Wilhelm Wundt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wilhelm Wundt
Wundt.jpg
Født: 16. august 1832
Død: 31. august, 1920
Nationalitet: Tysk
Forskningområde(r): Psykologi
Fysiologi
Kendt for: Eksperimentel psykologi
Hovedværk: Den fysiologiske
psykologis grundtræk (1873)

Wilhelm Maximilian Wundt (16. august, 183231. august, 1920) var en tysk fysiolog og psykolog. Han er bredt anerkendt som en pionér indenfor eksperimentel psykologi, og grundlægger af det første psykologiske laboratorium i Leipzig i 1879.

Wundt kombinerede filosofisk introspektion med laboratorieapparatur fra hans fysiologiske studier. Denne eksperimentelle introspektion stod i skarp kontrast til, hvad der hidtil blev beskrevet som psykologi: en gren af filosofien, der fokuserede på introspektion alene.

De metoder Wundt anvendte anvendes stadig i moderne psykofysik, hvor reaktioner på systematisk præsentation af veldefineret, ekstern stimuli måles på en eller anden måde: reaktionstid, reaktioner, sammenligninger af farvegradueringer eller lyd, og så videre.

Wundts akademiske karriere[redigér | redigér wikikode]

Wundt studerede fra 1851 til 1856 ved Universitetet i Tübingen, Universitetet i Heidelberg, og Universitetet i Berlin. Han fik sin akademiske grad i medicin, og begyndte at arbejde som assistent for den anerkendte fysiolog Hermann von Helmholtz i 1858. Det var i denne periode Wundt udbød verdens første kursus i videnskabelig psykologi, hvor han kraftigt betonede betydningen af eksperimentel metode.

I 1873 udgav Wundt første del af værket Grundzüge der physiologischen Psychologie (Den fysiologiske psykologis grundtræk), der fik stor betydning for den eksperimentelle psykologis udvikling, og regnes som et hovedværk indenfor psykologien i almindelighed. Her præsenteredes en psykologi, der søgte at undersøge den umiddelbare oplevelse af bevidsthed, herunder sansning, følelser, vilje, perception og tænkning.

I 1874 blev han professor ved Universitetet i Leipzig, hvor han i 1879 oprettede verdens første psykologiske laboratorium. Han blev i Leipzig til sin død i 1920.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Die Lehre von der Muskelbewegung (1858)
  • Beiträge zur Theorie der Sinneswahrnehmung (1862)
  • Vorlesungen über die Menschen- und Tierseele (1863)
  • Grundzüge der physiologischen Psychologie (1874)
  • Zur Moral der literarischen Kritik (1887)
  • System der Philosophie (1889)
  • Hypnotismus und Suggestion (1892)
  • Grundriss der Psychologie
  • Völkerpsychologie, eine Untersuchung der Entwicklungsgesetze von Sprache, Mythus, und Sitte (1900)
  • Einleitung in die Philosophie (1901)
  • Sprachgeschichte und Sprachpsychologie (1901)
  • Festrede zur fünfhundert jährigen Jubelfeier der Universität Leipzig (1909)
  • Principien der mechanischen Naturlehre (1910)
  • Kleine Schriften (1910)
  • Probleme der Völkerpsychologie (1911)
  • Einführung in die Psychologie (1911)
  • Elemente der Völkerpsychologie (1912)
  • Reden und Aufsätze (1913)
  • Anfänge der Phylosophie und die Philosophie der primitiven Völker (1913)
  • Sinnliche und übersinnliche Welt (1914)
  • Deutschland im Lichte des neutralen und des feindlichen Auslandes (1915)
  • Die Nationen und ihre Philosophie (1915).

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: