter ganske enkelt ikke hvad problemet er. Philaweb 13. nov 2012, 20:33 (CET)

En gamle diskussion, som jeg og Palnatoke har haft i flere runder uden at det er kommet en løsning på. For jeg mangler et bud på et alternativ, der hænger sammen, på hvordan det kan gøres på en anden måde, som opfylder de krav som Palnatoke har - at kategoristrukturen skal være hel ren hierarkisk. Dvs Kategori:Qaqortoq, som indholder emner relevant for byen, ikke kan være medlem af Kategori:Byer på Grønland, da indholdet i kategorien for byen er ikke byer. Og det er jeg uenig i. For så mangler vi en mulighed for at give kategorier for kategorier, som dækker både byer og det område byen er i. Og det gælder også kategorier af den slags som personer, andre områder som kommuner. amter, regioner, proviser, lande mv., virksomheder og organisationer. --Steen Th (diskussion) 13. nov 2012, 22:23 (CET)

Der er intet, der forhindrer dig eller andre i at oprette kategorier til disse formål, Steen. Husk bare at give dem en kategoribeskrivelse, så det også er tydeligt for andre, hvad der er meningen med hver enkelt kategori. --Palnatoke (diskussion) 22. nov 2012, 08:58 (CET)

Denne diskussion rammer centralt ned i noget af det jeg har haft meget svært ved at finde ud af, som nybegynder. Jo højere oppe i kategorihierakiet vi er, jo større grund er der til at skrive artikler der belyser emnet fra forskellige synsvinkler, og dermed er der et behov for; 1. En form for indledende og generel artikel og 2. Nogle underkategorier der samler uddybende artikler om emnet samt 3. Enkeltstående artikler om mindre underemner. M.a.o. Vi har en udfordring der skal løse tre forskellige ting/behov på een gang. Jeg vil foreslå, hvis det er softwaremæssigt muligt at lave kategorisiderne lidt om, som det kan ses på eksemplet her: Bruger:Hofkas/Sandkasse, hvor jeg sidestiller de tre behov. Lidt forklaring: Kategoriens indledning skal starte med (TYDELIG) henvisning til hovedartikel. Derefter følger den sædvanlige inddeling, dog med en lettere omformulering af de nuværende standardtekster. Især synes jeg det ville være bedre hvis ordet Artikel blev benyttet frem for det nuværrende Side. Det tydeliggør hvad der reelt menes.

Derudover synes jeg at vi skal tilstræbe at lave tovejs henvisninger. Altså hvis en artikel kategoriseres, så skal der i hovedartiklen også være et link den anden vej; enten i en tekstuel omtale af artiklen, eller ved indsættelse under afsnit ==Se også==. --Hofkas (diskussion) 9. jan 2013, 01:49 (CET)

'Side' er det mest præcise, da vi jo kategoriserer både artikler, diskussionssider og brugersider (og sikkert mere endnu). Rent praktisk er der jo sådan, at indsættelsen i en kategori faktisk skaber tovejs-henvisninger: Dels kategori-linket i bunden af artiklen, dels artikel-linket i kategorien. Det kan sandsynligvis gøres tydeligere, men der er links begge veje allerede nu. --Palnatoke (diskussion) 9. jan 2013, 08:58 (CET)

Hvis vi tager udgangspunkt i dit eget indledende (retoriske) spørgsmål og dit eksempel med Qaqortoq, så har vi en kategori-linie der er: Kategori:Topniveau for emner→Kategori:Geografi→Kategori:Geografi_efter_land→Kategori:Grønlands geografi→Kategori:Byer på Grønland→Kategori:Byer i Kujalleq Kommune. Her begynder problemerne så, idet Kategori:Byer i Kujalleq Kommune både indeholder artiklen Qaqortoq og underkategorien Kategori:Qaqortoq som også indeholder artiklen Qaqortoq. For langt de fleste emner vil det jo være naturligt at have en kategori der samler alle artikler der har naturlig relation til emnet. F.eks. artiklen Qaqortoq Museum - museet er en delmængde af byen Qaqortoq, ligesom også Gertrud Rasks Kirke er det. Hvis vi skal følge din tankegang, hvor skal artikler om alle disse delmængder til hovedmængden så stå? Hvis ikke i en underkategori sidestillet med artiklen af samme navn. Mit forslag er istedet at lade 'hovedartiklen' indgå som et element (med særstatus) i kategorien om emnet, men dog træstrukturelt sidestillet med delmængde-artiklerne. Det vil for Qaqortoqs vedkommende betyde at artiklen slettes i Kategori:Byer i Kujalleq Kommune, men beholdes i Kategori:Qaqortoq, og at linket til hovedartiklen Qaqortoq på en eller anden måde fremhæves, i forhold til delmængde-artklerne om; Qaqortoq Museum, Gertrud Rasks Kirke m.v. Dette medfører så at alle kategorier i princeppet skal have en hovedartikel. Men for de kategorier der befinder sig langt oppe i hierakiet/træstrukturen, så kan hoveartiklen indskrænkes til bare at være en kortfattet tekst der uddyber hvad kategorien indeholder. Mht. tovejs-henvisninger så skulle det forstås på følgende måde (Qaqortoq-casen igen): Hvis en bruger finder på at skrive en artikel om Qaqortoq-skibsværft og placerer artiklen i Kategori:Qaqortoq, så skal der desuden i skibsværft-artiklen indsættes et link til artiklen om Qaqortoq, og i Qaqortoq-artiklen skal der indsættes et link til skibsværft-artiklen. --Hofkas (diskussion) 10. jan 2013, 11:40 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Be a Wikimedia fundraising "User Experience" volunteer!

Thank you to everyone who volunteered last year on the Wikimedia fundraising 'User Experience' project. We have talked to many different people in different countries and their feedback has helped us immensely in restructuring our pages. If you haven't heard of it yet, the 'User Experience' project has the goal of understanding the donation experience in different countries (outside the USA) and enhancing the localization of our donation pages.

I am (still) searching for volunteers to spend some time on a Skype chat with me, reviewing their own country's donation pages. It will be done on a 'usability' format (I will ask you to read the text and go through the donation flow) and will be asking your feedback in the meanwhile.

The only pre-requisite is for the volunteer to actually live in the country and to have access to at least one donation method that we offer for that country (mainly credit/debit card, but also real time banking like IDEAL, E-wallets, etc...) so we can do a live test and see if the donation goes through. **All volunteers will be reimbursed of the donations that eventually succeed (and they will be very low amounts, like 1-2 dollars)**

By helping us you are actually helping thousands of people to support our mission of free knowledge across the world. If you are interested (or know of anyone who could be) please email ppena@wikimedia.org. All countries needed (excepting USA)!!

Thanks!

Pats Pena
Global Fundraising Operations Manager, Wikimedia Foundation

Sent using Global message delivery, 8. jan 2013, 21:46 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Interwiki konflikter

Jeg har fundet en masse interwiki-konflikter, som godt kunne være nogen som bør kigge på. Så jeg har lavet en rapport: http://www.steenth.dk/interwiki/. Rapporten ligger uden for dawiki, fordi logfilerne fylder for meget. Jeg taget ca. 3000 tilfælge som kunne være relevante for os. Og samlingen er ikke komplet...

De fejl som opstår er mange tilfælge nogen som er opstået på en eller anden wiki. Så man skal rette alle de berørte wiki'er igennem for at få rettet op på problemet. Et specielt tilfælge, som der en del af, er danske kommuner hvor byen, som kommunen er opkaldt efter, bliver rodet sammen. Fx Slagelse og Slagelse Kommune. Men der nu noget at arbejde med. --Steen Th (diskussion) 12. jan 2013, 10:55 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Journalister fra Danmark

Del 1 (april 2012)

Jeg faldt lige over Kategori:Journalister fra Danmark som p.t. 742 artikler. Jeg sidder lidt med en fornemmelse af, at journalister i stor udstrækning har taget Wikipedia og andre sociale medier til sig, og at vi måske derfor har en overrepræsentation af journalister, hvor notabiliteten er svær at få øje på. Omvendt har vi heller ikke nogle formelle kriterier til journalister og tilsvarende, så derfor er det i stor udstrækning en gråzone. Eksempelvis:

• Anders Tystrup - mest notabilitetsgivende: Pressechef hos Toyota Danmark A/S
• Karl Erik Stougaard - mest notabilitetsgivende: Forfatter til fire bøger
• Line Ernlund - mest notabilitetsgivende: Vært på TV2 NEWS
• Martin Lindblom - mest notabilitetsgivende: Redaktør af PåGaden og Modkraft.dk
• Rie Jerichow - mest notabilitetsgivende: Skriver blandt andet for DTU, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, COP15, Samvirke og Berlingske Tidende

Jeg kunne godt tænke mig en diskussion (vi har så vidt jeg husker ikke haft en tidligere), hvor vi får os skudt lidt nærmere ind på journalisters notabilitet. Min personlige opfattelse er, at der er en - måske to - der kravler sig op over barren i ovenstående mere eller mindre tilfældige udvalg: Karl Erik Stougaard fordi han er forfatter og måske også Line Ernlund qua hendes TV værtskab. En pressechef hos Toyota, en redaktør af to nichemedier og en freelanceskribendt, der umiddelbart ikke har løftet sig væsentligt er for mig ikke nok. Det kan være svært at sætte præcise ord på, men som udgangspunkt forestiller jeg mig at chef-/redaktører på landsdækkende avis-, radio- og TV-medier er notable, journalister der har modtaget anerkendte priser og journalister, der har bidraget med samfundsbetydende indlæg (eks. Brixtofte-sagen). Hvad mener folk? MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 2. apr 2012, 05:52 (CEST)

Min holdning til notabilitet er, at hvis der findes eksterne kilder, der kan verificere deres journalistiske virke (vel at mærke ikke noget, der er oprettet af dem selv), så er de notable. Jeg ser ingen grund til at indskrænke mulighederne for artikler her på Wikipedia, så længe artiklerne følger WP-stil og -normer. Og det gælder i øvrigt også for musikerdiskussionen ovenfor - her kan man efter min mening sortere alle dem fra, der kun kan bekræftes af en MySpace-side eller lignende og så beholde resten. --CarinaT (diskussion) 2. apr 2012, 14:10 (CEST)

Enig med CarinaT. Men jeg har nu en fornemmelse af, at det langt fra er alle 742 biograferede journalister, der har fået skrevet noget 'om' sig. Pugilist (diskussion) 2. apr 2012, 15:51 (CEST)

Generelt er jeg enig i at det handler om at bevare, ikke begrænse, artikler på Wikipedia. Men så alligevel... Wikipedia skal ikke være en CV-bank. Dértil er detaljeringsgraden endnu ikke nået. Mit personlige kriterie er at folk der blot passer deres arbejde ikke har "gjort nok" til at have en artikel, ej heller hvis de tilfældigvis skulle være ansat ved et firma der driver et massemedie. Hvordan vi konkret sætter grænsen er lidt sværere, men forslaget om "er der skrevet noget om dem" finder jeg rimeligt - ergo, er de biograferet andetsteds, så vi har eksterne kilder til at bekræfte oplysningerne, er det vel okay at artiklerne bevares. --Medic (Lindblad) (diskussion) 2. apr 2012, 18:11 (CEST)

Hvis at gøre sit arbejde ikke er nok, skal vi godt nok have den store kniv frem til fodboldspillerne. --CarinaT (diskussion) 3. apr 2012, 08:11 (CEST)

Enig. Men da jeg generelt er meget lidt vidende om sport vælger jeg normalt at holde mig fra dét emne. Enkelte hverv er automatisk notable, men jeg har personligt svært ved at se at hverken journalistik eller sport falder i denne kategori. Argumentet - som man kan være enig eller uenig i - er fortsat at alene det faktum at et menneske gør sit arbejde godt ikke er notabelt nok til at man fortjener en artikel. --Medic (Lindblad) (diskussion) 3. apr 2012, 09:55 (CEST)

Pointen med fodboldspillerne er vel netop, at der er skrevet om langt de fleste af disse. For så vidt angår skuespillere, forfattere, musikere, professionelle sportsfolk m.v. passer disse alle deres arbejde, men det der skabes (kunst, underholdning eller begge dele) trækker omtale og interesse for den enkelte udøver, i modsætning til den interesse, der normalt tilkommer andre dygtige og hårdtarbejdende mennesker. Der er sjældent stor interesse for pressechefer og journalister uden for fagkredse, og derfor er det ikke så nemt at finde omtale af alle 700+ journalister i kategorien. Pugilist (diskussion) 5. apr 2012, 12:33 (CEST)

Wikipedia handler vel om at formidle information om det som folk er interesseret i, og ikke om at rangliste folk som mere eller mindre notable; - Så hvis der findes relevant, ukontroversiel information med kilder at formidle, må det være det primære kriterie. Som jeg har ofte tidligere har påpeget er pladsen ikke et problem, så hvis der ikke er nogen der er interesseret i en artikel, ser de den jo heller ikke, og generer ikke nogen. Journalister og fodboldspillere som diskuteres her, tiltrækker jo mere almen interesse, end de ofte brugte pizza- og kælderrockgruppe-eksempler. Hovedproblemet i de eksempler Hep nævner som start på diskussionen er manglende kilder i de 3 af dem. - Nico (diskussion) 5. apr 2012, 12:58 (CEST)

@Nico:Er egentlig ikke så uenig. Bemærker blot, at der på mange af artiklerne ikke forefindes kilder, og at det er vanskeligt at finde sådanne - formentlig fordi der ikke er så mange, der skriver om journalisterne. Pugilist (diskussion) 5. apr 2012, 19:37 (CEST)

@Nico: Dette er vel ikke stedet for en generel diskussion om notabilitet? Pt. er der konsensus om i hvert fald en form for notabilitet, jf. de vedtagne kriterier og jf. de sletningsforslag som løbende kommenteres. Som jeg ser det, har vi de mange journalistbiografier, fordi journalister ofte er ophavsmænd til kilder, som citeres i artiklerne her. Så bliver det bekvemt at have et opslag om forfatteren. Det skaber dog et problem i forhold til netop notabilitet, for vi har før slettet forfattere med selvudgivne bøger etc., og lige pt. har vi fx en arkivar i farezonen, selvom han har skrevet lige så meget som mange af de omtalte journalister. Formelle kriterier vil derfor være velkomne, så forfattere (af enhver slags) behandles fair. --KLN (diskussion) 6. apr 2012, 00:51 (CEST)

Jeg kan for så vidt godt lide og følge kriteriet om at der skal være relevante og ukontroversielle kilder i alle artikler. Problemet er netop i min optik, at den kan være særligt svær ved f.eks. journalister og skribenter. Hvis vi tager f.eks. Martin Lindblom så kan man vel stille spørgsmålstegn ved om modkraft.dk, projektantifa.dk og Folkebevægelsen mod EU er 'relevante og ukontroversielle kilder'. Vi har også tidligere haft en del diskussion om validiteten af Ekstrabladet som kilde. Dermed er der "kun" nogle holdningstilkendegivelser i en artikel i Information tilbage. Det samme gør sig i noget omfang gældende for Line Ernlund. Den ene af kilderne er en elevoversigt fra Varde Gymnasium og en anden er oversigt over danske sportsjournalister. Så er der et interview om et jobskifte i BT, en artikel med overskriften "Jeg kan godt leve uden børn" fra Billedbladet og en pressemeddelese fra TV2. Vurderingen af relevans kan meget hurtigt komme til at ligne smagsdommeri, men som jeg ser det, er det reelt kun den ene af de kilder, der er relevant for hendes virke som sportsjournalist. Omvendt er jeg også godt klar over, at ved en tidligere slettediskussion, var der ikke så meget slinger i valsen om at Line skulle beholdes. Et af problemerne ved journalister, kommunikatører o.l., er at de skriver meget og at jeg fornemmer, at de især godt kan lide at skrive om deres kollegaer. Og det er nok også den samme problemstilling, som artiklen om arkivaren Christian Larsen oplever (tak til KLN for den vinkel), da vi i stor udstrækning læner os op af journalistdrevne medier som kilder. MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 6. apr 2012, 07:14 (CEST)

@KLN Nu er diskussionen jo allerede ret almen, og så længe der tales om at hæve tærskelen for notabilitet, og notabilitetskriteriet diskuteres som et sletteargument på ellers velargumenterede og kildebelagte artikler, bør diskussionen føres alle de steder den kommer op. I mine øjne svigter vi ideen om Wikipedia som et alment oplysende site, hvis vi sletter en artikel som den om arkivaren; jeg argumenterer for nicheartiklers berettigelse på dansk Wikipedia, alle steder hvor emnet kommer op. Hvis vi skal ha' en overordnet regel må det være: det er bedre at udbygge end at slette Der har ligesom udviklet sig en optagelsesprøveagtig stil omkring opstilling af kriterier og om værdighed til at ha' en artikel på Wikipedia, og det er primært det jeg reagerer på - Nico (diskussion) 6. apr 2012, 09:03 (CEST)

Beklager sletningen før, men af en eller anden grund får jeg ikke redigeringskonfliktbeskeder, og det var KLNs indlæg jeg svarede på - jeg har først set Heps nu - ret mystisk, ??? . Nico (diskussion) 6. apr 2012, 09:13 (CEST)

Hmm - nu kan jeg se sammenhængen: Jeg må uforvarende have trykket på rul tilbage før jeg åbnede indlægget; derfor ingen besked om redigeringskonflikt. Beklager igen :-( - Nico (diskussion) 6. apr 2012, 09:45 (CEST)

@Nico: I den bedste af alle verdener ville jeg såmænd være enig med dig i, at vi skal åbne op for stort set alt indhold. Men jeg anfægter din påstand om, at artiklerne kan ses isoleret - at en "nicheartikel" ikke generer projektet som helhed. Der er allerede rigtig mange artikler, som slet ikke har kilder, er mangelfuldt kildebelagt, er POV, har sprogproblemer og lign., og "nicheartiklerne" er notorisk slemme hvad det angår. Det er stubbe om folkeskoler, spejderhytter, små firmaer, ubetydelige veje etc. Positivt sagt har artiklerne "potentiale", men potentialet bliver bare aldrig indfriet. Så den udbygning, som du taler om, lader vente meget længe på sig. Måske fordi opretterne - skoleelever? - er ligeglade med projektet; de vil bare have deres "15 minutes of fame" på Internettet. Til gengæld giver de utallige ringe artikler projektet som helhed et dårligt renommé, så videnskabsfolk - jf. Tønnes Bekker-Nielsen - ikke gider Wikipedia. I denne diskussion handler det for mig at se om at opstille notabilitetskriterier, så journalister (og jeg vil tilføje: forfattere generelt) bliver behandlet ensartet.
@Heb: Tak, det glæder mig at bidrage med en ny vinkel. --KLN (diskussion) 6. apr 2012, 10:37 (CEST)

@KLM Bemærk venligst at jeg argumenterede for velargumenterede og kildebelagte artikler, og jeg er også enig i at der skal være en nedre grænse, og det har vi også; Jeg ser bare ingen grund til at sænke den, og folkeskoler og spejderhytter er for min skyld også ok. Vi må ikke lukke af for andre synsvinkler, og vi skal heller ikke snobbe op af, og jeg tror ikke at grunden til at Tønnes Bekker-Nielsen oa. fravælger Wikipedia, skyldes dårlige artikler om bipersoner i en eller anden tv-serie. Wikipedia er et folkeligt, brugerdrevet opslagsværk, under stadig udvikling, og ikke et videnskabeligt værk. Vi har pt. omkring 45.000 sidevisninger i timen (stats.wikimedia.org) , så der må være nogen der finder noget brugbart, og så kan jeg godt leve med at nogle videnskabsfolk finder informationer andre steder. - Nico (diskussion) 6. apr 2012, 11:17 (CEST)

Del 2 (januar 2013)

Jeg hiver lige denne "gamle traver" frem igen - mest på baggrund af Wikipedia:Sletningsforslag/Lars Fogt, da jeg egentlig godt kunne tænke mig at konkludere på den. Der er ikke en klar og entydig koncensus i debatten ovenfor, men ud fra ovenstående tænker jeg, at vi godt kan tilføje følgende til Personer, der pr. definition er notable:

• Journalister og kommunikationsfolk for hvilke der findes velargumenterede og kildebelagte artikler, der kan verificere deres journalistiske virke (og vel at mærke ikke nogle, der er oprettet af dem selv).

Men hvad siger "folket"? MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 14. jan 2013, 13:43 (CET)

Mja.. Gummiparagraffen elasticitet (?) bliver kun reduceret en anelse. Problemet er at ordet 'journalist' kunne erstattes af et hvilket som helst andet erhverv – og så er vi lige vidt.

Hvis man har modtaget en Pulitzer, Cavling eller anden form for faglig hædersbevisning, der uddeles af f.eks. universitet eller nationalt fagforbund, mener jeg at elastikken er blevet temmelig stiv. Så at sige.. --|EPO| ^COM: 16. jan 2013, 10:40 (CET)

Selv en anelse er bedre end ingen ting i min optik. Personligt så jeg gerne den blev reduceret yderligere, men det lader der ikke til at være generel stemning for. MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 16. jan 2013, 14:46 (CET)

En god/interessant (verificerbar) historie, er for mig at se, om ikke, vigtigere for notabiliteten, så mindst ligeså vigtig, som en eller anden pris - både hvad angår journalister og andre. - Nico (diskussion) 16. jan 2013, 15:16 (CET)

Tror, at en af grundene til at vi har så mange (ofte) lgiegyldige artikelr om journalister, er at der nogle er en dårlig vane med at linke, til deres navne i {{cite news}} uden man faktisk tjekker om der er en grund til at linke. --Trade (diskussion) 1. feb 2013, 14:57 (CET)

Lidt om etableret praksis

Journalister fra Danmark der er blevet slettet

• 31. okt 2007: Wikipedia:Sletningsforslag/Rasmus Nielsen (journalist)
• 11. feb 2011: Wikipedia:Sletningsforslag/Ulrik Thomas Lyager
• 1. apr 2011: Wikipedia:Sletningsforslag/Louise Kidde Sauntved
• 30. apr 2011: Wikipedia:Sletningsforslag/Bjørn Hubert Brastrup Clasen (ikke journalist som hovedhverv)
• 22. nov 2011: Wikipedia:Sletningsforslag/Peter Risby Hansen (var teknisk set filmanmelder og ikke journalist)
• 28. nov 2011: Wikipedia:Sletningsforslag/Martin Flink
• 14. apr 2012: Wikipedia:Sletningsforslag/Anders Tystrup
• 5. feb 2013: Wikipedia:Sletningsforslag/Uffe Tang

Journalister fra Danmark der blev beholdt

• 19. nov 2009: Wikipedia:Sletningsforslag/Claus Blem Jensen
• 11. dec 2009: Wikipedia:Sletningsforslag/Carl Adolf Feilberg (ikke nutidig person)
• 1. okt 2010: Wikipedia:Sletningsforslag/Line Ernlund (var studievært - var hun journalist?)
• 25. feb 2011: Wikipedia:Sletningsforslag/Klavs Birkholm
• 15. jan 2013: Wikipedia:Sletningsforslag/Lars Fogt
• Wikipedia:Sletningsforslag/Thomas Skov Gaardsvig (slettet 21. jan 2012 og igen 15. aug 2012 men gendannet 23. jan 2013)

MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 1. feb 2013, 14:51 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikidata er live

I dag gik Wikidata ind i en ny fase: På den ungarske Wikipedia styres de enkelte artiklers interwikilinks nu af Wikidata i stedet for at ligge lokalt. Der er en blogpost om det her, og hvis man for eksempel ser på hu:Žitarka, ser man i interwiki-listen et separat redigeringslink. Som det ses i blogposten, kan andre wikier også komme med, hvis de vil. Vil vi? --Palnatoke (diskussion) 14. jan 2013, 22:19 (CET)

Umiddelbart lyder det som et godt tiltag, som er tidsbsparende - med den fordel at bidragsyderne kan bruge den sparede tid på at være kreative. Så, ja, jeg synes vi bør være med. --Ultraman (diskussion) 14. jan 2013, 22:48 (CET)

Interessant måde at håndtere disse data på. Det bliver nemmere at rette og opdatere. Jeg synes bestemt at vi skal blive en del af det. --|EPO| ^COM: 14. jan 2013, 22:55 (CET)

Lyder for mig som en rigtig god idé. Som EPO siger vil det betyde at det bliver nemmere at rette og opdatere. Jeg synes bestemt vi skal være med. --Grey-Fox (diskussion) 14. jan 2013, 23:00 (CET)

Jeg følger projektet lidt. Der er en del arbejde med at få importeret data. Se fx d:Wikidata:Wiki import task force, hvor der er endnu ikke er en dansk side. For der er en del arbejde med få lagt indgange i database ind. Og det er stadig kun almindelige artikler og ikke de andre namespaces som kategori og skabeloner. Men det kommer... --Steen Th (diskussion) 14. jan 2013, 23:19 (CET)

Umiddelbart lydet det ganske tillokkende, men klogere hoveder end jeg må vurdere, om det i realiteten medfører en tidsbesparelse, og om det ville give mening at vente lidt med at gå over til systemet. Pugilist (diskussion) 14. jan 2013, 23:24 (CET)

Jeg ligger helt på linje med Pugilist her - i teorien er jeg vældigt for idéen, men jeg mangler teknisk know-how til at vurdere, om det vil være en fordel for da.wiki at koble sig på lige nu. Hvis bedre "teknikere" end jeg kan sige god for tanken er jeg for. --Medic (Lindblad) (diskussion) 15. jan 2013, 12:48 (CET)

Det er et projekt, som det er svært ikke at have sympati for. Så vidt jeg kan se, vil fase 1, som nu er kommet i produktion i Ungarn, dog kun betyde, at interwiki-links (sproglinks) vedligeholdes i wikidata og ikke af en flok robotter. Det helt store bliver i mine øjne fase 2, som vil gøre, at man vil kunne hente data til skabeloner, faktaafsnit etc. fra wikidata. Eksemplet som har været anvendt i projektet er Berlins population (tal) og borgmester (henviser til andet emne, altså artiklen om politikeren). Når disse automatisk opdateres ved nye data, bliver det rigtig godt. Og så kan vi jo rette energien mod fx at beskrive den ny borgmester, når linket bliver rødt her på det danske sporgområde. -- [[Bruger:Poul G|Poul G]] ^{[[Brugerdiskussion:Poul G|disk.]]} (diskussion) 16. jan 2013, 14:40 (CET)

Til Pugilist - vi kommer med - det er planen. Den engelske udgave ligger højt på listen over dem hvor det skal udrulles efter de italienske og hebraiske wikipediaer. Derefter kommer resten. Og der spares tid ved at alle interwiki-links bliver opdateret central - dvs alle interwiki-bots bliver helt arbejdsløse... og færre ændringer at holde styr på.

Jeg har fået kigget på et database dump fra wikidata. Ud af 173.000 danske artikler, mangler kun ca. 20.000 i wikidata og 41.000 mangler interwiki-links. Pæn dækning via de wiki'er som allerede er blevet importeret. Af de 20.000, som mangler fra os at blive importeret, er de fleste meget nemme at importere, når en bot kommer til os. Så der er ikke grund til at offer meget tid på det før der har været en import på vores udgave. --Steen Th (diskussion) 17. jan 2013, 13:57 (CET)

Umiddelbart kan jeg godt se fidusen i kun at skulle tilføje og rette interwiki-links et sted istedet for at skulle omkring 30 forskellige sprog, fordi enelleranden har forvekslet to ting. Tilsvarende går lokalt rod og hærværk heller ikke udover interwiki-linksene. Problemet med brugere der kopierer en interwiki-liste fra et andet sprog men glemmer at tilføje netop det sprog vil også være fortid. Men inden det for alvor sættes i værk, ville det være rart med en brugervejledning, for der er nogle ting, jeg ikke lige kan gennemskue:

• At tilføje links til en eksisterende interwiki-liste er nemt nok, men hvordan oprettes den til at starte med? Hvad gør man f.eks., hvis man oversætter en artikel fra et andet sprog, og som ikke har eksisteret på andre sprog og følgelig heller ikke har interwiki-links?
• Kan Wikidata redigeres af alle uden registrering med følgende risiko for hærværk?
• Skal man oprette særlig brugerkonto for Wikidata, eller gælder en almindelig Wikipedia-brugerkonto også der?
• Hvordan håndteres crosswikispam med reklamer og maskinoversættelser, der alligevel skal slettes på alle sprog? --Dannebrog Spy (diskussion) 17. jan 2013, 17:00 (CET)

Jeg har installert følgende script i min common.js:

// [[d:User:Yair rand/WikidataInfo.js]]
importScriptURI("//www.wikidata.org/w/index.php?title=User:Yair rand/WikidataInfo.js&action=raw&ctype=text/javascript");

Men det vil vel ændre sig efterhånden som projektets resultater rulles ud.

• Den giver en link til posten i wikidata. Og hvis den ikke findes kan den også bruges til at oprettet e link - så er der en skabelon som kan oprettet en ny indgang. Men tjek via søgning om allerede findes en hvor dansk bare mangler. Og når man tilføjer en er der tjek om artiklen findes og den ikke er brugt anden steds. Og hvis et link skal flyttes fra en gruppe til en anden slettet fra den første først og tilføjer derefter til den nye.
• Man kan godt redigere uden brugerregistrering. Men der er allerede et korps af administratorer der holder øje. Og man bruger ens normale globale konto til det.

Lidt af det jeg ved pt. --Steen Th (diskussion) 17. jan 2013, 17:35 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikivoyage

Wikivoyage's logo pr. januar 2013

Wikivoyage blev i 2012 en del af WFM-familien og den 15. januar 2013 gik det officielt i luften som et fuldgyldigt medlem af familien.

Det skal da næsten fejres!

P.t. har vi ikke en dansk version, men der er engelsk, tysk, svensk og flere andre sprog. Så mon ikke du kan finde et sprog du kan læse?

Ellers må du kridte skoene og starte en dansk version :-)

Se mere på Wikivoyage.

--MGA73 (diskussion) 16. jan 2013, 20:59 (CET)

Der lader til at være en lille gruppe, som er interesseret, så jeg har oprettet en incubator-side, hvorfra projektet kan vokse: http://incubator.wikimedia.org/wiki/Wy/da --Palnatoke (diskussion) 17. jan 2013, 01:14 (CET)

Hvilken lille gruppe er det? Jeg vil gerne deltage med at skrive artikler, men det kræver at nogen lægger bunden med at oprette infrastrukturen. Philaweb 20. jan 2013, 13:42 (CET)

Bruger:CarinaT tog emnet op i Facebook-gruppen 'Dansk Wikipedia' og fik opbakning fra flere andre. Foreløbig har jeg, Bruger:VicVal og Bruger:HenrikKbh arbejdet med den nævnte infrastruktur. Når vi har den og begynder at få lidt indhold, må vi se om der kommer community nok til at flytte væk fra incubatoren. --Palnatoke (diskussion) 20. jan 2013, 14:05 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Geografi-underkategorier

Nogle af underkategorierne i Geografi er fuldstændigt kaotiske at finde rundt i, blandt andet fordi ting kategoriseres unødigt, og måske lidt for hurtigt, under geografi. Jeg tror vi skal være mere eftertænksomme inden vi gør det. Tænk lige efter om emnet rent faktisk har noget med hvordan verden ser ud at gøre!

Jeg faldt over følgende: Kategori:Flag efter kontinent‎. Denne var inkluderet i overkategorien Kategori:Geografi efter kontinent. Men der hører den ikke hjemme efter min bedste overbevisning. Flag er godt nok ofte knyttet til lande, men de har som sådan ikke noget med geografi at gøre. Lande er administrative/politiske entiteter som i sig selv har betydning for hvordan områder og landskaber inden for entiteten ser ud, men flaget har ingen betydning herfor. Det svarer til at [Kategori:Møntfod efter kontinent] eller [Kategori:Militær efter kontinent] blev placeret i [Kategori:Geografi efter kontinent]. På den måde kan stort set alting placeres ind under Geografi.

Man kan fint underinddele forskellige emner efter lande og kontinenter, men jeg mener kun de skal leve i deres egen hovedkategori og ikke under geografi. --Hofkas (diskussion) 17. jan 2013, 16:35 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Bogomslag

På de fleste wikier er det muligt at indsætte billeder af bogomslag i artiklen eller infoboksen; det fungerer imidlertid ikke på den danske, hvis man fx kopierer et engelsk bvogomslag ind. Er det et ophavsretsspørgsmål, og i givet fald: Må man (dvs, jeg) affotografere et omslag og lægge det ind? Bemærk,. at masser af hjemmesider, der reklamerer for bøger, har et foto af omslaget eller smudsbindet.Ramloser (diskussion) 18. jan 2013, 17:23 (CET)

Ligger det pågældende billede på enwiki eller på Commons? For at et billede skal kunne vises på dawiki, skal det uploades til dawiki eller Commons. Hvis det er uploadet på enwiki, virker det kun på enwiki. Desuden er det vel beskyttet af ophavsret?
- Sarrus (d • b) d. 18. jan 2013, 17:30 (CET)

Jeg er temmelig sikker på, at de er beskyttet af ophavsret iflg. dansk lov, med mindre 70-årsreglen er overholdt. De bogomslag, du finder på fx en-wiki, er typisk lagt op med non-free licens, og billeder med den licens kan vi ikke bruge på da-wiki, desværre. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 18. jan 2013, 17:50 (CET)

Faktisk er nogle af eksemplerne mere end 70 år gamle (1904-1942); om de er på commons, har jeg dog ikke checket.Ramloser (diskussion) 18. jan 2013, 18:25 (CET)

Hvis du klikker på et billede vil det fremgå, hvis billedet ligger på Commons.
- Sarrus (d • b) d. 18. jan 2013, 19:18 (CET)

@Ramloser: Bemærk, at det ikke er så simpelt, at det er værket, der skal være mindst 70 år. Det er skaberens død, der skal ligge mindst 70 år tilbage. Det kan godt koste lidt detektivarbejde at finde ud af, hvem der har lavet et bestemt omslag. Se Ophavsret. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 19. jan 2013, 16:50 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikimedia sites to move to primary data center in Ashburn, Virginia. Read-only mode expected.

(Apologies if this message isn't in your language.) Next week, the Wikimedia Foundation will transition its main technical operations to a new data center in Ashburn, Virginia, USA. This is intended to improve the technical performance and reliability of all Wikimedia sites, including this wiki. There will be some times when the site will be in read-only mode, and there may be full outages; the current target windows for the migration are January 22nd, 23rd and 24th, 2013, from 17:00 to 01:00 UTC (see other timezones on timeanddate.com). More information is available in the full announcement.

If you would like to stay informed of future technical upgrades, consider becoming a Tech ambassador and joining the ambassadors mailing list. You will be able to help your fellow Wikimedians have a voice in technical discussions and be notified of important decisions.

Thank you for your help and your understanding.

Guillaume Paumier, via the Global message delivery system (wrong page? You can fix it.). 19. jan 2013, 16:09 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Danska descriptions på Wikidata

Hejsan! Det ser inte ut att finnas så mycket aktivitet bland danska användare på Wikidata än, åtminstone har ingen försökt sig på att starta en "Landsbybrønd" på dansk ännu.

Jag håller nu på med att lägga in descriptions på svenska och norsk för svenska kommuner. När jag ändå håller på skulle det vara bra om jag kunde göra det på dansk också. Men hur översätter jag bäst "kommun i Gävleborgs län, Sverige" till danska. (På norsk blev det "kommune i Gävleborg len i Sverige".) Om länen heter annorlunda på danska, kan jag lätt hitta det namn som används på danska Wikipedia. Och även om de inte gör det så går det att justera. Jag skrev "Gävleborg len" på norsk, trots att det heter "Gävelborgs län" på nowp. -- Lavallen (diskussion) 21. jan 2013, 09:30 (CET)

Hvis man kigger i Kategori:Sveriges län ser det ud til, at vi bruger den svenske betegnelse på dawiki, så "kommun i Gävleborgs län, Sverige" kunne oversættes til "kommune i Gävleborgs län, Sverige".
- Sarrus (d • b) d. 21. jan 2013, 09:40 (CET)

Normalt skriver vi len på dansk. --Hofkas (diskussion) 21. jan 2013, 09:44 (CET)

@Hofkas, I artikler om Sverige bruger vi den svenske betegnelse län, netop for at adskille dem fra den danske betydning (Skrev Nico (diskussion • bidrag) 21. jan 2013, 09:54‎. Husk at signere dine indlæg.)

Ja, det kan jeg se. Men det forekommer bare inkonsekvent, når vi iøvrigt forsøger at holde navnene på dansk, hvis et et sådant findes. Vi kalder det f.eks. heller ikke for: département de l'Hérault, men bare Hérault. --Hofkas (diskussion) 21. jan 2013, 10:09 (CET)

Måske, en diskussion der bør tages på Wikipedia:Navngivning ang. subnationale enheder? --Trade (diskussion) 21. jan 2013, 10:13 (CET)

Til Hofkas: Hérault og andre franske departementer er undtagelse. Vi tilføjer amter, regioner, sogne og kommuner til navnet. Og der er ingen grund til at fordanske de svenske stednavne i dette tilfælde. Vi gør ikke engang med de svenske kommuner. Jeg kan også henvise til denne brønddiskussion om slotte. --Steen Th (diskussion) 21. jan 2013, 10:30 (CET)

Jeg kan kun tilslutte mig Sarrus`løsning. Og jeg synes, at det er et rigtigt fint initiativ fra Lavallens side. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 22. jan 2013, 16:31 (CET)

Observera att jag här bara är intresserad av vad som är en bra description för Wikidata, vilket inte säkert är samma sak som vad som är en bra artikelrubrik på dawp. -- Lavallen (diskussion) 21. jan 2013, 10:24 (CET)

Oversættelsen "kommune i Gävleborgs län, Sverige", som Sarrus foreslå kan jeg godt støtte. --Steen Th (diskussion) 21. jan 2013, 10:32 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

1,000,000 articles on it:wiki!

Good morning to all! Italian Wikipedia reaches one million articles today, come party with us, and leave here a message to support our community! Have a nice day!
Wikipédia en italien atteint le million d'articles! Appel à tous les bénévoles et les internautes, Wikipédiens ou pas: la version italienne de Wikipédia atteint le million d'articles ce matin, on fait la fête! Vous pouvez nous rejondre au bistro italien pour nous laisser un message. Bonne journée à tout le monde!--Patafisik (diskussion) 22. jan 2013, 08:35 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Picture of the Year voting round 1 open

Dear Wikimedians,

Wikimedia Commons is happy to announce that the 2012 Picture of the Year competition is now open. We're interested in your opinion as to which images qualify to be the Picture of the Year for 2012. Voting is open to established Wikimedia users who meet the following criteria:

1. Users must have an account, at any Wikimedia project, which was registered before Tue, 01 Jan 2013 00:00:00 +0000 [UTC].
2. This user account must have more than 75 edits on any single Wikimedia project before Tue, 01 Jan 2013 00:00:00 +0000 [UTC]. Please check your account eligibility at the POTY 2012 Contest Eligibility tool.
3. Users must vote with an account meeting the above requirements either on Commons or another SUL-related Wikimedia project (for other Wikimedia projects, the account must be attached to the user's Commons account through SUL).

Hundreds of images that have been rated Featured Pictures by the international Wikimedia Commons community in the past year are all entered in this competition. From professional animal and plant shots to breathtaking panoramas and skylines, restorations of historically relevant images, images portraying the world's best architecture, maps, emblems, diagrams created with the most modern technology, and impressive human portraits, Commons features pictures of all flavors.

For your convenience, we have sorted the images into topic categories. Two rounds of voting will be held: In the first round, you can vote for as many images as you like. The first round category winners and the top ten overall will then make it to the final. In the final round, when a limited number of images are left, you must decide on the one image that you want to become the Picture of the Year.

To see the candidate images just go to the POTY 2012 page on Wikimedia Commons.

Wikimedia Commons celebrates our featured images of 2012 with this contest. Your votes decide the Picture of the Year, so remember to vote in the first round by January 30, 2013.

Thanks,
the Wikimedia Commons Picture of the Year committee

This message was delivered based on m:Distribution list/Global message delivery. Translation fetched from: commons:Commons:Picture of the Year/2012/Translations/Village Pump/en -- Rillke (diskussion) 23. jan 2013, 00:47 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

omskrivning af elbil

har været i gang med at kigge på elbil og der er mange el-biler på siden, som måske har fortjernet deres egen side men også bare for at gøre siden mere overskueligt,
er der nogen som kan hjælpe mig,?? da jeg synes der er noget af et stort projekt.Frits063 (diskussion) 17. jan 2013, 19:38 (CET)

Der er klart flere notable elbiler som også fortjener deres egen artikel. Artiklen elbil savner en beskrivelse af den nyeste udvikling med serie-producerede elbiler. Jeg har oprettet flere artikler om elbiler og vil fortsat gøre det indimellem. Du er velkommen til at spørge til råds. --Patchfinder (diskussion) 24. jan 2013, 19:59 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

En ny og et par opdateret offline-rapporter

Jeg har igen fået kigget på nogle rapporter, hvoraf der er kommet en ny og 2 som er blevet opdateret igen efter meget lang tids stilstand.

Wikipedia:Wikidata import mangler

Liste over artikler med interwikilinks, som mangler at bliver importeret til Wikidata. Jeg har kun medtaget en delmængde af artikler, der har interwiki-konflikter.

De årsager som jeg har fundet hvorfor der er problemer er:

• at vi har flere artikler om samme emne, som burde sammenskrives.
• at en artiklen på et sprog er sammenskrevet med en anden artikel.
• at der er en fejl i en interwiki-linket.
• at det er fejl i import af artikel. Fx at en fejl i interwiki-linket har medført at det er en anden artikel, der ligger der i stedet.

Resten af artiklerne, der mangler import, men som ikke er på listen, regner jeg med at en bot tager sig af på et senere tidspunkt.

Wikipedia:Henvisninger som måske er skrevet forkert

Et par lange lister over rød link, der kunne mødes med dens artikel.

• Wikipedia:Henvisninger som måske er skrevet forkert/A-Z - den primære liste.
• Wikipedia:Henvisninger som måske er skrevet forkert/Efter hyppighed - observationer ordet via hyppighed blandt links fra artikler.

Der en del falske positive - de registres i denne liste:

• Wikipedia:Henvisninger som måske er skrevet forkert/Korrekte henvisninger

Det kunne være ide i først omgang at få registret de falske positive og på et senere tidspunkt rette dem med bot. Derudover skal artikler, som er navngivet forkert, flyttes.

Wikipedia:Artikler med mange sproglænker, men ingen til dansk

En liste over artikler med mange sproglinks på d:Wikidata, som vi ikke har på dansk. Listen kan bruges til at findes artikler som kunne oversættes - men det kan også være at et link fra den danske artikel til Wikidata mangler.... - tjek det gerne først. (og man tænker hvorfor en russisk landsby er øverste på listen pt.)

Massiv crosswikispam kunne være et godt bud. Det, er trods alt set før med det landsbyer... --Trade (diskussion) 29. jan 2013, 16:33 (CET)

Generelt

Ellers ligger min liste over mine rapporter på Bruger:Steenth/Offline rapporter.--Steen Th (diskussion) 29. jan 2013, 16:19 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Help turn ideas into grants in the new IdeaLab

I apologize if this message is not in your language. Please help translate it.

• Do you have an idea for a project to improve this community or website?
• Do you think you could complete your idea if only you had some funding?
• Do you want to help other people turn their ideas into project plans or grant proposals?

Please join us in the IdeaLab, an incubator for project ideas and Individual Engagement Grant proposals.

The Wikimedia Foundation is seeking new ideas and proposals for Individual Engagement Grants. These grants fund individuals or small groups to complete projects that help improve this community. If interested, please submit a completed proposal by February 15, 2013. Please visit https://meta.wikimedia.org/wiki/Grants:IEG for more information.

Thanks! --Siko Bouterse, Head of Individual Engagement Grants, Wikimedia Foundation 30. jan 2013, 21:16 (CET)

Distributed via Global message delivery. (Wrong page? Correct it here.)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikimedia Danmark i 2013

I Wikimedia Danmark har vi talt om en række initiativer til at støtte de forskellige projekter:

Undervisning

Wikimedia Danmark har et underviserkorps, som står klar til at hjælpe folk i gang med wiki-arbejde rundt omkring i landet. Vi er i gang på Københavns Hovedbibliotek med tre to-timers-kurser i januar, februar og marts.

Open Source Days

Til marts er der Open Source Days. Det er ikke vores arrangement, men da Wikimedia Foundation ønskede at holde et træf for MediaWiki- og OpenStreetMap-udviklere i Europa med det formål at få de to projekter bedre integreret, tænkte vi at det måske kunne ske som en hack-event på OSD, og det var både OSD og WMF med på, så det bliver spændende.

Wikivoyage

I Facebook-gruppen 'Dansk Wikipedia' spurgte Bruger:CarinaT om ikke vi skulle have en dansk Wikivoyage, og da der var en del opbakning, oprettede jeg et projekt på Incubator. Forudsætningen for at komme fra den kedelige adresse http://incubator.wikimedia.org/wiki/Wy/da til http://da.wikivoyage.org er at der gennem et stykke tid er aktivitet og community nok til at Wikimedia Foundations bestyrelse tror på det. Ansøgningen ligger her.

WikiWednesday

WikiWednesday bruger vi til at tage en uformel snak om alt muligt, og nogle gange har vi også et emne fastlagt. Således har vi i februar emnet 'politikere og Wikipedia', hvor vi også har spurgt to frederiksbergske kommunalpolitikere om de kan deltage, og i marts vil vi tage fat i Wiki Loves Monuments 2013.

Høringssvar

I foreningen kikker vi også på Folketingets høringer og bestræber os på at skrive høringssvar i forhold til emner, der berører fri vidensdeling og ophavsret, især i forbindelse med internettet. Høringsfristerne er ikke lange, så hvis der pludselig kommer et lovforslag, vi skal kommentere, er det hektisk.

Pressekursus

Når pressen skriver om Wikipedia, tager de ofte fat i pressekontakten, men det er heller ikke sjældent at involverede administratorer bliver ringet op. Det er jo ikke noget problem, hvis man er klædt på til det, så derfor pusler vi i Wikimedia Danmark med et kursus for administratorer om hvad man kan sige, hvis pressen henvender sig.

Edit-a-thon(s)

Flere af de kulturinstitutioner, vi samarbejder med, har talt om at de kunne tænke sig et edit-a-thon, altså en dag, hvor et antal wikipedianere kom på besøg hos en institution og skrev om emner inden for institutionens område.

Gymnasieprojekt

I maj vil en række gymnasieelever have et projekt om industrialisering med udgangspunkt i Brede Værk. De vil til den tid sandsynligvis skrive artikler om en række emner, som kan virke for smalle, men giv dem en chance - fagfolk inden for industrihistorie fortæller mig at for eksempel omgangsskrue og madspand er vigtige. Det betyder naturligvis ikke at de skal fredes - sammenskrivningsforslag osv er stadig på sin plads, hvis den enkelte artikel er for tynd.

Træf

Som det kan ses på WP:TRÆF, er der tanker om at mødes i Aarhus i forsommeren.

Wikidag

Den 21. september bruger vi dagen på at drøfte forskellige emner omkring projekterne, for så kl. 15 at slutte af med generalforsamling i Wikimedia Danmark.

Og vi har stadig plads til flere ideer

Så hvis der er noget, I gerne vil have foreningen til at tage op, så sig til. --Palnatoke (diskussion) 31. jan 2013, 08:55 (CET)

Bare en tanke i forbindelse med gymnasieprojektet og andre tilfælde hvor eksterne opretter en række artikler, f.eks. som nu Frilandsmuseet: kunne man lave en skabelon, der indsættes øverst i artiklerne for at gøre opmærksom på det? F.eks.: "Denne artikel er en del af Projekt X og er oprettet af en urutineret bruger. Der kan være ting, der ikke er i orden, men der vil blive taget hånd om det senere." Derved kunne måske forebygges, at overivrige bruger går i krig med artiklerne, før opretterne egentlig har fundet af, hvad de selv vil med dem (og lært at de ikke er deres ejendom). Selvfølgelig skal skabelonen ikke blive der i længere tid men mere fungerer som en fredning, mens projektet står på. --Dannebrog Spy (diskussion) 1. feb 2013, 15:39 (CET)

Altså en projekt-relateret {{IBrug}} med et element af "bid ikke nybegynderne"? Lyder ikke helt skidt. --Palnatoke (diskussion) 2. feb 2013, 11:10 (CET)

Lidt i den stil. Men det var nu med tanke på det vrøvl, vi havde tilbage i oktober med elever fra Rising Ungdomsskole. På den ene side elever der havde fået til opgave at skrive men uden basal viden om ting som notabilitet og Wikipedia i øvrigt. Og på den anden side overivrige brugere, der straks faldt over de problematiske artikler. Her kunne en skabelon måske holde de sidstnævnte tilbage, indtil projektet er overstået. Derefter kan man så se på tingene i fred og ro. Samtidig undgås så forhåbentlig også konflikter med elever, der kærer sig meget om deres arbejde, mens projektet står på, men derefter typisk mister enhver interesse. --Dannebrog Spy (diskussion) 2. feb 2013, 14:56 (CET)

God ide - skabelonen bør også indeholde en slags deadline for, hvornår vi kan slippe hundene løs og smukkesere. --Jørgen (diskussion) 7. feb 2013, 10:01 (CET)

Første udgave af skabelonen ligger nu på Skabelon:Industrialiseringen - jeg arbejder videre med den senere i dag eller i morgen. Om den ønskede deadline passer bedst i skabelonen eller på projektsiden, er jeg ikke sikker på. I øvrigt er næste møde i gruppen, der forbereder projektet, i midten af næste uge. --Palnatoke (diskussion) 11. feb 2013, 10:55 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Om nybegyndere som tyggeben

Jeg beklager, hvis demensen har sat ind, men jeg husker ikke, at denne diskussion har været taget før; hvis jeg tager fejl, så ret mig endelig. Men til sagen: Jeg har for nogen tid siden oversat den engelske norm-side "Please don't bite the newcomers". Mit håb var, og er, at vi kan indlemme normen også i vores eget regelsæt her på da.wiki, da det er min oplevelse at mange (især erfarne brugere) alligevel har den i aktiv hukommelse under arbejdet, og at den endda undertiden anvendes som argument i diskussioner m.v. Min oversættelse findes her. Læs gerne og giv din mening til kende... Hygge, --Medic (Lindblad) (diskussion) 3. feb 2013, 22:56 (CET)

Umiddelbart ser det ganske fornuftigt ud. Links til Wikipedia:Politikker og normer og Wikipedia:Mest almindelige begynderfejl på Wikipedia vil nok være på sin plads i indledningen. Tilsvarende kunne der i punktet om Wikipedia-jargon henvises til Hjælp:Ordliste.

Mere generelt så gælder at nybegyndere er forskellige, og trods alle gode råd kan man ikke behandle folk ens. Her kunne man have et afsnit om, hvad man gør, hvis vedkommende f.eks. 1) viser sig at være notorisk hærværksmand eller spammer, 2) fejlagtig opfatter det de skriver som deres ejendom, 3) lægger ud med personangreb, 4) konsekvent ignorerer tips og råd. De fleste er heldigvis venlige og modtagelige for kritik, men indimellem står man altså med folk, der er alt andet end venlige og konstruktive og groft sagt selv er den der bider. --Dannebrog Spy (diskussion) 3. feb 2013, 23:26 (CET)

I see your point - men jeg er ikke helt enig. Links til de nævnte sider lyder som en god idé; den engelske udgave har en hel nav-boks ("Behavioral guidelines"), der fint linker lignende sider. Dog... Jeg mener, sådanne misdædere som du nævner (samt hvorledes de håndteres) er ganske godt beskrevet i andre tekster, ikke mindst dem omhandlende hærværksmænd. Jeg mener, at hele pointen med denne tekst netop er at gyde olie på vandene, samt at forklare hvorledes f.eks. WP:TRO med fordel kan håndteres i praksis. Jeg er ikke imod at inkludere korte passager omkring de punkter du nævner, Dannebrog Spy, men jeg vil bestemt tale imod at rykke ret meget på fokus for teksten. Der er vel heller ingen grund til at gentage de samme gode råd i for mange af vore normer? --Medic (Lindblad) (diskussion) 3. feb 2013, 23:50 (CET)

Egentlig ikke og Skabelon:Navboks Wikipediapolitik henviser jo netop til alle de andre politikker og normer. Men netop nybegyndere kan godt nogle gange have svært ved at opfatte, at der findes andre normer, end den første de tilfældigvis bliver præsenteret for, og at overholdelse af en ikke fritager en fra at overholde de andre. F.eks. har undertegnet tilføjet Wikipedia:Kriterier for biografier en fuldstændig overflødig indledning om notabilitet, neutralitet og kilder, alene fordi en enkelt bruger ikke kunne bringes til at indse, at de forhold allerede var behandlet i andre normer.

Min primære pointe er dog, at selv vi som garvede skal være hensynsfulde, så kan vi ikke forvente, at alle nybegyndere også er det. Indimellem vil alle gode hensigter simpelthen ende som spildte guds ord på Balle-Lars, og det må man være forberedt på. Det duer ikke at give op, bare fordi en nybegynder lægger ud med personangreb eller alenlange indlæg.

Til gengæld må vi naturligvis huske os selv på at det at være garvet og måske have en tillidspost ikke gør os til mere. Om man har skrevet en eller hundrede artikler er ligegyldigt. Og ingen har en eksklusiv ret til at ignorere politikker og normer. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. feb 2013, 14:36 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Sitenotice-Wikimania

Der bør fra MediaWiki:Sitenotice være et direkte link til den dansk-sprogede ansøgning om deltagelse ved Wikimania 2013.

--Ribe (diskussion) 4. feb 2013, 13:46 (CET)

Bemærk at det ikke er en side, hvor man søger om at deltage, men en, hvor man søger om at holde oplæg eller lignende, så titlen er måske lidt misvisende. --Palnatoke (diskussion) 4. feb 2013, 15:28 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Flytning af sider uden diskussion

Jeg har nu for anden gang oplevet at få en side, jeg har oprettet, flyttet af en anden bruger uden forudgående diskussion. Jeg synes, det er meget dårlig stil at gøre det, hvis siden er oprettet af en registreret bruger. Det må være muligt at tage en diskussion først, uanset om man mener at have "indlysende ret". Der er jo altid en grund til at opretteren har valgt at lægge siden under det oprindelige navn - ofte vil man ved nærmere udveksling af synspunkter finde ud af, at det oveni købet var en god grund ;-) Mvh.--X (diskussion) 4. feb 2013, 17:45 (CET)

Uden at kende til de konkrete eksempler du henviser til, vil jeg tro at grunden til flytningen har fundet sted enten skyldes en stavefejl eller tidligere konsensus om navngivning af bestemt artikler. Kan dette måske være grunden? mvh Tøndemageren (diskussion) 4. feb 2013, 18:41 (CET)

Ingen stavefejl. Den ene vedrørte flytning af en kongelig person fra et polsk navn, der bruges af dk historikere, til en sjælden - og sjældent anvendt - dansk form af navnet. Den anden en betegnelse af en administrativ enhed fra et navn, der er udbredt og parallelt med alm. brug på andre wikier - men ikke står i Gyldendals røde ordbog - til en forkortelse af det franske navn. I begge tilfælde er der relevante argumenter for og imod (og jeg udelukker ikke at "flytterne" har ret). Men det er den principielle problematik med lynflytninger uden diskussion, jeg ønskede at tage op, ikke de konkrete cases. Mvh.--X (diskussion) 4. feb 2013, 19:27 (CET)

Kan du muligvis konkretiserer hvilke artikler det drejer sig om? Gerne navnene på artiklerne. mvh Tøndemageren (diskussion) 4. feb 2013, 20:02 (CET)

Ja, det kan jeg naturligvis godt, men jeg kan ikke se formålet med at gøre det, da det er det principielle aspekt i fremgangsmåden, jeg er interesseret i at diskutere. En diskussion af de to konkrete tilfælde vil derimod hurtigt komme til at dreje sig om, hvem der har ret i disse konkrete tilfælde.--X (diskussion) 4. feb 2013, 20:27 (CET)

Der findes følgende side, flytningsforslag, hvor de fleste flytninger kommer forbi, hvis man er i tvivl om flytningen skal foregå. Er man ikke i tvivl, flytter man som regel blot siden. Hvis du er utilfreds, er det bedste at henvende sig til den bruger der har foretaget flytningen, for at få grunden til dette er sket. Hvis du stadig er utilfreds, kan du jo anmode om flytte den tilbage til dens oprindelige navn på førnævnte side. mvh Tøndemageren (diskussion) 4. feb 2013, 21:11 (CET)

Ja, det er jeg klar over. Men jeg havde håbet på, at vi kunne få en principiel diskussion af i hvilke situationer, man kan tillade sig at flytte uden videre. Selv mener jeg, det for artikler oprettet af registrerede brugere kun bør gælde ved indlysende stavefejl. Ellers altid diskussion u. flytningsforslag.--X (diskussion) 4. feb 2013, 22:39 (CET)

Lad os sige at en bruger opdager at René Magritte har malet et maleri kaldet "La Trahison des images" på fransk. Vedkommende oversætter og opretter artiklen [Billedernes forræderi], mest fordi det hedder "The Treachery of Images" og tilsvarende på andre sprogwikier. Der er ingen stavefejl i det, men maleriet hedder "Billedernes bedrag" på dansk.

Eller også har en bruger læst om dyr som killer whale, horseshoe crab og lovebird. Vedkommende bruger sine sprogkundskaber og opretter artiklerne [dræberhval], [hesteskokrabbe] og [kærlighedsfugl]. Men den engelsk-danske ordbog oversætter dyrene til spækhugger, dolkhale og dværgpapegøje/[turteldue].

I ovennævnte tilfælde vil man omdøbe (flytte) artiklerne uden forudgående diskussion. Selvfølgelig kan det ske, at det drejer sig om en "dræberhval", fx spækhuggeren Tilikum fra Sea World i Orlando, der har dræbt to af sine trænere. --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 5. feb 2013, 00:59 (CET)

OK, lad os så sige "indlysende fejl", men med streg under indlysende. Dyrenavne og andre naturrelaterede emner er lette eksempler, da de som regel er helt entydige. Når det gælder politiske, geografiske og historiske begreber vil der ofte være flere muligheder, hvor en diskussion næsten altid vil vær på sin plads.--X (diskussion) 5. feb 2013, 01:40 (CET)

Nu siger du indlysende fejl - men det er jo forskelligt fra person til person hvad der er en indlysende fejl. Kan sikkert også sagtens finde politiske, geografiske og historiske begreber der snildt kan blive fejloversat (ikke at jeg gider, men det kan sikkert lade sig gøre). Bliver flytningen foretaget og flytteren og dig ikke kan blive enige om navnet, bør I tage diskussionen op på førnævnte side om flytningsforslag. Det er det absolut bedste alternativ i øjeblikket som jeg ser det. Og så kan andre bedre se diskussionen, og der kan forhåbentligt opnås konsensus om tingene. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. feb 2013, 08:22 (CET)

Vi kommer nok ikke ud over at nogle wikipedianere får flyttet/skrevet/gjort noget som andre mener er klart forkert. At skulle diskutere alting før vi gør noget, vil dræbe projektet. Så hellere redigere med åbent sind og tage en eventuel diskussion efterfølgende. Der er både slappere og strammere herinde - folk, der giver ting en chance og andre, der rydder lidt mere hårdhændet op. Vi kan kun acceptere at sådan er det, og finde konsensus gennem dialog. Folk gør jo ikke noget for kun at genere andre, så man skal ikke føle sig stødt, hvis andre ændrer noget man har lavet. Man kan så dér indlede en diskussion og forklare hvad meningen oprindeligt var. Der er jo også den mulighed at man selv er skråsikker på noget, men alligevel tager fejl. Det har jeg vist selv oplevet en enkelt gang. Eller to... --Jørgen (diskussion) 7. feb 2013, 10:21 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Vedr. afstemningsregler for patruljantansøgninger

1. Ifølge Wikipedia:Patruljanter må kun aktive administratorer og patruljanter deltage i patruljantansøgninger. Er der en god grund til, at brugere uden sådanne bemyndigelser ikke må deltage i disse afstemninger?
2. Hvorfor kræves der syv støtter i stedet for konsensus, som vi generelt opererer med på resten af sitet? Omend det virker usandsynligt, så er det jo ikke umuligt, at en brugers ansøgning kunne få syv støtter, men uden at der egentlig er konsensus om tildeling af patruljantstatus til brugeren (f.eks. hvis der er 14 meningstilkendegivelser imod tildeling af rettighederne).

Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 4. feb 2013, 22:34 (CET)

Med de nuværende regler kan vi i princippet gøre en bruger til patruljant, der har et flertal imod sig, hvis bare kravet om de syv støtter er opfyldt, så hvis vi skal fortsætte med reglen om syv støtter, bør modstøtterne i det mindste trækkes fra, som vi gjorde det til sidst, da vi stemte om tildeling af ap-flag. Desuden er der vel ingen grund til at eksludere de fleste af vores brugere fra disse udnævnelser, eftersom patruljanternes arbejde er til gavn for alle brugere af dawiki. Ikke mindst de passive brugere (læserne). Den igangværende anmodning bør dog afsluttes efter de nuværende regler.
- Sarrus (d • b) d. 7. feb 2013, 21:20 (CET)

Jeg kan se nogen fornuft i at lade admins og patruljanter have eksklusiv ret til at deltage i patruljantafstemninger - det er trods alt mere en teknisk, administrativ rolle end noget andet. Det er imidlertid ikke noget, jeg føler stærkt hverken for eller imod. I forhold til de syv støtter er jeg bestemt fortaler for almindelig konsensus, i lighed med adminanmodninger; alternativet med et flertal på syv støtter kan jeg også godt godtage, så længe afstemningen er forbeholdt en begrænset skare af brugere, idet en overvægt af stemmer til positivsiden på syv stemmer således udgør en betragtelig del af den totale gruppe. Åbnes der derimod for afstemningen, så alle kan deltage, er der potentielt hundredevis af mulige deltagere i afstemningen, hvorfor syv stemmers overvægt bliver aldeles arbitrært sat (hvorfor ikke femten? Eller tredive?), og vil være meningsløst. Derfor kan den nuværende model ikke bruges, hvis alle brugere får ret til at deltage i afstemingen/vurderingen af patruljantansøgninger. --Medic (Lindblad) (diskussion) 7. feb 2013, 22:49 (CET)

Du kan have en pointe i, at syv overskydende stemmer drukner, hvis alle må deltage, men de nuværende regler overtræder blandt andet det princip, at administratorer ikke har mere at skulle have sagt end andre brugere. Det har de i dette tilfælde. Det var der en logik i, da vi stemte om tildeling af ap-flag, da det kun er en rettighed, der er relevant for administratorer og patruljanter, eftersom de er de eneste, der kan se de røde flag og andre således kan være ligeglade med, hvem der efterlader sig disse, når de redigerer. Men patruljanternes arbejde er relevant for alle, der har en interesse i, at der ikke er hærværk og andet uønsket på Wikipedia. Derudover har vi som sagt det problem, at vi kan udnævne en patruljant, der har et flertal imod sig, bare de har fået syv støtter.
- Sarrus (d • b) d. 8. feb 2013, 22:33 (CET)

Når en bruger har fx. ca 1000 redigeringer, så bør det være muligt for en administrator at kontakte brugeren og spørge om vedkommende kunne tænke sig at blive patruljant, acceptere brugeren dette så tildeles patruljant status. Når nu da en administrator kan gøre en bruger med ca 500 redigeringer autopatruljeret, så kan jeg ikke se hvorfor der skal en afstemning til for at gørre brugeren til patruljant. En patruljant har jo ikke nogle rettigheder som en alm. bruger ikke har. --Wholle (diskussion) 8. feb 2013, 23:58 (CET)

Hvad mener du med, at patruljanter ikke har rettigheder, som »almindelige brugere« ikke har? Patruljanter har mulighed for tilbagerulning, at se hvilke ændringer der er upatruljerede og at markere ændringer som patruljerede. Forresten vil jeg erklære mig dybt uenig i dit forslag. At man har mange redigeringer betyder ikke nødvendigvis, at man har styr på at bruge Wikipedia – mange redigeringer kan faktisk betyde det modsatte, f.eks. hvis brugeren ikke forstår at bruge forhåndsvisning – eller at man har lyst til at bekæmpe hærværk. Hvis man er interesseret i yderligere beføjelser bør man ansøge om det. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 9. feb 2013, 00:05 (CET)

Såfremt vi skulle droppe alle diskussioner og afstemninger, bør den rettighedsgivende administrator som minimum vurdere ansøgeren og ikke bare tildele rettigheden, fordi vedkommende har rundet et vist antal redigeringer. På nowiki kan man blive spurgt af en administrator, der så tildeler rettigheden, hvis brugeren accepterer tilbuddet. Se evt. no:Wikipedia:Patruljering#Tildeling av Patrollerrettigheter.
- Sarrus (d • b) d. 9. feb 2013, 00:17 (CET)

Jeg syntes også vi skal have en form for afstemmening. Hvor det ikke gælder om at få 7 støtter, men at få en enighed omkring det. Ligesom man gør når man anmoder om sysop. (Denne usignerede kommentar er skrevet af Simeondahl (diskussion • bidrag) 25. feb 2013, 14:29‎)

Jeg kunne godt tænke mig, at vi finder ud af om dette forslag skal vedtages, og hvornår og af hvem der skal konkluderes. --Cgtdk (diskussion • bidrag) 25. feb 2013, 14:40 (CET)

Som det ser ud i øjeblikket, er der ikke en gennemgående stemning, men folk der har allehånde ideer og forslag. Det plejer at betyde at vi fortsætter som hidtil. --Palnatoke (diskussion) 25. feb 2013, 14:54 (CET)

Jeg vil forresten bemærke at reglerne er selvmodsigende:

	En person anerkendes til patruljering, når mindst 7 af de aktive administratorer eller patruljanter har godkendt vedkommende, men der skal dog gå mindst 24 timer fra ansøgningen udfærdiges til brugerrettighederne ændres, for at alle kan nå at give deres mening til kende.

Hvorfor skal der gå mindst 24 timer, selv hvis der allerede er opnået syv støtter, når imod-stemmer ikke tælles med? Det giver ikke mening. Jeg synes, det er ærgerligt, at så få har deltaget i denne diskussion, da der her er et tydeligt eksempel på en dårlig regel, der utvivlsomt bør ændres. Det er muligt, at der ikke er stemning for, at ændre hvem der kan »stemme« i patruljantansøgninger, men vi kan vel godt blive enige om, at der skal være konsensus blandt de stemmeberettigede, ikke blot syv støtter (hvilket sagtens kan være et mindretal). --Cgtdk (diskussion • bidrag) 5. mar 2013, 15:04 (CET)

Diskussionen virker død, men jeg vil alligevel tilkendegive min mening. Det er fornuftigt at nuværende patruljanter og/eller administratorer er de eneste der kan stemme om nye patruljanter, da det er en vigtig administrativ post, der kræver en del erfaring. Patruljanter og administratorer ved også bedre hvad opgaven indebærer en "menige" brugere, hvorfor de bedre kan vurdere om en bruger har det, der skal til. Det vil være fornuftigt at ændre afstemningspraksis, så der enten skal opnås konsensus eller stemmer imod trækkes fra, så der ikke kan blive udnævnt patruljanter med et flertal imod sig. Mvh. Toxophilus (diskussion) 18. jun 2013, 11:48 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikimedia hovedpunkter, december 2012

Hovedpunkter fra Wikimediafondens rapport og Wikimedia styringsrapport for december 2012 med et udvalg af andre vigtige begivenheder i Wikimediabevægelsen

• Hovedpunkter fra Wikimedia Foundation
  • Igangsætning af tilvalg for Visuel Editor på den engelske Wikipedia
  • Rekordhøje bidrag i løbet af den korteste pengeindsamling nogensinde
  • Den første runde af uddelingsprocessen med nye midler slutter
  • Data og tendenser
• Regnskabstal
• Andre hovedpunkter fra bevægelsen
  • Afdelingerne i Israel og Tjekkiet overbeviser deres regeringer om, at de bør lade billeder være frit tilgængelige
  • Flere end en halv million gratis fotos af hollanske monumenter overdraget til Wikimedia Commons
  • Holdet af tyske, frivillige besvarere holder workshop

About · Subscribe · Distributed via Global message delivery (wrong page? Correct it here), 5. feb 2013, 03:05 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Den Danske Landmandsbank (pronunciation)

This question is related to my previous question from 2011. How are the a-sounds pronounced in the name "Den Danske Landmandsbank"? --Pxos (diskussion) 7. feb 2013, 01:16 (CET)

The a-sound in first three instances (Dan, Land, mands) are almost like the english; an example.

Whereas in the last; bank, the a-sound is more like the german; vielen dank — couldn't find any english word. --Hofkas (diskussion) 7. feb 2013, 02:12 (CET)

But please note that pronunciation varies geographically and over time, as well as socially. The "flat a" used to be seen as a distinguishing characteristic of lower-class Copenhagen speech. In the word "half", American English has something close to a "flat a". You can read a bit in our article Rigsdansk, and here, you can find more. --Palnatoke (diskussion) 7. feb 2013, 07:36 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ombudsmand

Jeg er blevet genudpeget som ombudsmand for Wikimedia Foundation for endnu en periode, startende 1.2.2013.

I den forbindelse har en steward genoprettet min tidligere checkuser rettighed på da:wiki. Det er en formalitet og faktisk unødvendigt, da jeg i forvejen har denne rettighed globalt, og da jeg ikke udfører checkuser aktiviteter på da:wiki, medmindre det sker som et led i min ombudsmand-funktion. Dette er derfor kun til information. --Sir48 (Thyge) (diskussion) 7. feb 2013, 22:03 (CET)

Jeg vil gerne ønske tillykke med udpegningen og takke for den periode du har fungeret som ombudsmand. Mvh Savfisk (diskussion) 10. feb 2013, 21:13 (CET)

Ja, tillykke :) --Simeondahl (diskussion) 6. mar 2013, 23:25 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Translitteration — hjælp

Hej, er der nogen af jer der ved noget om translitteration fra østeuropæiske sprog? Så kan jeg godt bruge lidt hjælp og vejledning. I forbindelse med artikler om forskellige sportsfolk fra diverse østeuropæiske lande, så har jeg forsøgt at translitterere deres navne til dansk. Det går fint når det drejer sig om russiske navne, men jeg løber ind i problemer med de ukrainske og hviderussiske navne, og sikkert også andre f.eks. kasakhisk m.m. Jeg har kigget lidt på enwiki (en:Romanization_of_Belarusian) og fundet frem til at både ukrainsk og hviderussisk benytter visse kyrilliske tegn der ikke findes på russisk. f.eks. hviderussisk 'ў', er i tvivl om det bliver til ŭ, w, ú eller noget helt fjerde på dansk. Vi bruger jo stort set ikke accenter på dansk, så hvad er bedst? Et andet eksempel: det ukrainske 'г', bliver det til 'g' eller 'h' ?

Eksemplerne er taget fra følgende navne med min translitteration til højre:

uk:Підгрушна_Олена_Михайлівна → Olena Mikhajlivna Pidgrúsjna

be:Дар'я Уладзіміраўна Домрачава→ Darja Uladzimirawna Domratjava

Og hvad med appostroffer? mvh. --Hofkas (diskussion) 10. feb 2013, 16:03 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Lidt statistik om fil-oplægninger

I forlængelse af beslutningen om, at lade Læg en fil op gå direkte til Commons, blev der til test oprettet en ekstra oplægningsmulighed i slutningen af februar 2012 og i starten af juli 2012, "gik vi live" da den den "officielle" Læg en fil op blev ændret til Commons-oplægningen.

En af forudsætningerne for bred accept af, at der blev ændret fra lokal oplægning til Commons oplægning, var muligheden for at gennemse de nyeste filer. Derfor bliver alle oplagte filer mærket med kategorien Uploaded_from_da-wiki.

I midten af maj blev en bot sat til at indeksere kategorien og 27. maj blev den første indekseringsside genereret. Takket været indekseringssiden er der også en mulighed, for at lave lidt statistik over filoplægningerne. Og det har jeg benyttet mig af :)

Grafen tager udgangspunkt i perioden 1. juni 2012 - 14. februar 2013, og indeholder dermed det første halve år, hvor vi var live med Commons-oplægningerne. Den røde røde blok markerer en periode hvor botten ikke indekserede kategorien, men perioden har næppe nogen større statistisk signifikans, da filerne senere blev indekseret og der sandsynligvis kun er tale om få filer, botten ikke har nået at indeksere.

I perioden er der lagt i alt 995 filer op, svarende til ~113/md. I det første halve år (4. juli - 4. januar) 673 filer, svarende til 112,2/md. I september og oktober var der en væsentligt højere aktivitet, end i den øvrige periode: 242 oplægninger i september og 184 i oktober. Skolestart og folk der er tilbage fra ferien og har taget noget de gerne vil bruge på Wikipedia, er sandsynligvis en del af forklaringen. I november-januar ser det ud til at kurven jævner ud, og det kan være normal-lejet der bliver nået der, med 58,8/md. Botten har på nuværende tidspunkt indekseret 1.305 filer og dertil skal så lægges de filer, der blev lagt op og gennemseet inden botten begyndte at indeksere, så vi er nok tæt på 1.500 oplægninger.

Desværre så opsamler botten ingen statistik om hvor mange af disse filer, der rent faktisk bliver slettet, men ud fra de filer jeg ser, er det en relavtivt høj del, men ikke væsentligt anderledes i forhold til, da filerne blev lagt op lokalt; jeg skyder umiddelbart på et sted mellem 1/3 og 1/2. Mange af dem er "shoot on sight"-ophavsretsovertrædelser eller uden for scope.

Den problemstilling jeg først og fremmest oplever, er at folk tilsyneladende ikke indtaster en e-mail-adresse eller holder øje med deres diskussionssider på Commons, hvorfor de ikke bliver opmærksomme på sletteskabeloner. Dernæst at der stadigvæk er en del "sprog-huller", med enten dårligt eller ikke oversatte engelske menuer og skabeloner. Af positive ting skal det nævnes, at flere og flere får øjnene op for Commons og finder ud af at det eksisterer og at det kan bruges til andet end Wikipedia.

MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 14. feb 2013, 15:47 (CET)

Hvor stor en del af september-aktiviteten kan henregnes til Wiki Loves Monuments? --Palnatoke (diskussion) 14. feb 2013, 15:57 (CET)

Fisk. Men vist ikke ret mange. Du kan se en oversigt over filoplægninger i september her og kigge dem efter, men så vidt jeg kan se ved en hurtig stikprøve kontrol er det meget, meget få. MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 15. feb 2013, 10:51 (CET)

Og nu da jeg har tænkt mig lidt mere om, bør svaret principielt være 'så tæt på ingen som muligt', da folk naturligvis har brugt de til lejligheden oprettede kampagneoplægninger og ikke 'den "almindelige" oplægning'. Og da WLM-kampagneoplægningerne ikke indsætter kategorien Uploaded_from_da-wiki vil de naturligvis aldrig blive indekseret herunder :) MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 18. feb 2013, 09:45 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Brug af blanktegn og stjerne i sorteringsnøgler

Jeg har kig på sortering af kategorier og jeg kan se, at der ikke er helt konsistens brug af blanktegn og stjerne bruges i sorteringsnøgler. Så jeg vil gerne prøve at opstille nogle retningslinjer på hvordan det burde se ud for almindelige kategorier inden jeg retter det hele til.

For kategorier

Blanktegn bruges til at lede på underinddelingen af kategori.

• efter land, nationalitet, genre, årstal mv. Sammen det foranstillet blanktegn skrives som sorteringsnøgle det efter der står efter ‘efter’. Fx Kategori:Tv-programmer efter land sættes ‘ Land’ som sorteringsnøgle til ‘’Kategori:Tv-programmer’’.
• Foranstillet blanktegn kan også bruges til at adskille underliggende kategorier, der er ordnet enten efter område eller emne.

Stjerne bruges til hjælpekategorier til kategori. Bruges til til følgende typer af kategorier:

• kategorier til stubartikler
• skabelonkategorier
• portaler
• listekategorier (evt)
• projektkategorier
• billeder savnes mv.

Inden for den ovennævnte kategorier sorteres efter den alminde principper med evt. fjernelse af foranstillet fælles tekst.

For artikler

• Blanktegn bruges som sorteringsnøgle, når kategorien er navngivet efter artiklen. (er allerede en regel)
• Evt. lister og oversigter

Stjerne kan bruges til:

• projektsider
• skabeloner
• også indhold fra andre namespace end artikler.

Jeg er åben for kommentarer inden jeg går i gang med at ændre til det til. --Steen Th (diskussion) 14. feb 2013, 16:40 (CET)

Spørgsmål Hvis man, i en kategorisortering, skriver et mellemrum efterfulgt af et ord, bliver kategorien så sorteret som et mellemrum eller som første bogstav i ordet? --Johan U (diskussion) 14. feb 2013, 20:41 (CET)

Du kan hvordan sortering ser ud på Kategori:Personer, hvor jeg har manuelt sorteres de fleste kategorier efter de principper. --Steen Th (diskussion) 14. feb 2013, 21:26 (CET)

Tak for svaret. Det virker som en god idé. --Johan U (diskussion) 15. feb 2013, 11:29 (CET)

Jeg synes, det ser fornuftigt ud. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 14. feb 2013, 20:53 (CET)

Opfølgning

Der har indtil videre ikke de store bemærkninger til det, så stille og rolig har jeg begyndt at rette til.

Ellers på længere sigt kunne vi overveje at erstatte '*' med græske bogstaver som den engelske udgave har. Men det er ikke vigtig her og nu. --Steen Th (diskussion) 20. feb 2013, 17:36 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Korttilkirken.dk

Jeg har lidt svært ved at finde ud af hvad der sker for alle de link som Bruger:Kort til kirken indsætter til hans egen hjemmeside, på nye og gamle artikler om danske kirker. Oftest giver linket ingen nye oplysninger der gavner artiklens indhold. Brugeren siger selv at hans oplysninger er mere korrekte end via de officielle kanaler, men jeg kan intet finde på hans hjemmesiden der underbygger dette. Min opfattelse er at brugeren gerne vil promovere hans egen hjemmeside ved at oprette stubbe, som reelt intet indhold har. Hvis dette bliver kutyme med at man kan indsætte links på artikler uden skelen til hjemmesidens faktuelle indhold, bliver det en sandt ragnarok. Har der tidligere været diskuteret et lignede emne om personer der indsætter links til egne hjemmesider? De bedste hilsner fra --Pusleogpixi 16. dec 2010, 11:29 (CET)

WP:EH siger det ret klart: "Undgå at henvise til et websted du selv ejer, vedligeholder eller repræsenterer, også selv om retningslinjerne i øvrigt peger på, at der kan henvises til stedet." Denne tekst har været uændret siden siden blev oprettet, så det må formodes at der indtil nu har været bred enighed om den. --Palnatoke 16. dec 2010, 11:34 (CET)

Jeg afventer med interesse yderligere indlæg.--Kort til kirken 16. dec 2010, 12:05 (CET)

I en kort periode, hvor jeg var den der rettede lidt op på kirkeartiklerne og så nytten af Findvej.dk, satte jeg en adresse-parameter ind i {{Kirke}} for at lette andre brugeres vej til de geografiske koordinater. Den Store Danske viste sig næsten altid at give adressen i første forsøg. Jeg tror det var ved den lejlighed, jeg stødte på Bruger:Kort til kirkens opslag på DSD. Jeg havde efterfølgende stor gavn af hans hjemmeside med opdaterede oplysninger. Siden har Bruger:Kort til kirken udfoldet stor aktivitet med forbedringer af hele området. Jeg vil derfor tale for at man ser bestræbelserne i et større perspektiv, hvor et nødlidende område har fået en grundig overhaling. Bruger:Sir48 brugte i en periode en del tid på at harmonisere links til NordensKirker.dk og KortTilKirken.dk uden at finde anledning til sletning. Jeg taler altså for at Bruger:Kort til kirken færdiggør sit projekt med at sætte alle Danmarks kirker ind med en sådan skabelonagtig første artikel og håber der kan skabes konsensus om det, så der er noget at henvise til siden hen. -- Mvh PHansen 16. dec 2010, 12:17 (CET)

[lidt senere tilføjelse]

Lad mig for en ordens skyld tilføje at det formodentlig er mig der på et tidspunkt fandt de to links nyttige til henholdsvis NordensKirker.dk, hvor man kan hente frit materiale, og til KortTilKirken hvor jeg fandt værdifulde oplysninger ikke blot til kirkeartiklerne, men også til sogne- og pastoratopslagene. Jeg brugte formuleringen "Opslag hos NordensKirker.dk" og "Opslag hos KortTilKirken.dk". Denne begyndende systematik overtog Bruger:Kort til kirken så, hvorefter Bruger:Sir48 på et tidspunkt brugte flere dage på at ændre til en pænere formulering, som Bruger:Kort til kirken så blot kørte videre med. Der er altså ikke tale om at Bruger:Kort til kirken har påbegyndt en linkspam eller overvurderet sin egen hjemmeside, men blot fortsat en praksis andre havde indledt. -- Mvh PHansen 16. dec 2010, 17:44 (CET)

Der er i alt fald tre problemstillinger her:

• Skal man henvise til sit eget website?
• Er et privat website det rette sted at henvise til for autoritative oplysninger?
• Skal vi have artikler, som stort set intet indhold har?

Der er muligvis flere, men der er ingen grund til at blande dem sammen. --Palnatoke 16. dec 2010, 12:50 (CET)

Min holdning til --Palnatoke's spørgsmål:

• Skal man henvise til sit eget website? Nej
• Er et privat website det rette sted at henvise til for autoritative oplysninger? Nej
• Skal vi have artikler, som stort set intet indhold har? Nej.Ramloser 16. dec 2010, 16:26 (CET)

Henvisning til egen hjemmeside: med mindre det er den officielle hjemmeside for emnet, må svaret blive klart nej. Her gælder samme problemstillinger som ved tæt-på og selvbiografier. Folk overvurderer deres egen relevans og omverdenens interesse og ser bort fra, at der ofte findes mange andre af slagsen, og at de derfor ikke er noget særligt. Der er artikler, vi kunne drukne i hundredevis af links, hvis der skulle henvises til alle de hjemmesider, som ejerne selv synes er gode.

Oplysninger fra private hjemmesider: den slags skal naturligvis altid behandles kritisk. Imidlertid er der en del private databaser om forskellige emner, hvor det kan være oplagt at henvise til deres side om emnet. Dels som kilde i almindelighed og dels fordi de kan have supplerende oplysninger, billeder og synspunkter, vi af forskellige årsager ikke kan have med i vores artikler. Forudsætningen er dog selvfølgelig, at disse databaser er veludbyggede og i almindelighed må skønnes troværdige. Det kolliderer så dog med, at de ofte er skrevet direkte af brugerne eller baseret på deres input, ligesom det kan knibe med kildeangivelser.

Artikler næsten uden indhold: det er den gamle diskussion om substubbe og stubbe. De giver grundliggende oplysninger og kan bruges til at bygge videre på, men i mange tilfælde sker det bare ikke. Her er der flere gange foreslået samleartikler og lister som alternativer. I det her tilfælde kunne man f.eks. lave tabeller for de enkelte stifter med de basale oplysninger om kirkerne og så nøjes med artikler for dem, hvor der er mere at skrive om. --Dannebrog Spy 16. dec 2010, 16:33 (CET)

Svar på spørgsmål:

• Skal man henvise til sit eget website? Nej normalvis ikke, men i enkelte tilfælde kan egen hjemmeside være ok, hvis kilden har høj kvalitet.
• Er et privat website det rette sted at henvise til for autoritative oplysninger? Normalvis ikke, men i enkelte tilfælde når autoriterne som i dette tilfælde også anerkender kvaliteten er det ok. Det er altid en god ide med flere referencer i samme artikel fx også til mere autoritative hjemmesider.
• Skal vi have artikler, som stort set intet indhold har? Nej, men vi skal starte et sted, og lade dem der gerne vil gøre en indsats få lov. Wikipedia er stedet, hvor private bidrager. --Patchfinder 16. dec 2010, 16:36 (CET)

I det store og hele er jeg fortaler for "Nej, nej og nej"-gruppens holdninger, som flere andre herover. I dette ene, specifikke tilfælde mener jeg dog, der kan være god grund til at ignorere reglerne, for én gangs skyld. Så vidt jeg kan forstå, så er der her tale om henvisning til en hjemmeside, der er på højde med eller bedre end de officielle sider. Oplysningerne må derfor skønnes at være af høj (måske endda højest mulige) kvalitet. Det er oplysninger, der ikke let kan findes andre steder. Det er oplysninger, vi ikke har alternative kilder til, og som der ikke umiddelbart er sandsynlighed for at få adgang til i nærmeste fremtid. Og jeg mener at kunne huske en debat - som jeg dog ikke på stående kan genfinde - der erklærer kirker notable pr. definition, på linie med flora og fauna - ergo er det oplysninger, der ikke let lader sig affeje. Dertil kommer, at Bruger:Kort til kirken fremstår som en seriøs bidragyder med reel interesse i at forbedre niveauet for WP's artikler, om end det primært er inden for "eget område", dvs. danske kirker. Summa summarum: Jeg stemmer for at lade Kortilkirken fortsætte sit arbejde, under forståelse af at dette er en af de få undtagelser fra politikkerne, vi tillader. Jeg er bestemt imod at bruge denne situation til at skabe præcedens for at tillade fremtidige private hjemmesider at masseindsætte links - og i den forbindelse tak til Bruger:Pusleogpixi for at rejse debatten. Godt set! --Medic (Lindblad) 16. dec 2010, 16:55 (CET)

(redigeringskonflikt) - Der har altid været konsensus om at danske kirker er notable, så artikelopretelserne ser jeg ikke noget problem i; - man kunne selvfølgelig ønske sig noget mere indhold, men det kommer vel med tiden; som Patchfinder skriver man skal starte et sted. At et er en privat hjemmeside har jeg ikke noget problem med, at det det er hans egen er nok lige på kanten, men i dette tilfælde ser jeg ikke andre interesser end at skabe et godt navigationsredskab, og den er da ganske funktionel, og det kan vel sammenlignes med vores brug af filmdatabaser og lignende. - Nico 16. dec 2010, 17:03 (CET)

Efter at have lavet et par stikprøver kan jeg kun konstatere, at henvisningerne er korrekte og saglige. Jeg ser intet problem i, at der er henvisning til en privat hjemmeside hvis der ellers er sikkerhed for, at den opretholdes. Jeg kan helt tilslutte mig --Medic (Lindblad)s synspunkter. Desuden er det yderst heldigt, når der er eet sted, der kan tjene som indgang til et bestemt emne. Endelig er der ingen grund til ikke at anerkende det store arbejde, der jo ligger bag. Venlig hilsen --Rmir2 16. dec 2010, 20:38 (CET)

På linie med Medic, hvis indlæg temmelig præcist dækker min holdning. --Pugilist 16. dec 2010, 22:01 (CET)

Jeg tilslutter mig også Medics fortolkning - kunne ikke have formuleret mig ret meget bedre selv. --Jørgen 17. dec 2010, 11:26 (CET)

Medics indlæg dækker også min holdning. Da jeg er nævnt ovenfor, kan jeg oplyse, at jeg dengang måtte tælle til et ret stort tal, inden jeg kunne bestemme mig for at rette i stedet for slette disse links af den grund, som Palnatoke refererer til, men endte altså med at betragte dem som et uhyre sjældent særtilfælde, som med nød og næppe kunne passere.

Spørgsmål 2: Kort til kirken bør ikke ændre adresseoplysningerne fra kirkens hjemmeside uanset, hvor forkerte, han mener, de er. Han kan ikke være en kilde til sine egne rettelser. Desuden er vi ikke BBR eller matrikeldirektoratet, så når kirken selv oplyser en "besøgsadresse", bruger vi den, til den eventuelt bliver ændret.

Spørgsmål 3: Oprettelse af småartikler om kirker er ok, da kirker er notable. På baggrund af brugerens indsats antager jeg god tro her og går ud fra, at de oprettes med henblik på senere udvidelse og ikke på reklame. Mvh --Sir48 (Thyge) 17. dec 2010, 11:35 (CET)

På tide, at jeg som en slags hovedperson kommer med en kommentar. Jeg er af flere blevet beskyldt for udelukkende at ville promovere ”min egen hjemmeside” – det være så langt fra formålet! Jeg opfatter ikke siden som ”min egen” med børnebørnsfotos og fødseldagskagemænd, men udelukkende som en samling links, som forsøger at give så sandfærdig en gengivelse af virkeligheden omkring vores kirker som muligt. Ingen andre steder findes så præcise og verificerbare oplysninger. Omkring adresserne har jeg telefonisk og mail-kontakt til alle landets kommuners BBR- og Gis-afdelinger og får løbende meddelelser om adresseændringer. Som jeg også nævner, er siden opstået som en slags protest mod sogn.dk, http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/289722:Kirke---tro--Privat-borger-slaar-Kirkeministeriet, som endnu ikke kan præstere et troværdigt kort- og adresseresultat! Hvis nogen efterlyser klare beviser på eklatante fejl, så sig til!

I foråret 2009 fik jeg en opfordring fra redaktionen på Den Store Danske Encyklopædi til at lægge grundartikler (som nogen kalder artikler næsten uden indhold, og derfor værdiløse!) ind på deres side, hvilket så blev gjort hen over sommeren. Det samme er mit hovedformål med mit (forsøg) på arbejdet på Wikipedia, idet jeg mener, som mange andre, at Wikipedia altid skal være repræsenteret, når der bliver googlet efter en dansk (folke)kirke, derfor mine ”værdiløse” artikler. Andre kan så bygge videre, da jeg ved, at mange afstår fra at skrive på Wikipedia, hvis de selv skal oprette en ny artikel. Helt anderledes, hvis der ligger en (evt. tom) artikel, som kan videreudbygges. Dette arbejde har jeg nu indstillet, så længe denne diskussion fortsætter.--Kort til kirken 17. dec 2010, 17:06 (CET)

Problemet med meget små artikler har været oppe og vende flere gange og er ikke noget specielt for denne sag. De er hurtige at oprette, giver grundliggende oplysninger og kan bruges til at bygge videre på. Imidlertid er der bare mange eksempler, hvor der slet ikke bliver bygget videre, og hvor artiklerne ikke fortæller andet end det mange måske ved i forvejen. De fleste her ville f.eks. næppe have den store glæde af en artikel, der bare sagde: "Odense er den største by på Fyn". Men for den der ikke er så stiv i dansk geografi, kan det selvfølgelig være nyttig. Man bliver imidlertid bare ikke ret meget klogere af det.

Egen hjemmeside: din rosende omtale af egen hjemmeside og kritik af en anden illustrerer med al tydelighed, hvorfor man normalt bør lade være at skrive om noget man har et tæt forhold til, og hvorfor man normalt bør lade være med at linke til egen hjemmeside. For det er så fristende nemt at se sine egne ting som vældig gode og konkurrenterne som vældig dårlige uden hensyn til disses eventuelle kvaliteter og udenforståendes meninger. Og nej, dette har egentlig heller ikke så meget med dig at gøre, men er et generelt problem vi døjer med. --Dannebrog Spy 17. dec 2010, 17:53 (CET)

Jeg ser aldeles intet odiøst i at rose egen hjemmeside og kritisere en anden, så længe min påstand bygger på rene facts og til enhver tid kan verificeres af alle. Jeg er stadig harm over, at en statslig virksomhed kan sjofle så meget med de oplysninger, som alle mener skal være troværdige --Kort til kirken 17. dec 2010, 18:32 (CET)

Tilslutningen til at projektet fortsætter er stor, og det er snart jul! Så lad dog Korttilkirken køre videre.Ramloser 18. dec 2010, 01:49 (CET)

Jeg vil henstille, at henvisningerne kan godkendes indtil videre. Skulle det ske, at den private hjemmeside senere bliver forandret i ihensigtsmæssig retning, kan vi altid til den tid fjerne henvisningerne igen. venlig hilsen --Rmir2 18. dec 2010, 10:50 (CET)

Selvfølgelig er artikler om kirker notable, og selvfølgelig må der også oprettes stubbe vedrørende kirker. - men jeg vil stadigvæk stille min tvivl omkring indholdet af de links som bliver indsat. - hvis vi ser på seneste redigerede artikel om en kirke (Fåborg Kirke), er der et link til korttilkirken.dk. som jeg har meget svært ved at se det nyttige i fordi der ingen oplysninger er om kirken, udover en masse links. Jeg skal ikke kunne afvise at der er nogle nyttige sider på korttilkirken.dk, men det retfærdiggøre ikke at der skal indsættes link fra samtlige kirker. Eksemplet med Fåborg Kirke viser meget godt at linket til korttilkirken.dk bliver indsat med "autopilot", da det officielle link først bliver indsat 2½ måned efter. Jeg efterlyser kvalitet og oplysninger i de link der bliver indsat. - de skal ikke bare indsættes fordi brugeren opretter artikler vedr. et overset emne. Hvorfor kan Bruger:Kort til kirken ikke fortsætte sit projekt uden at indsætte link til egen side, eller er det afgørende for videre arbejde? --Pusleogpixi 20. dec 2010, 09:37 (CET)

- lige én mere. Denne artikel om Frederiks Kirke (Viborg Kommune) indeholder meget tekst... men Bruger:Kort til kirken insisterer på at hans eget link også skal vises i artiklen. - igen har jeg meget meget svært ved at se hvorfor, udover den videre henvisning til viskort.dk. --Pusleogpixi 20. dec 2010, 09:48 (CET)

Blot for at imødegå bruger:Pusleogpixis indlæg: Fåborg Kirkes side på korttilkirken.dk har bruger:Pusleogpixi meget svært ved at se det nyttige i fordi der ingen oplysninger er om kirken, udover en masse links. Korrekt, siden indeholder en masse links, hvilket er hele sidens formål, og det er faktisk tilladt at trykke på disse links! som ud over Wikipedias oplysninger også har gravsteder og sognegrænserne med, og oven i hatten ser man, at kirkens (forholdsvis) nye hjemmeside er kommet med og også er blevet indsat på Wikipedia. Hvorfor har ingen andre følt anledning til at indsætte den? Også mit link på Frederiks Kirke (Viborg Kommune) falder bruger:Pusleogpixi for brystet. Udover Wikipedias oplysninger ligger her gravsteder, sognegrænsen og oplysning om kirkens status som vejkirke 2010-11, men igen, det er iflg. bruger:Pusleogpixi totalt uvedkommende oplysninger i kirkesammenhæng.--Kort til kirken 20. dec 2010, 10:37 (CET)

 Kommentar Hvis du gider at kigge på Frederiks Sogns hjemmeside, vil du opdage at der er link til gravsteds-søgningen og kort + link til nabosogne. Jeg har nu indsat oplysningen vedrørende vejkirke + reference dertil. --Pusleogpixi 20. dec 2010, 23:16 (CET)

Som jeg ser det ligger den mulige nytte i det ekstra billedmateriale (for de kirkers vedkommende, jeg har kendskab til, kan jeg godt sig: glimrende billeder) af kirken, dens indre, dens udstyr, gravsteder, kort over sognet m.m., der supplerer de oplysninger, som findes på sognekirkernes egen hjemmeside (og jeg er enig i, at man med kirkehistorisk, arkitekturhistorisk, lokalhistorisk eller slægtshistorisk interesse kan have gavn heraf). Men hverken den ene eller den anden henvisning giver specielt omfattende fakta-information om kirkerne, og jeg kan i og for sig følge --Pusleogpixi så langt, at der ligger en stor opgave foran os mht at opnå samme informationsniveau som fx Trap: Danmark (5. udgave) i kirkebeskrivelserne. Hvilket jo ikke forhindrer, at vi indtil videre yder den service at henvise til dette billede- og kortmateriale for interesserede. venlig hilsen --Rmir2 20. dec 2010, 10:40 (CET)

På korttilkirken.dk ligger ingen billeder eller oplysninger vedrørende gravsteder og sognegrænser om Frederiks Kirke. Der er eksterne links der henviser videre til oplysningerne. Angående "vejkirke". Korrekt det står på din hjemmeside, men jeg savner en kilde på dine oplysninger. Man kan selvfølgelig ringe til min gamle matematiklærer som også er meninghedsrådsformand for kirken, men det hjælper ikke meget på kildematerialet, hvad Knud siger i telefonen. Hvis linket til kort, billeder eller gravsteder er så vigtige... jamen, skal de så ikke skrives ind i artiklerne i Wikipedias interesse? Vi har i forvejen en fin skabelon til gravsted.dk og lign., så det kan vel også laves til andre sider om gravsteder.

Jeg spørger igen: Kan Bruger:Kort til kirken ikke fortsætte med at oprette stubbe UDEN at indsætte link til egen hjemmeside, eller er dette en del af projektet? På Wikipedia bliver der ofte afvist indsatte links der ikke giver noget reelt indhold, men mere er en samling af links. Hvis man giver los overfor artikler om kirker, giver man også los for alt muligt andet. Der skal ikke behandles forskelligt bare fordi vi snakker om danske kirker. --Pusleogpixi 20. dec 2010, 11:22 (CET)

Blot dette: det er STADIG tilladt at klikke på mine links, prøv på min side om Frederiks Kirke at klikke på ordet Vejkirke - og du kommer til Kirkefondet, som administrerer vejkirkeordningen.--Kort til kirken 20. dec 2010, 11:30 (CET)

Jeps, det er smart man kan klikke på dine links. - men det er ikke meningen med Wikipedia at man skal klikke på dine link eller alle mulige andres. Det er meningen at der skal indsættes oplysninger i Wikipedias artikler, med tilhørende troværdige kilder. Hvorfor kan du ikke oprette stubben uden link til din egen hjemmeside? --Pusleogpixi 20. dec 2010, 11:38 (CET)

Det er jo her vores uenighed ligger. Jeg mener, imodsætning til dig, at jeg med mit link (og også andre eksterne links) tilfører Wikipedias kirkeartikler en ellers ikke umiddelbar tilgængelig oplysningsmængde.--Kort til kirken 20. dec 2010, 11:50 (CET)

Tænkt eksempel: I morgen kan du ikke længere betale dit webhotel og hjemmesiden lukker! Hvad gør vi så?

- og så prøver jeg lige igen igen. - Kan Bruger:Kort til kirken ikke fortsætte med at oprette stubbe UDEN at indsætte link til egen hjemmeside, eller er det en del af hans projekt? Hvis korttilkirken kan indsætte ukritiske links fra egen hjemmeside på ca. 1200 artikler om kirker på Wikipedia. - så har vi åbnet en kæmpe ladeport for de 139.000 andre artikler, og så er Wikipedias troværdighed i kraftigt forfald, og POV og NPOV normerne skal laves om, eller der skal laves et særskilt afsnit til ære for brugeren og de danske kirker. Jul eller ikke jul! --Pusleogpixi 20. dec 2010, 12:07 (CET)

Jeg kan ikke se, hvad min privatøkonomi kan rage dig eller Wikipedia! Vil du have en bankgaranti? Desuden har Wikipedia værktøjer til automatisk at rette/slette uønskede/døde links, senest har Bruger:Steenth på min opfordring via bot ændret to døde links på alle sogneartiklerne.--Kort til kirken 20. dec 2010, 12:43 (CET)

Generelt enig med Pusleogpixi. En af Wikipedias grundpiller er netop neutralitet, og i den forbindelse er det en særdeles dårlig ide at fremhæve sig selv og sine på andres bekostning. For man kan netop ikke bedømme den slags neutralt men er alt for tilbøjelig til kun at se egne kvaliteter og andres fejl.

Links i det hele taget: Wikipedia er ikke en linksamling, hvor hvem som helst kan indsætte links til hvad som helst, der tilfældigvis har lidt med sagen at gøre. Links skal som udgangspunkt føre til relevante sider, der kan give yderligere informationer eller evt. fungerer som kilder. Indenfor nogle overordnede områder (og her hører specifikke kirker absolut ikke) kan det desuden være relevant at linke til linksamlinger, da antallet af relevante sider løber op i hundreder, og det derfor vil være urimeligt at fremhæve enkelte. Men er det på den anden side kun en håndfuld sider, der er værd at fremhæve, så kan man jo lige så godt linke til dem fra selve artiklen i stedet for at ulejlige læserne omkring en side, der ikke bidrager med mere i sig selv.

Kort til kirken: du er særdeles velkommen til at fortsætte med at skrive kirkeartikler og udbygge de eksisterende. Men lad være med at stirre dig blind på din egen side som noget særligt og fremhævelsesværdigt. Den slags kan uafhængige bedømme meget bedre. --Dannebrog Spy 20. dec 2010, 12:32 (CET)

Alle her er vel enige om, at for mange eksterne links i artiklerne er af det onde – og hvem skulle så vedligeholde dem? Derfor er det lidt mærkeligt at foreslå, at de brugbare links på mine sider skulle lægge ind på Wikipedias artikler – for at undgå et enkelt, samlende link. Og så tror jeg nok jeg vil sige glædelig jul til alle og ellers blande mig udenom.--Kort til kirken 20. dec 2010, 12:54 (CET)

Blot en enkelt kommentar: Bruger:Pusleogpixi har prøvet at give et eksempel på sine meninger ved på Frederiks Kirke (Viborg Kommune) at slette link til KortTilKirken.dk og i stedet indsætte brugbare links herfra i artiklen, bl.a. link til visning af sognegrænsen. Problem: sognegrænselinket har han kopieret direkte fra korttilkirken.dk uden at angive kilde! Materialet er offentligt tilgængeligt, men alle sognegrænselinks på korttilkirken.dk er opsætningsmæssigt specielt tilpasset, og kan ikke findes andre steder. Jeg har en advokats ord for, at min måde at vise sognegrænserne på er underlagt kopiloven.--Kort til kirken 22. dec 2010, 07:32 (CET)

Efter at have undersøgt sagen lidt nærmere (hvad jeg skulle have gjort grundigere fra start, indrømmer jeg nu skamfuldt) må jeg nok erkende, at jeg kommer til at ændre min tidligere holdning, trods de støtter, den har vundet herover. Min oprindelige antagelse var, at linket til korttilkirken.dk førte læseren frem til en side, der kunne præsentere uddybende information om emnet. Jeg har nu opdaget, at dette ikke er tilfældet. Mængden af information på korttilkirken.dk er begrænset - siden virker snarere som en portal, med links til andre sider der indeholder den relevante information. Jeg har vældigt svært ved at se, hvorfor læseren til eksempel skal guides via korttilkirken.dk for at finde vej til kirkehistorie.dk - hvorfor ikke bare sætte sidstnævnte link direkte ind i artiklen? Jeg har for så vidt forståelse for, at der er lagt noget arbejde i den opsætning af kort med sognegrænser, som omtales herover, og jeg er fuld af beundring for det arbejde, det må have kostet at skabe korttilkirken.dk; det er absolut ingen ringe præstation at finde frem til alle de links, der præsenteres. Det materiale, der eksklusivt tilhører korttilkirken.dk skal selvfølgelig ikke indsættes på Wikipedia, når det er ophavsretsligt beskyttet... Men resten (som f.eks. ovennævnte kirkehistorie.dk) er der vel ikke noget i vejen for at indsætte links til?

Helt kort - og sat lidt på spidsen: Hvis ikke korttilkirken.dk præsenterer nyt materiale i sig selv, men blot er en linksamling, hvorfor så linke til korttilkirken.dk - i stedet for at linke direkte til de ikke-kopilovsbeskyttede sider, der indeholder den supplerende information? --Medic (Lindblad) 21. jan 2011, 14:46 (CET)

Jeg er efterhånden også blevet i tvivl om Kort til kirkens hensigter; på den ene side vil denne bruger "forbedre" wiki ved at linke til sit eget materiale, på den anden side henviser samme bruger til sin advokat vedrørende ophavsret!! Konklusionen er måske, at denne bruger vil udnytte wiki til egne formål, men hvis nogle andre brugere "formaster" sig til at tilføje eller rette links- så kommer advokaten. Det er en helt usædvanlig alternativ - og efter min mening også uwikipediansk afærd. Ingen kan ensidigt styre et område under wikien, selv om mange gerne vil. Korttilkirken har ikke forstået, hvad wiki går ud på.Ramloser 21. jan 2011, 21:35 (CET)

Runde to

Jeg synes ikke, der kom en konklusion på ovenstående. Jeg har valgt at undersøge sagen lidt nærmere, ved at kigge på www.korttilkirken.dk's anvendelighed som kilde. Følgende lille undersøgelse fremlægges som basis for debatten:

Artikel	Forskel mellem versioner	Korttilkirken.dk's oplysninger
Hellerup Kirke (Gentofte Kommune)	denne redigering	denne side
Hørup Kirke (Als)	denne redigering	denne side
Christianskirken (Sønderborg Kommune)	denne redigering	denne side
Sankt Marie Kirke (Sønderborg)	denne redigering	denne side

Jeg valgte fire tilfældige kirker (tilfældige i den forstand at de udelukkende er valgt ud fra steder, der har (haft) betydning i mit eget liv) og har fundet at, modsat Bruger:Kort til kirkens påstande herover, er hjemmesidens brugbarhed som kilde, og/eller som linksamling til andre brugbare kilder, noget begrænset. Til eksempel linker siden fra Hellerup Kirke bl.a. til Anefund.dk, til trods for at dén side har begrænset sit område til Sønderjylland (hvorfor de følgende tre kirker blev valgt i netop dén region. Det gjorde ikke linket til Anefund.dk stort mere anvendeligt). Andre udgående links tilbyder meget begrænset eller slet ingen ny information i forhold til artiklen. Ser man bort fra dette står korttilkirken.dk stadig vældigt svagt som kilde i sin egen ret; jf. de ovenstående links (taget fra sidste version af tilhørende artikel før min redigering) er informationerne fra korttilkirken.dk yderst begrænsede.
Jeg har således meget svært ved at se en gyldig grund til at anvende korttilkirken.dk som kilde, og kan ikke nå til anden konklusion end at links til korttilkirken.dk er grænsende til ubrugelige. De kan med al fordel erstattes med links direkte til de mere informative hjemmesider, der findes derude (kirkernes egne hjemmesider har i de fleste tilfælde vist sig at være langt de mest informationsrige - se f.eks. de historiske pdf-filer, der linkes til fra Hørup Kirkes hjemmeside). Jeg ser ingen merit i at beholde links til korttilkirken.dk, herunder heller ikke at fortsætte praksis med at indsætte dem på samtlige artikler om danske kirker. Jeg vil i samme åndedrag gøre mig til fortaler for at lade denne sag danne præcedens for fremtidige massive indsættelser af links til "linksamlinger", der ikke bidrager med information, men blot linker videre til andre sider - forstået derhen at jeg mener, det skal undgås.
Jeg håber, jeg med dette arbejde kan lægge op til fornyet debat; en debat, som jeg personligt håber munder ud i konsensus om at udfase links til korttilkirken.dk, samt at fraråde brug af tilsvarende sider i fremtiden. --Medic (Lindblad) (diskussion) 14. feb 2013, 20:43 (CET)

Jeg har aldrig plæderet for andet, end at korttilkirken.dk ”kun” er en links-samling, og det har hele tiden været formålet med siden: at skabe en portal med så mange relevante links til den enkelte kirke som muligt – samlet på ét sted. Næsten alle ”mine” links kan selvfølgelig googles, men prøv at beregne tidsforbruget på øvelsen! Fortalerne for blot at lægge alle relevante links til kirkerne ind ved den enkelte kirkes Wiki-side skal også påtænke hvor langtidsholdbare sådanne links er. Hvis ikke der foretages en aktiv vedligeholdelse (som på korttilkirken.dk), vil siderne hurtigt fremstå utroværdige med døde links. Min erfaring er, at links til undersider som f.eks. de historiske sider ved de fire nævnte kirker, ret ofte skifter URL ved redigering af hjemmesider. Linket til Anefund.dk ved Hellerup Kirke er selvfølgelig uheldig, men dog ikke dødt; sletning er ved at ske sammen med indsættelse af links til Historiske Matrikel- og sognekort over hele landet, foreløbig i Nordjylland.

Herefter vil jeg betragte mig som inhabil i en evt. videre diskussion.--Kort til kirken (diskussion) 15. feb 2013, 09:42 (CET)

Jeg synes stadig de er nyttige - og selv om man vel ikke skal blande Facebook ind her, så mener jeg at have skimtet at man overvejer at indfase links dertil. Men de gange jeg har forsøgt, mødes jeg altid af et stort login-skilt, fx "Få kontakt med Wikipedia ved at oprette en profil på Facebook i dag.". Man skal dog ikke logge ind for at have glæde af KortTilKirken. -- Mvh PHansen (diskussion) 15. feb 2013, 10:27 (CET)

Uden at frembringe konkrete eksempler, er det mit generelle indtryk fra de kirkeartikler, jeg har redigeret, at den omtalte side ikke giver et væsentligt positivt bidrag til hverken artiklen eller dens samling af eksterne henvisninger. Netop fordi der sjældent står supplerende oplysninger, der ikke findes på f.eks. kirkens officielle hjemmeside eller i artiklens infoboks. Det er således min opfattelse at tanken bag Wikipedia:Eksterne henvisninger ikke er opfyldt. --|EPO| ^COM: 15. feb 2013, 10:38 (CET)

For at svare primært på Bruger:Kort til kirkens indlæg herover: Jeg finder ganske rigtigt, at www.korttilkirken.dk "kun" er en linksamling. Jeg er i tvivl om, hvor relevant eller opdateret, den er. Ud fra mine fire tilfældige artikler herover fandt jeg omtrent halvdelen af de præsenterede links ubrugelige, i den forstand at de ikke præsenterede ny eller brugbar viden; dette inklusive linket til Anefund.dk, der slet ikke beskæftiger sig med Hellerup Kirke, og som jeg har svært ved at finde oplysende i forhold til artiklernes præsenterede information i det hele taget. Formen af indsatte links på korttilkirken.dk får mig til at tro, at deres inklusion er mere automatiseret end egentlig researchet - at der ikke er lagt de kræfter i vedligeholdelsen af den udgående linksamling, som ovenstående giver indtryk af, samt at sådanne links bliver bedre og mere effektivt vedligeholdt af Wikipedias brede brugerskare end af en enkelt ildsjæl. Det er rigtigt, at det kommer til at tage tid at erstatte alle links til korttilkirken.dk med mere direkte og oplysende links, men hvad er argumentet i dét? At vi skal beholde en mindre anvendelig kilde blot fordi det er trælst at skulle lave et stykke arbejde for at få et bedre produkt? Wikipedias force er jo netop den brede brugerskare, der langsomt men sikkert forbedrer encyklopædien bid for bid, så mon ikke vi når i mål også med dette projekt en dag? I forhold til tidsaspektet har jeg også svært ved at se fordelen af korttilkirken.dk. Som det er nu skal man selv klikke ind på korttilkirken.dk som et "mellemled", og derfra selv gætte hvilket link, der muligvis indholder de oplysninger, man gerne vil finde. Kikker man på f.eks. min redigering i Hørup Kirke herover er dén proces blevet gjort mere effektiv og brugervenlig ved at udskifte korttilkirken.dk med f.eks. et link direkte til en pdf-fil om kirkens historie, der endda yderligere kan præciseres ved angivelse af sidetal osv. - en service, jeg endnu ikke kan se at korttilkirken.dk tilbyder nogen steder. Så at kalde korttilkirken en generel reference til hele artiklens indhold har jeg meget svært ved. Og så ganske kort til Bruger:PHansen: Jeg er ikke sikker på, jeg forstår din reference til Facebook i denne sammenhæng. Kan du overtales til at uddybe lidt?

Jeg lovede at holde lav profil, men der er dog grænser:

Jeg vil gerne have uddybet disse dine udtalelser:

Formen af indsatte links på korttilkirken.dk får mig til at tro, at deres inklusion er mere automatiseret end egentlig researchet – jeg er ligeglad med din tro, jeg vil hellere have uddybet din viden om dette.

- at der ikke er lagt de kræfter i vedligeholdelsen af den udgående linksamling, som ovenstående giver indtryk af – hvad bygger du det på? - igen, din tro kan ikke bruges til noget her!

- samt at sådanne links bliver bedre og mere effektivt vedligeholdt af Wikipedias brede brugerskare end af en enkelt ildsjæl. (Tak for ros – ildsjæl.) – igen, hvor har du den viden fra, når det som her drejer sig om et begrænset emnefelt?--Kort til kirken (diskussion) 15. feb 2013, 16:37 (CET)

Kort til Medic om Facebook.

Nu hører en diskussion om Facebook jo rettelig ikke hjemme her; men du brugte udtrykket udfase - så associerede jeg til indfase og mente at have set ('skimtet', for jeg kunne ikke finde det) at man var ved at blive blød over for en stor spiller, som de nævner dagen lang i radioen "Følg os på Facebook", "Vi vil blive rigtig glade for mange likes" og hvad de nu siger. Da jeg så - de gange jeg har forsøgt - bliver mødt med et stort skilt om 'opret bruger'/'login' ...

Altså udfasning af noget nyttigt og mulig indfasning af en stor spiller som det kan vise sig svært at gå op imod - og som oven i købet byder en velkommen med 'login'. Men der kan nemt være noget jeg har overset, og som sagt er det vel strengt taget ikke her det skal diskuteres; men det bliver spændende at følge. -- Mvh PHansen (diskussion) 15. feb 2013, 17:15 (CET)

Jeg har overvejet om det var bedre at flytte Korttilkirken.dk-links til Sogne-artikler - det passer det bedre. Kirke-artiklerne har mere fokus på bygningerne, hvor der er meget lidt brugbar indhold på korttilkirken.dk, mens sogne har en mere bredere emneområde. I sogneartiklerne er fx. de administrative oplysninger mere nyttige.

Eller deler det synspunkt er er farlig at lade sig være afhængig at et enkeltmandsprojekt - jeg mødt mange eksempler på den slags projekter som af en eller anden årsag død ud. --Steen Th (diskussion) 15. feb 2013, 17:38 (CET)

•  Kommentar Der bør generelt være troværdige kilder, der underbygger alle informationerne i Wikipedias artikler. Det er efter min opfattelse underordnet, om der er yderligere oplysninger på de sider, der er henvist til.

Så spørgsmålet er vel om hjemmesiden er troværdig og om den er en hjemmeside, der bruges af "kirkefolk" som opslagsværk. Som jeg har forstået det, så er hjemmesiden troværdig nok, men om det er en af de foretrukne sider for "kirkefolket" aner jeg intet om.

Vi slettede en gang artikler pga. "tæt på" men det gør vi ikke altid mere. Så selvom man bør undgå at linke til sin egen hjemmeside, så mener jeg ikke, at det skal være det væsentligste argument for at slette linkene. --MGA73 (diskussion) 17. feb 2013, 18:29 (CET)

Til oplysning ang. hjemmesiden korttilkirken.dk´s troværdighed: størrelsesorden 600 daglige besøgende, 6000 hits/day (hvis det siger nogen noget). - Den Store Danske Encyklopædi har ALLE danske kirker med – med links til korttilkirken.dk, - kirkefondet ”tapper” adresseoplysninger fra siden, (se http://www.kirkefondet.dk/index.php?id=430 ), og nationalmuseets storværk Danmarks Kirker har links til to troværdige kilder: sogn.dk og korttilkirken.dk. – se f.eks. nederst til højre her http://danmarkskirker.natmus.dk/holbaek/vor-frue-kirke/ - og på det sidste har Statens Arkiver (arkivalieronline.dk) meldt sig på banen med muligt link på deres nye side senere på året, idet korttilkirken.dk anses for væsentlig, som det siges.--Kort til kirken (diskussion) 17. feb 2013, 20:03 (CET)

Som jeg husker det var konklusionen at kort til kirkens linkshenvisninger ikke måtte være eneste kilde, men at de kunne være et udmærket supplement til de øvrige henvisninger. Før det blev besluttet havde Kort til kirken dog fjernet en del linkhenvisninger på eksisterende artikler, henvisninger som stadig mangler i en hel del artikler. Altså fint som supplement, men ikke som eneste henvisning. Dels for at undgå for stor afhængighed af en person og dels for at sikre størst mulig neutralitet. --Patchfinder (diskussion) 18. feb 2013, 23:26 (CET)

Til Patchfinder: Jeg mindes ikke at have "fjernet en del linkhenvisninger på eksisterende artikler...." - kan du give et par eksempler?--Kort til kirken (diskussion) 19. feb 2013, 06:25 (CET)

Jeg tilslutter mig Medics vurdering oven for. Målet må være:

1. at hver kirke får en dækkende fremstilling her på wikipedia (vi burde have en vejledende norm for indholdet i artiklerne).
2. at der henvises direkte til autoritære links, fx Nationalmuseets kirkebeskrivelser samt de enkelte kirkers egne hjemmesider.
3. at der suppleres med litteraturlister mm, hvor interesserede kan søge uddybende oplysninger.

I takt med, at disse tre forudsætninger opfyldes, kan henvisningen til private hjemmesider afvikles. Indtil da kan vi beholde dem. hilsen --Rmir2 (diskussion) 19. feb 2013, 11:23 (CET)

Til Kort til kirken: Nu er det jo mere end to år siden og du var helt ny på Wikipedia dengang. Alle skal jo lige lære hvordan det fungerer, så jeg vil ikke bruge en masse tid på at grave materiale op, da du er lydhør. Et enkelt eksempel, mest som bevis er Øster Hassing Kirke. --Patchfinder (diskussion) 19. feb 2013, 22:45 (CET)

Så er jeg med. Det kalder jeg nu ikke fjernelse af links, men ændringer. - og disse ændringer af pastoratnavne i forbindelse med kirkedistriktsomlægningen var bestemt fra øverste sted (KM), som endda sagde, at "pastoratnavnet skal indeholde det nye sognenavn, med hovedsognet nævnt først." - og den tog jeg for gode varer og ændrede, bl.a. i Øster Hassing Pastorat. Da ændringerne ikke skete alle steder, rettede jeg henvendelse til Aalborg Stift i efteråret 2012 med spørgsmålet, og her var svaret, at navnespørgsmålet havde man i stedet lagt ud til de enkelte menighedsråd. Derfor stillede jeg Palnatoke dette spørgsmål 5/1 2013:

Hej Palnatoke. Da man i 2010 omlagde kirkedistrikterne, enten til selvstændige sogne eller lod dem opsluge af hovedsognet, var udmeldingen fra øverste sted, at patoratsnavnet skulle indeholde navnet på det nye sogn, som f.eks. i Brørup-Lindknud-Hovborg Pastorat. Det viser sig nu, at det ikke er tilfældet en lang række steder, da det åbenbart er op til de enkelte menighedsråd at beslutte en navneændring, se denne mail:

Bispeembedet har modtaget Deres henvendelse. I anledning af det rejste spørgsmål kan vi anføre, at et pastorat – i eksemplet Skagen Pastorat – ikke automatisk bliver navneændret ved den gennemførte ændring af kirkedistrikt til sogn. Det gælder således, at Skagen pastorat fortsat hedder Skagen Pastorat, selv om Hulsig nu er blevet et sogn. En navneændring til Skagen-Hulsig Pastorat vil kræve en ansøgning fra sognene om navneændring, og dette er ikke sket. Tilsvarende kan vi anføre generelt, at ændringen af kirkedistrikter til sogne ikke automatisk medfører nogen ændring af de oprindelige pastoratsnavne andre steder.

Lader vi området ligge, eller retter vi ind efter Kirkeministeriets sogn.dk og provsti.dk?

men det har jeg endnu ikke fået svar på, så den ligger lidt og svæver.--Kort til kirken (diskussion) 20. feb 2013, 07:14 (CET)

Jeg vil mene, vi i denne debat bør holde os til ét emne, i det mindste indtil der er kommet afklaring herpå; denne debat omhandler hvorvidt links til korttilkirken.dk er at foretrække frem for andre links, herunder især kirkernes egne hjemmesider. Jeg afviser ikke at debatten om navngivning af sogne og pastorater kan være væsentlig, jeg henstiller blot til at den føres i en separat debat, for ikke blande for mange ting sammen. I forhold til anvendeligheden af korttilkirken.dk skal jeg prøve at fatte mig så præcist som muligt:
Jeg har lidt svært ved at se, at det er relevant hvor besøgt korttilkirken.dk er. Dét er ikke fokus for debatten her. Jeg har på intet tidspunkt haft til hensigt at angribe sidens eksistensberettigelse (jeg mener fortsat, at det er et imponerende stykke arbejde, og har stor respekt for den ildsjæl, der driver siden), blot anfægter jeg at korttilkirken.dk er en bedre kilde end de sider, både siden selv og vore eksisterende artikler om kirker henviser til. Jeg kan ikke se, at der i debatten herover er kommet argumenter for hvorfor netop korttilkirken.dk skal foretrækkes som kilde, eller endda erstatte mere direkte links til oplysende sider. Argumentet om at siden er tidsbesparende mener jeg er forkert. Det er korrekt, at hvis man søger oplysninger om Øvre Bøvelse Kirke i en søgemaskine, så kan det være en fordel at finde en side som korttilkirken.dk, hvor relevante links er samlet ét sted. Men for en læser af Wikipedias artikel om Øvre Bøvelse Kirke kan jeg ikke se andet end at korttilkirken.dk er et tidskrævende og unødvendigt mellemled, når de relevante links lige så godt kan præsenteres direkte i artiklen uden at tvinge læseren til flere klik for at nå frem til sine oplysninger. Når der oven i købet er den ekstra fordel ved at undvære korttilkirken.dk, at læseren kan sendes mere direkte til mere præcise oplysninger (se argumentationen ovenfor) bliver det til en direkte ulempe for læseren af Wikipedias artikel at der linkes til korttilkirken.dk.
At korttilkirken.dk mange steder står som en generel kilde til hele artiklen mener jeg er decideret forkert. Kigger man på de fire kirker, jeg har fundet ovenfor, tilbyder korttilkirken.dk et meget begrænset udvalg af informationer om kirkerne. Størstedelen af informationerne hentes i de links, siden peger videre til. Derfor spørger jeg også i denne forbindelse: hvorfor linke til korttilkirken.dk, når der kan spares tid og antal museklik, samt angives mere præcise informationer, ved at omgå det unødvendige mellemled og henvise direkte til de egentlig informative sider?
Der argumenteres herover for, at flere hjemmesider anvender korttilkirken.dk som reference til yderligere oplysninger. Det er korrekt - men desværre besvarer det heller ikke mit spørgsmål om, hvorfor læseren af Wikipedias artikler skal ledes videre til en side, hvorfra man selv skal klikke sig videre til oplysninger, når Wikipedia har et meget velfungerende referencesystem, der muliggør en høj præcision og detaljeringsgrad af kildemateriale, der overflødiggør dette mellemled?
Alt i alt er referencer til korttilkirken.dk, uanset hvordan jeg kigger på det, et forstyrrende, tidskrævende og unødvendigt mellemled for Wikipedias læsere, når der søges uddybende oplysninger fra Wikipedias kirkeartikler. Jeg mangler en klar argumentation - stadig med udgangspunkt i Wikipedias læsere og artikler - for hvorfor korttilkirken.dk er at foretrække som mellemled, frem for helt enkelt at linke direkte til de relevante hjemmesider og oplysninger. Jeg tilslutter mig andres betragtninger om det uheldige i at linke til egen hjemmeside samt risikoen ved at støtte sig tungt op ad et enkeltmandsprojekt (trods det nuværende store arbejde, der bliver lagt i siden), men vælger ikke at beskæftige mig med dén del af debatten i dette indlæg, da jeg tænker der er rigeligt at forholde sig til i det ovenstående. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) (diskussion) 20. feb 2013, 09:46 (CET)

Alene ud fra vedligeholdelsesmæssige aspekter er det en fordel at gå lige til hestens mund. Der er nok større chance for at kirkernes/sognenes egne sider bliver vedligeholdt. Hvis nu håndklædet kastes og korttilkirken nedlægges, skal meget laves om alligevel. I mine øjne er det et mellemled med ringere leverancesikkerhed. Korttilkirken.dk er en fin samleside med mange nyttige links, men vi kunne jo sagtens selv føre de links i infoboksen (hvilket vi i mange tilfælde også gør). --Jørgen (diskussion) 20. feb 2013, 10:02 (CET)

Til Kort til kirken: Nej, det er to forskellige ting, da linkhenvisningerne primært fungerede som kilder til artiklernes tekst. Når man angiver kilder skal de helst være så tæt på moderkilden som overhovedet muligt, da der for hver gang en tekst skrives om opstår en risiko for fejl og upræcise formuleringer. --Patchfinder (diskussion) 20. feb 2013, 20:04 (CET)

Til Patchfinder. Ok, fjernelse af linket til Øster Hassing Kirkes hjemmeside havde jeg glemt, men det skaber yderligere et spørgsmål om politikken på Wikipedia: SKAL webstedet absolut nævnes i eksterne kilder, når det fremgår af infoboksen, som det bliver i utallige kirkeartikler - dobbelthenvisning?? Hvis dit link skulle være en kildehenvisning, skulle det vel være dyb-linket til http://www.ohassingsogn.dk/kirker-og-kirkegaarde/oester-hassing-kirke/ ellers skal man til selv at klikke sig frem til kirkens historie på din henvisnig til hjemmesidens forside--Kort til kirken (diskussion) 20. feb 2013, 21:55 (CET)

Til Kort til kirken: Svar på spørgsmål. Såfremt webstedet er benyttet som kilde, ja så skal det skrives under eksterne kilder, infoboksen kan kun betragtes som et supplement. Når jeg i det konkrete eksempel ikke har benyttet dybe links er det fordi hele webstedet (incl. undersider) er kilde til hele artiklen. Som hovedregel er det mest optimalt at benytte præcise kildehenvisninger ved brug af Reflist, så de fremkommer som en fodnote i artiklen. Denne proces er dog mere tidskrævende, hvorfor den nogle gange springes over også selvom resultatet ville være bedre.

Det afgørende er kildernes pålidelighed og verificerbarhed, som dog ofte kan være svær at vurdere, derfor er krydsreferencer også meget vigtige. På Engelsk Wikipedia er de endda et ufravigeligt krav, og artikler der ikke indeholder krydsreferencer slettes konsekvent. Så store krav stiller vi ikke på Dansk Wikipedia, men hvis ikke krydsreferencer benyttes, er der altså store krav til kildernes pålidelighed og verificerbarhed. --Patchfinder (diskussion) 20. feb 2013, 22:43 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Besynderlig omdirigering af artikel

En besynderlig omdirigering forekommer, når man søger efter "vare". Den omdirigeres til produkt (marketing). Hvis vi i modsætning til fx. svensk wiki ikke skal have en selvstændig artikel om begrebet "vare", bør omdirigeringen være til gode (økonomi). Produkt (marketing) er i øvrigt temmelig upræcis, såvel i formuleringer som struktur. En af konsekvenserne af uklarhederne er, at henvisningerne til internationale wiki'er er tilsvarende upræcise.Ramloser (diskussion) 18. feb 2013, 19:56 (CET)

Vi mangler en del essentielle artikler, her i blandt også om vare og produkt. Der er fortsat meget arbejde på Wikipedia der skal laves :-). --Patchfinder (diskussion) 18. feb 2013, 23:15 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikimedia-hovedpunkter, januar 2013

Hovedpunkter fra Wikimedia Foundations månedsrapport for januar 2013 og Wikimedias tekniske rapport for januar 2013 med et udvalg af andre betydningsfulde hændelser i Wikimedia-bevægelsen

• Wikimediafondens hovedpunkter
  • Et nyt program giver finansiel støtte til individuelle wikipedianeres projekter
  • Vellykket overførsel til et nyt datacenter
  • Nyt partnerskab øger rækkevidden af Wikipedia Zero til 330 millioner mobilbrugere
  • Wikivoyage bliver det seneste Wikimediaprojekt
• Data og tendenser
• Økonomi
• Andre hovedpunkter fra bevægelsen
  • En asteroid er blevet opkaldt efter Wikipedia
  • Et EUstøttet RENDERprojekt frigiver værktøjer til støtte for forfattere
  • Wiki Loves Monuments udstilling på en polsk banegård
  • Kontrol af ledelse og interessekonflikter på Wikimedia UK

About · Subscribe · Distributed via Global message delivery (wrong page? Correct it here), 18. feb 2013, 20:50 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Kulørte tabeller

I en del artikler om realityshows, talentkonkurrencer, sportsturneringer osv har vi tabeller med resultater. Disse tabeller har ofte en masse farvelade defineret direkte i tabellen. Dette har en række problemer:

1. Det er grimt
2. Det er træls at redigere, fordi overblikket forsvinder
3. Det er svært at genanvende, fordi farverne ikke er standardiseret

Et par eksempler (fra X Factor 2009 (Danmark) og Superligaen 2010-11):

---

Udskillelseskema

Artist	1	2	3	4	5	6	Finale
Linda	INDE	INDE	INDE	INDE	INDE	INDE	VINDER	Vinderen af X-Factor 2009
Alien Beat Club	INDE	INDE	INDE	INDE	INDE	INDE	UDE	Finale - singlen: "Det bedste til sidst"
Mohamed	INDE	INDE	INDE	INDE	LAV	LAV	UDE	Finale - Frit valg hos deltagerne
Sidsel	INDE	INDE	INDE	LAV	INDE	UDE		6 - Sanne Salomonsen og Dedikation
Lucas	INDE	LAV	INDE	INDE	UDE			5 - DR Big Bandet
Asian Sensation	INDE	INDE	LAV	UDE				4 - ABBA
Seest	INDE	INDE	UDE					3 - Motown
Claus	LAV	UDE						2 - Made in Denmark
Tårnhøj	UDE							1 - Hits

• Rød baggrund og UDE betyder at artisten/gruppen blev sendt hjem.
• Pink baggrund og LAV betyder at artisten/gruppen var blandt de to med ugens laveste antal stemmer (kun de første fem uger).

Runde 1-11 ACH BIF EfB FCK FCM FCN LB OB RFC SIF SE AaB AC Horsens X 0-3 1-2 0-2 1-0 0-0 Brøndby IF 0-1 X 1-1 1-0 2-2 0-2 3-1 Esbjerg fB X 1-2 0-3 1-1 2-3 2-2 2-1 F.C. København 2–0 X 2-0 3-0 1-0 2-2 1-1 F.C. Midtjylland 0-3 X 4-0 1-2 1-1 2-0 2-1 F.C. Nordsjælland 1-3 X 4-1 1-2 0-0 Lyngby 1-0 3-3 2–0 X 1-0 2-4 OB 3-0 2-3 2-1 0-1 3-1 X 1-1 Randers FC 3-2 0-2 2-1 X 0-0 2-3 Silkeborg IF 1-2 2-2 3-1 1-1 X 3-1 SønderjyskE 2-0 3-0 1-3 0-2 1-3 X AaB 2-3 0-2 0-2 0-0 X

Runde 12-33 ACH BIF EfB FCK FCM FCN LBK OB RFC SIF SJE AAB AC Horsens X 2-1 1-1 1-1 0-2 0-0 2-0 2-1 0-0 1-2 1-1 0-0 Brøndby IF 0-0 X 3-0 1-1 2-2 1-1 1-1 2-0 2-1 2-2 2-0 1-2 Esbjerg fB 2-1 1-2 X 1-1 0-1 2-0 0-0 1-2 1-3 1-1 0-1 0-0 FC København 4-0 3-1 3-1 X 5-2 2-1 3-2 5-0 3-1 2-0 3-0 2-0 FC Midtjylland 1-0 1-0 2-2 2-0 X 2-2 4-4 1-1 2-2 2-1 2-1 2-2 FC Nordsjælland 2-1 1-1 1-2 1-3 0-0 X 2-1 1-4 2-1 3-2 1-1 3-3 Lyngby BK 0-2 1-2 1-2 1-2 1-0 1-2 X 2-0 3-3 1-1 1-1 1-2 OB 3-3 1-1 1-0 3-0 3-2 1-2 2-0 X 1-0 0-0 1-2 6-0 Randers FC 1-0 0-4 2-2 0-3 1-1 4-0 1-1 1-2 X 4-0 0-0 0-0 Silkeborg IF 2-1 2-2 1-1 0-3 1-0 1-0 0-1 1-1 2-2 X 1-0 4-3 SønderjyskE 0-3 0-2 2-1 3-3 2-1 0-2 1-0 0-2 1-1 1-2 X 1-0 AaB 0-0 1-2 1-1 0-1 2-0 2-0 2-1 0-1 4-1 1-1 1-2 X

---

Som det ses, gør den sidste tabel faktisk noget næsten rigtigt, fordi den konkrete formatering af de fleste felter er lagt over i en skabelon. Det helt smarte ville være at definere CSS-klasser med de relevante styles. Jeg vil her mene at disse styles skal koordineres for hele Wikipedia, men at de enkelte wikiprojekter hver især skal finde ud af de særforhold, der gælder der. --Palnatoke (diskussion) 20. feb 2013, 08:49 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

PD-Denmark50 men ikke helt i mål...

Jeg har lige haft et script til at køre samtlige mediefiler med licensmærket {{PD-Denmark50}} på Commons igennem. Der blev der fundet 289 filer (ud af lige godt 1.000), der ikke indeholdt det påkrævede andet licensmærke, der redegør for hvorfor fotografiet er offentlig ejendom i USA og jeg er nu gået i gang med, at sætte disse licensmærker på. Skulle man kede sig, vil jeg hermed opfordre til, at man sætter lidt licensmærker på nogle af de filer der mangler. MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 20. feb 2013, 14:34 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikidata phase 1 (language links) coming to this Wikipedia

Sorry for writing in English. I hope someone can translate this locally.

Wikidata has been in development for a few months now. It is now time for the roll-out of the first part of it on your Wikipedia. Phase 1 is the support for the management of language links. It is already being used on the Hungarian, Hebrew, Italian and English Wikipedias. The next step is to enable the extension on all other Wikipedias. We have currently planned this for March 6.

What is Wikidata?

Wikidata is a central place to store data that you can usually find in infoboxes. Think of it as something like Wikimedia Commons but for data (like the number of inhabitants of a country or the length of a river) instead of multimedia. The first part of this project (centralizing language links) is being rolled out now. The more fancy things will follow later.

What is going to happen?

Language links in the sidebar are going to come from Wikidata in addition to the ones in the wiki text. To edit them, scroll to the bottom of the language links, and click edit. You no longer need to maintain these links by hand in the wiki text of the article.

Where can I find more information and ask questions?

Editors on en:wp have created a great page with all the necessary information for editors and there is also an FAQ for this deployment. Please ask questions you might have on the FAQ’s discussion page.

I want to be kept up to date about Wikidata

To stay up-to-date on everything happening around Wikidata please subscribe to the newsletter that is delivered weekly to subscribed user’s talk pages. You can see previous editions here.

--Lydia Pintscher 21. feb 2013, 17:04 (CET)

Distributed via Global message delivery. (Wrong page? Fix here.)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Engelsk og britisk

"X fra England" kategorierne

Skellet mellem britisk og engelsk fungerer ikke pt. Inden for (næsten) alle områder virker det helt tilfældigt, om en artikel ligger under "X fra England" eller "X fra Storbritannien". Og det virker helt urealistisk at ændre på dette, da de fleste danskere ikke skelner ml. englændere og briter, så vi hele tiden vil få artikler oprettet under det forkerte prædikat. I modsætning til skotter og walisere har jeg også svært ved at se, at det giver mening at have særlige kategorier for englændere (efter Storbritanniens oprettelse i 1707). Omkring 85% af Storbritanniens befokning er fra England, så at være englænder er lig med at være en standard-brite. Landet har i modsætning til Wales og Skotland heller ikke egne politiske institutioner, eller en national identitet der klart adskiller sig fra den britiske. Spørgsmålet er, om vi ikke burde ændre "X fra England" til en historisk kategori vedr. englændere fra før Storbritanniens dannelse. Dvs. indordne artikler om personer fra før Storbritanniens dannelse som "X fra England før 1707" og omdøbe resten til "X fra Storbritannien". Det ville give kategorier, som det var muligt at få til at fungere, og som samtidig gav mening for brugerne.
Jeg ved ikke, om det er teknisk muligt at frasortere alle artikler om englændere født efter 1707 og omdøbe dem til "X fra Storbritannien", men hvis det er, synes jeg vi burde gøre det.
Personer med en karriere på begge sider af 1707 bør selvfølgelig dobbeltkategoriseres. Mvh. --X (diskussion) 22. feb 2013, 17:17 (CET)

Jeg synes det lyder som en god idé. Det er rigtigt, at der er alt for meget forvirring i kategorierne om Storbritannien og England. --Johan U (diskussion) 22. feb 2013, 17:31 (CET)

Hvis de 85% holder generelt, kan de fleste tilfælde af "X fra Storbritannien" vel ændres til "X fra England", "X fra Skotland", "X fra Wales" og "X fra Nordirland", og så vil der være en lille gruppe tilbage (typisk organisationer og institutioner), som faktisk er fællesbritiske? --Palnatoke (diskussion) 22. feb 2013, 17:32 (CET)

Strengt taget synes jeg vi bør være stringente og følge den geografiske/juridiske struktur. M.a.o. hvis vi sondrer mellem X fra områder der er underlagt et større område/paraply-konstruktion, så bør det gøres fuldt ud. Altså i det her tilfælde for både Wales, Skotland, Nordirland og England. I øvrigt er der vel en national identitet der kommer til udtryk i hvertfald i visse sportsgrene f.eks. snooker og i den største af dem alle — fodbold. Omvendt er det jo også et praktisk problem, hvis folk ikke tænker sig om og blander kategorierne sammen. Jeg ved ikke helt hvad min konklusion bliver, jeg er ved at dø over kategorier generelt, jeg synes de fungerer helt utroligt dårligt, og ville ønske der var et quickfix. --Hofkas (diskussion) 22. feb 2013, 18:12 (CET)

Til Palnatoke:Spørgsmålet er bare, om det er realistisk? Hvis gennemgangen skal gøres "manuelt" er det et kæmpe arbejde at sortere så mange artikler, og der opstår hele tiden nye fejlanbringelser. Men man kunne selvfølgelig skære hårdt igennem og flytte alle person-artikler om briter, der ikke samtidig er klassificeret som irere, walisere el. skotter til "Fra England". Det ville formentlig give relativt få fejl, der så kan rettes hen ad vejen. Udover at jeg finder skellet englænder/brite ret uinteressant, går min indvending meget på, om det er praktisk muligt at få opdelingen til at fungere med vores kapacitet. Pt. er der - så vidt jeg kan se - ingen wikier på dansk wikis størrelse, hvor det fungerer. Heller ikke de lidt større som den svenske. Selv en så stor wiki som den franske har pt. 101 "britiske" skuespillere, hvoraf de fleste er englændere. Jeg tror "før 1707" vil være langt lettere at administrere. Mht. fordeling er skotterne nok overrepræsenteret på næsten alle områder - særlig naturvidenskabelige.--X (diskussion) 22. feb 2013, 18:23 (CET)

Til Hofkas:Forskellen er, at England ikke er selvstyrende som de tre andre lande, men styret direkte fra Westminster. Så man kan godt tillade sig at skelne på et rent objektivt grundlagt. Ligesom Danmark ikke har selvstyre i rigsfællesskabet, mens Færøerne og Grønland har. Her behandler vi jo også fælles forhold under DK.--X (diskussion) 22. feb 2013, 18:57 (CET)

Fodboldmæssigt er England nu ret veldefineret, så der er en pænt stor mængde artikler, hvor det giver mening med opdeling. Og når jeg ser at man nu er i gang med at sortere DK-geostubbe ud på de enkelte kommuner, har jeg ikke den store bekymring for om vi kan kapere lidt sortering af britiske forhold. --Palnatoke (diskussion) 22. feb 2013, 20:48 (CET)

Uanset hvad konklusionen bliver her, ville det ikke fremadrettet være en idé at udvide FD-skabelonen, så man også angav fødeland og erhverv. Skabelonen skulle så auto-kategorisere lige som den gør med født- og død årstallene. Som landekode kunne bruges en:ISO 3166-1 alpha-2 koder ligesom for f.eks. geomærkning af artikler, evt. i en udvidet form der tager hensyn til historiens gang og lande der opstår og forgår. Tilsvarende kunne erhverv standardiseres og angives med en kode. Og i princippet ville kategoriseringen blive mere ensartet. --Hofkas (diskussion) 22. feb 2013, 21:31 (CET)

Det er ikke en god ide at udvide FD-skabelonen... der er simpelhed for mange kombinationer at håndtere. Der er mange personer med flere nationaliteter. Og mange erhverv, roller mv. som ikke kan forenkels - og kategorierne bliver mere og mere udbygget i dybben - og den udvikling kan ikke standses. Derudover vil skabelon FD miste sin nuværende simpelhed...

Generelt om det - der ikke være fokus på at artikler længere fra kategori omkring Storbritannien flyttet til kategorier for England, Skotland, Wales og Nordirland. Hvis der kom fokus på at orden på det vil man i fleste tilfælge kunne håndtere det. Kun hvis der mangler oplysninger, men de fleste notable artikler har enten via den engelske wikipedia eller andre kilder mulig at skaffe det, hvis oplysningerne mangler hos os om, hvad for et område de kommer fra. Jeg i det sidste databasedump fundet ca. 1300 personer og 365 musikgrupper som burde kigges på - det er vel nok den største mængder af artikler, som burde kigge på. Jeg vil gerne lægge en rapport op med de artikler, så i kan kigge og evt arbejde videre på dem...

Jeg kan også set meget som allerede ligge i engelske kategorier - hvis vi foretager en sammenlægning miste vi information. At bruge 1707 som årstal til at adskille vil ikke gøre arbejdet lettere. Det skal forklares. Og der er engelske kategorier, som ikke findes en tilsvarende britiske. Og som er meget relevant nu og med emner som ikke fandtes før 1707. Her er en liste over de kategorier:

Adelsslægter fra England, Amerikansk fodbold-spillere fra England, Antropologer fra England, Bogsamlere fra England, Bydele og forstæder i England, Cricketspillere fra England, Designere fra England, Distrikter i England, Domkirker i England, Englands fodboldlandshold, Englands regioner, Filmskuespillere fra England, Fotografer fra England, Fæstningsanlæg i England, Godsejere fra England, Grevskaber i England, Idrætsanlæg i England, Kanaler i England, Krøniker fra England, Kunsthistorikere fra England, Litteraturhistorikere fra England, Malere fra England, Malerier fra England, Modeller fra England, Musikfestivaler i England, Okkulte forfattere fra England, Organister fra England, Oversættere fra England, Pornomodeller fra England, Ramsarområder i England, Regenter af England, Romaner fra England, Rugbyklubber i England, Samlere fra England, Skoler i England, Skuespil fra England, Slægter fra England, Teaterskuespillere fra England, Tegnere fra England, Terrorhandlinger i England, Tunneler i England, Vandmøller i England, og Wrestlere fra England

Så det er spørgmål på fokus på det og ikke opgive den præcision i kategori, hvor at kunne skelne vores artikler hhv. i engelske og britiske emner. --Steen Th (diskussion) 22. feb 2013, 22:41 (CET)

Okay, det lyder ikke som om, der kan skabes konsensus om mit forslag, og I har jo ret i, at man godt kan, hvis man prioriterer det. Men det spm. der står tilbage er vel stadig, om det i det hele taget er umagen værd at skelne? Dvs. når man ser på hvor stor en indsats det kræver at rydde op i det her og løbende vedligeholde det set ift. den beskedne nytte, det giver brugerne at skelne. Rent praktisk: 1. De kategorier Steen Th nævner må vel kunne omdøbes? 2. Mht. sport kan man sagtens køre med "landekategorier" under en britisk uden at gøre det på andre områder. 3. Hvis vi skal skelne er det nødvendigt med konsensus om, hvornår man er "fra England" etc. Er det fødested, afstamning, uddannelse, primær erhvervskarriere el. hvad? Hvad med folk med fx engelsk-skotsk baggrund. Fx en skotskfødt og opvokset person, men med karrieren i London. Er han/hun bare brite el. skal vedkommende dobbeltkategoriseres? Mvh.--X (diskussion) 22. feb 2013, 23:44 (CET)

M.h.t X's indledende forslag, så hælder jeg, efter at have tænkt over de forskellige argumenter, nok mest til at vi opererer med fire kategorier der alle er ligestillede rent hierakisk. Dvs. X fra Storbritannien, X fra Wales, X fra Skotland og X fra Nordirland. Storbritannien må så indeholde både X fra England og X fra Storbritannien. Og at den struktur så også gælder generelt f.eks. X fra Danmark (inkl. X fra Rigsfællesskabet), X fra Færøerne, X fra Grønland. Eller sagt på en anden måde; alle lande sidestilles, også dem der har en eller anden form for selvstyre. Derved opnås at alle artikler ligger i samme dybde i hierakiet, hvilket jeg synes er væsentligt, når man skal navigere rundt. Jeg er afsindig træt af uendelige mængder af underkategorier, bland andet fordi det animerer til, at folk kategoriserer artikler efter ovenstående niveauer også. Hvilket er noget rod. Jo færre underkategorier jo bedre efter min smag.

Den eneste rent objektive måde at afgøre hvilket land en person er fra, er via fødested. --Hofkas (diskussion) 23. feb 2013, 00:40 (CET)

Storbritannien, Skotland og Wales som ligestillede kategorier kunne måske godt fungere, hvis der bliver sat nogle forklaringer ind under kategorierne. En selvstændig Nordirlandskategori kan jeg ikke helt gennemskue om er en god ide. Nordirland har kun eksisteret siden 1921. 1801-1921 er hele Irland en integreret del af United Kingdom (og dermed vel Storbritannien i vores system?). Før det et kongerige med den engelske konge som monark siden midten af 1500-tallet. I middelalderen en kulturel enhed, men politisk fragmenteret. I nutiden har lige så mange notable nordirere gjort karriere i Republikken som i Storbritannien. Hele Irland som en enhed uanset statsligt tilhørsforhold ville være det nemmeste, da enheden så er den sammen op gennem landets historie, men det er vel udelukket?

Fødested er ofte ret tilfældigt i et tilfælde som UK og et dårligt kriterie for fastsættelse af nationalitet. "En mand bliver ikke en hest, fordi han er født i en stald" plejede feltherren Wellington at svare, når folk sagde, at han var irer, fordi han var født i Dublin.--X (diskussion) 23. feb 2013, 02:29 (CET)

Jeg kan godt se fødested er lidt uklar, Ulrik Wilbek er vist født i Algeriet, men de fleste vil jo nok kategorisere ham som værende fra Danmark! Statsborgerskab (pas) kunne være en oplagt og næsten entydig parameter (men så bliver det vist til Storbritannien alt sammen!). Enkelte ville desuden få dobbelt kategorisering, men det er vel til at leve med. --Hofkas (diskussion) 23. feb 2013, 03:10 (CET)

Input fra en tidligere diskussion

Forholdet England, Storbritannien, Grønland og Færøerne har være diskuteret i dette indlæg: Wikipedia:Landsbybrønden/Færøerne og Grønland --Steen Th (diskussion) 23. feb 2013, 11:40 (CET)

"Historisk nationalitet"

Norsk wiki har placeret "Engelskmenn" under "Personer efter historisk nationalitet" sammen med Sovjetunionen, Østrig-Ungarn, Romerriget etc. Det er måske ingen dårlig ide med historiske nationaliteter, da det ofte er kunstigt at rubricere en historisk person under moderne stater. Vi har jo i forvejen Sovjetunionen og Romerriget. Deres skel for englændere er sat helt arbitrært ved personer døde før 1800, og det duer ikke. Men hvis døde før 1707 er englændere og født efter 1707 er briter (el. 1690 = voksne ved GBs oprettelse), og der er dobbeltkategorisering af dem imellem, kunne det fungere. Nordmændene kører i øvrigt med kategorier for alle selvstyrende områder i UK. Dvs. både Skotland, Wales, Nordirland, Man, Jersey og Guernsey. Det virker som overkill, men er på den anden side konsekvent. De er ikke konsekvente mht. Skotland, der både er historisk nationalitet og bruges som moderne kategori--X (diskussion) 23. feb 2013, 17:44 (CET)

Revideret forslag

Efter at have tænkt over de forskellige input og undersøgt lidt kommer her et revideret forslag:

1. Personer fra England flyttes sammen med Personer fra Romerriget, Personer fra Sovjetunionen, Tyskbaltere m.m. over i en kategori for Historiske nationaliteter.

2. De tre egl. lande i UK med selvstyre: Wales, Skotland og Nordirland gøres til egl. nationalitetskategorier på samme måde som Færøerne og Grønland. Dvs. på niveau med Storbritanninen. Det svarer til, at Danmark og Grønland er ligestillede, så det burde være uproblematisk. 2a. Skotland og Wales-kategorierne bruges om personer i hele landenes historie. Nordirland kun om tiden fra og med 1922 (landet er oprettet ved aftale i dec. 1921). Før det hører nordirske personer under Irland.

3. Personer fra England, der er døde før 1707, er englændere, mens personer født efter 1707 er briter. Der er dobbeltkategorisering af dem født imellem.

4. I de sportsgrene, hvor briterne er delt efter land, kobles de engelske kategorier direkte på Storbritannien. Dvs. "Fodboldspillere fra England" hører direkte under "Sportsfolk fra Storbritannien" uden en kategori for "Fodboldspillere fra Storbritannien". Da englænderne i disse tilfælde er de eneste, der hører direkte under Storbritanninen, burde det ikke volde problemer.--X (diskussion) 24. feb 2013, 00:24 (CET)

Hvad siger I til forslaget?--X (diskussion) 25. feb 2013, 19:37 (CET)

Jeg synes det lyder som en god idé. Men har tilladt mig at gøre opmærksom på diskussionen her, på WikiProjekt Fodbold, da Fodbold er en af de mest velassorterede kategorier overhovedet og det måske ikke er sikkert nogle af fodbold og sportsskribenterne har set dette indlæg før. Og det vil jo i givet fald få konsekvenser for rigtigt mange artikler. mvh. --Hofkas (diskussion) 25. feb 2013, 22:26 (CET)

Jeg synes ikke det er en god ide gør brugen af Kategori:Englændere historiske. Når man kigger på de artikler, som tilhører de kategorier personer fra England, er der mange også nutidige personer beskrevet som engelske - og det vil jeg gerne også afspejle i kategori-systemet og brugen af dem. Og det bliver meget svært at håndhæve på længere sigt - selv den norske no:Kategori:Engelskmenn følger ikke opdelingen. Jeg har fundet et par artikler for personer, der er døde i dette århundrede. Over halvdelen af dem, som er i den kategori, er enten levende eller døde efter 1808. Ud fra det vil jeg hellere have lidt for mange i kategorier for briter end at prøve at håndhæve en ny regel, som bliver vanskelig at administrer.

Derudover vil jeg stadig bruge kategorier for Storbritannien som overordnet for de 4 britiske områder - det er samtidig en samlet enhed. Det skal kategorierne også afspejle. Det er lidt vanskelig at sammenligne med Færøerne og Grønland - de har selvstyre, mens for de britiske områder har en mindre klar defineret status. --Steen Th (diskussion) 26. feb 2013, 10:49 (CET)

Enig med Steen Th. At mange danskere har svært ved at skelne mellem briter, skotter, englændere m.v. er ikke noget stærkt argument for at blande det hele sammen, og englændere er ikke en historisk nationalitetsbetegnelse. Pugilist (diskussion) 26. feb 2013, 11:15 (CET)

Skotland og Wales selvstyre er en realitet, selvom det walisiske er mindre udbygget end det skotske. Der er ikke tale om at "blandedet hele sammen", men alene om at ophæve skellet ml. englændere og briter, som er det, der volder problemer. England er ikke et selvstyrende område og dermed som politisk nation historisk. Kulturelt er det særdeles uklart, hvad der skulle adskille engelsk og britisk kultur. Derfor er kategorien mht. moderne tid grundlæggende overflødig.--X (diskussion) 26. feb 2013, 12:47 (CET)

Skotland og Wales har ikke status som afhængigt territorium (se liste på en:Dependent territory), som Grønland og Færøerne har, selvom de har selvstyre. De er stadig en integreret del af Storbritannien. Det er kun afhængigt territorier, som vi altid behandler som lande. Men vi behandler de 4 britiske områder, som specielt tilfælge, som lande, hvis kategori for emnet for Storbritannien ikke er oprettet. --Steen Th (diskussion) 26. feb 2013, 23:16 (CET)

Fair nok, hvis det er den skillelinje I plejer at bruge, så må vi tage det op igen i 2014, hvor Skotlands selvstyre formentlig ender med at blive udvidet betragtelig. Men vi kan vel blive enige om, at situationen pt. er utilfredsstillende. Så hvad gør vi? Skrotter samtlige 4 landekategorier og kører rent Storbritannien? Eller rydder op og kører konsekvent firedeling? (se forslag til retningslinjer for en sådan nedenfor).--X (diskussion) 27. feb 2013, 00:10 (CET)

Det 4 landes kategorier kan godt findes. Der er ikke noget som forhindre at kategorier for de områder bruges som de gør. En oprydning vil hjælpe - det er nok ikke blevet gjort før. Om det er er oplysning nok til at få det helt konsekvent, tro jeg ikke på. Mange artiklerne mangler oplysninger om det. Men bare det blive bedre end før. --Steen Th (diskussion) 28. feb 2013, 21:24 (CET)

Forslag til handlingsplan

Det er lidt ærgerligt, at diskussionen pt. er strandet, for det virker som om, at vi er enige om, at situationen pt. er utilfredsstillende. Jeg opretholder ovenstående forslag, men hvis det ender med, at Englands-kategorien opretholdes, bør flg. gøres for at minimere fejl og sikre konsekvens.

1. Alle artikler under "Personer fra Storbritannien", der ikke er kategoriseret som fra Skotland, Wales, Irland el. under Nordirere, flyttes til "Personer fra England". Det vil give enkelte fejl, men langt færre end i øjeblikket, og de kan ordnes hen ad vejen.

2. Ved artikler dobbeltkategoriseret England/Storbritannien, Wales/Storbritannien og Skotland/Storbritannien slettes Storbritannien-kategorien.

3. "Nordirere" omdøbes til "Personer fra Nordirland", og det slås fast, at kategorien omfatter personer aktive efter 1921, mens personer aktive før det tidspunkt hører under Irland. Personer aktive på begge sider af skellet dobbeltkategoriseres. (jeg har skrevet en tekst under NI-kategorien, men er vi enige om definitionen?)

4. Nordirlandskategorien udbygges til at omfatte alle områder. Ikke kun politikere og sport.

5. Personer med tilknytning til 2 el. flere af landene skal fremover anbringes under "Personer fra Storbritannien", da vi ellers får et hav af dobbelte- el. tredobbelte kategoriseringer.

Mvh.--X (diskussion) 26. feb 2013, 16:54 (CET)

Hvad har I af forslag? Mvh.--X (diskussion) 27. feb 2013, 21:37 (CET)

Jeg synes det er en god og overskuelig konstruktion. Især fordi noderne/knuderne, el. artiklerne om man vil, kommer på samme niveau i kategori-hierakiet. Det er en fordel når man skal spadsere opad i hierakiet og det vil i mine øjne være med til at reducere kategorisering i både underkategori og moderkategori. Til gængæld har Steen Th en pointe i at relaterede kategorier ikke bliver knyttet sammen (i det aktuelle tilfælde, altså manglen på en Storbritannienkategori).

Jeg har kigget lidt på enwiki, og set at de af og til bruger skabelonen {{Category see also|Cat_1|Cat_2|...}} – en:Template:Category see also. Den sættes ind øverst på kategorisidens tekstafsnit, og giver således mulighed for at gå direkte til de relaterede kategorier uden at skulle op og ned i hierakiet. En slags smutvej så at sige. Jeg mener at en dansk version af denne skabelon ville være med til at løse mange uheldige situationer, hvor nogle få kategorier (2-5 måske) har en eller anden samhørighed uden at vi behøver at oprette en underkategori bare for at samle dem, nå alle de resterende kategorier ligger på samme niveau. Jeg er f.eks. også stødt på dette i Kategori:Sportsfolk, her findes en Kategori:Skisportsfolk på samme niveau som Kategori:Fodboldspillere og Kategori:Håndboldspillere og mange andre. Eneste forskel er at Kategori:Skisportsfolk indeholder to underkategorier Kategori:Skiløbere og Kategori:Skihoppere, på trods af at der stort set kun findes een krydsdisciplin hvor en person dyrker begge dele. Hvis vi sætter det lidt på spidsen, så kunne vi også have en Kategori:Boldspillere hvor underkategorierne; fodboldspillere, håndboldspillere, basketballspillere m.fl. var kategoriseret sammen.

Det er bedre at ligestille alle og så oprette smutveje – læs {{Category see also|Cat_1|Cat_2|...}}, mellem dem der har visse ting til fælles. Kan der ikke skabes fælles fodslag for dette, vil jeg i stedet foreslå at så vi indfører en pendant til smutvejen ovenfor, her bare som elevatorsmutvej fra f.eks. Forfattere fra Skotland og direkte op til Forfattere efter land, altså udenom forfattere fra Storbritannien. Både smutvejs-modellen og elevator-modellen er envejs-modeller, så de kommer ikke frem i henvisningskategorien med et tilbagelink som den alm. kategoristruktur der er tovejs. --Hofkas (diskussion) 27. feb 2013, 23:36 (CET)

Det lyder godt, så burde det kunne fungere. Eneste "problembarn" er walisere, der arbejder for kongeriget England 1282-1707. Wales bliver erobret af England i 1282 og indlemmet i kongeriget England i 1536. Walisere der fungerer som diplomater, soldater etc. for den engelske konge bliver dermed besværlige. "Diplomater fra Wales" vil være en ulogisk kategori, når de arbejder for England (og meget lille..). Mens brug af Storbritanninen før 1707 er anakronistisk. Enten skal alle "statsansatte" walisere ind under England, Storbritannien skal kunstigt tilbageføres i tid el. vi skal køre konsekvent fødestedskriterium, så de er "fra Wales" uanset, at de tjener englænderne. Generelt vil minikategorier med 1-2 artikler for Wales og NI på mange områder være en konsekvens af modellen, men spm. er, om det gør noget? Endelig er der afgrænsningen af, hvem der er "fra" hvor. Men fødested bør nok være udgangspunktet, og så bliver evt. undtagelser et skøn.--X (diskussion) 28. feb 2013, 00:52 (CET)

Jeg kan ikke lide punkt 1 - der er kun 1290 stk som skal kigges på. 2 - hvis det er dobbelt kategori for samme emne er det ok. 3 - kommer på et senere tidspunkt. 4 - Nordirlands kategorierne bliver opbygget efterhånden - men der er ikke særlig meget fokus på at skrive artikler omkring Nordirland... men det kan komme. 5 - den hurtig undersøgelse af sammenfald imellem de 4 områder er meget lille. Hvis de har tilknytning til flere, så kan vi godt til sætte de relevante kategorier på. Listen med person mv. i sidste databasedump er: Andy Goram, Christian Bale, Daniel Nardiello, Desmond Llewelyn, Edward Herbert, 1. baron Herbert af Cherbury, Iain Banks, Jakob 6. af Skotland og 1. af England, James Morrison (fodboldspiller), Maria 2. af England, Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals, Theodore Martin, Vilhelm 3. af England og Winifred Wagner. Jeg har taget artikler for geografi mv væk. --Steen Th (diskussion) 28. feb 2013, 21:42 (CET)

Tak for svaret Steen. 1. 1290 er ret mange - synes jeg. Hvem skal sortere? Hvordan skal det organiseres? Hvis man forhåndstjekker for typiske walisiske/irske/skotske navne, vil der opstå meget få fejl ved "et hug"-metoden. 2. Ja, det drejer sig om dobbeltkategorier. 3. Det centrale i punktet er ikke navnet på Nordirlandskategorien (selvom jeg ikke kan se, hvorfor de par kategorier ikke kan omdøbes med det samme), men definitionen af, hvem NI-kategorierne skal omfatte. Er du enig i den definition, jeg foreslog? 4. Hvis du ser på den skuespiller-kategori, jeg har lavet som eksempel, vil du kunne se, at vi har mange Nordirlandsrelaterede artikler, hvor det bare ikke fremgår klart, at personen er nordirere. Jeg mener, vi skal lave en grundlæggende NI infrastruktur med de vigtigste kategorier fra starten, så vi får overblik over området. Hvad har vi allerede liggende, og hvad mangler. Desuden slipper vi for, at artikler bliver placeret under GB og Irland - det sparer senere oprydningsarbejde. 5. Der er rigtig mange personer, der har tilknytning til flere områder i UK. Det kan du ikke se fuldt ud i et databasedump, der kun fortæller om allerede registrerede oplysninger. Det er et definitionsspm., hvem der er hvad. Definitioner af tilhørsforhold er det centrale her. Det er uklart, om du vil dobbeltkategorisere personer som fra England/fra Wales etc., eller du er med på at placere disse tilfælde under Storbritannien. Min pointe er, at nationalitetsadskillelse indenfor et land som UK er mere kompleks end ml. separate stater. 6. Er du med på Hofkas tanker om smutveje ml. niveauer etc.?--X (diskussion) 1. mar 2013, 00:52 (CET)

ad 1 - Jeg har overvejet en råsortering ved at tjekke om der er et link til fx England og Skotland, hvor man skriver om det er engelske og skotsk person. Men det er ikke en sikker metode - det vil hellere ikke være komplet. Men i løbet af nogle dage vil jeg lægge min liste op, så der er noget at kigge på. Der er kommet friske data i fredags.

ad 3 - Definition af Nordirere har jeg ikke noget problem med - år 1921 er et god skillelinie for Irland og Nordirland

ad 4 - Jeg har kigget på artiklerne i Kategori:Skuespillere fra Nordirland. Jeg har også set en som benævnt som engelsk, men født i Wales af en engelsk mor. Jeg vil lægge denne person som engelsk. Men jeg vil bruge den nationalitet, der er nævnt i artiklen, som udgangspunkt til kategoriseringen.

ad 5 - Jeg vil dobbeltkategorisere personer i flere områder, hvis en person er tilknyttet 2 områder. Det er også generelt praksis, når der er flere nationaliteter på en person. Der er ingen grund til at fravige det.

Smutveje er gode på tværs. Jeg indsætter dem normalt kun som tekst. Men op/ned behøres det ikke.

Til Hofkas. Vi har en Kategori:Boldspil - men der er ikke grund til at få en Kategori:Boldspillere - der er nogle gange et lag mere end andre steder... --Steen Th (diskussion) 3. mar 2013, 00:03 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Originale navne eller sponsornavne?

Mit indlæg er mest myntet på sportsanlæg. Min argumentation for at skabe konsensus om at bruge navne som Ikast Stadion i stedet for EDC Arena (blot et tilfældigt virkeligt eksempel), er at det gør det nemmere for alle os der redigerer på da-wiki. Det gør det da sponsornavne skifter tit og ofte. Derudover kan det virke meget flygtigt for folk der slår op på nettet - et stednavn på kombineret med ordet hal/arena/stadion ændrer sig jo ikke som en sponsor. Derudover synes jeg vi går i firmaernes ærinde og gør en slags ekstra reklame her på siden ved at bruge sponsornavnene som artikelnavne. De skal selvfølgelig nævnes - bare ikke som standard - det er min mening. Ved ikke lige hvor man debatterer den slags, så prøvede bare landsbybrønden. Btw beklager hvis dette er blevet diskuteret før, men har ikke kunnet finde noget herinde på det. Hvis dette ikke er det korrekte sted, må en administrator flytte mit indlæg-oplæg til debat om konsensus. Håber på konstruktive svar. --Sine Cera, Infobesity (diskussion) 23. feb 2013, 13:54 (CET)

Efter min mening er det en vurdering fra sag til sag alt afhængig af hvordan stadionet er kendt i offentligheden. Det nævnte eksempel med EDC Arena aka. Ikast Stadion understreger meget godt pointen med at man bør bruge det mest kendte, da jeg ikke tror det er mange der har hørt om EDC Arena. Der kan dog også findes eksempler på at sponsornavnet er det alment kendte. Fx engelske Emirates Stadium (Ashburton Grove), tyske Allianz Arena (andet navn?!) og svenske Swedbank Stadion (andet navn?!).

Lidt analogt kan det nævnes at vi tilsyneladende har konsensus om ikke at anvende sponsornavnet for sportsligaer. Eksempler: 1. division (fodbold) (NordicBet Ligaen) og Superisligaen (AL-Bank Ligaen). Kwey09 (diskussion) 23. feb 2013, 22:00 (CET)

I Danmark når vi snakker om staioner og haller er der også en anden problematik. Det vi kalder 'Stadion' består ofte også af en masse andre baner der benyttes af fodboldklubben - proffessionelle såvel som amatører. Det synes heller aldrig at blive nævnt i artiklerne, samt hvilke baner resten af anlægget udover selve opvisningsbanen, det består af.

--Sine Cera, Infobesity (diskussion) 23. feb 2013, 23:17 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ombudsman Commision og privacy policy

Mandag den 4. marts mødes Ombudsman commission| (OC) i San Francisco for at deltage i en række møder med Wikimedia Foundation om OC’s arbejde. Et af emnerne er, hvad vi – dvs. Commission og Foundation - mener, at OC’s indsatsområde er eller bør være. OC tager sig i øjeblikket kun af overtrædelser af den gældende privacy policy, så f.eks. muligt misbrug af checkuserværktøjet, som ikke medfører overtrædelse af reglerne i privacy policy, kun kan behandles ved lokale wikiprocesser (en:wiki har ArbCom og AUSC til den slags).

OC indbyder alle til at give kommentarer til, hvad de mener OC’s arbejdsområde bør omfatte fremover. Som medlem af OC modtager jeg gerne sådanne kommentarer til fremlæggelse under møderne, så de kan blive diskuteret, overvejet og givet passende vægt. Bemærk, at jeg afrejser søndag, så for at have tid til at læse kommentarerne, er en hurtig reaktion nødvendig!

Et par spørgsmål til overvejelse følger nedenfor, men det er ikke et krav, at de besvares hverken direkte eller indirekte, hvis du mener, at du har en betydende kommentar uden at gøre det.

Spørgsmål: 1) Vil du støtte,at Ombudsman Commission påtager sig at undersøge misbrug af checkuser- og oversightværktøjerne? Og hvis ikke, hvordan begrunder du det? 2) Hvis svaret til 1) er ja, synes du så, at OC skal være første instans i behandlingen, eller skal første behandling ske andetsteds, så henvendelse til OC får karakter af en appel?

Hvis du har kommentarer til dette emne eller ovenstående giver anledning til spørgsmål, så skriv dem gerne her eller pr. epost til mig. Hvis du foretrækker IRC, kan jeg findes på en af de lokale kanaler som Sir48.

For Ombudsman Commission, --Sir48 (Thyge) (diskussion) 25. feb 2013, 20:36 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik