Wilhelm Louis Frederik Hellesen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wilhelm Hellesen (2. februar 1836 - 22. december 1892) opfandt efter eksperimenter i perioden 1876-77 tørelementbatteriet og i 1887 grundlagde han batterifabrikken Hellesens.
Han kommer oprindelig fra Kalundborg, og hører til det man kalder "amatøropfinder", men han er samtidig et eksempel på, at det ofte er de små opdagelser, der ligger til grund for de helt store forretninger. Lidt hvedemel skabte en batterigigant.
Samme år grundlagde han sammen med finansmanden Hans Valdemar Ludvigsen den fabrik, der senere blev kendt som Hellesens "Hellesens Enke og V. Ludvigsen" i København, og dermed var "Tigerbatteriets" succes startet.
Hellesens batteriet fik med det samme en enorm succes, og allerede i 1890'erne eksporterede man til 50 lande og havde licensfabrikker i Wien, London og Berlin.
Wilhelm Hellesen nåede desværre ikke selv at opleve den succes, hans batteri fik.
Fabrikkens logo - tigeren - blev tegnet af Gunnar Biilmann Petersen i 1939.
- 1959 køber Store Nord virksomheden.
- 1972 bygges fabrikken i Thisted på Tigervej.
- 1980 Fabrikken i Thisted starter produktion af alkaliske 9 volts batterier
- 1986 blev Hellesens salgsafdelinger i Danmark, Norge og Sverige samt retten til at bruge navnet Hellesens og tigerbomærket solgt til Duracell.
- 1987 batterifabrikken i Køge lukker.
- 1987 Batterifabrikken i Thisted skifter navn til GN Alkaline Batteries A/S
- 1988 Firmaet indgår joint venture aftale med Sylva Industries i Hong Kong (datteselskab af Gold Peak Group) om at fabrikken i Thisted leverer know-how til produktion af et 9 volts batteri.
- 1992 GN (Store Nord) sælger sine aktier i Thistedfabrikken til Gold peak Industries.
- 2004 batteriproduktionen i fabrikken i Thisted lukker, alle maskiner og produktionsbånd sendes til Singapore.
Wilhelm Hellesen er begravet på Vestre Kirkegård i København.

