Wollert Konow (1845-1924)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Wollert Konow.
Gården Stend.

Wollert Konow (16. august 1845 på gården Stend i Fane præstegæld ved Bergen15. marts 1924 sammesteds) var en norsk politiker, fætter til Wollert Konow (1847-1932).

Dannelse og åndelige interesser satte præg på Konows barndomshjem og gav frugtbare impulser, kundskabstørst, tidlig modenhed. Efter at være blevet student 1864 blev han påvirket af den begejstring for folkeoplysningens sag, der var vakt ved grundtvigianismen. I 1868 afbrød han sine juridiske universitetsstudier for sammen med en ven at oprette en privat folkehøjskoleHalsnø Kloster i Søndhordland. Skolen flyttedes 1872 til Jæderen, men blev nedlagt året efter, da Konow overtog sin faders ejendom, af hvis gamle møllebrug han oparbejdede et betydeligt anlæg, som han selv ledede.

Allerede 1876 blev han første Gang Valgmand, for Fane Præstegæld, og ved Stortingsvalget samme år første Suppleant for Søndre Bergenhus (forkortet S. B., der oftere har været tilføjet hans Navn til Adskillelse fra hans fætter fra Hedemarken [H.]). Ved oprykning mødte han 1879 paa Stortinget, og i de flg. 3 Stortingsperioder 1880—88 blev han genvalgt. Trods sin Ungdom og sin i Beg. stærkt betonede Radikalisme gjorde han sig snart fremtrædende gældende i Nationalforsamlingen, hvor han ikke blot efterhaanden fik Sæde i en Række af de mere indflydelsesrige Komiteer, som Konstitutionskomiteen (1879), Toldkomiteen (Formand 1883—85), Valgkomiteen 1884, Gage- og Pensionskomiteen (1886—88), Fuldmagtskomiteen 1888, men desuden blev Odelstingets Præsident 1884 og Stortingspræsident fra 1886.

Denne ledende Stilling var Udtrykket for den Anseelse og Indflydelse, han har erhvervet ogsaa hos sine politiske Modstandere, for Veltalenhed, alsidig politisk Dannelse, Takt og Urbanitet. Hans Stilling inden for sit Parti, hvor han dog tit stillede sig meget uafhængig over for Partidisciplinen, var saa grundfæstet, at da det første Steen’ske Ministerium dannedes 1891, var han næsten selvskrevet til at modtage Tilbud om at indtræde i Regeringen som Statsminister i Sthlm. Han fandt imidlertid af parlamentariske Grunde at burde undslaa sig: han var ved Stortingsvalget 1888 ikke blevet genvalgt fra sin Kreds, hvor imidlertid de saakaldte »Moderate« var komne i Flertal.

K. trak sig til alm. Beklagelse tilbage fra det politiske Liv for helt at vie sig for sine Forretningsforetagender. Imidlertid lod han sig bevæge til at indtræde i den under 13. Novbr 1895 nedsatte 3. norsk-sv. Unionskomité, hvis Arbejde, med negativt Resultat, afsluttedes 1898; i Komiteen tilhørte han Venstreminoriteten (Blehr, K. og Løvland), der i sin Betænkning anbefalede særskilt Udenrigsstyre, diplomatisk Repræsentation og Konsulatvæsen for hvert af de to forenede Riger. Han var Foraaret 1899 en af Norges Delegerede ved Fredskongressen i Haag. Ved Valget 1897 blev K. atter valgt som en af Søndre Bergenhus Repræsentanter paa Stortinget 1898—1900, hvor han atter indtog en af Præsidentstillingerne.

I sin Hjembygd har K. indehaft de fleste kommunale Tillidshverv, ligesom han i Amtstinget en lang Aarrække har været den ledende Personlighed; han modtog 1897 en Anmodning fra samtlige sine Kolleger her om at søge det dengang ledige Amtmandsembede i Søndre Bergenhus, en Opfordring, han dog ikke efterkom. Fra 1900 af traadte han foreløbig ud af den aktive Politik for helt at ofre sig for sin betydelige økonomiske Virksomhed. I den flg. halve Snes Aar deltog han kun lejlighedsvis i Politikken. Saaledes ved Stortingsvalgene Høsten 1903, da han sammen med Christian Michelsen optraadte for Samvirken mellem Højre og Venstre i et nationalt Samlingsparti, der kunde optage Gennemførelsen af de hvilende unionelle Opgaver. Selv vægrede han sig dog ved at lade sig stille til Valg. Under Valgkampen 1906 fulgte han den samme positive, men personlig reserverede Politik. Foraaret 1909 optraadte han med en Række politiske Foredrag i Bergen, Kria og andensteds. I disse traadte han i bestemt Opposition til den Gunnar Knudsenske Regering. Han deltog tillige i Grundlæggelsen af det ny Parti, »det frisindede Venstre«, men undslog sig for at overtage Hvervet som dettes Fører. Ved Valgene Høsten s. A. stilledes han som det frisindede Venstres og Højres fælles Kandidat ved Omvalget i Midthordlands Kreds, Søndre Bergenhus, og valgtes til Stortingsmand for Perioden 1910—12. Ved hans Genindtræden i Politikken blev det fra alle Sider betragtet som en Selvfølge, at han vilde komme til at faa afgørende Indflydelse ved Dannelsen af den ny Regering, der fremgik af den ved Valgene skabte parlamentariske Situation. Efter Stortingets Sammentræden Jan. 1910 blev det overdraget K. at danne den ny Regering, som blev siddende ved Magten i 2 Aar. Alliancen mellem Højre og det frisindede Venstre var imidlertid ikke meget stærk, og det lykkedes ikke Regeringen at gennemføre nogen meget udpræget Politik. Da K. i Beg. af 1912 i en Tale havde bekendt sig som Tilhænger af Landsmaalet, vakte dette megen Misnøje baade i Højre og i hans eget Parti, og han blev tvunget til at gaa af for at afløses af en ren Højreregering under Bratlie. Senere trådte Konow ikke frem for offentligheden igen.

Kilder[redigér | redigér wikikode]