Zen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Zen eller Zen-buddhisme er en skole inden for Mahayanabuddhismen,[1] som blev udviklet i Kina under det 6 århundede. Fra Kina blev Zen spredt til Vietnam, Korea og Japan.[2]

Zen lægger vægt på meditation som et redskab for at opnå indsigt og opmærksomhed. En central ide er at opnå opmærksomhed ved at fremdyrke en sindstilstand af umiddelbar tilstedeværelse uden at filtrere indtrykkene intellektuelt.

Om Zen-buddhisme[redigér | redigér wikikode]

Zen-buddhismen opstod i Kina på 500-tallet e.Kr., men er nu mest udbredt i Japan. Zen-buddhismen kom til Kina med Boddhidarma, den femte patriark. Han var sendt ud fra Indien for at sprede Buddhas lære, og den gren af Buddhismen han her spredte, har senere udviklet sig til Zen-buddhismen.

Zen-buddhismen er ikke væsentligt forskellig fra de andre retninger (fx under Theravada-buddhismen, som er meget udbredt i fx Thailand) når det gælder indholdet, men den bruger flere og andre metoder. [Kilde mangler] Meget kendt er den japanske koan-praksis, hvor en elev får et umuligt tanke-eksperiment, som har til formål at bryde den lineære tænkning og åbne for ren erkendelse. Et eksempel kan være 'Lyden af kun en hånd, der klapper' eller 'hvad er sindet'. Essensen er, at man tvinger hjernen til at tænke over egen-eksistensen, som i sidste erkendelsestrin er helt tom. Denne tanke er central for Zen-buddhismen, og er kendt som 'tomheds-doktrinen' eller 'doktrinen om ikke-sind'.

Zen-buddhisme er en skriftreligion, men oplever sindet som det virkelig er. Eftersom virkeligheden hverken er logisk eller lineær kan man alligevel ikke læse sig til denne erkendelse, så det led kan man lige så godt springe over og i stedet gå i gang med at opleve (meditere). Selvom meditationen ofte forbindes direkte med at sidde med krydslagte ben og være helt rolig, lægger Zen-buddhismen vægt på, at meditation er en sindstilstand, og altså ikke betinget af en fysisk sidde-position. [Kilde mangler]

Der er to former for meditation; shamatha og vipassana (indsigt). [Kilde mangler] Shamatha har til formål at gøre den mediterende 'one-pointed', eller sagt på en anden måde simpelthen at opøve evnen til at fokusere 100% klart på et objekt – fx åndedrættet. Vipassana meditationen derimod fokuserer på at erkende virkeligheden/sindet som det er. Tanken er, at det er umuligt at erkende virkeligheden som den er, hvis man ikke har et minimum af one-pointedness. Derfor følges de to typer meditationer oftest ad – med størst fokus på shamatha-delen. Ganske kort fortalt handler det simpelthen om at fokusere på åndedrættet. [Kilde mangler] Her opfattes alle distraktioner som noget, der skal undgås, og man henleder derfor løbende sin opmærksomhed på åndedrættet, når det glider væk.

Zen-buddhismen eksisterer også i Europa og USA. Zen afviser ikke idéen om genfødsel, men ser den som irrelevant – det er nuet, der er i fokus, [Kilde mangler] hvorfor det næste liv er uvedkommende for nuet.

Zen praksis[redigér | redigér wikikode]

Meditation[redigér | redigér wikikode]

Zen er en meditationsakt, der bliver praktiseret af dens tilhængere.[3]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Dumoulin, Heinrich (2005-A) Zen Buddhism: A History. Volume 1. India and China: World Wisdom Books.Side xvii. ISBN 978-0-941532-89-1
  2. Harvey, Peter (1995) An introduction to Buddhism. Teachings, history and practices. Cambrige: Cambridge University Press. Side 159-169. ISBN 978-0-521-67674-8
  3. Hall, David A. (2012) Encyclopedia of Japanese Martial Arts. New York: Kodansha USA, Inc. Side 568. ISBN 978-1-56836-410-0
Religion Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.