Wilhelm Scherer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Wilhelm Scherer (26. april 1841 i Schönborn i Nedre-Østerrig6. august 1886 i Berlin) var en østrigsk germanist og litteraturhistoriker.

Scherer studerede germanistik og litteraturhistorie i Wien og Berlin, habiliterede sig i Wien, hvor han 1868 blev professor i tysk sprog og litteratur. 1872 ansattes han i Strassbourg og kom endelig 1877 til Berlin, hvor han blev en indflydelsesrig repræsentant for sin tids tyske litteraturforskning. 1882 blev han medlem af det preussiske Akademie der Wissenschaften.

Hans grundige videnskabelige metode tilegnedes af talrige elever, af hvilke flere førte den videre som universitetslærere. Scherer, der var en fin stilist, formåede skarpt og åndfuldt at karakterisere de litterære epoker og deres fremtrædende personligheder. Han har skrevet en studie over Jacob Grimm (1865), Deutsche Studien og Vorträge und Aufsätze.

Dertil kommer Geschichte der deutschen Literatur (1883, 12. oplag 1912), hans hovedværk, der er en værdifuld vejleder gennem den tyske litteraturs forskellige tidsaldre, og hvis rammende domme kun for enkelte digteres vedkommende har kunnet afkræftes. Værdifulde er også Aufsätze über Goethe. Efter Scherers alt for tidlige død udgav hans elever Burdach og Erich Schmidt Kleine Schriften, 2 bind (1893).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.