Zazaki

Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Zazaki, kirmanjki eller dimili er et sprog, som tales af zazaerne, der er en etnisk minoritet i det østlige Tyrkiet.

Zaza er et navn fra Bibelen, efter sigende med betydningen 'tilhører alle' eller 'meget'.

Et omtvistet sprog

Det er bl.a. blandt etnologer og lingvister omtvistet hvorvidt der er tale om en kurdisk dialekt (et proto-kurdisk sprog) eller et selvstændigt sprog.

En senere bølge af "seperatistiske" bevægelser benægter enhver kurdiskhed og fastholder, at Zaza-sproget er et selvstændigt sprog.

Zazaki er dog nært beslægtet med den kurdiske dialekt gurani og så relateret til de andre kurdiske dialekter. Historikere og lingvister peger på en forbindelse imellem zazaki og gilaki / mazandarani i det nordlige Iran, og mener af den grund at der kan være tale om at en historisk migration har fundet sted.

Som støtte for denne antagelse fremhæves det, at kirmanjki'erne betegner dem selv som "kird" (kurder), at de nært beslægtede gurani folk også anser sig selv som kurdere og at gilaki- og mazandarani-folket i Nordiran i historiske kilder er blevet betegnet som "The Kurds of Tabaristan" samt at der findes dusinvis af "blandede" stammer med både kurmanji og zazaki tilhørere.

Desuden fremhæves at både kurmanji og zaza folket betegnes som "Ekrad" (arabisk: "Kurdere") i gamle osmanniske kilder og at Sharaf Xan Bitlisi også kalder zaza-folket for "kurdere" i sit historiske værk "Sharafnama". Ifølge tilhængerne af denne teori indikerer det stærkt, at zaza folket traditionelt har anset sig som værende kurdisk, og at den føromtalte migration har fundet sted med begyndelse i "Kurdistan" og endt i Nordiran.

Der lever også mindre enklaver af zazaerne i den kurdiske del af Irak.

I dag er zaza-folket dog splittet i mellem folk der anser sig som kurdere og folk der blot kalder sig zaza.

Baggrundsstoff

• "Mundart Zaza" (by Peter I. Lerch, 1857/58)
• "Mewlýd" (by Ehmedê Xasi, 1899 and Usman Efendiyo Babýc, 1933)
• "Mundarten der Zaza" (by Karl Hadank ,1932; post-humous works from Oskar Mann)
• "A grammar of Dimili" (by Terry L. Todd, 1985)
• "Rastnustena Zonê Ma" (by C. M. Jacobson, 1993)
• "Zazaca Okuma-Yazma El Kitabý" (by C. M. Jacobson, 1997)
• "Grammatik der Zaza-Sprache" (by Zülfü Selcan, 1998)
• "Zazaki -Grammatik und Versuch einer Dialektologie-" (by Ludwig Paul, 1998)
• Zaza News Journal