Wikipedia:Ophavsret/Spørgsmål til kulturministeriet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nedenstående er en gengivelse af en mailudveksling med Kulturministeriet omkring ophavsret 15.-19. oktober 2006. --Martin Manscher 19. okt 2006 kl. 21:36 (CEST)


Jeg har set jeres publikation om god citatskik på http://www.kum.dk/sw37771.asp. Denne beskæftiger sig kun med tekster.I hvilket omfang må man "citere" et billede, f.eks . fra internettet?

Konkret drejer det sig om internet-encyklopædien Wikipedia. Her skriver tusindvis af brugere sammen på en offentligt tilgængelig, gratis encyklopædi. Ønsket er at benytte billeder fra internettet og andre steder, ikke i original version, men i en reduceret version på f.eks. 200 pixels i bredden. Det er ud fra brugen af et billede i stærkt reduceret kvalitet, at jeg ville opfatte det som et "citat" af det oprindelige. Desuden vil kilden blive angivet ved link, og fotografen/websitet krediteret.

I teksten på Kulturministriets hjemmeside står der:

  • Der må kun citeres fra lovligt offentliggjorte tekster
  • Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik"
  • Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet"
  • Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives (dvs. man skal oplyse hvem, der har skrevet det citerede, og hvor man har hentet citatet henne).

Jeg mener at Wikipedia opfylder disse betingelser, da vi i så fald

  • ville krediterere passende
  • ville sætte billedet ind i en artikel forfattet af brugerne
  • ville benytte en reduceret version, jf. „i det omfang, som betinges af formålet"

Ville en sådan anvendelse være i overensstemmelse med ophavsretslovgivningen?

Tak for din e-mail af 15. oktober 2006 vedrørende citat af et billede.
Ophavsretslovens § 22 om citater giver ikke mulighed for at citere billeder. Dette skyldes lovens øvrige regler om, at det ikke er tilladt at ændre i et værk på en måde, der kan være krænkende for ophavsmandens kunstneriske egenart. Det ligger implicit i at citere fra et billede, at man alene anvender en del af billedet; hermed ændrer man i værket. Da citat af billeder dermed ikke kan finde sted uden at der sker en ændring af værket, hvilket typisk vil være en krænkelse af ophavsmandens kunstneriske egenart, er billedcitater ikke lovlige.

Regnes nedskalering, der jo gør billedet "mindre perfekt" end originalen, også for en ændring? Billedet viser jo det samme, bare i dårligere opløsning?

Såfremt der er tale om en anvendelse af hele billedet men blot i en dårlige opløsning, da er problemstillingen vedrørende citater ikke relevant, idet der i så fald er tale om anvendelse af hele værket, hvilket kræver tilladelse fra rettighedshaverne.
Dette indebærer, at uanset om man anvender hele billedet, men blot i en dårligere opløsning, eller man anvender et brudstykke af billedet, da er der tale om anvendelser, der kræver samtykke fra rettighedshaverne, da der er tale om en anvendelse uden for rent privat regi.

På blandt andet Det Kongelige Biblitotek og Statens Museum for Kunsts hjemmesider er der angivet generelle begrænsninger for brugen af tekster, billeder og illustrationer med henvisning til ophavsretten.

Gælder dette også scanninger og affotograferinger af materialer, der ikke ellers er ophavsretsligt beskyttet, for eksempel fordi ophavsretten er udløbet? Hvis det gør, hvor findes der så hjemmel for dette i den danske lovgivning om ophavsret?

Ophavsretten varer i 70 efter udgangen af ophavsmandens dødsår. Er ophavsretten til et værk udløbet, må værket frit benyttes. Det betyder, at du fx godt må affotografere og scanne et maleri, hvis ophavsretten til maleriet er udløbet.

Så det vil sige at man godt må tage et digitalt billede fra Det Kongelige Biblitotek og Statens Museum for Kunsts hjemmesider, hvis disse viser et billede hvor ophavsretten er udløbet? Eller har Det Kongelige Biblitotek og Statens Museum for Kunst ophavsret til den digitale version, sådan at jeg selv skal foretage scanningen eller affotograferingen?

(Det sidste spørgsmål mm. afklaredes pr. telefon. Nedenstående er min gengivelse af hovedpunkterne i samtalen).

  • Ophavsretslovgivningen skelner mellem
    • "Fotografiske billeder", dvs. billeder hvor der ikke indgår særskilte kunstnereriske eller andre overvejelser. Dette vil f.eks. være bevidstløse affotograferinger af billeder etc. For disse er der ophavsret 50 år efter kunstnerens død.
    • "Fotografiske værker", dvs. billeder hvor der indgår særskilte kunstnereriske eller andre overvejelser. Dette vil f.eks. være fotografier af kunstværker, hvor man har tænkt over lyset, vinklen eller andet. For disse er der ophavsret 70 år efter kunstnerens død.
  • Officielle dokumenter (lovgivning, bekendtgørelser, vejledninger) er ikke beskyttet af ophavsret. Derimod er ministerielt informationsmateriale som pjecer, artikler o.lign. beskyttet.
  • Bygninger må altid frit afbildes. Fotografens rettigheder, jf. ovenfor, gælder stadig. Desuden skal man huske at det at fotografere ind på privat grund kan være en krænkelse af privatlivets fred.
  • Kulturministeriets materiale og tekster må benyttes til ikke-kommercielle formål.