Wikipedia:Navngivning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Blue check.svg Denne side betragtes som en norm på Wikipedia – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdig at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.
Genvej:
WP:N
Centrale indholdspolitikker
Skriv ud fra et neutralt synspunkt
Ingen førstehåndsforskning
Verificerbarhed
Andre indholdspolitikker
Navngivning
Biografier af levende personer
Billedpolitik
Hvad Wikipedia ikke er


Disse retningslinjer er kun vejledende, og kan afviges hvis det synes hensigtsmæssigt. Som alle andre retningslinjer kan de desuden diskuteres og forbedres.

Generelt om navngivning på Wikipedia kan man sige at artiklerne skal hedde det som de fleste dansktalende vil finde naturligt, samtidig med at henvisninger til disse sider kan laves naturligt og uden alt for mange problemer. Derudover er de vigtigste ting disse: enkelt, præcist og i ental.

Formålet med denne side er at få opsat en liste med retningslinjer for hvordan vi navngiver artikler i den danske Wikipedia. Det skulle gerne gøre at det bliver nemmere at redigere Wikipedia. Når du skriver sider så sæt altid de ord i kantet parentes som du tror allerede er, eller engang vil blive, en artikel i Wikipedia. Når vi følger konsistente regler for navngivning så er der større chance for at alle links om det samme emne fører samme sted hen. Så undgår vi forhåbentlig også at folk skriver det samme på to forskellige sider med næsten ens navne.

Generelle konventioner[redigér | redigér wikikode]

  • Brug lille begyndelsesbogstav for alle ord undtagen det første. Med mindre de normale grammatiske regler siger at alle ord i et emne skal være med stort (eks. Poul Nyrup Rasmussen), så skal kun det første ord være med stort, alle andre ord skal være med småt. Vores software retter selv det allerførste bogstav til stort, så når man henviser, er det ligegyldigt om man skriver det første bogstav stort eller lille.
  • Brug som udgangspunkt altid ental i artikler medmindre ordet altid forekommer i flertal (eksempelvis artiklen om penge). Artikler om grupper af personer eller ting, der anskues i egenskab af gruppe, fx navne på folkeslag, skrives i ubestemt flertal: "svenskere" osv.
  • Brug flertal ved lister, hvis opslaget er en tematisk liste. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, brug "Listenavn (liste)"
  • Brug danske ord. Navngiv altid siderne på dansk, og placer oversættelsen til andre sprog i den første linje i artiklen. Medmindre den danske form næsten aldrig bruges på dansk – eksempel: Harddisk hedder på dansk pladelager eller fastdisk (i modsætning til diskette/fleksibel disk). Følg altid Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes der. For titler, der har flere mulige stavemåder, laver man en omdirigering fra alle andre stavemåder. For videnskabelige navne gælder det generelt, at artiklen skal være under det danske navn, med alle videnskabelige navne angivet i første linje, og alle videnskabelige navne bør omdirigeres til artiklen. Hvilken form man benytter i selve artiklen, er helt op til forfatteren.
  • Brug de mest almindelige navne på steder, personer, ting og lignende, men forsøg også at undgå konflikter med andre emner. Det kan desværre ikke undgås at der bliver navnekonflikter, da mange ord på dansk har flere betydninger. Blandt andet derfor har softwaren en indbygget mulighed for at behandle disse sider med flertydige titler.
  • Vær præcis, når det er nødvendigt. Når en titel betyder mere end én ting, så gør alle betydningerne tydelige, når du skriver artiklen. Du behøver ikke uddybe alle betydninger (det er der nok en anden, der gør).
  • Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser, medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, NASA og radar). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig.
  • Brug kun majuskler ved forkortelser. En række virksomheder foretrækker at skrive deres navn med store bogstaver, men som hovedregel må dette betragtes som et markedsføringstrick.

Alternative stavemåder og betegnelser[redigér | redigér wikikode]

  • Hvis der er flere stavemåder eller betegnelser (herunder forkortelser) for en given ting, oprettes der kun en artikel under en af dem (altså ingen dubletartikler). Fra de øvrige omdirigeres eller henvises der. Tilsvarende ved hyppige stavefejl hhv. muligheder for forvekslinger.
  • I selve artiklen benyttes kun en form i den løbende tekst. Andre former (bortset fra Aa/Å i danske stednavne, se nedenfor), der er eller i nyere tid har været officielle eller udbredte, nævnes i indledningen eller i et særligt afsnit i umiddelbar tilknytning hertil. Her kan også gøres rede for brugen af de forskellige former og for historiske former.
  • Er navnet flertydigt samles alle relevante former på samme side. F.eks. både København og Kjøbenhavn på København (flertydig).

Specifikke artikelgrupper[redigér | redigér wikikode]

Dyrenavne[redigér | redigér wikikode]

Danske navne på en lang række dyr kan ses på:

  • Projekt danske dyrenavne. Omfatter "danske insekter og andre smådyr".
  • DOFs navnegruppe. Omfatter alle kendte fuglearter.
  • Den danske rødliste. Skal med tiden omfatte alle danske planter og dyr. Pr. 2014 er der over 10.000 arter, de fleste med angivelse af dansk navn. (Selve rødlistevurderingen kan anbringes i taksoboksen).

Plantenavne[redigér | redigér wikikode]

Som reference bruges normalt Jensen, Arnklit og Jensen: Plantenavne. Dyrkede og vilde planter, 2007 ISBN 978-87-91319-35-8 (se også PDF-filen for den tidligere udgave).

  • Plantens danske navn skrives som i danske botanikerkredse, altså med bindestreg i forhold til forstavelsernes oprindelse (substantivisk = med bindestreg, adjektivisk = uden bindestreg) og med stort bogstav i anden del af navnet[1].
  • Vi har alene dansk navn i artikelnavnet.
  • Det kan være nødvendigt at bruge "Almindelig" i artikelnavnet.
  • Artens videnskabelige navn kan bruges i artikelnavnet bagefter i () parentes, hvis det er strengt nødvendigt.

Ofte har danske plantenavne tre former, eks: Hvidpil, Hvid-pil og Hvid-Pil. Dette skyldes at slægtens navn er Pil. Wikipedia har valgt at bruge botanikernes stavemåde, da plantenavnene er fagudtryk. Dels kan det være lidt svært ved nogle flerleddede plantenavne at gennemskue at slægtartsnavnet er del af artsnavnet. Og botanik er svært nok i forvejen.

Stednavne[redigér | redigér wikikode]

Vi har to hovedregler for, hvordan byer og steder navngives på Wikipedia.

  1. Brug det danske navn. Danske navne kan som regel findes i diverse ordbøger.
  2. Brug det navn, der er mest udbredt i dag. I de senere år er det blevet mere udbredt at bruge det lokale navn i stedet for det danske.

Sommetider strider disse to regler imod hinanden. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at lave en individuel vurdering. Oftest vil vi vælge at benytte det navn, der er mest udbredt i dag. Hvis et andet navn var det mest udbredte for år tilbage, bør det selvfølgelig nævnes i artiklen, men det har ingen relevans for navngivningen.

Her et par eksempler på hvordan disse regler fungerer i praksis:

Danzig er det danske navn, men Gdańsk er det mest udbredte i dag (for år tilbage var Danzig det mest udbredte), derfor er vores artikel under Gdańsk.
De to navneformer er næsten benyttet lige meget (måske med en lille overvægt til Nuuk). Artiklen ligger derfor under Nuuk, mens siden Godthåb omdirigerer dertil. Men da der også er en række mindre danske byer som hedder Godthåb, har en Nuuk så harflertydig4-skabelon med et link til Godthåb (flertydig).
Lybæk er det danske navn, men Lübeck er det mest udbredte i dag, derfor er vores artikel under Lübeck.
Begge former er udbredt på dansk, så vi har valgt at lægge artiklen under det danske navn Hamborg.
Begge former er udbredt på dansk, så vi har valgt at lægge artiklen under det finske navn Helsinki, frem for det svenske Helsingfors.
Mexico er spansktalende og "City" er engelsk. Nyere danske kort anvender imidlertid "Mexico City" (samt Panama City og Kuwait City), så "Mexico By" vil være førstehåndsforskning.
Nederlandene er det officielle navn, som anvendes mest af myndighederne. Holland er det mest udbredte i dag, så vi har valgt at lægge artiklen under det almindelige navn Holland. Holland og Nederlandene er synonyme ifølge Dansk Sprognævn. I artiklerne gælder derfor at både Holland og Nederlandene må anvendes, men det er ikke velset at erstatte det ene navn med det andet. Se: afstemningen

Som det ses af ovenstående eksempler, er det ikke helt entydigt, hvordan artiklerne skal navngives. Det anbefales kraftigt, at man diskuterer tingene igennem på diskussionssiderne, hvis man er uenig i navngivningen, det giver for det meste et kompromis, de fleste er tilfredse med.

Husk også altid at nævne alle navneformer i begyndelsen af artiklen og lave omdirigeringer (eller links) fra andre navneformer til den valgte navneform.

Danske stednavne[redigér | redigér wikikode]

Danske steder bør navngives ifølge den officielle liste med autoriserede stednavne i Danmark.

Hvis den lokale kommune ønsker et stednavn skrevet med Aa i stedet for Å benyttes den form. F.eks. Faaborg, ikke Fåborg. Å-form skal ikke angives i artiklen, da det anses for velkendt, at Aa skal forstås som Å på dansk. Til gengæld skal der så laves omdirigering eller henvisning fra Å-form (f.eks. fra Fåborg til Faaborg). Bemærk, at uanset hvilken form, der anvendes, så skal der ved kategorisering altid benyttes Å-form (f.eks. [[Kategori:Byer på Fyn|Fåborg]]) for at sikre, at artiklen placeres alfabetisk korrekt i kategorien.

Se også vejledningen om at skrive stednavne i artiklerne.

Pas i øvrigt på ikke at forveksle stederne med de ting der har navn efter dem. F.eks. omfatter mange kommuner også andre byer end dem, der har lagt navn til, mens byen København modsat omfatter en række kommuner udover Københavns Kommune. Kommuner og andre administrative enheder skal behandles i egne artikler. For navngivning af sådanne artikler, se afsnittet Enheder længere nede.

Lande[redigér | redigér wikikode]

For lande benyttes som udgangspunkt de normalt brugte navne uden de officielle angivelser med kongerige, republik etc., f.eks. Sverige, ikke Kongeriget Sverige. I enkelte tilfælde gælder dog særlige forhold:

Præpositioner ved stednavne[redigér | redigér wikikode]

Det hedder "i" et land, men "på" en ø. De tilfælde, hvor et land og en ø er sammenfaldende, er bl.a. behandlet i Politikens Håndbog i Nudansk, men de gængse retskrivningsordbøger besvarer ikke spørgsmålet om brug af præposition ved en del af en ø.

Jylland er en del af et kontinent, så her vil det altid hedde "i Jylland" og derfor også - helt uproblematisk - "i Nordjylland", "i Nordvestjylland" osv. Men resten af Danmark består af øer, og her bruges "på", fx "på Sjælland". Dette "på" følger normalt med, når man kun taler om en del af øen: "på Nordsamsø", "på Vestærø", "på Sydbornholm" og endda "på Midtfyn".

Sjælland har åbenbart en særstilling, idet man mest bruger "i" om dele af øen: "i Nordsjælland", "i Nordvestsjælland" osv. Det må være øens størrelse, der er udslaggivende, for det er ikke endelsen "land", der bestemmer præpositionen: det hedder fx "på Vestlolland" og "på Sydlangeland".

Grønland har en størrelse, som gør, at der endnu mere konsekvent bruges "i" om de enkelte dele: "i Østgrønland" osv.

Personer[redigér | redigér wikikode]

Ved artikler om personer benyttes det navn, som personen normalt omtales under på dansk.

  • Sjældent benyttede mellemnavne udelades, f.eks. Marianne Jelved og ikke Marianne Bruus Jelved.
  • Hvis personens fornavne normalt forkortes med initialer, bruges dette i navnet, f.eks. H.C. Andersen og ikke Hans Christian Andersen.
    • Bemærk at der kun indsættes mellemrum efter det sidste forkortelsespunktum, dvs. ikke H. C. Andersen.
  • Er personen primært kendt under sit kunstnernavn, bruges dette i artikelnavnet, f.eks. Sebastian (musiker) og ikke det borgerlige navn Knud Torben Christensen.

Personens fulde borgerlige navn samt eventuelle kunstnernavne fremgår med fed af selve artiklens første linje.

  • Hvor flere personer er kendt under samme navn, sættes deres erhverv (eller lignende) i parentes, således Henning Jensen (skuespiller), Henning Jensen (fodboldspiller) og Henning Jensen (borgmester).
  • Hvor flere personer er kendt under samme navn og har samme erhverv, kan det være nødvendigt at benytte andre specifikationer såsom fødsels- og dødsår, lidet kendte for- eller mellemnavne eller titler, oplysninger om forældre eller godsejerskab. I tilfælde, hvor “den ældre” og “den yngre” er almindeligt brugt, benyttes disse.

Monarker[redigér | redigér wikikode]

Brug generelt den mest udbredte danske form af et navn. Navne på monarker adskilles ved at følge formatet [[{Monarkens fornavn og nummer som ordenstal} af {Land}]], med mindre monarken er bedst kendt med et tilnavn (Erik af Pommern, Ivan den Grusomme etc).

I selve artiklen skrives monarkens fornavn med nummeret i romertal ligesom på kongehusets hjemmeside:

Margrethe II...
Edward I af England...

Adelige[redigér | redigér wikikode]

Brug formen "Ib af Ibbedal" som artikelnavn. I artiklens indledning skrives "Ib greve af Ibbedal", da denne form er den almindeligt brugte i dansk og udenlandsk adel. Der skal naturligvis også være en redirect fra "Ib greve af Ibbedal" til "Ib af Ibbedal".

Årstal[redigér | redigér wikikode]

Sider der er navngivet med kun et nummer er reserveret til årstal (eks. 2002). Så kald artiklen Intel 386 og ikke 386.

Film-, bog- og albumtitler[redigér | redigér wikikode]

Film, bøger og album skal generelt navngives efter titlen på den respektive film, bog eller album. Der findes dog undtagelser:

Ofte deler en film baseret på en bog og bogen navne. Såfremt artiklerne ikke er særligt lange, skal begge være i den samme artikel. Hvis begge artikler er lange nok til selvstændige artikler, skal de hver have sat henholdsvis (film) og (bog) bag titlen i artikelnavnet.

Hvis titlen deles med et ikke-relateret udtryk, skal der være en parentes bag titlen med mediet – f.eks. (bog). Hvis samme medier er udgivet med samme titel flere gange, sættes der desuden årstal på (film fra 1997).

Hvor en udgivelse har en dansk titel, der afviger fra originaltitlen, benyttes den titel, som er bedst kendt i dansksprogede medier.

Enheder[redigér | redigér wikikode]

For en række fysiske og administrative enheder gælder enhedsnavngivning, sådan at typen indgår i navnet på alle enheder af den givne type, f.eks. for danske kommuner, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Slagelse Kommune osv.

Sådan enhedsnavngivning omfatter blandt andet:

  • Administrative enheder i Danmark: X Kommune, X Herred, X Len, X Amt men Region X, og Xsyssel.
  • Biblioteker: X Bibliotek eller X Bibliotekerne afhængig af om artiklen er om et enkelt bibliotek eller flere i et område.
  • Kirkelige enheder: X Kirke, X Sogn (evt. X Domsogn), X Provsti (evt. X Domprovsti), X Stift.
  • Sportsklubber: Det officielle navn i det almindelige forkortelser som FC, HK og IF dog godt kan benyttes (f.eks. Horsens HK). Er klubben væsentligt mere kendt under sin forkortelse, kan denne dog også benyttes (f.eks. GOG). Det skal dog bemærkes, at disse undtagelser kun benyttes i beskedent omfang (dog ikke FC), og f.eks. "årstalsklubber" skrives normalt fuldt ud som f.eks. Atletikklubben af 1973.
  • Andre: Baroniet X, Grevskabet X.

Bemærk at typen generelt skrives med stort begyndelsesbogstav, altså X Kommune, ikke X kommune.

Tog og jernbaner[redigér | redigér wikikode]

Ved steder persontog standser benyttes normalt DSB's praksis overfor publikum ved at kalde dem X Station uanset evt. publikumsbetjening og teknisk indretning. Bruger eller brugte det relevante jernbaneselskab andre betegnelser, bør disse dog benyttes i stedet. F.eks. hedder det Københavns Hovedbanegård og Aarhus Hovedbanegård. For udenlandske hovedbanegårde benyttes den lokale betegnelse, f.eks. X Hauptbahnhof eller X centralstation.

Danske lokomotiver, motorvogne og vogne benævnes Litra X, forstået sådan at der i stedet for X skrives de bogstaver, der står/stod på materiellet, f.eks. Litra EA eller Litra Bn. Kapitæler skrives som majusker, altså litra MY, ikke MY. Numre tilføjes kun hvor skelnen er nødvendigt, f.eks. Litra MX 1001-1045 til forskel fra Litra MX 131-132.

For danske togsæt benyttes populærbetegnelsen, f.eks. IC3 eller Lint 41. Hvor ingen populærbetegnelse foreligger, benyttes dog Litra X eller Litra X-Y som ovenfor. Ved længere togsæt forenkles til Litra X, f.eks. Litra SA i stedet for Litra SA-SB-SC-SD-SD-SC-SB-SA.

For artikler om privatbaner benyttes det officielle navn. For statsbaner populærnavnet hvor et sådan foreligger, ellers samt i tvivlstilfælde X-Y banen. For metrosystemer og tilsvarende benyttes Bynavn(s) Lokal betegnelse, f.eks. Københavns Metro eller Stockholms Tunnelbana.

Nationaliteter[redigér | redigér wikikode]

I en del tilfælde angives nationalitet som en del af navnet. For artikler og skabeloner benyttes tre forskellige navngivningssystemer:

I en række tilfælde vil valget af type give sig selv. For øvrige kan det være en ide at se på hvilken type, der er fremherskende indenfor det givne fag.

For kategorier er det ved afstemning vedtaget normalt kun at benytte typen Y fra/i X.

Se i øvrigt Wikipedia:Landenavne mv. for de enkelte landes navne og tilhørende nationalitetsbetegnelser. Bemærk endvidere afsnittet Lande ovenfor.

Navne fra andre alfabeter[redigér | redigér wikikode]

Hvis navnet på en artikel endnu ikke har etableret sig med brug af bogstaver fra det danske alfabet, så kan man translitterere eller transskribere sig frem til artikelnavnet. Se Hjælp:Translitteration for vejledning deri.

Vær i øvrigt forsigtig hvis der er tale om oversættelse fra et tredje sprog, f.eks. engelsk. Der er af og til forskel på translittereringen. F.eks. bliver russiske Борис Николаевич Ельцин til Boris Nikolayevich Yeltsin på engelsk men Boris Nikolajevitj Jeltsin på dansk.

Andet end artikler[redigér | redigér wikikode]

Skabeloner, kategorier og andre ting, der ikke er artikler, skal navngives, således at deres funktionalitet fremgår tydeligt. Hvis et skabelonnavn bliver for langt, kan man lave en redirect med et forkortet navn.

Flytning til andet navn[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hjælp:Flytning

Hvis en artikel er oprettet under et forkert navn, emnet skifter navn, eller et andet navn er væsentligt mere benyttet end det nuværende, kan artiklen flyttes til et andet navn. Forudsætningen er dog at der er reel årsag til flytning og ikke bare, at du mener at emnet bør kaldes noget andet. Hvis der ikke er umiddelbar klar basis for en flytning, bør det diskuteres på Wikipedia:Flytningsforslag, så andre kan komme med tilkendegivelser for eller imod og eventuelt komme med alternative forslag. For at markere et forslag til flytning indsætter man {{Flyt}} i toppen af selve artiklen.

Selve flytningen sker ved hjælp af fanen "flyt" over artiklen, der sikrer at hele artiklens historik kommer med.

Noter[redigér | redigér wikikode]