Wrocław

Wrocław
(Flag)	(Byvåben)
Motto: miasto spotkań (mødestedet)
Voivodskab	Nedre Schlesien
Bystyret	Rada Miejska Wrocławia
Areal	292,9 km²
Befolkning  - Indbyggertal    - tæthed	633,700 2004 est. 2181/km²
Grundlagt	10. århundrede
Byrettigheder	1262
Længdegrad Breddegrad	51°07' N 17°02' E
Telefonområdenummer	+48 71
Bilnummerplade	DW
Venskabsbyer	Breda, Dresden, Charlotte, Guadalajara, Mexico, Hradec Králové, Kaunas, La Vienne, Lviv, Ramat Gan, Wiesbaden
Kommunens website

Breslau

Den gamle bydel i Wrocław

Rådhuspladsen i Wrocław

Udsigt over Oder

Rådhuset i Wroclaw

Bro over Oder

Wrocław ( tysk : Breslau, schlesisk: Brassel, tjekkisk: Vratislav) er hovedstad i voivodskabet Nedre Schlesien (polsk: Województwo dolnośląskie) i det sydvestlige hjørne af Polen, hvor floden Oder (polsk: Odra) løber igennem og den største by i voivodskabet.

Wrocław var en polsk og slavisk by, der i løbet af middelalderen gradvist blev omdannet til en tysk by. Byen blev hårdt ramt og ødelagt under 2. verdenskrig og overdragelsen til Polen efter krigen har gjort byen til et symbol for krigen ligesom Gdańsk (Danzig) og Kaliningrad (Königsberg). Byen er stadig et symbol på Nazismens fallit.

Historie

De første beretninger fortæller i år 990 om en by ved navn Vratislavia (Wratislaw) på et sted ved floden Oder, der længe havde været en central markedsplads. Byen hørte under det polske fyrstedømme Piast, og i 1138 blev den hovedstad i Schlesien. I 1241 blev byen evakueret, da mongolerne invaderede Europa, og byen blev ødelagt.

Dokumenter fra den tid bruger navnene Bresslau, Presslau, Breslau og Wratislaw om byen. Den genskabte by fik Magdeburgrettigheder, og mange tyskere flyttede til fra vest. Byen blev en del af det Tysk-romerske rige og medlem af Hanseforbundet.

Fra 1335 til 1740’erne var byen en del af Bøhmen. Fra 1526 blev byen styret af Habsburgdynastiet. Indbyggerne var en blanding af schlesiere, bøhmere, mæhrere og polakker, men var kulturelt og sprogligt domineret af tysk.

I 1675 arvede Østrig byen fra Habsburgmonarkiet, men i 1742 efter den Østrigske arvefølgekrig blev den annekteret af Preussen, der delte Schlesien i Oberschlesien og Niederschlesien.

I 1871 opstod det Tyske kejserrige. Breslau var den sjettestørste by i det nye Tyskland, og stor økonomisk vækst førte til en tredobling af befolkningen frem til 1910, hvor den var på over en halv million. Mange tyskere flyttede til vestfra, ligesom mange polske immigranter blev en del af byen. Ved OL i Berlin i 1936 var en række begivenheder placeret i byen, hvorfor der både er et olympisk stadion og en olympisk by.

Under 2. verdenskrig blev mange af byens 10.000 jøder myrdet. I slutningen af krigen blev byen omdannet til Festung Breslau af frygt for den røde hærs fremmarch. Civile fik udleveret våben, og tvangsarbejdere blev sat til at bygge barrikader i byen. Breslau holdt stand i tre måneder og overgav sig d. 7. maj 1945 som den sidste by i Østtyskland. Befæstelsen resulterede i, at mere end 80% af byens centrum lå i ruiner. Evakueringen af indbyggerne i den barske vinter førte til store civile tab. Den tyske kommandant fulgte Hitles ordre om at forsvare fæstningen. Men han flygtede alligevel fra byen.

Ved Potsdamkonferencen blev grænserne ændret og Polens grænser rykket mod vest. Breslau blev igen en del af Polen og fik ændret navn til Wroclaw. De fleste af byens tyske indbyggere blev fra 1945 til 1949 udvist til Østtyskland. Senere forlod resten byen frivilligt. Wroclaw blev befolket af polakker fra det centrale Polen eller polske områder, der var kommet under USSR. De fleste kom fra byen Lwów (nu Lviv), der før krigen var polsk. Mange påtog sig samme arbejde i Wroclaw; universitetet, polske kulturskatte m.v. blev også flyttet.

Gradvist blev den gamle bydel genskabt, og næsten alle de smukke monumentale bygninger blev restaureret. I dag er der tale om en unik europæisk by arkitektonisk præget af Østrig, Bøhmen, Preussen og Polen.

I juli 1997 blev byen ramt af en alvorlig oversvømmelse fra Oder, og store dele af byen stod under vand.

I 2012 er Wroclaw en af værtsbyerne i EM i fodbold i Polen og Ukraine.

Bydele

Byen er inddelt i fem områder:

• Stare Miasto
• Śródmieście
• Psie Pole
• Krzyki
• Fabryczna

Økonomi og infrastruktur

Wrocławs traditionelle hovedindustri under kommunismen var fremstilling af jernbaneudstyr og elektronik. I dag udgør byen et tværregionalt centrum for grænseregionen mellem Tyskland, Tjekkiet og Polen. Byen tiltrækker mange såvel indenlandske som udenlandske investorer og satser på at være innovationscentrum i Polen. Eksempler herpå er Futurallia-messen.

I de seneste år har talrige udenlandske investorer slået sig ned i Wroclaw. Detailhandelfirmaer som Cadbury, IKEA, Makro Cash & Carry (Metro), Castorama og Cargill har investeret i området omkring den nyrenoverede motorvejsforbindelse mellem Tyskland og Krakow. Bosch beskæftiger ca. 1000 medarbejdere, og Toyota har en motorfabrik i området. Andre internationale virksomheder investeret i området: Volvo, Siemens, 3M, Hewlett Packard, Whirlpool, AB SA, SAP Polska m.fl. LG Electronics investerer fra 2007 429 mio. € i etableringen af deres europæiske produktion af fladskæms-tv og køleskabe i Wroclaw, hvilket vil beskæftige 1600 medarbejdere. Byen manifesterer sig endvidere som et højteknologisk center. Adskillige IT-, bioteknologi-, og medicinalselskaber har etableret sig i byens teknologipark. Endelig tiltrækker Wroclaw mange turister som Polens 4. største by med smukke omgivelser.

Arbejdsløsheden er på 10,8% (marts 2006) i regionen, men lavere i selve Wroclaw.

Byen har et dansk generalkonsulat.

Byen er placeret på den europæiske transportkorridor (Autostrada A4) mellem Tyskland, Polen og Ukraine og betjenes af Wrocław Kopernikus Lufthavnen.

Berømte personer fra Wrocław

• Piotr Włostowic - wojewode.
• CZesław Odrowąż - helgen.
• Benedykt Polak - lærd.
• Kasper Eljan - drukerei.
• Michał Kusz - lærd.
• August Mosbach - lærd.
• Jan Stanko - lærd.
• Jerzy Samuel Bandtkie - lærd.
• Maciej Dobracki - lærd.
• Kazimierz Wolf - lærd.
• Jerzy Grotowski - teaterdirektør
• Ludwik Hirszfeld – opdager af B0 blodtypen
• Marek Hłasko - forfatter
• Lech Janerka – sanger, musiker og komponist
• Tadeusz Różewicz – digter og forfatter
• Wanda Rutkiewicz - bjergbestiger
• Andrzej Sekula - filminstruktør
• Alois Alzheimer – opdageren af Alzheimers
• Władysław Nehring - lærd.
• Max Berg - arkitekt
• Max Born - fysiker
• Dietrich Bonhoeffer – religiøs oprørsleder i modstandsbevægelsen mod Nazisme
• Otfrid Foerster (* 1873), neurokirurg
• Gustav Robert Kirchhoff - fysiker
• Ferdinand Lassalle – Tysk sociolog og reformskaber
• Joachim Cardinal Meisner - kardinal og ærkebiskop af Köln
• Friedrich Schleiermacher – teolog og filosof
• Alexis, Willibald - forfatter
• Angelus Silesius (Johannes Scheffler) – polsk digter
• Edith Stein – tysk filosof og romersk-katolsk martyr
• Hugo Steinhaus - matematiker
• Christian Wolff – filosof
• Sepp Piontek – tidl. landstræner for Danmark
• Andrzej Rudy – tidl. fodboldspiller for Brøndby IF
• Theodor Mommsen - historiker og poet
• Phillip Lenard - fysiker
• Eduard Buchner - kemiker
• Paul Ehrlich
• Gerhart Hauptmann - forfatter
• Fritz Haber
• Friedrich Bergius
• Stanisław Rospond - lærd.
• Otto Stern
• Reinhard Selten
• Mirosław Hermaszewski - polsk astronaut
• Adolf Anderssen - skakspiller
• Manfred Freiherr von Richthofen - baron og tysk flyveres
• Bolesław Kominek.
• Włodzimierz Trzebiatowski - fysiker.
• Bolesław Świętochowski - lærd.
• Marek Petrusewicz - schimmen .
• Xawery Dunikowski.
• Władysław Giergiel - Fodbold.
• Jerzy Bromirski - lærd matematiker.
• Andrzej Waligórski.
• Antoni Gucwiński.
• Renata Mauer - spiller.
• Rafał Kubacki .
• Jan Miodek - lærd.
• Stanisław Tołpa - lærd.
• Bogusław Jeżowska - lærd.
• Władysław Żmuda - fodboldspiller .
• Zbigniew CHrząszcz.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Wrocław

• www.verwaltungsgeschichte.de
• Bystyrets officielle portal
• Side med links til byens tyske historie