Zeus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Zeus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Zeus)
Zeus-buste på British Museum.

Zeus er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden. På latin hedder han Jupiter.

Zeus er den eneste gud, hvis navn går tilbage til indoeuropæisk, hvor man kan rekonstruere formen *Dieus ph2ter, jf. sanskrit Dyaus og latin Iuppiter. Beslægtet er også det nordiske gudenavn Týr (*Tīwa-), selv om det er Þórr (Tor), der minder mest om den græsk-romerske Zeus/Jupiter.

Xenios er et tilnavn til Zeus; det betyder den gæstevenlige.

Dyrkelse[redigér | redigér wikikode]

Zeus var den øverste af de græske guder. Han er fader til mange helte og heltinder og spiller en vigtig rolle i mange af historierne om dem.

Zeus var en tordengud, men han var først og fremmest en guddommeliggørelse af kongemagten og af verdens orden (kosmos), der gav sig i udtryk i centrale værdier som retfærdighed og gæstfrihed.

Ved Dodone i landskabet Epirus var der et Zeus-orakel. Grækerne opfattede dette orakel som urgammelt og førgræsk ("pelasgisk").

Myten[redigér | redigér wikikode]

Den gamle titankonge Kronos fik i alt seks børn med sin hustru og søster Rhea. De første fem var Hestia, Demeter, Hera, Hades og Poseidon. Kronos slugte dem, da han havde hørt, at en af dem ville styrte ham og overtage hans trone, lige som han selv i sin tid havde gjort med Uranos.

Da Zeus skulle til at fødes, spurgte Rhea Uranos og Gaia til råds og lavede en plan om at redde Zeus. Rhea fødte Zeus på Kreta og gav Kronos en sten svøbt i barselsklæder, og han slugte den øjeblikkeligt.

Rhea gemte så Zeus i en hule på Kreta.

Han blev opfostret af sin mormor og farmoder Gaia, og han fik mælk af geden Amalthea. En soldat Korybantes klappede, dansede og råbte i vilden sky for at overdøve Zeus' græden.

Senere blev han opfostret af en nymfen Adamanthea. Fordi Kronos var herre over jorden, luften og havet, gemte Rhea Zeus i et reb fra et træ, så Kronos ikke kunne se ham, fordi han på den måde befandt sig midt imellem.

Senere igen blev Zeus opfostret af en anden nymfe, Kynosura. I taknemmelighed satte Zeus hende på himlen som en stjerne (Polaris).

Endnu senere blev han opfostret af Melissa, som gav ham gedemælk.

Da Zeus var blevet stor, gav han Kronos et brækmiddel, så han brækkede Zeus' søskende op igen. Stenen, som Kronos havde fået i stedet for Zeus, kom også op og blev sat i Delfi som tegn for 'almindelige dødelige' (mennesker).

I en anden version hedder det, at Zeus skar Kronos' mave op og befriede sine søskende.

Han befriede også Kronos' brødre, giganterne, hekatoncheirerne og kykloperne.

Zeus dræbte vagten over det underjordiske fængsel Tartaros, Kampe. I taknemmelighed gav kykloperne Zeus magt over tordenen, som var blevet gemt af Gaia.

Sammen overtog Zeus, hans søskende, giganterne, hekatoncheirerne og kykloperne magten efter Kronos og titanerne.

Efter kampen delte Zeus verden sammen med sine storebrødre: Poseidon & Hades (eller Neptunus og Pluto, som de hed i den romerske mytologi.)

  • Zeus fik himlen.
  • Poseidon fik havet.
  • Hades fik underverdenen.

Da Zeus havde overtaget tronen som gudernes konge, kæmpede han mod Tyfon og Echidna (monstrenes moder), men lod deres børn beholde livet, så de menneskelige helte kunne slås imod dem.

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • Engelsk wikipedia
Olympiske Guder
Zeus | Hera | Poseidon | Hades | Hestia | Demeter | Afrodite
Athene | Apollon | Artemis | Ares | Hefaistos | Hermes | Dionysos