Zayn al-Abidin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Basmala.svg
ʿAlī Zayn al-ʿĀbidīn
Imāmer af Shiʿa-islam

Rang Fjerde tolver/zaydi/mustaʿlī imām, tredje nizārī imām
Navn ʿAlī ibn Husayn
Kunya Abū al-Hasan
Født 5th shaʿbān 38 AH[1]
659 e.v.t.
Død 25. muharram 95 AH
712 e.v.t
Fødested Madīnah[2][3] eller Kūfah[4]
Begravet Jannatul Baqīʿ, Madīnah
Levetid

Før imāmatet: 23 år
(38 – 61 AH)
- 2 år med sin bedstefar ʿAlī
– 12 år med sin onkel Hasan ibn ʿAlī
– 23 år med sin fader Husayn ibn ʿAlī

Imāmat: 34 år
(61 – 95 AH)
Titler
Ægtefælle(r) Fātimah bint al-Hasan ibn ʿAlī
Fader Husayn ibn ʿAlī
Moder Shahrbānū[3][6][10]
Børn Muhammad al-Bāqir, Zayd, ʿUmar[11][12][13][14][15][16]

ʿAlī · Hasan · Husayn
al-Sajjād · al-Bāqir · al-Sādiq
Mūsā (Tolver) · Ismāʿīl (Ismāʿīli)

ʿAlī ibn Husayn Zayn al-ʿĀbidīn (Arabisk: علي بن حسين زين العابدين) eller al-Sajjād (født 653-660'erne – døde 710-718) var den fjerde shiitiske imām ifølge tolver-grenen, og den tredje imām ifølge ismāʿīli-grenen.

Under Slaget ved Karbala siges Zayn al-ʿĀbidīn at have været for syg til at deltage i kampen. Andre kilder beretter, at han var for lille til at kæmpe. Efter kampen fandt Shimr b. Dhi'l-Jawshan ham liggende på en måtte i kvindernes telt. Shimr gav ordrer til at dræbe ham, men blev forhindret af kommandøren af den syriske hær, ʿUmar b. Saʿd. Da Zayn al-ʿĀbidīn blev ført frem for ʿUbayd Allāh b. Ziyād i Kūfa, gav guvernøren ordre på at henrette ham, men gav dog efter for bønfaldelserne af Zaynab, Imām Husayns søster. Zayn al-ʿĀbidīn blev derefter ført til Yazīd i Damaskus, som efterfølgende sendte ham tilbage til Medina. Mashhad ʿAlī, som udgør en del af den store moské i Damaskus, siges at være bygget på det sted, hvor Zayn al-ʿĀbidīn var indespærret.[17]

I Medina levede Zayn al-ʿĀbidīn et fromt liv, hvorfor han fik sit tilnavn Zayn al-ʿĀbidīn (Tilbedernes Ornament), al-Sajjād (Den Prostrerende), al-Zakī (Den Rene) og Dhu'l-Thafināt (Person med Kallus – refererende til den hårde hud han fik på grund af sin ekstreme tilbedelse). Når bøntiden nærmede sig, begyndte hans krop at skælve og hans hud blev bleg og hans praktiserende hengivenhed vakte frygt for hans helbred. Om natten gik han ud med sit ansigt tildækket for at uddele velgørenhed (sadakat al-sirr) og det var først efter hans død at folk opdagede identiteten af velgøreren. Da hans afdøde krop blev vasket, fandt man mærker på hans skuldre, som resultat af den tunge byrde af mad han bar ud til de fattige om natten.[17]

Politisk forholdt Zayn al-ʿĀbidīn sig stiltiende og undgik at blive involveret i myndighedernes anliggender. Han undgik også at deltage i oprør og blev derfor også respekteret af de regerende kræfter, som af den grund heller ikke prøvede at få ham til at afgive troskab til kaliffen.[17]

Under hans levetid var der stridigheder mellem shiitterne med hensyn til hvem der var imam. Mens nogle støttede Zayn al-ʿĀbidīn, støttede andre Imām ʿAlīs tredje og endnu levende søn, Muhammad b. al-Hanafiyya (d. 700) . Den shiitiske oprører, al-Mukhtar (d. 687) havde også i 686 gjort oprør i dennes navn, og fremmede derved støtten til Muhammad b. al-Hanafiyya. Denne gruppe blev kaldt kaysāniyya. I de eksisterende kilder hersker der uoverensstemmelser med hensyn til forholdet mellem Zayn al-ʿĀbidīn og al-Mukhtar.[17]

Zayn al-ʿĀbidīn findes også i sunnitiske hadith-samlinger, hvor han optræder som en kilde, der har overleveret beretninger fra sin far, sin onkel Hasan, ʿAbd Allāh b. ʿAbbas m.fl.[17]

Eksisterende kilder placerer Zayn al-ʿĀbidīns dødsår forskelligt; mellem 712 og 718. Han blev begravet i Jannat al-Baqī i Medina. Ifølge shiitiske kilder blev han forgiftet af den regerende kalif al-Walīd eller hans bror Hisham. Zayn al-ʿĀbidīn menes at have mellem 8 og 14 børn, hvoraf 4 var sønner fra hans kone Umm ʿAbd Allāh bt. al-Hasan.[17]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1. Kitab Al Irshad, Shaykh Mufid. 2. Ibn al-Sabbagh, al-Fusul al-Muhimma, p. 212.
  2. Shaykh al-Mufid. "The Infallibles - Taken from Kitab al Irshad". http://www.al-islam.org/masoom/bios/4thimam2.html. Hentet 2009-05-12. 
  3. 3,0 3,1 3,2 A Brief History of The Fourteen Infallibles. Qum: Ansariyan Publications. 2004. s. 111. 
  4. al-Qurashi, Baqir Shareef. "2". The life of Imām Zayn al-ʿAbidīn. Qum: Ansariyan Publications. pp. 14. 
  5. al-Qurashi, Baqir Shareef. The life of Imām Zayn al-ʿAbidīn. Ansariyan Publications. s. 17. 
  6. 6,0 6,1 6,2 ibn Khallikan. Ibn Khallikan's biographical dictionary. 2. s. 209. 
  7. A Brief History of The Fourteen Infallibles. Ansariyan Publications. s. 112. 
  8. 8,0 8,1 al-Qurashi, Baqir Shareef. The life of Imām Zayn al-ʿĀbidīn. Ansariyan Publications. s. 18. 
  9. 9,0 9,1 al-Qurashi, Baqir Shareef. The life of Imām Zayn al-ʿĀbidīn. Ansariyan Publications. s. 19. 
  10. Tabataba'i, Muhammad Husayn (1979). Shi'ite Islam. State University of New York Press. s. 201. 
  11. al-Irshaad, by Al-Shaykh Al-Mufid, pg.261
  12. Kashf ul-Ghumma, by al-Urbilee, vol.2, pg.105
  13. Muntahul-ʿAmal, by Shaykh Abbas al-Qummi, vol.2, pg.43 (printed in An-Nashr-ul-Islamiyyah, Qum, Iran, 1415 AH)
  14. al-Fusool al-Muhimmah fee Ma’rifatul-A’immah, by Ibn as-Sabagh, pg.209
  15. Umdat ut-Taalib, pg.194
  16. Mystics, monarchs, and messiahs: cultural landscapes of early modern Iran, by Kathryn Babayan, pg.284
  17. 17,0 17,1 17,2 17,3 17,4 17,5 The Encyclopaedia of Islam, Brill, WebCD edition, 2003: Zayn al-ʿĀbidīn ("Ornament of the Worshippers") ʿAlī b. al-Husayn b. ʿAlī b. Abī Djālib