Xantippe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Xantippe tømmer natpotten ud over Sokrates, stik af Otho Vaenius, 1607

Xantippe var Sokrates hustru i det antikke Athen. Parret havde tre sønner.

Navnet[redigér | redigér wikikode]

"Xantippe" betød "blonde hoppe", af gammelgræsk ξανθός "xanthos" (= blond) og ‘ιππος "hippos" (= hest). Der fandtes mange græske personnavne med tilknytning til heste, fx Filippos = hesteven og Hippokrates = hestetæmmer, mens Xantippus (= blonde hest) var far til Perikles. I græsk mytologi vandt Pelops prinsesse Hippodamia, samt hendes trone, efter at have besejret og dræbt hendes far i et stridsvognløb; og Hippomenes vandt Atalanta, samt hendes trone, ved at besejre hende i et kapløb. [1] Hippos i et gammelgræsk navn tyder på en aristokratisk familie. [2] Endnu en grund til at tro, at Xantippe var af fornem familie, er, at hendes ældste søn fik navnet Lamprokles i stedet for Sofroniskos efter Sokrates' far. I det antikke Athen var skikken nemlig at opkalde ens første barn efter den mest berømte af barnets bedstefædre. Xantippes far hed formodentlig Lamprokles. Når det ældste barn fik navn efter sin morfar, har morfaren været af højere rang end farfaren. [3] Xantippes næstældste søn blev opkaldt efter sin farfar Sofroniskos.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Der er mange historier om Xantippe, men få ting, som betragtes som sikre fakta.

Hun nævnes dog ofte for sin skarpe tunge, og siges at være den eneste, der kunne lukke munden på Sokrates (og den eneste der nogensinde slog ham i en diskusssion). Xenofon skildrer hende som en arrig kvinde, stridslysten og ondsindet. Hun skulle efter sigende have haft et dårligt temperament og været personificeringen af en rappenskralde.

Imidlertid må Sokrates heller ikke have været særlig let at leve sammen med, da han fx (i modsætning til sofisterne) ikke tog sig betalt for sin undervisning. Hans eneste bidrag til husholdets økonomi var således – siges det – de tilfældige mønter, han fandt på sine daglige vandreture rundt i Athen.

I en anekdote kommer Sokrates, hjem til Xantippe, der skælder ham huden fuld, førend han er kommet igennem døren, og slutter af med at hælde en natpottes indhold ud over sin mand. Sokrates bemærker derefter, i sin sædvanlige flegmatiske stil, at det ofte var sådan med Xantippe, at "regn kommer efter storm".

Da Sokrates i Xenofons dialog Symposion bliver spurgt, hvorfor han giftede sig med Xantippe, svarer han at, han er som den mand, der ønsker at blive rideekspert, og derfor vælger en temperamentfuld hest: "Jeg ønsker at have at gøre med mennesker hver for sig og beskæftige mig med menneskeheden generelt, og derfor mit valg i ægtefælle. Jeg ved, at hvis jeg kan tolerere hendes vilde ånd, så kan jeg med lethed knytte mig til ethvert menneske."

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Stephanie Coontz: I gode og onde dager (s. 79), forlaget Gyldendal, Oslo 2006, ISBN 82-05-35107-4
  2. Aristofanes, Clouds 60-64. Hippeis, bogstaveligt talt "hestemænd" eller "ryttere", var navnet på en af de højest rangerede socioøkonomiske klasser i Athen.
  3. John Burnet 1911, Plato: Phaedo, s. 12.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Focus etbindsleksikon, Gjellerup 1976
  • Lademanns Leksikon
  • Lademann Fremmedordbog, 1987