Wormskonkordatet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Wormskonkordatet, også kaldet Pactum Calixtinum af historikere, var et konkordat mellem pave Calistux II og den tysk-romerske kejser Henrik 5. den 23. september 1122 ved byen Worms. Konkordatet afsluttede den første periode med strid mellem kongemagt og paven.

Konkordatet blev et kompromis som paven i det lange løb kom til at tabe mest på. I andre lande skulle biskopper vælges på sædvanlig vis, men i Tyskland fik kejseren vetoret. Dette kom særligt frem gennem den såkaldte investitur (konflikten blev kaldt investiturstriden) der biskoppen fik bispering og bispestav af kongen og ikke af den som forrettede messen, normalt en anden biskop.

Wormskonkordatet blev bekræftet af Calistux II under det første Laterankoncil i 1123.

Baggunden for at paven gik med til dette konkordat kan skyldes kejserens enorme magt på denne tid, da indholdet i konkordatet både politisk og kirkeretsligt er ganske tvilvsomt.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]



Tysklands historie Stub
Denne artikel om Tysklands historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Tysklands historie