Wilhelm Lindenschmit den yngre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Wilhelm Lindenschmit. (Se også artikler, som begynder med Wilhelm Lindenschmit)

Wilhelm Lindenschmit den Yngre (20. juni 1829 i München8. juni 1895 sammesteds) var en tysk historiemaler, søn af Wilhelm Lindenschmit den ældre.

Da L. efter Læreaarene slog sig ned i München 1863, havde han gennemgaaet en meget grundig Skole, først under Onkelen, Arkæologen og Maleren Ludwig L. (1809—93), senere bl. a. i Antwerpen og særlig i Paris, hvor han kom ind i den Feuerbach’ske Kreds og paavirkedes af Barbizon-Skolen. Her udførte han sine første betydelige Malerier: »Alba hos Grevinden af Rudolstadt« og »Høsten« (begge i Hamburgs Kunsthalle), i Frankfurt a. M. 1853 Kartonen »Frants I tages til Fange« (Germ.-Mus. i Nürnberg). I München, hvor han 1875 blev Akademiprofessor, dannede han, uafhængig af Piloty, snart en Skole, hvor adskillige af Münchens betydeligere moderne Malere uddannedes (bl. hans Elever den danske Malerinde Bertha Wegmann). Hans egen Kunst, mindre teatralsk end Piloty’s og stærkere paavirket af fr. Kolorit, syslede i længere Tid særlig med Reformationshistorien: en Del Luther-Billeder, »Ulrich v. Hutten i Kamp med franske Adelsmænd« (1869, Bymus. i Leipzig), »Knox«, »W. Raleigh« osv.; fl. Arbejder fra den klassiske Mytologi: »Venus ved Adonis’ Lig« (1874, Münchens ny Pinakotek) og »Narcis«; det pompøse »Alarik i Rom« fra 1886. I Wiens Hofmus. ses det kolossale »Wilhelm af Oranien myrdes«. Adskillige dekorative Arbejder, saaledes for Raadhussalen i Kaufbeuren (1883—84).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.