Zell am See

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Zell am See
Våben for Zell am See
Zell am See (Østrig)
Zell am See
Basisdata
Land: Østrig Østrig
Delstat: Salzburg
Distrikt: Zell am See
Areal: 55,12 km²
Højde: 757 moh.
Indbyggertal: 9.573 (1. januar 2013)
Befolkningstæthed: 173,68 Indb. pr. km²
Postnr.: 5700, 5702, 5705
Website: www.zellamsee.salzburg.at
Politik
Borgmester: Peter Padourek (ÖVP)
Byråd: (2014)
(25 medlemmer)
13 ÖVP, 8 SPÖ, 2 FPÖ, 2 Grüne
Til højre Zeller Altstadt, til venstre Zell am See-Süd, i forgrunden Thumersbach; set fra Mitterberg over Zeller See mod Schmittenhöhe
Til højre Zeller Altstadt, til venstre Zell am See-Süd, i forgrunden Thumersbach; set fra Mitterberg over Zeller See mod Schmittenhöhe
(Kilde: Gemeindedaten fra Statistik Austria)

Zell am See er en kommune og by i den østrigske delstat Salzburg. Byen er endvidere hovedby i distriktet Zell am See, der i daglig tale kaldes Pinzgau. Byen Zell am See er efter Saalfelden den næststørste kommune i Pinzgau med omkring 10.000 indbyggere.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Zell am See ligger i det såkaldte Zeller-bækken, der forbinder Saalach- og Salzachtal. I centrum af bækkenet ligger den knap fire kilometer lange, omkring 1 kilometer brede og 68 meter dybe Zeller See, hvor Zell am See er beliggende.

Da Zeller See oprindelig strakte sig længere mod nord og syd og havde udløb i Salzach, findes i dag fortrinsvis mod syd store sumpområder, der siden det 18. århundrede til stadighed tørlægges. Området har en karakteristisk form som en jordnød og har et areal på omkring 4,7 km².

Ved Zell am See ligger bjerget Schmittenhöhe, som i dag anvendes til vintersportaktiviteter. Bjerget Hundstein ved Thumersbach er med sine 2.117 meter det højeste bjerg i Salzburger Skifferalper.

Bymæssigt består Zell am See af fem katastralgemeinden:

  • Bruckberg
  • Erlberg
  • Scmitten
  • Thumersbach
  • Zell am See

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1.100 meters højde har man i Zell am See fundet primitive smelteovne fra yngre bronzealder. Fund af kar fra årene 30 til 160 e.Kr. viser, at der er gået handelsveje via Zell am See samt at romerne har haft bosiddelser i området.

I 740 grundlagde munke for Salzburgs ærkebiskop Johannes byen "Cella in Bisonzio". I 743 nævnes byen første gang i et officielt dokument. Zell am See hører til en af de ældste bajuvariske besættelser i Pinzgau. I middelalderen er byen præget af kirkens indflydelse. I 1357 får byen købstadsrettigheder.

I bondekrigen tabte de oprørske pinzgauer bønder det afgørende slag den 1. juli 1526 under ledelse af Peter Paßler ved Zell am See. Zell am See's indbyggere (der kaldes Zellere) deltog imidlertid ikke i bondeopstanden, da de havde opnået særlige rettigheder gennem valfart til Salzburg. Under modreformationen blev en stor del af protestanterne i Pinzgau og Zell am See forvist fra landet og måtte flytte til Preussen.

Napoleons feltog kunne også mærkes i Pinzgau, og i 1809 trængte franske tropper flere gange ind i området.

Først i 1810 fik "Zell am See" sit nuværende navn.

I 1875 åbnedes jernbanelinjen fra Salzburg over Bischofshofen og Zell am See videre til Innsbruck i Tyrol, og i 1898 påbegyndtes bygningen af Pinzgauer Lokalbahn fra Zell am See til Krimml.

Den 24. januar 1928 opnåede Zell am See stadsret.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Dreifaltigkeitsgasse i Zell am See's gamle bydel

Zell am See's gamle bykerne er bygget på en halvø i Zellersee og er både sommer og vinter en turistattraktion. Sammen med kommunen Kaprun danner Zell am See Urlaubsregion Zell am See-Kaprun, der stiller mere end 14.000 senge til rådighed, og med over 2 mio. overnatninger er området et betydende turistcentrum i Østrig.

I sommersæsonen dominerer tysktalende gæster med 41 % efterfulgt af hollændere, belgiere, arabere og briter. Det store antal arabiske turister er noget usædvanligt for en så lille by – Zell am See har således 64 % af arabiske turister i delstaten Salzburg, der i alt har omkring 140.000 overnatninger om året. Familier fra primært Kuwait, Abu Dhabi og De Forenede Arabiske Emirater opholder sig i byen i op til seks uger ad gangen.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: