Zita (kejserinde af Østrig)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kejserinde Zita af Østrig-Ungarn
Zita i beg. af 1900-tallet

Zita Maria delle Grazie Adelgonda Micaela Raffaela Gabriella Giuseppina Antonia Luisa Agnese (9. maj 1892 i Italien -14. marts 1989 i Zizers i Schweiz) var kejserinde af Østrig, dronning af Ungarn og prinsesse af Bourbon-Parma. Zita tilhørte slægten Bourbon.

Hun var den sidste dronning/kejserinde af Østrig-Ungarn.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Zita var datter af hertug Robert 1. af Parma og Maria Antonia af Braganza. Hendes far var den sidste hertug af Parma i Italien.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Zita 1914

Zita blev i 1911 gift med Karl af Habsburg-Lothringen, der var kejser Karl 1. af Østrig og kong Karl 4. af Ungarn 1916-1918. Karl var grandnevø af kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Parret fik otte børn

  • Otto (1912-2011)
  • Adelheid (1914-1971)
  • Robert af Østrig-Este (1915-1996)
  • Felix (1916-2011)
  • Karl Ludwig (1918–2007)
  • Rudolf (1919-2010)
  • Charlotte (1921-1989)
  • Elisabeth (1922-1993)

Kejserinde og eksil[redigér | redigér wikikode]

Det nye kongepar af Ungarn med deres ældste søn, Otto.

I november 1916 døde kejser Franz Joseph, og Karl og Zita blev det nye kejserpar. Selv om der var krig fik de en kroning i Budapest. Afslutningen af 1. verdenskrig betød enden for monarkiet i Østrig. Den 12. november 1918 udråbtes landet til republik, men det afsatte kejserpar kunne opholde sig nogle måneder i Østrig, som de forlod umiddelbart før vedtagelsen af en lov, der forbød alle medlemmer af huset Habsburg-Lothringen at opholde sig i Østrig. Deres formue blev konfiskeret.

Et par forsøg på at genindføre monarkiet i Ungarn mislykkedes, og Karl tog til Madeira. Her døde han af lungebetændelse i 1922.

Enke[redigér | redigér wikikode]

Ved Karls død blev Zita enke med syv børn under ti år og et barn, som først blev født efter faderens død. Fra Karls dødsdag klædte hun sig i sort. Ældste søn var Otto von Habsburg, der blev medlem af Europa-parlamentet.

Zita levede i landflygtighed i bl.a. Spanien, Belgien, Portugal og Canada, til hun i 1953 slog sig ned i Luxemborg og fra 1962 i Schweiz.

Medens Otto gav afkald på den østrigske trone og frit kunne rejse til Østrig fra 1966, ønskede Zita ikke at give afkald. Den østrigske regering tillod dog den 90-årige Zita at besøge Østrig efter 63 år i eksil.

Begravelse[redigér | redigér wikikode]

Hun blev bisat i Kapuzinergruft i Wien den 1. april 1989 efter en storslået ceremoni i Stephansdom med deltagelse fra alle de lande, som havde hørt under monarkiet, og efter traditionerne i Habsburg-familien. Zitas hjerte opbevares i Muri-klostret i Schweiz.

Titler[redigér | redigér wikikode]

Zita var

kejserinde af Østrig, dronning af Ungarn, dronning af Böhmen, Dalmatien, Kroatien, Slavonien, Galicien, Lodomerien og Illyrien, dronning af Jerusalem, ærkehertuginde af Østrig, storhertuginde af Toscana og Krakow, hertuginde af Lothringen og Bar, af Salzburg, Steyr, Kärnten, Krain og Bukovina, storfyrstinde af Siebenbürgen, markgrevinde af Mähren, hertuginde af Øvre og Nedre Schlesien, af Modena, Piacenza og Guastalla, af Auschwitz og Zator, af Teschen, Friuli, Ragusa og Zara, fyrstelig grevinde af Habsburg og Tyrol, af Kyburg, Görz und Gradisca, fyrstinde af Trient og Brixen, markgrevinde af Øvre og Nedre Lausitz og i Istrien, grevinde af Hohenems, Feldkirch, Bregenz og Sonnenberg, frue af Triest, af Cattaro og på Windische Mark, storvojvodinde af Vojvodina Serbien, infantinde af Spanien, prinsesse af Portugal og Parma.


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: