Yola (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Yola er et uddødt vestgermansk sprog, som blev talt i County Wexford i Irland. Det er en gren af middelengelsk, indført af de englændere som fulgte de normanniske baroner Strongbow og Robert FitzStephen til det østlige Irland i 1169.

Dialekten som i tiden før den uddøde var kendt som yola, der betød «gammel». Den udviklede sig adskilt fra middelmengelsk (som siden blev til nyengelsk). Antagelig som et resultat af sin geografiske isolation og den dominerende jordbrugskarakter i de samfund, som sproget blev talt i udviklede yola sig meget lidt igennem århundrederne fra det ankom til Irland, bortset fra at en del irske ord blev taget ind. I begyndelsen af 1800-tallet var sproget helt klart forskelligt fra alle former for engelsk, som blev talt andre steder i verden.

Sproget fortsatte med at blive talt i den sydlige del af grevskabet Wexford frem til midten af 1800-tallet, da det gradvis blev erstattet af moderne irsk engelsk. Det bukkede under pga. de samme sociale, politiske og økonomiske processer, herunder almen skolegang, som også udryddede det irske sprog og ved slutningen af århundredet var der næsten intet tilbage af yolas unikke lingvistiske arv.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • O'Rahilly, T. F (1932): «The Accent in the English of South-east Wexford». Irish Dialects Past and Present. Dublin: Browne and Nolan. ss. 94–98. Reprinted 1972 by the Dublin Institute for Advanced Studies, ISBN 0-901282-55-3.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]